Aarhus rundt i 1870’erne

 

I slutningen af 1870 havde Aarhus knap 16.000 indbyggere, der var god brolægning og gadebelysning – gaslygterne var dog ikke tændte fra maj til august, og ikke efter midnat. Politiet havde 22 ansatte, og den ny fattiggård havde plads til 100 fattige samt til 20 i tvangsarbejdsanstalten. I Våbenbrødreforeningen skulle man holde krigens herlige minder i hævd.

På Aarhus Købstads Sygehospital skulle man betale 2 kr. 35 øre om dagen for indlæggelse på 1. klasse; pattebørn der blev indlagt med moderen kostede kun 70 øre. For en tur med drosche (datidens hestetrukne taxa) fra jernbanen til et sted i byen skulle betales 66 øre, men så skulle der også herudover betales 16 øre ekstra hvis man skulle have en kuffert med.

Dette og meget mere kan læses på denne side, hvor der tages en tur rundt i byen for 150 år siden.

Udsigt fra syd langs Strandvejen mod Spanien lige før den krydser Jægergaardsvej
Industrikvarter til højre hvor gasbeholderen kan ses. Foto omk. 1900

 

I det efterfølgende fortælles, hvordan byen så ud i slutningen af 1870’erne. Det er uddrag og sammenskrivning af historiske artikler fra to forskellige værker fra 1875 og 1879:

Aarhus Vejviser for 1875, der forunderligt nok indledte med fyldig beskrivelse af byens historie og institutioner – nærmest en turistguide – inden man derefter kommer frem til vejviserens egentlige formål, personregistret.
–  I.P. Traps Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark fra 1879 der har en længere beskrivelse af Aarhus – og alle andre danske byer i øvrigt.

Teksterne er her gengivet med datidens sprog og skrivemåde, som det står i kilderne. Der er dog nogle steder foretaget enkelte tilretninger og forkortelser af lange artikler.

Noter i [firkantet parentes] er mine tilføjelser og forklaringer.


INDHOLD
• Byens historie
Byens beliggenhed . Byens historie siden kong Frode . Aarhus Å, fra Solbjerg og Gjern
Byen i store træk . Riis Skov og Dronning Margrethe I
• Byen fra A til Z – enkeltartikler
Aviserne . BadeanstalterneBibliotek . Bispegården . Brandvæsenet . Byrådet og økonomien . Byvåben . BørneasyletBørsbygningen . Dampskibsselskaber . Droskerne . Epidemilokalet . Fattigforsørgelse . Fiskerboderne . Folketallet og skat . Gasværket . Garnisonen . Handelen . Handelsforeningen . Handels- og Kontoristforeningen . Det jyske Haveselskab . Havnen . Det danske Hedeselskab . Hospitaler . Husflidsforeningen . Håndværkerforeningen . Industrien . Jagtretten . Jernbanen . Kirkegårdene . Kirker . Kunstforeningen . Aarhus LandboforeningLæseforeningen for Aarhus og Omegn . Malerisamlingen paa Raadstuen . Markeder og kreaturhold . Musikforeningen . Musæumsbygningen .Oldsagssamlingen . Pengeinstitutioner . Politiet . Klubben Polyhymnia . Postkontoret . Rådhus, Domhus og Arresthus . Sangforeninger . Sindsygeanstalten . Skipperliglauget . Skibsfarten . Skolevæsenet . Skydeselskaber . Sygeforeninger . Teatret . Telegrafstationen . Vandværket . Velgørenhedsselskabet . Vaabenbrødrene


Byens historie

Byens beliggenhed

Udsnit af Aarhus Vejviser 1875

Aarhus den tredie største By i Kongeriget, henhørende dels til Hasle, dels til Ning Herred, ligger ved Kattegattet under 56° 9′ 25″ n.B. [nordlig bredde] og 2° 21′ 59″ v.L. [vestlig længde] (Domkirken), 26 M. v.n.v. [Mil vest nord vest] for Kjøbenhavn, ad Landeveien 4 3/4 M. fra Randers, 14 3/4 M. fra Aalborg, 9 M. fra Viborg og 3 M. fra den nærmeste Kjøbstad Skanderborg i et Dalstrøg, der mod Nord og Syd er omgivet af Bakker, som i nogen Afstand ere beklædte med Skov (Riis Skov mod Nord og Marselisborg Skove mod Syd). Den deles ved Mølleaaen, som komme fra den nære Brabrand-Sø, og hvis udløb kaldes “Mindet” (Munding), i tvende, ved 3 Broer (hvoriblandt den smukke Steenbro Frederiksbro fra 1839) forbundne Dele. Byens beliggenhed (…) maa regnes til de skjønneste i Danmark.

Selve Byen er i Aarene 1856-58 betydelig udvidet baade mod Nord og især mod Syd, hvor et helt nyt smukt Kvarteer er tilbygget med lige og brede Gader og flere smukke Bygninger samt et Torv, “Fredens Torv”. Det til Byen hørende Areal blev i Aaret 1873 fremdeles udvidet derved, det District af Viby Sogn, som ligger mellem Aarhus Kjøbstads sydlige Grændse og Hovedgaarden Marselisborgs Hovedparcel, og indlemmet under Aarhus Kjøbstads Commune fra 1ste Januar 1874. Herved er Byens Areal forøget med c. 88 Tdr. [Tønder] Land.

Aarhus har nu 4 Torve: Store=Torv, Lille=Torv, Kjødtorvet og Fredens Torv.

Byens historie siden kong Frode

Aarhus er en af Landets ældste Byer, ligesom den nu er Jyllands største By og vigtigste Handelsstad.

Dens Oprindelse ligger lang tilbage i Tiden; i Aaret 918 fortælles der, at Kong Frode “lod opføre en Kirke af Tømmerstolle paa Liisberg Banke”, og da den var lagt øde, blev den paany opført i Aaret 934 af Kong Harald Blaatand, “der havde besluttet at anlægge Byen Aars ved Liisberg og dens Banke”.

[Herom skriver ‘Danmarks Kirker’, 1933: –  Den trefoldighedskirke, som kong Frode skal have opført ved Århus, har man identificeret med Lisbjerg kirke. Selv om denne historie savner sandsynlighed, må Lisbjerg have været en bebyggelse af en vis betydning. Dette fremgår af den store jernaldergravplads, der er afdækket nordøst for byen 5 ,og af den omstændighed, at Lisbjerg herred, der før dets deling i middelalderen var meget stort, havde taget navn efter byen, skønt denne lå i en udkant af området]

Denne Kirke havde ikke bedre Skæbne end den forrige; Hedninger afbrændte den og i henved 100 Aar var der nu hverken Kirke eller Bispedømme her i Egnen; ti vel fejrede Kristendommen i Svend Tveskægs sidste Regeringstid, saa Biskop Uldkild omtrent Aar 1000 kunde faa Kirken i Liisberg reist for 3die Gang, men i de kort derpaa følgende Fejder mellem Svend Estridsøn og Norges Konge, Harald Harderaade, i hvilke navnlig Nørre-Jylland hærgedes og plyndredes, hvor Fjenden kom frem, blev “det gamle Aars ved Liisberg Banke” for 3die og sidste Gang “ganske og aldeles ødelagt”, og da var det, at ovennævnte Biskop Uldkild besluttede at “at forlægge Kirke og By 3 Fjerdingvej sønder paa, længere bort fra Liisberg, tæt ved den herlige Aas Munding i Havet.”

I Aaret 1049 opførtes nu en Trækirke paa “Sarhøj”, en Banke ved Aamundingen; den indviedes til Oluf den Hellige, der – efter at være faldet i Slaget ved Stiklestad – blev anset for “en af de i Aarhus, første og ypperste Helgene i hele Norden”. Til hans Æreminde stiftedes ligeledes det store Marked stiftedes ligeledes det store aarlige Marked i Aarhus, som begyndte den 29de Juli indtil Aar 1800 vedvarede i 14 Dage. – Men “Kirken og Højen bortskylledes snart af Havet”, og kirken flyttedes da lidt længere ind, til det Sted, hvor endnu St. Olufs Kirkegaard er; – Resterne af Højen er den nuværende “Skolebakke”.

Omkring St. Olafs eller St. Olai Kirke med tilhørende Bispegaard begyndte Borgerne nu at anlægge den ny By, som de kaldte Aros; den tiltog hurtigt i Velstand og Indbyggertal og tegnede snart til at blive den store, folkerige Sø- og Handelsstad, den nu er; som et Bevis herpaa kan anføres, at 100 Aar efter dens Anlæg havde den allerede 4 Sognekirker, nemlig St.Olufs, St. Nicolajs, St. Klemens’ og St. Spiritus’. Disse vare alle Trækirker; Aar 1201 blev der begyndt paa nuværende Domkirke; Aar 1280 paa den nuværende Frue Kirke.

Saaledes blev Aarhus By grundlagt for omtrent 800 Aar siden; Aar 1096 var den Stiftsstad.

Aarhus Å, fra Solbjerg og Gjern

Aaen som har givet Anledning til Aarhus Byes Anlæggelse, og som nu strømmer igjennem Byen deler den i 2 Dele, er ikke noget betydeligt Vandløb. Dens Kilder ligger dog temmelig langt fra hinanden; en Gren af den gjennemløber straks efter sit Udspring Solbjerg Sø og er paa sin Vej imod Nord og Vest paa et langt Stykke Grænse mellem Hjemsløv og Ning Herreder; en anden Gren kommer fra Gjern Herred, løber i østlig Retning og er paa en Strækning Grænse mellem Framlev og Hasle Herreder. Tæt nordvest for Konstantinsborg forene disse to Aaer sig til en, der nu løber i østlig Retning igjennem Brabrand Sø og derfra gjennem Aarhus By ud i Bugten, idet den paa hele sin Vej er Grænse mellem Hasle og Ning Herreder. Den sidste af de mange Møller, Aaen driver, var til for kort Tid siden Aarhus Mølle, men Kommunen har afkjøbt Ejeren af Møllen Retten til at stemme for Vandet og benytte det til Drivkraft. Idet Aaen saaledes har fået frit Løb, er den tidligere Møllesø bleven tørlagt, og paa dens grund opføres nu den ny Musæumsbygning.

Byen i store træk

God gadebelysning. Her Store Torv. Foto ca. 1870

Aarhus har en god Brolægning og Gasbelysning (siden 1855); her er en Søbadeanstalt, en Badeanstalt for varme, romerske og russiske Bade. Endvidere Arbeiderboliger, etablerede efter samme Princip som Burmeister og Wains i Kjøbenhavn, og Alderdomsfriboliger, byggede af Selskabet i Kjøbenhavn med Understøttelse af Etatsraad M.P. Bruun. Byen anlagde i 1871-72 et nyt Vandværk. I Byen er funderet en Kunstsamling. Aarhus har ogsaa en Musikforening, flere Sangforeninger og en Læseforening (Athenæum).

Udenfor Byen i dens sydvestlige Side er den smukke Kirkegaard; men en ny Kirkegaard, beliggende mod Nord langs de smukke Knudriisbakker, vil snart blive taget i Brug, da den tidligere er fyldt med Grave.

Rundt om Byen løber en Vei med Spadseregang, der i de senere Aar er meget forskjønnet. I Nærheden ligger det Byen tilhørende Lystanlæg “Vennelyst”, og som alt anført, den smukke Riis Skov med en ny Pavillon og 2 andre Beværtningssteder, ligesom ogsaa Marselisborgs og Moesgaards Skove, samt i henved ½ Miles Afstand fra Byen Helbredelsesanstalten for Sindssyge (i Veilby Sogn).

Riis Skov og Dronning Margrete I

Margrete-stenen i Riis Skov. På den lille sten til højre står “Dronning Margrete lod gøre markskel for Aarhus By og sikrede derved borgerne besiddelsen af Riis-Skov”. Foto wikipedia

Aar 1390 gav Dronning Margrete “Ris Skov til Aarhus Havns Vedligeholdelse og til Byens Tarv”. 100 Aar senere synes der dog at have været Tvivl om Ejendomsretten tilstede; thi fra Aaret 1490 har man et “Dombrev” af Kong ans, hvorved han tildømmer “Borgmester, Raad og menige Indbyggere i Aars” den i Brevet nærmere betegnede Mark, Skov, Forte, Fægang m.v. – I Aaret 1834 har man atter en Dom om Skoven; da anlagde nemlig Havnekommissionen Sag mod Magistraten, og Højesteret dømte, at Havnekommissionens Paastand paa at erholde Træ til Havnen uden Vederlag fra Ris Skov skulde forkastes som uberettiget, og Aarhus By alene anses som Ejer af Skoven.

Nu er Ris Skov, hvis Areal er ca 140 Tdr. Land, anlagt som Lystskov med Gangstier og Kjørevej, dens sydlige Del er gammel Egeskov, som dog nu dels fældes, dels fortrænges af Bøgen, der optager Skovens nordlige, største Del.

