Aarhus bys historie

 

Fra denne side er der tilgang til de mange sider om Aarhus bys historie og historier om byen.

Først er der nogle korte oplysninger fra Aarhus historie. Herefter er der henvisninger til større artikler om forskellige emner.

Århus 1891. Mindebroen og Åhavnen. Maleri C. Eckhardt


Indhold denne side

Bynavnet . Aarhus eller Århus . Charus 1675 . Første kirke . Dåbsattesten . Indbyggerne . Koleraen . Jernbanen . Kometen i 1675
↓ Artikler om byens historie, bl.a. 1700-tallet, 1850erne, 1879, turist i 1898, befolkningstallene, postvæsenet, begravelser, hvornår-var-det-nu-det-var.


Bynavnet gennem århundreder

Fra midten af 1000-tallet er der fundet mønter, på den ene side præget med bynavnet Arosei, slået af Magnus den Gode. Hos Saxo kaldtes byen Arosia. Op gennem historien har bynavnet endvidere været skrevet Arhusa, Arusa, Harusa, Arusia, Arus, Arosia, Aros, Arhusia, Archusia, Arhusium, Arhus, Arusen, Arhusin, Aarss, Arsz, Oross, Aarhus, Aros og Aars. På byens privilegiebrev fra 1441 blev byen kaldt Aarss. Efter reformationen dukkede det op som Aarhus, Aarhuss og Aarhuus. Kært barn har haft mange navne. Bynavnets oprindelige betydning er ‘åens munding’, senere fejlagtigt fortolket som ‘årer’ og ‘huse’, som har givet anledning til afbildninger i tidlige byvåben.

Fra Aarhus til Århus til Aarhus

I Undervisningsministeriets bekendtgørelse fra 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen blev det bestemt, at ”I stedet for Aa og aa skrives henholdsvis Å og å…”. Herefter vedtog Århus byråd den 9. september 1948, at byens navn fremover skulle skrives med bolle-Å: Århus.

I 1991 indstillede Århus Magistrat, at man atter ændrede bynavnet fra Århus til Aarhus. Dette blev imidlertid forkastet på et byrådsmøde den 28. maj samme år. 5 stemte for, en stemme var blank, 25 imod.

Tyve år senere blev sagen atter taget op. I 2011 skiftede Århus så igen bolle-Å ud med Aa. På møde 27. oktober 2010 besluttede byrådet efter 49 minutters debat i byrådssalen, at det officielle bynavn atter skal skrives Aarhus. 17 stemte for, 10 stemte imod.

Charuus og Agersborgby 1675

I ‘Atlas Danicus’ fra omkring 1675 af Peder Resen Hansen  (1625-1688), beskrives Århus således (oversat fra latin):

”Aarhus, hos Lyskander Arusia, har navn af åre, på latin remus, og hus, på latin domus. Den skal være kaldt Årernes Hus eller med eet ord casteria, som Plautus nævner det i sin komedie Asinaria, fordi den i sin begyndelse kun har været et fiskerleje, hvor årerne blev opbevaret i skure med andre redskaber til mindre fartøjer. Ptolemæus kalder folket i denne kant af verden charuder, så der findes derfor nogle, der mener, at Aarhus kunne kaldes Charhuus, charudernes boplads eller hjem, men den første afledning af navnet stemmer bedst med sandsynligheden og sandheden… Det tjener særlig til byens fordel dels, at den er større end de fleste andre i Jylland, dels at bymarken er frugtbar, hvorfor den også fordum blev kaldt Agersborgby, dels at havnen er velegnet og tryg fra naturens hånd, dels at handelen er ganske betydelig på grund af tilrejsende hertil også fra fjerne steder, som køber og sælger forskelligt, og sluttelig at den er sæde for den biskop med et domkapitel, som pryder byen med dens virksomhed.
Det er usikkert, hvornår byen er grundlagt, men det er dog fastslået, at den allerede 1048 blev kaldt for Aarhus (Arhusium), ja endog før, i 948, hvad der fremgår af Adam af Bremens beretning i 2. kapitel af 2. bog af hans kirkehistorie, hvor han siger, at da Otto I levede, som førte Harald Blåtand til dåb og kristendom, blev Jylland dels i tre bispedømmer, et i Slesvig, et andet i Ribe, og et tredie i Aarhus. Omkring 948 drog nemlig Otto sejrrig op gennem denne jyske halvø…”

