Aarhus Købstadsret af 1441

 

Aarhus købstadsret,  ‘köpstædh Aarss’ privilegium, blev givet af Christoffer af Bayern den 2. juli 1441.

Det gjorde Aarhus til købstad, og betragtes dermed som byens fødselsattest. En købstad er en by med særlige næringsrettigheder og en vis grad af administrativt selvstyre, oprindelig givet af kongen som privilegium, i nyere tid dog givet ved lov. Privilegierne gav indtil 1857 købstæderne i Danmark eneret på at drive handel, håndværk og anden ”borgerlig næring”.

Købstadsrettighederne fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Aarhus har muligvis haft købstadsrettigheder siden første halvdel af 1200-tallet.

Christoffer III af Bayern (1416-1448) var unionskonge af Danmark, Norge og Sverige, søn af hertug Johann af Pfalz-Neumarkt. Han blev i april 1440 valgt til dansk konge. Han blev året efter konge i Sverige og 1442 i Norge. I 1443 kronedes Christoffer III i Ribe som Danmarks riges ærkekonge (det vil sige konge af højeste rang under den tysk-romerske kejser og med lydkonger under sig).

Læs mere om Christian III af Bayerns slægt (lundskov.dk/Europas Konger og Fyrster)

Den originale tekst

I den originale tekst starter nye sætninger med it af latin item. Det betyder ‘ligeledes, endvidere’.

Først den originale tekst, nedenunder en tilnærmet transskription (oversættelse).


Aarhus købstadsprivilegium 1441

Wy Christoffer meth gudhs nadhe Danmarcs Wendis oc Gotes koning palantz greve paa Rein oc hertugh i Beyern göre widerlicht alle mæn som nw ære oc komme schule at wv haue taghit oc wntfongit oc taghe oc wntfaa meth thette wort opne breff wore elschelighe burgemestere radh men burghere oc alle menichedhen som bygge oc bo i wor köpstædh Aarss oc alle theris thiænere hion oc gotz wdi wor konungelighe wern hæghe oc bescherming oc vnne thöm nadhelighe at haue nydhe oc brwghe alle ihesse cffterscreffne article friihet oc nadher först at the mve oc schulc wære toldfrii hwor the kommende wordhe vdi wort Righe Danmarck at köbe oc selghe vndertaghne Schone marckneth oc andre wore fischeleyæ (om Hösten). It schule the haue besetning i forne wor köpstædh Aars fore widerlicth Gæld swo at hwo som laghlighe ther besetter wordher oc dyrghes at fare ouerhörigh bort tha schule the haue macht at fuldfölge honum vppa theris bything meth wold It. hwo sigh forbrydher eller byfriidh gör vdi fame wor köpstædh han schall swo meghit haue forbrudhit oc bæthræ omodh byen sorn ommodh oss It. hwo ther gör wlaghlicht köp han sehall bæthre iii marck fore hwor tiidh halffdelen koningen oc halffdelen byen It. schall engen köbæ eller hesidhe wort schatte gotz vdi forne wor köpstædh Aars vden the som schatte woghe oc andre konungeliche thynger vppa holde meth wore burgheræ vden wv nogher sondetlighe ther vm benadhende wordhe It schall forne wore burgeris bvfriidh være oc wdhstræcke sigh söinnen widh byen fraa the dighe mellom Hauerballigh Agger oc brobærgh oc westen fra theth Dighe som gaighen vppa stander oc till theth Dighe som löber i stranden hoss Wædelby holæ vm theth swo aff arild sidh wærit hauer It schall eller maa engen köbe eller seighe i noghræ vlaghlighe haffne som ligge hoos eller vmkring forne wor köpstædh Aarss vnder thes gotzes fortabelsse sorn han swo köber eller selgher halfft koningen oc halfft byen It vnne wy them frii marck Schow fæægang oc fischerii vdi salt watn som the theth aff alder hafft oc nvt have lt. hwo meth rette fordeelt wordher oc friidhloos giort i forne wor köpstædh oc sidhen friidhlos kyndher paa Wiburghs Landzthing som theth sigh bör han schall wær friidhlos ouer alt Righit It schall engen bygge eller burgheræ wordhe i forne wor köpstædh som annen hosbonde eller forswar hauer æn oss vden noghen hauer theth sonderlighe aff wor nadhe ho her omodh gör han schall schatte som burgherme oc kopæ som gæst It schule wore burgemesteræ oc radhmen haue fuldmacht at regeræ alle æmbede i forne wor köpstædh effter schellichet som the wele wære bekænde fore oss It schall eller maa engen göre sambinding omodh wore burgemesteræ oc radhmen vnder sin hovitlod It schall eller maa engin gange eller ridhe meth spentæ armbörst dagh eller natt i wor köpstædh Aars dyrghes theth nogher at göræ oc fonger ther scathe ouer han schall beholde scathen vböther It schall alle hande kopmandscap weyæs i forne wor kopstædh Aars som i stædherne weyæs hwo theth icke gör han giue iii marck som seigher oc three som köber halfft koningen og halfft byen .
Alle thesse forne article haue wy adhelighe vnt oc giuey vnne oc giue forne wore elschelighe burgemesteræ radhmen burgheræ oc menichet i Aars paa theth at wor köpstædh ther aff forhæthris maa thoc wele wy haue fuldmacht thennem at forbæthræ oc till oc aff at sette vm oss thycker theth nyttelicht være.
Thy forbiwthe wy alle e hwo the helst ære oc særdelis wore foghede oc æmhitzmen forne wore burgemestere radhmen burgheræ oc menichet i Aars modh thenne wor gunst oc nadhe i nogher madhe at hindræ eller hindræ lade.