I Skoven findes 3 Traktørsteder: Pavillonen, Ferdinandpladsen og Salonen; dette sidste Sted, som ligger tæt ved Vandet, vil forhaabentlig i en nær Fremtid faa stor Betydning som første Station paa den ny Aarhus-Ryom Bane.

Gennem byen til Riis Skov

Lystejendommen Aldersro. Omkr. 1900

Til Riis Skov føre flere Veje. En Vej fører ud ad Nørrebrogade forbi Vennelyst op ad Randers Landevej og derpaa ovenfor Bakken tilhøjre over Byens Marker til Skoven. Ad denne passerer man Stedet, hvor Kampen stod i 1849, da den prøjsiske Prins af Salm-Salm toges til Fange af vore Dragoner. Slaget er som bekjendt forherliget ved et Maleri af Sonne, som findes paa Raadstuen i Malerisamlingen. Paa Marken tæt ved Vejen ligger Lystejendommen “Aldersro”, der er opført af Kollektør Hansen, og med sine store Park- og Haveanlæg danner en smuk Oase paa den ellers temmelig bare Mark.

Fremmede og Besøgende anbefales paa denne Vej til Ris Skovat benytte sig af den gæstfri Ejers Tilladelse til at bese Bygningerne og Parken, saærlig for herfra at nyde den mest henrivende Udsigt over Aarhus By, Bugten og dens Omgivelser.

En anden Vej til Ris Skov fører igjennem Knudrisgade over den saakaldte “Knudris Bakke”. Her paa Bakkens sydlige Side, findes et smukt Anlæg, nemlig en Beplantning med flere Slags Træer, samt Spadseregange, smukke Hvilepladser og yndige Udsigter.

En tredie Vej fører enten igjennem Mejlgade eller langs den smukke “Kystbeklædning” til Mejlgades Port. Herfra har man da den “den slagne Landevej” med Gangsti ved Siden til Ris Skov, og herfra har man i Reglen Valget imellem at kjøre eller at gaa, idet der som oftest findes Drosker eller andre Kjøretøjer paa Holdepladsen.

I Ris Skov holder Byen fine Grundlovsfester.

Vennelyst, Fiskerhus og bøgeskove

Udover Studsgades Port i det Hjørne, som dannes af Nørrebrogade og Guldbergsgade ligger Lystanlægget “Vennelyst”. Det kaldtes i sin Tid “Folddumperne”, udgjorde en del af Forten ved Studsgades Port og bortlejedes den 16de Februar 1824 til Oberst Høegh-Guldberg paa 25 Aar paa de Vilkaar, at det ved Lejemaalets Udløb skulde tilbageleveres med mindst 3000 Træer i frodig Vækst. – Siden 1858 har det været bortforpagtet, og i Forpagtningskontrakten har Byraadet indført flere Bestemmelser, der sigte til at bevare Steders Karakter som et offentligt og for alle tilgængeligt Lystanlæg – Nu er det en smuk Lund paa lidt over 5 Tdr. Land, hvor der findes skyggefulde spadseregange, store Græsplæner, mange Lysthuse, Keglebane, Skydebane, Restavrationsbygning og Sommerteater

Blandt de Steder, hvortil Byens Folk gjøre Udflugter, maa endnu nævnes “Fiskerhuset“, der ligger mellem Nord. og Sydbanens 2 sammenstødende Grene, og Marselisborgs store Bøgeskove, der ere aabne for Publikum og ad de vel vedligeholdte Kjøreveje og Gangstier frembyde mange smukke Udsigter. Her findes et enkelt Traktørsted med Have og Staldrum.

Δ Til toppen

Aarhus set fra syd. Domkirken i venstre side. Tegning Trap Danmark 1879


Byen fra A til Z – i 1870’erne

Artiklerne er herefter opstillet alfabetisk

Aviserne

“Aarhus Stiftstidende” udgaar daglig om Aftenen, Søndag mediberegnet, altsaa 7 Gange ugentligt. Koster 2 Kr. 50 Øre Kvartalet. Med Tillæg af Postbegyr for Udenbys Abonnenter.
“Aarhus Amtstidende” udgaar Søgnedage [Hverdage]. Koster pr. Kvartal 2 Kroner, naar den hentes paa Bogtrykkeriet, med Postvæsenet i Aarhus Postdistrikt 2 Kr. 46 Øre; udenfor Aarhus Postdistrikt 2 Kr. 54 Øre.
“Jyllandsposten” udgaar hver Dag, Mandag undtagen, om Morgenen, og er saaledes almindeligt Morgenblad for hele Jylland – Koster 2 Kroner 66 Øre Kvartalet med Tillæg af Forsendelsesomkostninger for udenbyes Abonnenter.

LÆS MERE Aviser i Aarhus

Badeanstalterne

Foruden de offentlige Badesteder under Marselisborg- og Ris-Skov har Byen:

En Søbadeanstalt, der er beliggende ved “Grønland” og er oprettet af et Aktieselskab med 250 Aktier á 20 Rd. [Rigsdalere] i Aaret 1848, – I Deklarationen, som Aarhus Kommunalbestyrelse har udstedt til Aktieselskabet den 31te Marts 1858, tinglæst den 23de Septr. 1858, bestemmes, at “Pladsen paa Grønland, Matr. Nr. 3, overdraes til Aktieselskabet for en Søbadeanstalt til Aftenbenyttelse saalænge den anvendes alene til offentlig Badeanstalt og mod en aarlig Afgift af 21 Rd. 36 Sk. [Skilling]. Anstalten ar Strømbade og Styrtebade for Damer og Herrer. Billetter faas hos Brødrene Eozzi og hos Lods Rasmussen, Grønland.

En romersk Badeanstalt, der er opført af “Aktieselskabet for Anlæg af romerske Bade” ved Kystvejen paa en Plads ved Siden af St.Olufs Kirkegaard i 1872. Billetter faas paa Anstalten, hvor tillige udleveres Fortegnelse over de forskjellige Bade og Badetider.

LÆS MERE Badeanstalter i Aarhus

Bibliotek

Folkebibliotheket stiftet 1869 ved Gaver af Penge og Bøger, tæller nu over 2000 gode Bøger som udlaanes uden Godtgjørelse. Udgifterne til Bøger dækkes ved Gaver og aarlige Medlemsbidrag. Lokale er overladt af Byraadet. – Udlaan hver Mandag og Torsdag Aften Kl. 8 ved frivillige Bibliothekarer.

Bispegården

Bispegaarden. Domkirkepladsen Nr. 8 med Indgang fra samme Side og Kjørevej gjennem en gammel Lindealle ud til Kannikegade, ligger paa denne Grund, hvor de katolske Bispers Rytterstald fandtes. I Kjælderen skal findes Spor af underjordiske Gange. Den store og smukke Have indesluttes mod Domkirepladsen og Skolegade af en høj Ringmur.

Brandvæsenet

Aarhus Brandvæsen.
Sprøjteprøve på Store Torv. Efter akvarel af Frederik Visby. Ca. 1850

I henhold til Lov af 21de Marts 1873 har Byraadet vedtaget og Stiftamtet under 7de November s.A. stadfæstet en “Vedtægt for Aarhus Kjøbstads Brandvæsen“, ifølge denne er Byen i Besiddelse af og vedligeholder for egen Regning:
6 større Sprøjter med Tilbehør,
4 Haand- og Kabinetsprøjter,
1 Vogn med 20 ører, 6 Murhammere og 6 Brækjern,
2 store Brandvogne,
1 Redningsstige, samt
et passende Antal øvrige Brandrekvisitter og Beskyttelsesmidler.

Enhver Ejendom skal, forsaavidt der ikke for samme gjælder særegne Forskrifter, være forsynet med 1 Haandlygte og naar den er forsikret for over 800 Rd. med en Brandstige, samt med en eller flere Brandspande, eftersom Vand er indledet paa Ejendommens Grund eller ikke. – Forpligtelsen til at holde Brandspande bortfalder dog fuldstændig, naar Vand er indledet i alle Bygningens Etager.

Brandstationen i Aagade. Ca. 1900

Alle Byens indvaanere mellem 20 og 40 Aars Alderen – paa flere nærmere bestemte Undtagelser nær – ere pligtige til at tjene ved Brandkorpset; dette deles i det egentlige Brandkorps og Ordensafdelingen.

Det egentlige Brandkorps, der deles i 3 Afdelinger: Sluknings-, Nedbrydnings- og Redningsafdelingen, staar under Brandinspektørens Kommando; Ordensafdelingen, der bestaar af 2 Officerer, 4 Underofficerer og 50 Menige, der udtages af Byens vaabenøvede Borgere, er underlagt Politimesteren, under hvem tillige Underbrandinspektøren staar. – Sidstnævnte fungerer tillige som Brandinspektørens Adjudant.

Ved Slukningsafdelingen er ansat 616 Mand med 7 Befalingsmænd;
ved Nedbrydningsafdelingen er ansat 59 Mand med 1 Befalingsmand, og
ved Redningsafdelinger er ansat 55 Mand med 1 Befalingsmand.

Ordensafdelingens Pligt er i Ildebrandstilfælde at assistere Politiet med at holde Orden, afspærre Gader, bevogte ved reddede Gods o.s.v. For denne gjælder forøvrigt fremdeles Vedtægten af 5te April 1870.

Kaptajn, Snedkermester Theilgaard er Brandinspektør. Oliemøller Bang er Næstkommanderende, Adjudant og Underbrandinspektør. Ved Ordenskorpset er Kjøbmand Nørretranders Chef og premierløjtnant. Vinhandler Dyvesen er Sekondløjtnant.

Δ Til toppen

Byraadet og  økonomien

Aarhus Byraad bestaaer af en Borgmester og 19 Byraadsmedlemmer. Foruden Borgmesteren, der tillige er Auctionsdirecteur og Skifteforvalter, bestaaer Byens Øvrighed af en Byfoged, der tillige er Notarius publicus og By- og Raadstueskriver.

Ulrik von Schmidten (1815-1886). Borgmester 1866-1885

Byraadet bestaar af [i 1875]: Generalkrigskommissær, Auktionsdirektør, Borgmester U.C. v. Schmidten. Debattør, Konsul I.M. Mørk. Skrædermester H.F. Baess. Fabrikant U.B. Holm. Kjøbmand Harald Skovby. Kjøbmand P. Splid. Farver I. Kjær. Kjøbmand A. Schjødt. Gørtler R. Hald. Guldsmed A.H. Høegh. Overlærer R. Kraiberg. Professor Funch. Sagfører, Branddirektør, Kammerraad I.B. Esmann. Bryggeriejer, Raadmand H.C. Liisberg. Kjøbmand, Konsul I.P. Seiersen. Murermester Lund. Arkitekt Lange. Kaptajn Bartels. Prokurator Knudsen. Amtsvejinspektør Møller. Sekretæ: Sagfører A. Weng.
Byraadet holder ord. Møder hver Torsdag Eftm. Kl. 4

Den umiddelbare Forvaltning af følgende Anliggender overdrages i Henhold til Kommunalloven af 26de Maj 1868 § 5 til staaende Udvalg, nemlig:
1. Et Udvalg for Havnevæsenet. 2. Et Udvalg for Kasse og regnskabsvæsenet. 3. Et udvalg for Fattigvæsenet. 4. Et Udvalg for Skolevæsenet. 5. Et Udvalg for Brolægningsvæsenet. 6. Et Udvalg for Vejvæsenet. 7. Et Udvalg for Markvæsenet. 8. Et Udvalg for den offentlige Belysning. 9. Et udvalg for Sygehuset. 10. Et Udvalg for Bygninger og Inventariesager. 11. Et udvalg for Legater. 12. Et udvalg for Skovvæsenet. 13. Et udvalg for Byens og dens Omgivelsers Forskjønnelse. 14. Et udvalg for Vandværket.

Magistraten bestaar af Borgmesteren og Byfogden. Den holder Møde paa Raadstuen hver Tirsdag Kl.11-12 og afgjør Sager om: Borgerskab, Næringsbevis, borgerligt Ægteskab m.m.

Økonomien

Communen eiede efter Kæmnerregnskabet for Aaret 1873 i rede Penge og Obligationer 110,835 Kr. og i faste Eiendomme efter en ældre Taxation 1,056,128 Kr. Til samme Tid var dens Gjæld 702,890 Kr.
Communens samtlige Udgifter udgjorde i 1873: 246,372 Kr., hvoraf til Fattigvæsenet 40,107 Kr., Skolevæsenet 37,431 Kr., Rets- og Politivæsenet 17,128 Kr., Indkvarteringsvæsenet 12,159 Kr., Vandforsyningen 11,724 Kr., Brandvæsen 1578 Kr., Medicinalvæsen 7200 Kr., Byens Gader og Veje 17,355 Kr., Gadebelysning 8144 Kr., Bidrag til Statskassen 13,101 Kr., Amtsrepartitionsfonden 1806 Kr., Amtsskolefonden 2288 Kr.. Af fornævnte Udgifter er tilvejebragt a) ved særlige Indtægter 110,583 Kr., b) ved Paaligning 143,064 Kr. hvoraf 115,936 Kr. paa Formue og Leilighed, Resten paa Grunde og Jorder.
Communens Ejendomme ere: af Markjorder 825 Tfr. Land (hvorunder indbefattet Riis Skov og Lystanlægget “Vennelyst”), det nye Raadhus heri dog Amtet og de nærliggende Ning og Hasle Herreder lodtagne, Sygehospitalet, det militaire Sygehuus, Fattiggaarden og endel Fattighuse, Skolebygninger og Vandværket, foruden en Pavillon og en Skovfogedbolig i Riis Skov. Som foran bemærket er Byen ifærd med at opføre Kasernebygninger for den garnisionerede Styrke.