De første kirker

Den første kirke i Århus (Aros) menes at have ligget i Lisbjerg nord for byen og blev opført omkring år 918. Da den blev ødelagt, opførte man 16 år senere en ny samme sted. Denne blev senere nedrevet, og en tredje kirke blev opført i starten af år 1000, også i Lisbjerg. I 1049 blev også denne ødelagt. Så opførte man i 1102 en ny kirke inde i byen Aros, St. Oluf Kirke, der kom til at ligge ved et fiskerleje på en banke kaldet Saxhøj, ved det nuværende Kystvejen. Da den blev skyllet bort af havet, byggede man en ny St. Oluf kirke, der kom til at ligge lidt længere vestpå hvor i dag Skt. Oluf Kirkegård ligger på Kystvejen. Den blev nedlagt 1548.
I slutningen af 1100-tallet byggede man Skt. Nikolai Kirke, den senere Vor Frue Kirke, der menes at være den første domkirke i byen.

Den nuværende Århus Domkirke, eller Skt. Klemens Kirke som den oprindeligt hed, påbegyndtes opført omkring 1201 af biskop Peder Vagnsen.

Læs mere om Kirker i Århus

Dåbsattesten 1441

Byens ældste privilegier er udstedt af Christoffer af Bayern den 2. juli 1441, en dato der betragtes som det nuværende Århus fødselsdato. 500 år senere, i 1941, blev det nuværende Århus Rådhus indviet.

Læs originalteksten på privilegiebrevet her.

Indbyggerne

Der har boet mennesker her siden den ældre stenalder.  Der er fundet fem runestene i Århus fra omkring år 1000. Omkring 1800 havde byen 4000 indbyggere, men allerede i 1850 var den vokset til Jyllands største købstad med 41.000 indbyggere.

Borger nr. 100.000 blev født den 7. marts 1941; det var en søn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustru Asta i Steen Billes Gade.

1. april 2009 boede der 303.318 personer i Århus Kommune.


Befolkningen i det gamle Aarhus

1801 1890 1901 1906 2007
Århus Købstad 4.102 33.306 51.814 55.193 70.686*
Århus inkl. landdistrikter 25.164 77.949 98.016 104.379 296.170*
     Hele Århus i pct. af Danmark 2,7% 3,6% 4,0% 4,0% 5,4%
Randers Købstad 4.562 16.617 20.057 20.963 55.909
Odense Købstad 5.782 30.268 40.138 40.547 152.060
Aalborg Købstad 5.579 19.503 31.457 31.509 121.540
Viborg Købstad 2.389 8.352 8.623 9.521 34.114
Helsingør Købstad 5.282 11.076 13.902 14.534 35.075
Staden København 100.975 312.839 378.235 426.540 1.084.885
Hele landet 929.001 2.172.380 2.449.540 2.588.919 5.447.084

* Århus Købstad 2007= Socialdistrikt Centrum. Inkl. landdistrikter = Hele Århus Kommune


Koleraen 1853

Århus blev ramt af koleraen i 1853. 336 blev smittet, heraf døde 213 af byens 7.800 borgere.

Jernbanen 1862

I 1862 åbnede jernbaneforbindelsen mellem Randers og Århus. Senere kom strækningerne til Langå, Struer, og Fredericia. De var i starten i privat eje, men overgik i 1867 til staten (Danske Statsbaner). Den første banegård blev indviet i 1862. Den anden banegård blev anlagt i 1884, medens den tredje, og nuværende, blev åbnet i 1929.