Vnder wor konungeliche hæffnd oc vredhe.
Dat castro nostro Haffnensi Die visitationis beate marie virginis nostro sub secreto Anno Dom. M. C. D. qvadragesimo primo Anno regni nostri secundo.


Den oversatte tekst


Vi Christoffer med guds naade Danmarks, Wenders og Goters koning, palantz greve paa Rein og Hertug i Bayern, gøre vitterligt alle mænd, som nu ere og komme skulle, at vi have taget og undfanget og tage og undfaa med dette vort aabne brev vore elskelige borgmestre, raadmænd, borgere og al menigheden, som bygger og bor i vor købstad Aarss og alle deres tjenere, hjon [tyende] og guds udi vor kongelige værn, hegn og beskærming, og unde dem naadeligt at have nyde og bruge alle disse efterskrevne artikler, frihed og naade: først at de maa og skulle være toldfri, hvor de kommende vorde udi vort rige Danmark og købe og sælge undtagen Skaane marked og vore fiskerlejer (om høsten). Item, skulle de have besætning i fornævnte vor købstad Aars for vitterlig gæld, saa at hvo, som der besetter vorder [bliver anholdt] og dyrges [drister sig til] at fare overhørig bort, da skulle de have magt og fuldgøre ham paa deres byting med vold. Item, hvor sig forbryder eller byfreden gør udi fornævnte vor købstad, han skal saa meget have forbrudt og bedre [bøde] imod byen som imod os. Item, hvo der gør ulovligt køb, han skal bedre tre mark for hver tid [gang], halvdelen kongen og halvdelen byen.Item skal ingen købe eller besidde vort skattegods udi vor købstad Aars uden de som skatter og andre kongelige tyngder bære og dele med vore borgere, uden vi nogen synderlig dermed benaader. Item skal fornævnte vore borgeres byfred være og udstrække sig sønden ved byen fra de diger mellem Havreballe ager og Borbjerg og vesten fra det dige, som galgen staar paa til det dige, som løber stranden hos Wedelby hole [høje] som det fra Arilds sæd været haver, Item skal eller maa ingen sælge i nogen ulovlig havn, som ligger hos eller omkring fornnævnte vor købstad Aars under det gods’ fortabelse, som han saa køber eller sælger, halvt kongen og halvt byen. Item unde vi dem fri mark, skov, fægang og fiskeri udi saltvand, som de det fra Arild haft og nydt haver. Item hvor med rette fordelt [dømt og straffet] vorder og fredløs gjort i fornnævnte vor købstad og siden fredløs kendt paa Viborg landsting, som det sig bør, han skal være fredløs over hele riget. Item skal ingen bygge eller borger vorde i fornævnte vor købstad, som anden husbond eller forsvar haver end os, uden nogen haver det af vor synderlige naade. Hvor her imod gør, han skal skatte som borger og købe swom gæst. Item skulle vore borgmestre og raadmænd have fuldmagt at regere alle embeder i fornævnte vor købstad efter skellighed, som de ville være bekendt af os. Item skal eller maa ingen gøre sambinding [sammenrotte sig] imod vore borgmestre og raadmænd under sin hovedlov. Item skal eller maa ingen gange eller ride eller spændt armbrøst dag eller nat i vor købstad Aarss; dyrges nogen at gøre og kommer til skade derved, han skal beholde skaden ubødet [han må selv svare for skaden]. Item skal allehaande købmandsskab vejes [vurderes] som de i stænderne vejes; hvor der ikke gør, han give tre mark, han som sælger, og tre han som køber, halvdelen kongen og halvdelen byen.
Alle disse fornnævnte artikler have vi naadeligt undt og givet og unde og give fornævnte vore elskelige borgmestre, raadmænd, borgere og menighed i Aarss, saa det af vor købstad deraf maa forbedres; dog ville vi have fuldmagt dennem at forbedre og til- og afsætte [lægge til eller fra], som os tykker det nyttigt at være.
Thi forbyde vi alle, ihvo de helst ere, og særdeles, vor foged og vore embedsmænd, fornnævnte vore borgmestre, raadmænd, borgere og menighed i Aarss mod denne vor gunst i nogen maade at hindre eller lade hindre.

Under vore kongelige hævn og straf.
Givet paa vort slot i København Marie besøgelses-dag 1441 under vort segl,
i det andet aar af vor regering.


 

 

≡ Kilde bl.a.:
– J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus. 1845
– Andr. K. Jensen: Aarhus By, Danske Byer og deres Mænd. 1915