Byvåben

Tidligt bysegl

Vaaben. Stadens Vaaben var fordum en Strøm, en Murtinde og 3 Taarne; de to paa hver sin Side af og det tredie over en Port, i hvilken staa 2 Mænd, hvori den ene synes at overgive en Nøgle til den anden, der holdet er sænket Sværd i højre Haand, medens han med den venstre modtager Nøglen. Det øverste Taarn har paa højre Side en Halvmaane og paa den venstre Side en sydoddet Stjerne.
Dette Vaaben har Borgmester og Raad benyttet som Segl i Aaret 1441.
Senere har man haft til Vaaben et Skjold med 3 Aarer. Det findes brugt som Segl i Aaret 1581. Ældre Forfattere antage, at det er dette Vaaben, Kristoffer af Baiern har skjænket Byen.
Omtrent ved Suverænitetens Indførelse har Byen faaet et nyt Vaaben, nemlig et aabent Hus til 3 Aarer og nedenunder en Strøm med 2 krydslagte Fisk. Frederik IV har heryil føjet en Hjelm eller et Tag over Huset og forsynet Vaabnet med Skjoldholdere, nemlig 2 Vildmænd, “der hver med sin ene Haand støtter Huset, og har hver i den anden Haand en svær Træstavre”.
Dette er Byens nuværende Vaaben.

LÆS MERE Aarhus byvåben

Børneasylet

Arveprinsesse Carolines Børneasyl har siden 1859 eiet sin egen, fornemmelig for to Privatmænds testamentariske Gaver opførte, lille Gaard i den lille Gade, der kaldes Frue Kirkerist. Bestaar væsentlig ved Hds. kgl. Højhed Arveprinsessens Gaver og Hs. Maj. Kongens Bidrag. Der optager 110 Børn, der nyder Undervisning i Asylet indtil de i en Alder af 6-7 Aar kunne gaa over til Skolerne. [ Asylet lå på hjørnet af Frue Kirkeplads og Frue Kirkerist indtil 1919, hvor det flyttede til Hjarnøgade ]

Børsbygningen

Børsbygningen, Aarhus Havn. Foto ca. 1905

Børsbygningen er beliggende ved Havnen ligefor Dampskibsbroen. – Den er opført i Aarest 1866 for 8000 Rd., hvoraf Havnen har bidraget de 4000 Rd., Kommunen 2500 Rd., og Handelsforeningen 1500 Rd. Indeholder: Børslokale, Restauration og Venteværelse for Dampskibspassagerer, Pakhus og Vejerbod.
Børstiden er fra 1ste April til 1ste November fra Kl. 5-6 og fra 1ste November til 1ste April fra Kl. 4-5. Lørdag og Søndag ingen Børstid.

SE OGSÅ Handelsforeningen

Dampskibsselskaber

1. Det forenede Dampskibs-Selskab med 2 Dampskibe: “Kjøbenhavn”, mellem Aarhus og Kjøbenhavn. – “Lund”, mellem Aarhus og Kallundborg over Samsø.
2. Det jydsk-engelske Dampskibs-Selskab med 3 Dampskibe: “Hengest” mellem Aarhus og en By i England. – “Horsa”, samme Route. – “Rovena”, samme Route.
3. Aarhus-Bugtens Dampskibsselskab med Dampskibet “Helgenæs”, som farer mellem Aarhus og Ebeltoft eller Begtrup Vig eller Kalø Vig.

Droskerne

Droskerne [hestetrukne ‘taxaer’] have ingen faste Holdepladser, undtagen ved Jernbanestationen ved Togenes Ankomst- og Afgangstider, men kunne bestilles hos de fleste Vognmænd her i Byen.Taxten for Droskekørsel her i Byen er:
1. For en Tur fra Dampskibsbroen eller Jernbanen til et Sted i Byen 66 Øre. Desuden for en Kuffert 16 Øre og for hvert andet Stykke rejsetøj (Kufferter og Vadsække) 8 Øre.
2. For en Tur fra Dampskibsbroen eller Jernbanen til Trøiborg, Vennelyst, Ceres og derom liggende Steder 1 krone. Ekstrabetaling for Rejsgods som ovenfor.
3. For en Tur imellem Kl.11 Aften og 6 Morgen gives et illæg af 16 Øre.
Det tilføjes, navnlig til Oplysning for Rejsende, at Drosker i Byen kunne bestilles til Kjørsel timevis a 1 Kr. 33 Øre i Dagtimerne.

Epidemilokalet

Epidemilokalet for Aarhus By og Amtsraadskreds er opført i Aaret 1874 udenfor Munkeport ved Galgebakkevejen paa den saakaldte “Rakkertoft”. Det er en smuk Gaard, bestaaende af 3 hensigtsmæssigt indrettede Bygninger med Plads til 32 Syge.
For de Patienter, der indlægges fra Kommuner i Amtsraadskredsen, betales daglig 2 Kroner.

Δ Til toppen

Fattigforsørgelse

Før 1820 var der ikke nogen egentlig Fattigforsørgelsesanstalt i Aarhus. De Fattige bleve til den Tid understøttede dels ved Friboliger, dels ved Brød in natura og dels ved Pengehjælp.
Der bestod vel en “Spindeskole”, ved hvilken der allerede 1787 var ansat en “Spindemoder” og senere en Spindemester, “der skulde give Lemmerne Undervisning”, men Betleriet tog Overhaand, og Stiftsøvrigheden havde sin Opmærksomhed henvendt paa at hæmme dette og forbedre Fattigforsørgelsen. I den Hensigt blev der i Aaret 1820 “overladt Fattigvæsenet til brug og Benyttelse mod en moderat Lejeafgift den vestre Hovedfløj af Aarhus Lemmehospital med nogle dertil hørende Bygninger og den til Hospitalet hørende Have”. Her blev da indrettet den første Forsørgelses- og Arbejdsanstalt, som Aarhus Kommune har haft.

Aaret 1856 blev Fattigvæsenet imidlertid opsagt Brugen og Benyttelsen af disse Lokaler og nu forhandledes der med Kommunalbestyrelsen om Opførelsen af en særegen Fattiggaard. I aarene 1869 og 70 blev da den nuværende Fattiggaard efter en af Professor, Bygningsinspektør Walther udarbejdet Plan opført paa “Hieronimus-Bakken” [i dag Vester Allé] ved Vejen mellem Aarhus Mølle og Frederiksport.

Fattiggaarden bestaar af:

Fattiggården i Vester Allé. Foto 1914

1. Den egentlige Forsørgelsesanstalt, der udgjør 4 sammenbyggede Fløje, af hvilken den østre og vestre ere 2 Etager, den nordre og søndre 1 Etage. Her findes Arbejdsskure, Sygestuer og Soveværelser til 160 Lemmer, Kontor for Inspektøren og Forsamlingssal for Udvalget for Fattigvæsenet, Værelse for Portneren og flere andre Værelser, Bolig for Inspektøren, Økonomen og Diakonissen, et smukt og hensigtsmæssigt indrettet Badeværelse med Badekar og Styrtebadsapparat, og en Bedesal med Plads til 100 Mennesker, hvor der hver 14ende Dag holdes Gudstjeneste, som Lemmerne frivilligt kan overvære, ligesom ogsaa Byens Folk eller andre udenforstaaende have fri Adgang. Der er indledet Vand fra Vandværket overalt i Bygningen.
2. En særlig Bygning til Arbejdsanstalt og Soveværelse for saadanne Fattiglemmer, der paa Grund af deres Opførsel maa underkastes en strængere Kontrol og noget strængere Arbejde, end der ellers forlanges af Lemmerne. Her findes tillige Arrestlokalet

Ligesom Synet af Fattiggaarden udvendigfra gjør et godt Indtryk ved dets smukke Beliggenhed, omgivet, som den er, af en vel vedligeholdt Have med tilstødende Lund, saaledes frembyder dens Indre et Mønster paa Orden og Renlighed, forenet med menneskekjærlig Omhu for det Fattige.
Lemmernes antal er for Tiden 90; efter reglementet faa de rigelig og god Pleje, Føde, Klææder og Sygehjælp, saalænge de opholde sig paa Anstalten, og ved deres Udgang derfra faa de Hjælp til selv at kunne ernære sig.

Arbejdsantalten har Plads til 40 Lemmer, men dens Beboeres Antal er naturligvis forskellig; det største Antal, der endnu har været der, er 14.

Sygestuerne, som findes i den østre Fløj, kunne i Henseende til Luftighed, Renlighed og Orden fuldstændig stilles ved siden af Byens Hospitaler. Sygeplejen ledes her af en Diakonisse, Søster Helene, som i sin Gjerning virker til stor Velsignelse blandt Lemmerne. Overopsynet paa Fattiggarden har Inspektør Mathiesen.
Fattiggaardens Opførelse med Inventarium o.m. har kostet ca. 92,000 Kroner.

Fattigvæsenet virker endvidere paa anden Maade: 1) ved at anbringe forældreløse eller værgeløse Børn i Pleje mest paa Landet; deres Tal er for Tiden 90. 2) ved udleje af smaa Jordstykker, Fattighaver, beliggende paa Galgebakken, til værdige Familier i mindre gode Stillinger, og 3) ved at give Friboliger til ca. 50 Enker i de forskjellige Bygninger, der tilhører Kommunen og ere beliggende i Ridderstræde, Møllestien, Rosensgade, Klostergade og Graven.

Formand for Fattigvæsenet er Kammerraad Esmann. Fattigforstandere er Garver Flach for 1ste Distrikt, Kjøbmand I.D. Rasmussen for 2det Distrikt, Grosserer M. Bech for 3die Distrikt, Snedkermester Iisager for 5te Distrikt [4. Distrikt?] , Vognfabrikant Bonnez for 5te Distrikt, Kjøbmand Kyhl for 6te Distrikt, Kjøbmand Petersen for 7de Distrikt, Kjøbmand R.B. Nielsen for 8de Distrikt.

Fiskerboderne

Fiskerboderne, beliggende paa Aagade ved Frederiksbro ere opført i Aaret 1868 for 1400 Rd., hvoraf ca. 900 Rd. ere tilskudte af det tidligere her i Byen bestaaende Fiskeriselskab. Her findes 10 forskellige Boder, der ere udlejede til Fiskere og af disse benyttes som Udsalgssteder.

Folketallet og Skat

Folketællingen 1870 udviste et Indbyggerantal af 15,025, hvortil for den indlemmede Deel af Viby Sogn 458 Personer. I 1855 var Folketallet kun 8891; i 1801: 4102; i 1769: 4156.
I henhold til Lov af 25de Juli 1857, om en overordentlig Skat ere 1984 Skattepligtige ansatte til en Skatteindtægt af 2,225,100 Kr.

Garnisonen, militæret

Garnisonen bestaar af:
1. 2den Generalkommando. Kommanderende General i Nørrejyllland og Fyen er Hs.Exc. General, Kammerherre H.C. Wilster, Fredensgade 36
2. 2den Generalkommando-Intendantur. Oerintendant Andersen, Rosensgade 36
3. 1ste jydske Brigades Stab. Chef er General S. Ankjær, Nørrebrogade 5.
4. 3die Dragon Regiment. Chef er Oberst  Neergaard, Frederiksgade 79.
5. 14de Bataillon. Chef er Oberst Wedelsfeldt, Banegaardsvej 4.
6. 20de Bataillon. Chef er Kammerjunker, Oberst Schøller, Fredensgade 30.
7. 28de Bataillon. Chef er Oberst Baland, Nørrebrogade 4.
8. 38te Bataillon. Chef er Oberst Dræby.

Garnisonens Officersbibliothek er dannet i Foraaret 1869 ved Sammensmeltning af 14de og 20de Batl.s Bogsamlinger, senere forøget med 3die Dragonregiments Officers-Bibliothek. Bedisser omtrent 6000 Bind, væsentligt Militærlitteratur. Lokale: Mejlgade 8, Stuen.

Garnisonens Officersforening er stiftet i Foraaret 1871 med det Formaal at danne et Samlingspunkt for Officerer og Embedsmænd af Mellemstaben i Aarhus Garnison. Medlemmernes Antal er 70. Lokale: Mejlgade 8, Stuen.

