Aarhus i 1850erne

 

I Aarhus Amt ligger grevskabet Frijsenborg, det højeste punkt er Jelshøj og jordene er de bedste i Jylland. Der er 5 tobaksfabrikker og 7 teglværker og byen har 8891 indbyggere.

Aarhus set fra syd med Wallensteins skanse og Domkirken øverst til venstre. Omkr. 1860

 

Et kig i en håndbog fra 1860’erne beskriver, hvordan handel og industri så ud i Århus på den tid. Beskrivelsen findes ‘Geografisk Statistisk Haandbog’, som blev udgivet 1858-1863.

Jeg har ændret og forkortet teksten en smule og indsat lidt fremhævninger; men beholdt den gamle skrivemåde.

Amtets og Stiftets geografi

Aarhus. Amt i Aarhus Stift i den østlige Deel af Nørrejylland, i Danmark. Stiftet ligger paa Jyllands Østkyst mellem Mariager- og Horsens Fjord og støder mod N. til Aalborg Stift, mod V. til Viborg og Ribe Stifter, mod S. til Ribe Stift; Stiftet er 90 Kvadratmil, 162.537 Indvaanere. (1850). Stiftet bestaaer af 3 Amter: Randers, Aarhus og Skanderborg, der indbefatte 23 Herreder, som atter omfatte 297 Sogne.

Amtet er 15 Kvadratmil, 41.142 Indvaanere. (1850). Amtet, der er omgivet af Kattegattet, Randers og Skanderborg Amter, deles i de 6 Herreder: Sabro, V. Lisbjerg, Hasle, Framlev, Ning og Hads, der indeholde 65 Sogne, af hvilke de 2 i Kjøbstaden Aarhus.

I Spidsen for Administrationen staae Stiftamtmanden, der tillige er Amtmand i Aarhus Amt, og Biskoppen. Begge boe i Aarhus.

I Amtet ligger en stor Deel af Grevskabet Frysenborg, samt Baroniet Vilhelmsborg. Af Øer høre til Aarhus Amt Thunø og Endelave i Kattegattet, og Alrø i Horsens Fjord.

Geografien

Jelshøj

Landet er efter danske Forhold høitliggende, da det med Undtagelse af den østlige Deel af Hads Herred har en Middelhøide af over 100 Fod. Overfladen er bølgeformig og bakket. Det høieste Punkt er Ielshøj, 1 Miil Syd for Aarhus. Her findes kun ubetydelige Søer; den største er Braband Sø Øst for Aarhus, der gjennemstrømmes af en Aa, der har sit Udløb i Kattegattet gjennem denne By. Hele Amtets Søplan er kun 634 Tønder Land.

Jorderne i dette Amt høre til de bedste i Jylland; de ere i Almindelighed lerede, sjeldent skarptsandede, med et Underlag af gulgraat Leer blandet med Sand og Smaasteen. Mergel findes næsten overalt, og Amtet er rigeligt forsynet med Enge og gode Græsgange, ligesom det ogsaa hører til de skovrigeste Egne i Jylland. Dets Skovareal anslaaes til 11000 Tønder Land.

Økonomien

Amtets Skyldsætning er 69019 Rdl. [Rigsdalere] Gammelskat, 12664 Td. [Tønder] Ager og Engs Htk., 93 Td. Skovskyld og 165 Td. , Bøndergaarde mellem 12 og 1 Td. Htk.[Hartkorn] 2257, med 10324 Td. Htk., Huse med Jord 1751 med 728 Td. Htk., jordløse Huse 1186. Af Fæstegaarde fandtes i 1850 631 med 3214 Td. Htk.

Købstaden Aarhus

Hovedstad i Aarhus Amt og Stift i Jylland. 8891 Indvaanere (1855). Stedet ligger paa Jyllands Østkyst ved den Deel af Kattegattet, som kaldes Aarhus-Bugten. Den har 2 Kirker, af hvilke Domkirken, der er bygget i Begyndelsen af det 13de Aarh., er en af de største og smukkeste Kirker i Norden. Desuden findes her en lærd Skole, 2 Borger- og en Friskole, foruden private Institutter, Raadhuset, et Hospital med tilhørende Kirke. I Nærheden af Byen er nu opført en storartet Helbredelsesanstalt for Sindssvage, nærmest bestemt for Nørrejylland.

Stedet er Sædet for Stiftamtmanden og Biskoppen i Aarhus Stift.