Byens kometer 1675

I Resens Atlas Danicus fra 1675 kunne man læse:

”Ifølge de mig til rådighed stillede dokumenter skal også forskellige kometer været blevet set over byen, hvorom der her skal indflettes lidt for at tjene historiens oplysninger om kometerne og andre. 1211 sås i maj måned en komet lyse i samfulde 18 dage. 1402 blev en komet med hale iagttaget adskillige dage, og den efterfulgtes 1470 af en anden, som straks efter skiftede farve, og igen af en anden 1477, af farve sortladen og bleg. 1500 sås en anden i Skyttens tegn, og atter 1506 en anden, efterfulgt af oversvømmelser og krigen mod Ditmarsken. 1530 blev der atter set en i Krebsens tegn og i de nærmeste følgende år to andre. 1534 kom igen en anden, som blev efterfulgt af smitsot. 1539 efterfulgte 6. maj i Tyrens tegn, lysende omtrent tre uger. 1556 blev der set en i Jomfruens tegn i marts måned, og 1558 en anden i august måned, efter hvilken Karl den 5.s død fulgte, Christian den 2.s og Christian den 3.s, og endelig i 1580 i oktober endnu en. Så meget om disse kometer, som dog ikke blot blev iagttaget i Århus, men utvivlsomt også andre steder.”

Δ Til toppen


Artikler om Aarhus

Nedenfor er en oversigt over artiklerne om de forskellige sider af Aarhus bys historier.
Med links til de forskellige artikler

Det poetiske Aarhus

Poetiske ord om Aarhus fra Hoffmeyers bog fra 1904.
Læs mere om poetiske Aarhus

Resens Atlas Danicus – bykort 1675.

Resens Atlas Danicus er en samling beskrivelser og kort over danske byer fra midten af 1600-tallet.
Læs mere om Resen Atlas

Aarhus i 1700-tallet

I 1777 udgav Nicolai Jonge et geografisk værk over Kongeriget Danmark med beskrivelse af blandt andet om Aarhus.
Læs mere her

Aarhus i 1850’erne

Et kig i en håndbog fra 1860’erne beskriver, hvordan handel og industri så ud i Aarhus på den tid.
Læs mere her

Rundt i Aarhus i 1870’erne

Overblik over Aarhus i 1870’erne med  beskrivelser om byen, skolerne, handelen med mere.
→ Læs mere her

Turist i Aarhus 1898

I beskrivelser i en turistguide for Aarhus fra 1898 kan man opleve Aarhus dengang.
 Læs mere her

Befolkningstallene

Befolkningstallene i Aarhus fra 1801 til 2007 sammenlignet med andre købstæder.
→ Læs mere her

Postvæsenet i 1921

Generaldirektoratet for Postvæsenet havde godt styr på Kongerigets gårde, huse, byer, offentlige kontorer og virksomheder i 1921, også i Aarhus.
Læs mere her

Begravelser i Aarhus

Kong Christian 5.  udstedte i 1682 en forordning om begravelser, der nøje angav rammerne for, hvad man kunne tillade af ekstravagancer ved disse begivenheder. I Aarhus var man ikke altid flinke til at overholde disse bestemmelser om begravelser. I Aarhus Domkirke er der gennem århundrede begravet mange mere eller mindre kendte personligheder, der har fået mindesmærker i kirken i form af epitafier. Se liste over navnene på disse.
Læs mere om begravelser i Aarhus
Læs mere om kongens begravelses-forordning

Set og sket – hvornår var det?

En artikel med mange små historier fra det gamle Aarhus, der blandt andet fortæller, hvornår det var det skete. første gang.
Her er der artikler om :
• Gaslyset • Aarhus-tiden • Tegltage • Byens første tandlæge • Borger nr. 100.000 • Telefonen i Aarhus
• Ole Rømer • Observatoriet • Den første lyskurve • Blommehaven • Selvbetjening • SBVs rulletrappe
• Radio og tv • Ungskuet • Vækkelsesmødet • Gågaden • Torvehandlen • Entré Den Gale By • Byens kaserner
• Benzintanke • Rutebilstationen • Sporvogne • Smilets By … og meget mere. Kig forbi
Læs mere om Set og sket