LÆS MERE Kaserner i Aarhus

Gasværket

Belysningsvæsenet med den kuplede gasbeholder

Gasværket er anlagt af et engelsk Gaskompagni, der efter Kontrakt af 10de Januar 1853 med Byen har “Eneret til at forsyne og belyse Byen med Gas i en Tid af 25 Aar” fra den Dag Anlægget begyndte sin Virksomhed i Aaret 1854. Det er opført paa en Byen tilhørende Plads paa Grønland [gadenavn], af hvilken Kompagniet er fritaget for at udrede nogensomhelst Skatteafgift.

Gadebelysningen sker ved at faa et stort Antal Lygter, som til enhver Tid nærmere bestemmes af Aarhus Byraad. Lygternes Tænding og Slukning besørges af Gasværkets Folk og sker til et nærmere bestemt Klokkeslet efter de forskellige Aarstider. I Tidsrummet fra 8de Maj til 22de August brænde Lygterne dog slet ikke, ejheller i 5 Aftener ved Fuldmaanetider, hvis det er klart Vejr, saa at Gassen i det hele ikke er tændt i Gaslygterne i ca. 120 Aftener om Aaret. Kl. 12 Midnat slukkes alle Lygter paa enkelte Overbrændere nær.

Δ Til toppen

Handelen

Af de vigtigste Varer blev i 1873 fortoldet ved Aarhus Toldsted [blandt andet]:
515,770 Pd. [pund] Cichorierødder,
283.273 Pd. Viin,
6320 Btrl. [Bouteiller] anden Spirituosa,
130,057 Pd. Glasvarer,
29,268 Pd. Humle,
289,975 Pd. Kaffe,
268,820 Tdr. Steenkul,
112.224 Pd. Bomulds- og Linnede Manufakturvarer,
176,517 Pd. Riis,
1,700,000 Pd. Steensalt,
2093.843 Pd. Tobak.
Til Udlandet udførtes i 1873: 17,814 Tdr. Hvede, 65,270 Tdr. Rug, 80,625 Tdr. Byg, 151,214 Tdr. Havre, 8 Tdr. Ærter og 2033 Tdr. formalede Kornvarer.

Handelsforeningen

Handelsforeningen stiftedes efter forudgaaende Indbydelse og Indtegning af 86 Medlemmer ved et Møde paa Raadhuset den 2den Oktober 1862. Den har fra først af sat som sit Formaal:
1. at virke til Handelens Fremme og Opkomst her i Byen, og
2. at virke til Sikring af Foreningens Medlemmers og i Almindelighed den indenbyes Handelsstands Rettigheder.
For at opnaa Fremme af disse 2 Punkter, delte Foreningens Bestyrelse sig i 2 Afdelinger, der hver fik sit særfri Raadiged over Foreningens Midler og fuld Bemyndigelse til i et og alt at repræsentere Foreningen og handle i dens Navn og paa dens Vegne.
Som Medlemmer kunne optages Mæglere og alle ved Borgerbrev handelsberettigede Borgere her i Byen. Kontingentet er 6 Kroner aarlig.
Foreningen har forgjæves søgt at erhverve kongelig Stadfæstelse paa sine Statutter.
Den 24de Januar 1864 fremlagde Hr. R.H. Larsen i Foreningen Forslag til oprettelse af en Aftenskole for Kommis’er og Lærlinge. Da han imidlertid snart efter forlod Byen og flyttede til Skive, optog Forneningen hans Forslag paa et Møde den 22de Februar 1865 og fremmede Sagen saa Kraftigt, at Skolen allerede kunne begynde sin Virksomhed i Marts 1865.
Siden den Tid har Aftenskolen meddelt Undervisning 4 Aftener og Ugen, 2 Timer hver Aften, væsentligst til Handelslærlinge i Retskrivning, Skjønskrivning og Regning samt for 2 Klassers Vedkommende de første Begyndelsesrunde i Tysk og Engelsk.
Foreningens Forsamlingslokale er Børslokalet i Børsbygningen. Til dette Lokale har Foreningen Dispositionsret efter at have bidraget 1500 Rd.R.M. til Børsbygningens Opførelse. Den 8de November 1866 blev Børsen i Overværelse af Handelsstanden, Stiftamtmanden, Kommunalbestyrelsen, Havnekommissionen, Bankdirektionen, Toldinspektøren m.fl. højtideligt erklæret for aaben af Foreningens Formand Hr. Kjøbmand Emil Secher.

Handels- og Kontoristforeningen

Handels- og Kontoristforeningen er stiftet den 2den Oktober 1871 og har til Formaal at tilvejebringe et Samlingssted for unge Mænd af Kontor- og Handelsstanden, dels til fælles Opbyggelse ved nyttig Læsning og underholdning dels til uskyldig Adspredelse.
I Foreningens Lokale, Kannikegade Nr. 18, er Læseværelse, hvor den nyeste Litteratur findes. Medlemstallet er ca. 200; Kontingentet er 10 kroner aarligt. Foreningen har en Kontrolkommite, bestaaende af 3 Medlemmer, og en Direktion, bestaaende af 7 Medlemmer.

Det jyske Haveselskab

Det Jyske Haveselskabs Have, senere Botanisk Have, med plantørboligen og Vesterbro Mølle. Foto ca. 1880

Det jyske Haveselskab konstituerede sig paa en Generalforsamling i Aarhus den 27de Juni 1873. Ifølge de vedtagne Love er Selskabets Hovedformaal at fremme Frugthavekulturen i Jylland. Dette Formaal følges fortrinsvis opnaaet ved, at Selskabet tiltrækker og udbreder gode Frugttræer og Frugtbuske, og ved, at det søger at udbrede Kjendskab til og Interesse for Frugthavedyrkning, blandt andet – saavidt Midlerne strække til – ved Udgivelsen af Pjecer og deslige. Selskabet har anlagt og driver en Frugthave ved Aarhus paa 8 Tdr. Land.
Medlemsbidraget er 4 Kroner aarlig eller 100 Kr. en Gang for alle. Selskabet har et Repræsentantskab, bestaaende af 12 Medlemmer, og en Bestyrelse, nemlig: Hs.Exc. [Hans Excellence] Grev Friis til Frijsenborg, Formand. Grosserer Rahr, Næstformand og Kasserer. Kaptajn Dalgas. Gartner Nyeland.

Havnen

Søndre mole. Med hjuldamperen Kalundborgbåden ‘Kureren’ og sejlskibet ‘Naimanystad’. Ca. 1904

Havnen er indvundet fra Havet ved Inddæmninger og Opførelse af 2 Moler, afgiver nu en god og rummelig Plads for den mængde Skibe, som aarlig søge Plads i den. Dens Anliggender styres af Byraadet under Indenrigsministeriets Tilsyn; umiddelbart forestaar et Udvalg af Byraadet Havnen, sørger for dens Uddybning, Vedligeholdelse og Forbedring, bestyrer dens Kasse- og Regnskabsvæsen og drager Omsorg for de daglige Forretninger ved Havnen.
Under Byraadet er ansat en Sekretær og Regnskabfører, en Havnefoged, 5 Havnelodser.
Paa den søndre Mole findes et fast Fyr af 6te Orden med Spejl-Apparat og midlertidigt anbragt 6 Gasblus paa 2 Lygtepæle. 2½ Mils Lysvide; paa den nordre Mole findes et mindre rødt.
I Anledning af den søndre Moles forlængelse er der for Indsejlingens Skyld ved St. Olufsgade

Det danske Hedeselskab

Det danske Hedeselskab konstituerede sig ved et Møde i Aarhus den 28de Marts 1866. Ifølge de vedtagne Love er Selskabets Hovedformaal at fremme Frugtbargjørelsen af de jyske Heder, hvilket Formaal især søges opnaaet:
1. ved i større Stil at befordre Engvanding omkring Hedens talrige Vandløb, 2. ved at opmuntre til og virke for Træplantning paa dertil skikkede Arealer i Heden, 3. ved at virke hen til, at Vejene i heden forøges fog forbedres, samt 4. ved at udbrede Oplysning om Heden, navnlig dens Udstrækning, Beliggenhed og Bonitet, kortsagt om Alt, hvad der kan have Betydning for dens Opdyrkning.
Medlem af Selskabet, der tæller ca. 3000 Medlemmer, er enhver, som bidrager mindst 4 Kroner aarlig til Selskabet eller indskyder en Gang for alle mindst 100 Kroner.
Æresmedlem er: Hans Majestæt Kongen. Selskabet har et Repræsentantskab, bestaaende af 20 Medlemmer, og en Bestyrelse, nemlig: Hofjægermester Mourier-Petersen til Rugaard, Fmd. Kaptajn Dalgas i Aarhus og Landsretsprokurator Morville i Viborg.
Hovedkontoret er i Aarhus og Bestyrelsesmedlem, Ingeniørkaptajn E.M.v. Dalgas, hos hvem tillige Selskabets Regnskabsfører og kasserer F.S.A. Iversen har Kontor.

Δ Til toppen

Herredsfoged

Herredsfoged og Skriver i Hasle, Vesterlisberg, Framlev og Sabro Herreder er Justitsraad P.I.I. Lunn. Kontor: Studsgades Port.
Herredsfoged og Skriver i Ning Herred er Statsraad F.C. Villemoes. Kontor: Fredensgade 36.

Hospitaler

Aarhus Købstads Sygehospital i Dynkarken. Tegning ca. 1875

Aarhus Hospital, hvis nugjældende Fundats er af 7de Juli 1856, er efter denne bestemt for vædige trængende af begge Kjøn, der ere hjemmehørende i Aarhus Stift. Lemmerne, hvis Antal er normeret til 12 Mænd og 16 Kvinder, nyde Husly, Varme, Klæder og Underhold (kost), Lys og Vadsk samt Sygeforplejning, Lægehjælp og Medicin, men ikke nogen fast Pengeunderstøttelse.
Stiftelsen ejer rige Midler: en Kapitalformue paa ca. 310,000 Kroner, den saakaldte “Humlehave” i Aarhus, en Jordlod paa Byens Mark, stor 9 Tdr. Land, en Fæstegaard af Hartkorn 4 Tdr. 2 Skpr. 2 Fjk. 1 Alb., samt Konge-, Korn- og Kvægtiende af 3 Sogne, 2 Byer og flere Herreder. Den samlede Kornindtægt er for Tiden ca. 56½ Tdr. Rug, 366 Tdr. Byg og 474 Tdr. Havre.
Direktion: Stiftamtmanden og Biskoppen over Aarhus Stift. Inspektion: Sognepræsten ved Domkirken, Borgmesteren og Byfogeden. Forstander er: Thomsen.
Hospitalet har sin egen Kirke, hvor der hver Søndag holdes offentlig Gudstjeneste. Hospitalets præst er Sognepræsten for “Vor Frue Menighed”, Pastor Seidelin. Degn er Lærer Meyer.

Aarhus Kjøbstads Sygehospital er indrettet i den nedlagte Realskoles Bygninger og “bestemt for legemlige syge, fortrinsvis fra Aarhus By og Amt”. Regulativ for Hospitalet er stadfæstet som gjældende fra 1ste Oktober 1869 af Indenrigsministeriet. Som almindelige Regler for Syges Indlæggelse her gjælde:
– at de først maa anmeldes for Inspektøren og hos ham stille Kaution,
– at der for Sygeplejen erlægges en daglig Betaling, er for Tiden er sat til 2 Kr. 35 Øre for 1ste Klasse 1 Kr. 35 Øre for den 2den Klasse og 70 Øre for Pattebørn, der indlægges med Moderen og
– at de Syge kun have at medbringe deres Gangklæder, da Hospitalet leverer alle til Forplejningen nødvendige Gjenstande.
Hospitalets Bestyrelse et et Byraads-Udvalg under Byraadets Overtilsyn. Læge er Stadslæge Dorph.

Det Militære Sygehus er beliggende paa Frederiksgade 15.

LÆS MERE Hospitaler i Aarhus

Husflidsforeningen

Aarhus Husflidsforening er stiftet i Foraaret 1873 med det Formaal at vække Sans for Husfliden blandt alle og give Børn og unge Mennesker Lejlighed til at erhverve sig Øvelse i saadan Haandgjerning, som maatte egne sig til underholdende Selvbeskjæftigelse i Hjemmet, saavelsom til at afføde en mere eller mindre væsentlig Bisyssel i Fritiden. Medlemsbidraget er 2 Kroner aarligt eller 10 Kroner en Gang for alle. Medlemstaller er for Tiden 76. Foreningen har i Vinteren 1873/74 beskjæftiget ca. 100 Børn (Drenge med Snittearbejde og Piger med Straafletning) og i Vinteren 1874/75 meddelt 60 Børn, Piger, fra Friskolen Undervisning.
Bestyrelsen: Kapt. Baumann, Formand.