Aarhus har en særdeles smuk Beliggenhed paa en Slette ved Havet, i N., V. og S. omkrandset af Skove. Marselisborg Skov og Riis Skov, der ligge i Nærheden af Byen, ere om Sommeren meget besøgte af Indvaanerne.

Havn og å

Å-havnen. Foto 1864

Stadens Havn, der kan optage Skibe af indtil 10 Fods Dybgaaende, ligger i Mundingen af Mølleaaen, der fra Brabrand Sø flyder igjennem Byen; den dækkes mod Strøm og Isgang ved en Mole, der er ført ud til 17 Fods Dybde. Større Skibe finde god Ankerplads paa Rheden 1800 Alen fra Havnemolen, paa 3-4 Favne Vand. Rheden er imidlertid aaben for østlige og sydøstlige Vinde, og Skibene maa ved disse Vindretninger søge Tilflugt i den dybe og sikkre Kalø Vig.

Industrien

Med Hensyn til Industri, Handel og Skibsfart staaer Aarhus højt iblandt de danske Provindskjøbstæder. Af større industrielle Anlæg findes 2 Skibsværfter, 2 Jernstøberier, 1 Maskinværksted, 6 Dampbrænderier, flere Bryggerier, 1 Oliemølle, 1 Sæbesyderi, 1 stor Kornmølle, indrettet efter fransk Mønster, 7 Teglværker og flere Kalkovne, 1 Saltkogeri, 1 Fineerskjæreri, 5 Tobaksfabriker, 2 Klædefabriker, 2 større Bomuldsvæverier, 1 Strømpefabrik, 1 Vatfabrik, 1 Cichoriefabrik, flere større Lysestøberier, 1 Bogtrykkeri og 2 Apotheker. Nationalbanken i Kjøbenhavn har her en Filial.

Skibsfarten

Stadens Handel er ikke ubetydelig. Skibsfarten udgjorde i 1852: Indenrigs Fart: Indgaaende 540 Skibe; udgaaende 554 Skibe, Udenrigs Fart: Indgaaende 294 Skibe; udgaaende 292 Skibe. Altsaa den hele Skibsfart: Indgaaende 834 Skibe,

I Aaret 1854 ejede Staden 57 Skibe.

Aarhus staaer i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kallundborg, Korsøer og Kjøbenhavn.

Told og afgifter

Ved Aarhus Toldsted er i 1854 klareret som indført: Tømmer Stangjern, Rujern Salt, Hør og Hamp, Steenkul, Tobaksblade, Cichorierødder, Indigo, Sukker, Kaffe, Rosiner, Korinther og Svedsker, Cognac og Rom, Vin, alt fra fremmede Steder. Desuden ere betydelige Kvantiteter fortoldet indførte fra indenrigske Steder. Udførselen udgjorde: Kornvarer, Smør, Kjød og Flæsk, Skind og Huder, Olie-kager, Kreaturbeen, Kradsuld.

Udførselens Værdi udgjorde c. 1.100.000 Rdl., alt til fremmede Steder. Told- og Skibsafgifterne udgjorde 122.175 Rdl., Havnepenge 14.608 Rdl., Afgift af Brænderier 27.194 Rdl.

Industrien

Marked på Store Torv

Af Industrifrembringelser i samme Aar fortjener at fremhæves: Brændevin 762.000 Potter, Jernstøbegods 700.000 Pd. [Pund], Tobak 372.000 Pd., Cigarrer 2 Mill. Stk., Raffineret Olie 256.000 Potter, Cichorie 634.000 Pd., Salt 4.800 Td., blød Sæbe 1.912 Td., haard Sæbe 4.000 Pd., Camphin 5.000 Potter, Talglys 32.000 Pd., Bomulds-tøj 54.500 Alen.

Historien

I Aarhus afholdes aarligt 5 Markeder.

Det gamle Aarhus som Harald Haardraade afbrændte 1049, skal have ligget 3/4 Mil N. for det nuværende, omtrent hvor Landsbyen Lisbjerg nu ligger. Under Erik Ejegod blev Staden opbygget paa dens nuværende Plads ved Kattegattet.

Dens ældste Privilegier ere fra 1441. I Aarene 1441 og 1556 led den meget af Ildebrand; 1578 døde 2200 Indvaanere af Pest, og i Aarene 1627, 1644, 1657-1660 led Staden meget ved Krigsmolest [Krigsoverlast].