Håndværkerforeningen

Håndværkerforeningens bygning, Paradisgade. Foto 1904

Haandværkerforeningen er stiftet den 24de September 1848; den traadte i Virksomhed den 1ste Januar 1849 og tæller nu ca. 600 Medlemmer af alle Samfundslag. Kontingentet er 8 Kroner 33 Øre aarligt.
I Aarene 1866-67 har Foreningen i Paradisgade opført en Bygning, der afgiver Beboelse til 8 af Foreningens trængende Medlemmer af Haandværkerstanden eller deres Enker og udlejes til disse til nedsat Betaling. Desuden yder Foreningen paa andre Maader Hjælp til dens trængende Medlemmer af Haandværkerstanden.
I Aaret 1867 har Foreningen ved Siden af ovennævnte Asylbygning opført et stort og rigt udstyret Klublokale, hvori findes større og mindre Forsamlingslokale, Læseværelse, Spilleværelse, Restavration og Keglebane samt Bolig for Værten. Denne Bygning tages i Brug den 20de Decbr. 1868.
Bestyrelsens Formand er Snedker S.Ørum

Δ Til toppen

Industrien

Caroc og Leths Jernstøberi og Maskinfabrik i Grønnegade. 1889

Af industrielle Anlæg mærkes:
2 Baade- og Skibsbyggerier,
4 Bogtrykkerier (fra hvilke udgives “Aarhus Stiftstidende”, Jyllandsposten” og “Aarhus Amtstidende”),
2 store Ølbryggerier,
1 stort Dampbrændeviinsbrænderi og 4 mindre do.,
1 Finerskjæreri,
8 Garverier og Felberederier,
4 Jernstøberier, tillige Maskinværksteder,
5 Kalkbrænderier og Teglværker,
1 Oliemølle,
1 Saltraffinaderi,
2 Strømpefabriker,
2 Sæbesyderier,
3 Tobaksfabriker,
4 Bomulds- og Linnedvæverier,
1 Instrumentfabrik,
1 Cichoriefabrik,
4 Vognfabriker,
3 Farverier, der tillige ere Klædefabriker,
1 Fabrik for Tilvirkning af Palmenød- og Cocusolie,
1 Fabrik for Tilvirkning af vellugtende Sæbe,
1 Svineslagteri,
2 Symaskinefabriker.

Jagtretten

Jagtretten paa Byens Markjorder blev den 28de Juni 1848 “overladt til vedkommende Jordejere og Lejere af Byens egne Jorder mod en aarlig Afgift til Kæmnerkassen af 2 Sk. [skilling] pr. Td. Land.” Den 5te Marts 1858 blev det i Kommunalbestyrelsens Møde besluttet at forbeholde sig Jagtretten, naar Byens Jorder efter ældre Lejemaals udløb paany udlejedes, og saaledes at nævnte Afgift stadig i Nedgang og vil tilsidst bortfalde. Naar dette er sket, agtes den samlede Jagtret for alle Jorders Vedkommende bortlejet til Fordel for Kæmnerkassen.

Jernbanen

Den første banegård lå nærmest ‘ude på landet’. Foto 1862

Jernbanen fra Aarhus aabnedes den 3/9 1862. Dens fra Begyndelsen af meget store Terretorium ved Aarhus Station, har det i de senere Aar været nødvendigt betydeligt at foræe, saaledes ved Indkjøb af Gartner Ehlers Ejendom. Nu indtager det et Fladerum af ca. 20 Tdr. Land eller 280,000 Kvadrat Alen.
Her er selve Hovedbygningen opført i Aaret 1862; den ligger for Enden af Ryes-Gade og indeholder Stations-Lokalerne med Venteværelse og Restavration samt Boliger for Stationsforstanderen, en Assistent og Overlokomotivfører og Kontorer for Driftsinspektøren og Baneingeniøren.

Foruden denne findes paa det store Terræn en Bygning med Boliger for Overmaskinmesteren og Maskinmesteren, 2 Lokomotivhuse med Plads til henholdsvis 14 og 8 Lokomotiver, en ældre og en nyere, større Godsekspeditions-Bygning samt flere Materialhuse og Maskinværksteder.

Fra Stations-Bygningen gaar Jernbanen østpaa til Havnen og føres her ad en Jernbanebro over Odder-Vejen; vestpaa gjennemskærer den Frederiksbjerg Bakke og deler sig straks udenfor denne i en nordlig og en sydlig Gren. Over Gjennemskjæringen er opført 2 Broer; den ene fører Landevejen fra Skanderborg igjennem Frederiksbjerg ind i Byen, den anden forbinder Odder-Vejen og de Syd for Banen værende Gader og Veje med Banegaardsvejen og Ryes-Gade

Det første Stykke Jernvej, der aabnedes for Driften, var Banestrækningen fra Aarhus til Randers over Langaa som aabnedes den 3/9 1862, derpaa fulgte Strækningen fra Langaa til Viborg den 20/7 1863, vdere til Skive den 17/10 1864, til Struer den 17/11 1865 og til Holstebro den 1/11 1866. Senere Sydbanen fra Aarhus til Fredericia, som aabnedes den 4/10 1868, og endelig er en Sidebane til Silkeborg aabnet den 2/5 1871, omtrent samtidig med Aalborg-Frederikshavn-Banen, aabnet 16/8 1871.

Persontakster fra Aarhus Station [Uddrag]
Til Enkelt-Billetter Dobbelt-Billetter
1. Kl. 2. Kl. 3. Kl. 1. Kl. 2. Kl. 3. Kl.
Aalborg 9,55 6,95 4,35 13,95 10,25 6,55
Brabrand 0,55 0,40 0,25 0,75 0,55 0,35
Esbjerg 12,70 9,20 5,70 18,80 13,80 8,75
Middelfart 8,65 6,30 3,95 12,55 9,20 5,85
Mundelstrup 1,05 0,80 0,50 1,45 1,05 0,70
Skanderborg 1,65 1,20 0,75 2,25 1,65 1,05
Kjøbenhavn 22,30 15,40 8,50 33,50 23,10 12,80

→ LÆS MERE Da jernbanen kom til Aarhus
→ LÆS MERE Banegårdene

Δ Til toppen

Kirkegårdene

Søndre Kirkegård (Almen Kirkegaarden). Foto her 1925, sidste begravelser på kirkegården i 1926.

“Assistens- eller almen Kirkegaarden”, som er fælles for begge Sogne, er beliggende udenfor Frederiksport langs Skanderborg-landevejen. Efter at det først var bortfaldet at begrave Ligene inde i Byen omkring Kirkerne, og det i Aaret 1805 var bleven forbudt at begravet noget Lig mere inde i Kirkerne, benyttes en Tid St. Olafs Kirkegaard og, da den var overfyldt, en Toft udenfor Mindeport som Begravelsesplads. Toften blev indviet som “Almen-Kirkegaard” den 1ste September 1813, men den fandtes snart at være ubrugelig, fordi “der var Vand i 1½ Alens Dybde”.

I 1816 lod man den derfor med flere Rigsdaleres Bekostning gjennemskjære med Grøfter, men da det ikke gjorde Kirkegaarden tør, afkjøbte man Borgmesteren en Toft udenfor Broberg Port, og her blev da den nuværende Kirkegaard [Søndre Kirkegård, i dag Rådhusparken] anlagt og indviet af Biskop Birch den 2den November 1818. Det første Lig begravedes samme Dag med stor Højtidelighed paa den ny Kirkegaard; det var Kjøbmand P.L. Schmidts ældste, 16aarige Datter, Ane. Hendes Ligsten, som minder herom, sees endnu paa hendes Grav tæt op til Materialhuset. Kirkegaarden har Murhegn langs med Skanderborg-Vejen og Jerngitter langs med Vejen bag om Byen; paa de to andre Sider er den omgivet af levende Hegn; et smukt lille Kapel er opført paa den.
Efter saaledes i henved 60 Aar at have været Begravelsesplads, er den nu snart overfyldt, og der er derfor allerede udlagt et Stykke Jord til en ny Kirkegaard ovenfor Knudrisbakke.
Jorden inddeles i 4 Klasser: 1ste Klasse koster (..), 2den Klasse koster (..), 3die Klasse koster (..), 4de Klasse som er Frijord.

Den, som besørger et Ligs Begravelse, skal først hos Alterdegnen forskaffe sig en Blanket til Dødsattest, som Lægen udfylder; med denne henvende han sig til Skifteretten (Byfogedkontoret), som udfærdiger ham en anden Blanket, og med begge disse Attester henvender han sig da til den præst, som han ønsker skal forrette Begravelsesceremonierne; dernæst henvender han sig til Kirkeværgen om Jord til Graven, og med den Attest han faar fra ham, henvender han sig til Graveren, som saa besørger Graven kastet.
Sædvanligvis er Graveren tillige Klokker, saa han med ham kan aftale det fornødne om Ligets Begravelse fra Kirken eller fra Kapellet, samt om Klokkeringning med hele eller halve Klokker.

Ligefor Kirkegaarden paa den modsatte Side af Skanderborg-Vejen ligger den jødiske Kirkegaard, en smuk Begravelsesplads, der ifølge Skrivelse fra Magistraten til Menighedens Forstander af 28de Marts 1827 er overladt den mosaiske Menighed til varig Afbenyttelse som Kirkegaard under Betingelse af, at den passende vedligeholdes og indhegnes. Menigheden tæller 6 Familier her i Aarhus.

LÆS MERE Kirkegårdene i Aarhus

Kirkerne

Domkirken. Tegning ca. 1860

Domkirken er opført St. Klemens til Ære og er efter denne Helgen kaldet “St. Klemens Kirke”; den er den største Kirke i Danmark. Den er 150 Alen lang indvendig fra Vest til Øst; dens største Brede er Korskirkens Længde fra Nord til Syd: 76½ Alen; Midthvælvingens Højde er 35 Alen. Under Domkirken strække sig en Mængde hvælvede og murede Begravelser; de danne den underjordiske Kirke, som var “opført og indrettet førend de øvrige Bygninger kunne grundlægges”. Efter kongelig Befaling i 1805 maa “herefter intet Lig oftere begraves i selve Kirken”.
Biskop Peder Vognsen, den 7de katolske Biskop i Aarhus, af Hvidernes Slægt og nærbeslægtet med Biskop Absalon, paabegyndte Opførelsen af denne mægtige Bygning i aaret 1201 tildels for sine egne Midler. 1209 gav Pave Innocents III, “stort Afad til alle dem, der ville bidrage til Domkirkens Bygning, som var helliget St. Klemens til Ære”.
Det var dog først i aaret 1477, da Domkirkens store Taarn blev bygget højere og forsynet med Spir at Kirken, efter at have været under Opførelse i 276 Aar, var færdig. Af de to Vaabenskjolde, der ses indmurece paa Taarnet, fremstiller det ene hans [biskop Hans Iversen] Fædrene-Vaaben: 3 Roser i Guld-Felt, medens det andet med Skibs-Ankeret er St. Klemen’s Mærke.

Den 24de Maj 1642 antændtes Spiret af Lynilden og nedbrændte aldeles. Taarnet fik en nyt Spir, der den 21de Januar 1737 blev “bortrevet af en ualmindelig ædsom Orkan af Nordvest”. Samme Aar blev et nyt Spir rejst. Efter 38 Aar i 1775 truede Spiret med at styrte ned, hvorfor det maatte nedtages. Domkirken undergik samtidig hermed en Hovedreparation; Korskirkens Gavle blev aldeles forandrede.

Vor Frue Kirke og Kloster. Tegning i Trap Danmark 1879

I Taarnet findes et Uhr, som er forfærdiget af en Landsbysmed, Jens Christensen fra Sahl, og opsat den 4de Juli 1801. Det kostede 500 Rd. Indenfor Taarnets Lydhuller er der 6 Klokker, nemlig Stormklokken, Tolvklokken, Kvarterklokken, Vægterklokken og de 2 smaa Korklokker. De sidste 5 lyde som oftest ved Begravelser.
Angaaende dens Ydre, da er der i Aar, efter at 100 Aar ere forløbne siden den sidste Istandsættelse, paabegyndt en Udgravning rundt om Kirken, som har den fuldstændige Restauration til Endemaal. [Artiklen er forkortet]

Frue Kirke eller “Vor Frue Kirke” danner den søndre Fløj af det gamle Sortebrødre-Kloster og er ligesom Domkirken et Minde fra den katolske Tid. Klosterkirken er en Sognekirke, tildels i sin gamle Skikkelse med et Par nyere tilbyggede Kapeller. Selve Klostret er ved Kongebrev af 12te November 1552 indrettet til Hospital.

→ LÆS MERE Kirker i Aarhus

Kunstforeningen

Kunstforeningen tæller omtrent 230 Medlemmer, som betale 8 Kr. aarligt i Kontingent. Den afholder aarlif en Udstilling, hvortil Medlemmerne have fri Adgang, medens Andre maa løse Adgangkort a 35 Ø. Det paahviler Kunstforeningen som en Forpligtelse at anvende til Billedgalleriets Forøgelse indtil 1/3 af Netto-Indtægten af hver Udstilling, hvormed er forbundet en Bortlodning af Kunstgjenstande. I den sidste Tid har der fundet en Tilslutning Sted mellem Aarhus-Foreningen og Foreningerne i Aalborg og Horsens om de aarlige Udstillinger, saaledes at Kunstgjenstandene udstilles efterhaanden i disse 3 Byer.
Bestyrelsen bestaar for Tiden af: Apotheker Meyer, Formand. Professor Walther. Fysikus Chr. Weis.

Aarhus Landboforening

Aarhus Landboforening er stiftet 1842 med det Formaal at virke til Landsbrugets Fremme og Landboforholdenes Udvikling. Foreningen ejer en Kapitalformue af 3000 Kr.; dens aarlige Indtægter beløbe sig nu til 7000 Kr. Medlemsbidraget er 4 Kroner, dog for Ejere og Brugere af Ejendomme med 2 Tdr. Hartkorn og derunder, som søge deres Hovederhverv ved Dyrkning af deres Jord, saa vel som for unge Mænd i ufuldstændig Stilling, kun 2 Kr.
Foreningen har i 1874 afholdt en Vintersmørudstilling og en Fedekvægsudstilling og et Dyrskue, med hvilket var forbundet en Sommersmørudstilling og en Udstilling af Redskaber, Maskiner og Husflidsprodukter. Der er uddelt Præmier for ypperlig dyrkede Huslodder, for Bi- og Kaninavl, samt ydet Bidrag til Gartnerforeninger, Biavlerforeninger og Landboforeniner, lige som Foreningen i øvrigt har vist sin Interesse for ethvert, den danske Landmand vedkommende Spørgsmaal. Foreningen tæller Medlemmer fra Aarhus By og de omkringliggende herreder.
Forunden 10 Driftbestyrere har den en Bestyrelse bestaaende af Kammerraad Erichsen, Formand. Proprietær Koch til “Thomasminde”, Næstformand. Overretssagfører I. Høegh-Guldberg, Sekretær og Kasserer.

Læger

Fritz Edvard Glæsel (1815-1877) læge i Århus 1845-65, distriktslæge 1865-77

Stiftsfysikus er: Justitsraad, Dr. med. H.C. Weiss.
Distriktslæger ere:
H.P. Dorph ved Hospitalet og Sygehuset – F.E. Glæsel i Aarhus Landdistrikt.
Praktiserende Læger ere:
Bataillonskirurg Smiegelow – Stabell – Hansen – Bünger – Overlæge Hahn – Heide – Korpslæge Byberg – Juul – Brøndsted – Korpslæge Andersen – Reservelæge Møller.

Læseforeningen for Aarhus og Omegn, Athenæum

Læseforeningen for Aarhus og Omegn paa Hjørnet af Kannikegade og Str. Klemens Torv, 1ste Sal, er dannet ved Sammensmeltning af det den 3die April 1855 stiftede Læseselskab “Athenæum” og den den 18de Avgust 1859 stiftede Industriforening. Den 1ste Oktober 1864 traadte Foreningen i Virksomhed. Dens Formaal er at skaffe Medlemmerne Adgang tl Læsning af de vigtigste danske og enkelte udenlandske Blade, Tidsskrifter, Afhandlinger, Bøger etc. Foreningens Bibliothek, ca. 2000 Bind, udlaanes frit til Medlemmerne; Udlaanet ske hver Mandag, Onsdag og Lørdag Aften fra Kl. 8-9. I Vintermaanederne holdes populære Foredrag for Medlemmerne med Damer.
Kontingentet er 11 Kr. for indenbyes og 6 Kr. for udenbyes Medlemmer. Fremmede, som bo over 2 Mil fra Byen, kunne indføres frit for 8 Dage af et Medlem; for længere Tid maa løses Adgangskort a 1 Kr. maanedlig hos den indførende Bestyrelsesmedlem, for Tiden Skolebestyrer Albeck. Bestyrelsens Formand er Dr. Smiegelow.

Malerisamlingen på Rådhuset

Rytterkampen ved Aarhus 1849, malet af Jørgen Sonne.
Maleriet fandtes i Malerisamlingen. I dag på Kunstmuseet ARoS

Malerisamlingen paa Raadstuen er dannet i 1853 efter Opfordring til Kultusministeriet fra flere af Byens Embedsmænd og Borgere. Mod nærmere fastsatte Betingelser, hvoriblandt især den maa nævnes, at den herværende Kunstforening hvert Aar, naar den afholder Udstilling forbunden med Bortlodning, af sin Netto-Indtægt skal anvende indtil en Trediedel til Indkøb af et Maleri til Ophængning i den permanente Samling her i Byen, oversendtes fra de kongelige Malerisamlinger 24 større og mindre Malerier af danske Kunstnere. Efter Krigen 1864 modtog Samlingen atter sammesteds fra 3 Malerier.

Foruden at Kunstforeningen ifølge den ovenfor nævnte Betingelse har forøget Antallet af Malerierne paa Raadhuset, har den baade ved offentlige og private Midler i de senere Aar faaet en betydelig Tilvækst. Enkelte Privatmænd have skjænket nogle Malerier til Samlingen, og desforuden har der for nogle Aar tilbage dannet sig en saakaldt Galleriforening, som kun har til Formaal at virke til Aarhus Billedgalleries Forøgelse. Den tæller noget over 100 Medlemmer, som i Gennemsnit giver 4 Kroner aarlig, ligesom Aarhus By og Amt i de sidste Aar hver have ydet 200 Kroner om Aaret i samme Øjemed.

Der findes saaledes en jævn og stadig Forøgelse af Malerierne Sted, og den største Hindring for en yderligere Fremvært har hidtil været Mangel paa Plads i Lokalerne, da alle Væggene er tæt behængte. Denne Hindring vil imidlertid være hævet, naar Billedgalleriet faar sin Plads i den nye – under Opførelse værende – Museumsbygning.

Samlingen tæller omtrent 55 Malerier, af hvilke de fleste ere af vore første [største] Malere. Der findes saaledes blandt andre: Landskaber af Lundby, Rump og Skovgaard; Genrebilleder af Dalsgaard, Erner, Constantin Hansen, Marstrand, Sonne og Vermehren; Søstykker af Anton Melbye og Emmanuel Larsen; Blomstermalerier af Ottesen og Frøken Tscherning; Krigsbilleder af Sonne o.s.v., o.s.v. saa at Samlingen i høj Grad fortjener ikke blot Byens Indvaaneres, men ogsaa tilrejsendes Opmærksomhed.

Bestyrelsen er: Dr. Weis, Apotheker Meyer, Professor Walther, samt 2 Medlemmer af Byraadet: Borgmesteren og Konsul Mørk.

Δ Til indeks

Markeder og kreaturhold

Kvægmarked på Vesterbro Torv. Foto ca.1890

I Aarhus holdes aarligt 7 Markeder: hver Fredag med Fedekvæg, saavel Kreaturer som Faar og Svin.,1 Dag i Februar med Heste og Kvæg, 2 Dage i Marts med Heste, 1 Dag i Juli med Heste og Kvæg, 3 Dage i Slutningen af samme Maaned med Kram (St. Oluf Marked), i October med Kvæg og i December med Heste og Kvæg.

Kreaturholdet i Aarhus var den 15de Juli 1871: 425 Heste, 395 Stkr. Hornkvæg, 186 Stkr. Faar og 100 Stkr. Sviin.

LÆS MERE Skt Olufs Marked

Musikforeningen

Musikforeningen blev stiftet den 20de Januar 1848 og havde til Formaal, ved Koncerter og selskabelige Sammenkomster at vække Lyst og Sands for god Musik. Dens Medlemstal er imidlertid efterhaanden forringet saa betydeligt, at dens Virksomhed udadtil foreløbig er standset; men den ejer desuagtet endnu et meget betydeligt Inventarium, deriblandt forskjellige værdifulde Instrumenter.

Museumsbygningen

Aarhus Musæum. I Vester Allé, som lå temmeligt øde i 1890 da fotoet blev taget

Musæumsbygningen, der nu er sin Fuldendelse nær, opført under Ledelse af Bygningsinspecteur Professor Walther, paa et dertil af Mølleeier A. Weiss skjænket Areal. Denne Bygning, der er bekostet ved privat Indsamling, Tilskud af Statskassen og den Raben-Levertzauske Fond samt et rentefrit Laan af Spare- og Laanekassen i Aarhus, er bestemt til at afgive Plads for en Malerisamling, en Skulptursamling, Stiftsbibliotheket og Oldsagssamling. I denne sidste ville de 6 for Tiden i Aarhus værende Runestene blive opbevarede.

Oldsagssamlingen

Oldsagssamlingen eller “den historisk-antikvariske Samling” er stiftet den 29de Januar 1861 med det Formaal at indsamle og bevare fædrelandske Oldsager og historiske Mindesmærker. Medlemsbidraget er 4 Kroner aarlig. Foreningen ejer en kgl. Obligation paa 200 Kr. som Reservefond. Bestyrelsen: Stiftamtmand Regenburg, Formand, Professor Lund, Sekretær. Fabrikant Mehl, Kasserer. Kaptajn Dalgas. Stadsingeniør Obel. Premierløjtnant Hegermann-Lindencrone.

Pengeinstitutioner

Jysk Handels- og Landsbrugsbank, Lille Torv. Foto ca. 1900

Bankcontoiret i Aarhus, Filial af Nationalbanken, begyndte sin Virksomhed den 4de December 1837 efter allerhøieste Approbation, kundgjort ved Placat af 20de Novbr. 1837 af Nationalbanken i Kjøbenhavn oprettede Filial-Indretning under anførte Benævnelse. Er aabent hver Søgnedag fra Kl. 9-2. Kontoret er paa Store Torv 2 i Bankbygningen, der for Tiden er underkastet en omfattende indvendig reparation. Direktører: Justitsraad Fabricius, Kasserer. Kammerraad Flastad, Bogholder.

Spare- og Laane-Kassen i Aarhus er aaben hver Søgnedags Formiddag fra Kl. 9-2 for Indskud og Udbetalinger, samt hver Onsdag Eftermiddag fra 5-6 alene for Indskud. Kontor i Mindegade 9. Kassen begyndte sin Virksomhed den 5te Oktober 1839; dens regnskabsaar falder sammen med Kalenderaaret. Renter af Indskud 4 pCt., beregnet fra den 11te i hver Maaned. Den 31te December 1874 indestod i Kassen 2,534,074 Kroner. For Tiden er Direktion: Kjøbmand Chr. Langballe, Kjøbmand Hans Raae, Kjøbmand Bernhard Røse, Apotheker A. Meyer, Kjøbmand R. Lassen.

Aarhus Landbo-Spare- og Laane-Kasse, Kontor Fredensgade 26. Aaben hver Tirsdag, Torsdag fra Kl. 10-12, og Lørdag fra Kl. 10-2. Indskud modtages hver Dag fra Kl. 9-4. Direktion er Sagfører I. Winge som Formand.

Aarhus Privatbank er aaben for Publikum hver Søgnedag fra Kl. 9-2 og 4-6. Kontoret er paa Store Torv 3. Banken begyndte sin Virksomhed den 1ste Decbr. 1871 med en Aktiekapital paa 200,000 RD., der 2 Aar efter udvidedes til 300.000 rd. og nu udgjør 1 Million Kroner. Reservefondet er ca. 30.000 Kroner; Udbyttet til Aktionærerne 6½ pCt. Efter Bankens Opgørelse den 1ste Juni 1875 stod paa Indlaan i alt noget over 2 Millioner Kr. Direktion: Kjøbmand I.C. Seidelin og Kjøbmand Harald Skovby.

Jysk Handels- og Landbrugs-Bank er aaben hver Søgnedag fra Kl. 9-2 og 4-6. Vareafdelingen fra 9-6. Kontoret er paa Lille Torv 2. Banken begyndte sin Virksomhed den 15te Oktober 1874 med en Aktiekapital paa 3 Millioner Kroner. Dens Virksomhed falder i 2 Afdelinger, dels som Bank- og Sparekasse-Afdeling, dels som Vareafdeling. Direktionen er: Konsul R. Wulf, H. Meyer og Overretssagfører Chr. Kjær

Aarhus Bikube er aaben hver Søgnedag fra Kl. 9 til 1. Kontor St. Klemens Torv 12. Direktionen er: Overretssagfører I. Høegh-Guldberg som er Formand og Kasserer.

Arbejder-Spare- og Laane-Kassen er aaben hver Søgnedag fra 12- Middag, samt Onsdag og Lørdag Aften fra kl. 8-9. Kontoret er paa Hjørnet af Søndergade og Østergade.

Politiet

En politibetjent på patrulje i Vestergade.
Foto ca. 1900

Politiet. Politivedtægten for Aarhus By er traadt i Kraft den 1te Maj 1869, efter at være allerhøjest stadfæstet den 6te Marts f.A.
Politipersonalet, som er ansat under Politimesteren, bestaar af 1 Assistent, 7 Politibetjente, 12 Patrouillebetjente og 1 Taarnvægter.
Politiassistenten, der er hele det øvrige Personales nærmeste Foresatte, har Kontor paa Politistationen , der er aaben Dag og Nat, og hvor Mandskab til enhver Tid af Døgnet er tilstede, saa at man strax der kan faa Politihjælp.
Stationen er: Immervad 4,

Klubben Polyhymnia

Klubben “Polyhymnia” ligger paa Kannikegade 14. Det er en temmelig stor 2-Etages Bygning, der indeholder flere store og smukke Lokaler, som foruden til selskabelige Sammenkomster have været benyttede til Husflidsforeningens Udstillinger, Maleriudstillinger o.s.v.

LÆS MERE Polyhymnia og Kronprindsens Klub

Postkontoret

Postkontoret, Fredens Torv. Ca. 1900

Postkontoret, Fredenstorv Nr. 8. Postmester: Kammerraad L. Federspiel.
Kontoret er aabent paa Søgnedage fra Kl. 8 Form. til Kl. 9 Afeb og paa Søn- og Helligdage fra Kl. 8-10 Form. og fra 2-7 Eftm., i hvilken Tid Ind- og Udlevering finder sted; dog ville de med Toget nordfra Kl. 9 Aften ankommende Breve kunne afhentes indtil Kl. 10 Aften.

De i Byen udhængte Brevkasser tømmes Kl. 9½ Form., 2½ Eftm. og 9 Aften. Ombæringen af Breve og Aviser finder Sted Kl. 7 Form. og Kl. 1 og 7 Eftm.; af Pengebreve og Pakkepostsager Kl. 8 Form og Kl. 2 og 7 Eftm. Paa Søn- og Helligdage falder imidlertid Ombæringen Kl. 7 Eftm. bort.

Indskrivning af Rejsende med de afgaaende Poster finder Sted indtil 1 Time forinden hver Posts Afgang, senere kun forsaavidt der er Plads.

I Postekspeditionen paa Banegaarden, der er aaben hver Dag fra Kl. 10 Form. til 12½ Eftm. og fra Kl. 4-6 Eftm., kan indleveres sædvanlige og anbefalede Breve til indtil 15 Minutter før hvert Togs planmæssige Afgang. Brevkassen tømmes 5 minutter før Togets Afgang. Her indskrives ogsaa de med Togene ankommende Rejsende umiddelbart efter Ankomsten (…)

Postfrimærke
8 Øre

For indenrigske Postforsendelser og Rejsende med Personposterne gjælde fra den 1ste April 1875 følgende Takster [forkortet]:
A. Brevforsendelser
1) mellem forskjellige Poststeder i Kongeriget og paa Færøerne:
a. almindelige frankerede Breve og Brevkort – 8 Øre (for hver Forsendelse indtil 50 Kv. vægt)
b. almindelige ufrankerede Breve – 16 Øre (do.)
c. ufrankerede Breve fra eller til Statsmyndigheder og kommunale Myndigheder – 8 øre
d. frankerede Korsbaandsforsendelser og Vareprøver der ikke indeholder skrevne Sager – 4 øre
For anbefalede Brevforsendelser betales endvidere 16 Øre.
C. Pakkeforsendelser
1) mellem forskjellige Poststeder i Kongeriget og paa Færøerne:
Naar ingen Værdi er angiven: 12 Øre for hver Pakke med Tillæg af 4 Øre pr. Pund
D. Postanvisninger:
indtil 30 Kr – 8 Ø.
over 30 Kr ind til 60 Kr. – 16 Ø.
F. Rejsende og Rejsegods med Personposterne:
Personfragt: 60 Øre pr. Mil saa vel for lukket som for aaben og halvaaben Plads. For overskydende Fjerdedel af 1 Mil beregnes Fragten i Forhold til Taksten for 1 Mil.

Forsendelser fra Statsmyndigheder kunne frigjøres ved Tjenestefrimærker. Forsendelser til Stats- og Kommunale Myndigeder maa ikke afgaa ufrankerede. For den Porto, der af Statsmyndighederne betales for de ankomne ufrankerede Tjenesteforsendelser, kunne Myndighederne forlange Kvittering.
– Det er forbudt at indlægge uangivne Penge i ikke-anbefalede Breve.

Δ Til toppen

Rådhus, Domhus og Arresthus

Plantegning af Rådhuset ved Mejlgade. Ca. 1850

Raad-, Thing- og Arresthuset var i 110 Aar (fra 1748 til 1858) beliggende paa Store Torv foran Domkirken. De nuværende Bygninger, som ligge paa Hjørnet af Mejlgade og Domkirkegaarden og til hvilken Grunden erhvervedes i 1855 for 10.000 Rd., have kostet 58.000 Rd. og ere tagne i Brug i Aaret 1858, samtidig med, at det gamle Raadhus paa Torvet nedreves og dette derved betydelig forskjønnedes. Raadhuset, der er opført og ejes af Byen med den ene Halvdel og Aarhus Amts Repartitionsfond med den anden Halvdel, afgiver foruden sin Hovedbestemmelse: Raadhus for Byen, samt Thing- og Arresthus for Byen og Landjurisdiktionerne tillige følgende Lokaler: 1. Værelse til Amtsraadets Forsamling, 2. Lokale til Oldsagssamlingen, 3. Lokaler til Malerisamlingen, 4. Værelse til Forligskommissionen for Amtets 1ste Forligskreds, 5. Militært Vagtlokale og 6. Militære Arrester.

Raadbygningen er i en Slags gotisk Renaissancestiil. Paa Raadstuen opbevares endnu endeel Afstøbninger af Thorvaldsens Arbeider, der ere skænkede Byen af Bestyrelsen for Thorvaldsens Musæum, ligesom der ogsaa sammesteds er opstillet en permanent Samling af Malerier af danske Kunstnere og den betydelige Samling af Oldsager, men sidste Gjenstande ville snart blive overførte til det nye Musæum, som er under Bygning.

LÆS MERE Aarhus Rådhuse

Sangforeninger

Sangforeningen Brage opfører “Mikadoen” på det gamle Aarhus Teater. 1890

Aarhus Sangforening er stiftet den 19de Febr. 1843 og har til Formaal “at vække og fremme Sangen for firstemmig Mandesang”. Den afholder 3 ugentlige Syngeøvelser, foruden forskjellige Koncerter etc. i Vinterens Løb. Kontingentet er 4 Kr. aarlig og 4 Kr. i Indskud.

Sangforeningen Brage er stiftet den 7de Novbr. 1865 og har til Formaal at “vække og fremme Sansen for Musik og Sang, særlig den firstemmige Mandssang”. Den afholder i Reglen 2 ugentlige Syngeøvelser, foruden i Vintertiden 3 Koncerter for Foreningens Medlemmer; disse ere dels aktive, dels passive. Aktive Medlemmers Kontingent er 6 Kr. aarlig; passive Herre- og Dame-Medlemmers Kontingent henholdsvis 5 og 2 Kroner aarlig.

Sindssygeanstalten

Sindssygeanstalten for Nørrejylland ligger tæt ved Aarhus, Nord for Ris Skov.

Sindssygeanstalten for Nørre-Jylland. Tegning Trap Danmark 1879

Dens Bestemmelse er nærmest at behandle og forpleje Sindssyge af begge Kjøn, baade Helbredelige og Uhelbredelige. Den 1ste Januar 1874 var Patienternes Antal 403, nemlig 202 Mænd og 201 Kvinder.

Anstaltens Direktion er: Etatsraad, Herredfoged Willemoes. Justitsraad, Herredsfoged Lunn. Professor H. Selmer som tillige er Overlæge ved Anstalten. Reservelæge er Dr.med. R.A. Holm. Præst ved Anstalten er Sognepræsten til Vejlby, Borch. Oldfrue er Ida Corvenius. Forvalter er Henrichsen. Bogholder er Borch.

LÆS MERE Sindssygehospitalet i Risskov

Skipperliglauget

Skipperliglauget tæller lidt over 300 Medlemmer. Dets Formaal er at yde Hjælp i Begravelsestilfælde. Kontingentet er 60 Kr. i 20 Aar, og ved Dødsfald udbetales 80 Kr. saavel ved Mandens som ved Konens Død.

Skibsfarten

Saalænge som muligt vedligeholdes ogsaa en saagodtsom daglig Forbindelse pr. Dampskib med Kjøbenhavn, medens den hidtidige Dampskibsfart paa Korsør nu vil blive forlagt til Kallundborg, efterat den nordvestsjællandske Jernbane er bleven aabnet for Trafikken. Desuden vedligeholdes Forbindelsen med det ligeoverfor liggende Mols og Helgenæs ved et mindre, godt og hurtigtsejlende Dampskib og Forbindelsen med England ved 3 Dampskibe der tilhører et Aktieselskab i Byen.

Skolevæsenet

Borgerdrengeskolen, Møllestien. Foto 1880

I Byen fandtes i 1874, herunder indbefattet det fra samme Aars Begyndelse indlemmede Frederiksbjerg, ialt 2300 skolepligtige Børn. Af disse undervises omtrent 1400 i Byens Offentlige Skoler. Borgerskolernes Localer ere i Vestergade og Møllestien. Friskolen er i en i 1862 smuk, rummelig og velindrettet Bygning i Paradisgade.

– Kommunalskolerne ere:
Den højere Borgerskole, som har Lokaler paa 1ste Sal i en Bygning, der ligger paa Møllestien og er opført i Aaret 1856. Elevernes Antal er ca. 150; de have en hel Dags Skolegang eller 6 Timers daglig Undervisning. Skolens Overlærer er Kraiberg.

Anden Borger Drengeskole har Lokaler i Stueetagen i førnævnte Bygning. Eleverne have her halv Dags Skolegang eller 3 Timers daglig Undervisning. Skolens Overlærer er Nielsen.

Borger-Pigeskolen har Lokaler i en Bygning paa Hjørnet af Vestergade og Møllestien. Eleverne have her en hel Dags Skolegang. Overlærer er Aae.

Friskolen har lokaler i en stor 2-Etages Gaard paa Paradisgade. Elevernes Antal er ca. 1000; de have en halv Das Skolegang. Skolens Overlærer er Olsen.

– Private Skoler:
Deres Antal er ca. 30; de bestyres dels af Lærere, dels af Lærerinder (visse baade med og uden Examen); de ere dels Drengeskoler, dels Pigeskoler. Af disse mærkes:

Den private Realskole, hvis Formaal er at forberede til Realafgangsexamen af lavere Grad, hvilken Examen Skolen selv har erholdt Tilladelse til at afhode. Elevantallet er 108, der ere fordelt i 7 Klasser. Skolepengene ere 4-9 Kr. med Moderation for Brødre; Brændepenge 3 Kr.; ved Indmeldelsen betales 2 Kr. Skolens Bestyrer er cand.theol. Fenger.

Aarhus Kathedralskoles Forberedelsesskole, hvis Opgave er at erstatte den lærde Skoles nedlagte 2 nederste Klasser og altsaa forberede Børnene til i det 12 Aar at kunne bestaa den af Ministeriet vedtagne svære Optagelsesprøve. Elevantallet er 100; de ere fordelt i 4 a 5 Klasser. Skolepengene ere 6 a 8 Kr. Skolens bestyrere ere: P Albeck og Th. Schaldemose.

Cand.theol. Nis Høyers Drenge- og Pigeskole paa Mindegade Nr. 11 har 90 Elever, der undervises af 3 Lærere og 4 Lærerinder. Skolepengene er 2-5 Kr.

– Aftenskoler, af disse mærkes:
Handelsforeningens Aftenskole, der har Lokaler paa Borgerskolen og under Handelsforeningens Bestyrelse ledes af Overlærer Olsen.

Haandværkerforeningens Aftenskole, der har Lokaler paa Friskolen. Bestyreæsen er Overlærer Kraiberg paa Friskolen.

– Herudover endvidere:
Kathedralskolen paa Hjørnet af Mejlgade og Skolegydem ligefor Domkirkens Kor, er ombygget i 1848 og er nu en anselig Bygning med 11 Klasseværelser og en Højtidssal. Den ejer et værdifuldt Bibliothek pa 20,000 Bind, fra hvilken Udlaan kan ske, naar man henvender sig til Bibliothekaren, Overlærer Hovgaard. Foruden de for Latinskoler og andre lærde Skoler sædvanlige fysiske og naturhistoriske Samlinger ejer Skolen en udmærket mineralogisk Samling og en meget stor Samling af tildels danske, udstoppede Fugle.
Aarhus Kathedralskole er den eneste Skole i Jylland, der foruden en Realskole omfatter et fuldstændigt Dobbeltkursus for sproglige og mathematiske Studerende.
Skolens Lærere ere: Rektor, professor Lund og Overlærer Hovgaard samt 10 Adjunkter. Gymnastikundervisningen ledes af Kapt. Baumann med Assistenter.

Tegning af Prins Ferdinands Tegneskole

Prinds Ferdinands Tegneskole, er oprettet af Oberst Høegh-Guldberg og Søn i Aaret 1850 ved Tilskud af Prins Ferdinand 50 Rdl., af Kommunen 50 Rdl. og frivilligt Bidrag af Kommunens Borgere ca. 200 Rdl.
Den begyndte med 20 Elever og har nu over 300 Elever, mest bestaaende af Haandværkssvende og Lærlinge. Skolen har en Inspektør, Adjunkt Guldberg, og  8 Lærere, der underviser i Tegning og Modellering. Den bestaar nu ved Bidrag af Hs. Majestæt Kongen, af Amts-Skolefondet, Regjeringen, Kommunen, Byens Borgere og Haandværkerforeningen. Bestyrelsens Formand er Politimesteren, Cancelliraad Hammerich.

Katolsk Skole, der saavidt vides, hidtil kun har havt faa (8) Elever, men for hvilken der nu opføres en egen Bygning i Ryesgade, hvori der tillige midlertidig indrettes katolsk Kapel. Denne Skole er nu i October 1875, indviet af Pastor Grüder.

Skydeselskaber

Aarhus borgerlige Skydeselskab er stiftet 1834 og tæller 310 Medlemmer. Der afholdes aarlig en stor Fugleskydning og flere Skiveskydninger, samt Bal om Vinteren. – Kontingentet er 6 Kr. og ved Juletræsfesten 2 Kr. i Indskud.
Æresmedlemmer ere: Hans Majestæt Kongen, Kronprins Frederik og Prins Valdemar.
Bestyrelsen: Kammerraad Erichsen, formand. Byfoged Hammerichm Viceformand. Kjøbmand L. Andersen, Sekretær. Værtshusholder Røgind, Kasserer. Billettør Henrichsen. Fuldmægtig St. Møller. Bødkermester Jusjong. Malermester Clausen. Fotograf Riberholt.

Δ Til toppen

Sygeforeninger

Hjælp ved sygdom

Haandværker- og Fabriksarbejdernes Sygeforening er stiftet i Marts 1863, ny Love vedtagne den 7de Maj 1872. Foreningens Formaal er: 1) at understøtte dens Medlemmer i Sygdomstilfælde og 2) at yde Hjælp til afdøde Medlemmers Begravelse.
Som ordinære Medlemmer optager Foreningen ehver Haandværker og Fabriksarbejder, der ikke er under 18 Aar og ikke over 50 Aar gl. Som overordentligt Medlem kan derimod optages “enhver, de uden at fordre Andel i Foreningens Goder yder et aarligt Bidrag af mindst 4 Kr.”
Medlemmernes ugentlige Bidrag er 18 Øre, som opkræves forud for 4 Uger; ved den første Opkrævning indbetales tillige et Indskud af 1 Kr. Foreningen understørre sine Medlemmer ved enten at indlægge den Syge i Byens Sygehus paa Foreningens Regning (dog ikke over 13 Uger), eller, hvis den Syge ønsker det, ved i Hjemmet at yde ham frit Lægetilsyn, fri Medicin, Aareladning, Kopsætning og 50 Øre daglig. Kan den Syge varetage sin daglige Gjerning tilstaas ham kun frit Lægetilsyn og fri Medicin.
For at opnaa Understøttelse maa det syge Medlem opholde sig i Aarhus Kjøbstad eller paa dens grund, dernæst maa han erhverve sig Lægeattest og faa den forevist for vedkommende Bestyrelsesmedlem og for Kassereren. Hvis Sygdommen er en “Følge af Usædelighed, Drik eller lignende Laster”, yder Foreningen ingen Understøttelse, ej heller “hvis Pest udbryder og det Offentlige træder til”.
Et Medlem kan under sin Sygdom sikre sig en særlig ugentlig Understøttelse af 2 Kr. 33 Øre i 13 Uger i 1 Aar fra Sygdommens Begyndelse af regne, imod et ugentligt Tillægsbidrag af 4 Øre. Endvidere kan et gift Medlem sikre sig frit Lægetilsyn og fri Medicin for sin Hustru og sine ukonfirmerede Børn mod Erlæggelse af et Tilskudsbidrag af 8 Øre ugentlig. Samme Lov gjælder for et afdød Medlems Enke. Ved Dødsfald, undtagen under Epidemier, udbetaler Foreningens Kasse 30 kr. til den, som besørger det afdøde Medlems Begravelse.

Arbejdernes Sygeforening er stiftet i Juni 1867; dens Formaal er: 1) at understøtte dens Medlemmers Sygdomstilfælde og 2) at yde Hjælp til afdøde Medlemmers Begravelse.
I Foreningen kan optages enhver Arbejder, som ikke er under 18 Aar og ikke er over 50 Aar gammel, ligesom ogsaa enhver, der uden at fordre Andel i Foreningens Goder, yder et aarligt Bidrag af mindst 4 Kr., optages som overordentlig Medlem. Et Medlems ugentlige Bidrag er 16 Øre; desuden kunne Medlemmer sikre deres Hustruer og ukonfirmerede Børn Hjælp i Sygdomstilfælde mod ugentlige Bidrag af 4 Øre.
Ethvert Medlem kan i Sygdomstilfælde enten forlange sig indlagt i Byens Sygehus paa Foreningens Regning eller i Hjemmet nyde Understøttelse, bestaaende i frit Lægetilsyn, fri Medicin m.m. samt 58 Øre daglig. Begravelseshjælp udbetales af Foreningens Kasse med 30 Kr.

Aarhus borgerlige Syge- og Hjælpeforening stiftet den 1ste November 1869, har til Formaal at tilvejebringe en gjensidig Understøttelse for dens Medlemmer i Sygdomstilfælde.
Enhver som enten driver eller forestaar en selvstændig Næring og ikke har fyldt sit 40de Aar, kan indtræde i Foreningen med erlæggelse af 2 Kr. og et maanedligt Bidrag af 70 Øre, som opkræves forud for den 1ste i hver Maaned.
I Sygdomstilfælde meddeles en Understøttelse af indtil 1 Kr. 40 Øre daglig i 18 Uger, dog kun for saa vidt den Syge er bosiddende og nyder Lægebehandling i Aarhus.
Foreningens Anliggender varetages af et Repræsentantskab paa 9 Medlemmer og en Bestyrelse.

Teater

Theatret ligger paa Kannikegade Nr. 16 ved Siden af Klubben Polyhymnia. Bygningen, der i 1854 er indrettet til Theater, har en temmelig stor Scene og en Tilskuerplads som rummer 700 mennesker.

LÆS MERE Aarhus Teater

Telegrafstationen

Telegrafstationen, her i Mejlgade. Foto ca. 1900

Telegrafstationen er paa Fredenstorv 8 1ste Sal.
De væsentligste Bestemmelser for indenlandsk Korrespondance pr. Telegraf ere følgende:
Telegrammet skal være tydeligt skrevet og forsynet med Afsenderens Underskrift samt med Adressatens Navn og Opholdssted; det kan være affattet i ethvert Sprog, der kan gjengives ved Telegrafalfabetet.
Et Telegram paa 20 Ord betales med 50 Øre; for hver 10 Ord over de 20 betales endvidere 25 Øre. Ethvert ord der ikke indeholder flere end 7 Stavelser, regnes for 1 Ord; 5 Taltegn og derunder regnes ligeledes for 1 Ord; en Brøkstreg regnes som et Taltegn.
Et Telegram, som skal befordres til et Sted udenfor Telegraflinierne, maa indeholde en Bemærkning om Maaden, hvorpaa Viderebefordring ønskes: pr. Post, Bud, eller Stafet. Et rekommanderet Telegram betales dobbelt. Postanvisninger kunne befordres pr. Telegram; Afsenderen maa da henvende sig paa Postkontoret, som udfærdiger et Telegram, der afleveres paa Telegrafstationen til Befordring. Telegrafvæsenet indestaar ikke for, at et Telegram naar sit Bestemmelsessted enten overhovedet eller inden en vis Tid, ligesom det i det Hele taget ikke paatager sig nogetsomhelst Ansvar for Følgerne af Fejl og Uregelmæssigheder i Telegrammernes Befordring og Expedition.

For udenlandsk Korrespondane gjælder den under 17de Maj 1865 i Paris afsluttede og paa Telegrafkonferencen i Rom den 14de Jan. 1872 reviderede internationale Telegrafkonvention.

For 20 Ord udenlandsk Telegram koster til:
Belgien 3 Kr. 24 Øre – Frankrig 4 Kr. 68 Øre – Grækenland 6 Kr. 48 Øre – Hamborg og Lybek 1 Kr. 44 Øre – Italien 5 Kr. 40 øre – Rusland 5 Kr. 76 Øre – Servien, Wallachiet og Moldau 4 kr. 32 Øre – Slesvig og Holsten 1 Kr. 44 Øre – Spanien 6 Kr. 48 Øre – Storbrittanien og Irland 4 Kr. 32 Øre – Sverige 1 Kr. 80 øre – Schweiz 3 Kr. 60 Øre – Tyskland 2 Kr. 16 Øre – Østrig og Ungarn 3 Kr. 60 Øre – Østersøstationer samt Stationerne paa Rügen 1 Kr. 44 øre.

Telegrafstationen er aaben fra Kl. 7 Form. til 9 Eftm. (April-Oktbr.) og fra 8 Form. til 9 Em. (Oktbr.-April)
Bestyrer: H. Stamp. Telegrafister: H. Zahle, L. Bønnelykke, Frøken W. Steinmann, Frøken L. Tøren. Reservetelegrafister: L. Jacobsen, P. Stamp

Vandværket

Aarhus mølleå med slusebroen til mølledammen. Yderst til venstre ligger vandværket, i midten ligger Bryggeriet Ceres. Ca. 1870

Vandværket havde man først ønsket anlagt ved artesiske Brønde og nogle højtliggende Kilder i Byens Nærhed, men da Boringen i 1867 ikke ledede til noget Resultat, tænkte man paa at benytte Vandløbene i Marselisborg Skove.

Efter mange Undersøgelser opstod der imidlertid Betænkeligheder ved at basere Vandværket paa en saa ringe Vandmængde, som Sommeren 1869 viste, Bækkene der førte, og det besluttedes nu at anlægge Vandværket som Damptryk-Vandværk ved Aarhus Mølleaa, tæt ved Bryggeriet Ceres. der indrettedes da 2 Bundfældningsbassiner, som tilsammen rumme 50000 Tdr. Vand, 3 Filtre, der hver filtrere 5000 Tdr. Vand i Døgnet, ligesom der opføres en Værkbygning med Boliger for Maskinmester og Fyrbøder, samt Maskinrum, Kjedelrum o.s.v.

Efter at Aaens Vand er løftet op paa Bassinerne, pumpes det filtrerede Vand dels ind i Byen, dels op i en Beholder, der er af 10 Fods Dybde, er anlagt paa en af Byens Jorder, “Møllevangen”, og hvis Bund ligger 100 Fod over dagligt Vande i Havnen.

Der er nedlagt ca. 2 Mil hovedrør; af Husledninger ere indlagt ca. 600. Vandet indlededes første Gang til Byen den 12te Oktober 1872,

Velgørenhedsselskabet

Velgørenhedsselskabet er stiftet 10de Febr. 1841; de nugjældende Love ere vedtagne den 11te Decbr. 1871. Dets Formaal er væsentligst at understøtte værdige Trængende, der ikke faa Hjælp af Fattigvæsenet. I Bestyrelsen er Stiftsprovst Boesen Formand og Kjøbmand H.M. Ellermann Kasserer.

Våbenbrødrene

Vaabenbrødrene have 2 Afdelinger her i Aarhus, nemlig:

“De danske Vaabenbrødres Afdeling i Aarhus”, er en Afdeling af “De danske Vaabenbrødre”, der i 137 Afdelinger, med et Medlemstal af noget over 20,000 er fordelt over hele Landet; det bestaar udelukkende af Mænd, der i Krigstid have hørt til Armeen eller Flaaden.
Selskabets Formaal er:
1) at holde Krigens herlige Minder i Hævd, for derved at vække og styrke Folkeaanden, der ogsaa søges paavirket ved at bidrage til, at enhver dansk Mand maa betragte det som en Hæder at have kjæmpet for sit Fædreland eller at skulle kjæmpe for det.
2) at arbejde til Gavn saavel for Invalider som for Selskabets øvrige Medlemmer ved Oprettelsen af en Hjælpe-, Syge- og Begravelses.Kasse.
3) at tilvejebringe Midler til at danne et Pensionsfond for trængende Vaabenbrødre og disses Enker.
4) at sammenknytte Selskabets Medlemmer saa nøje som muligt, hvilket søges bevirket ved Udgivelsen af et Tidsskrift, ved selskabelige Sammenkomster og ved Bogsamlinger.
Den herværende Afdeling tæller 250 Medlemmer. Formand er Kjøbmand Nørretranders.

“Selskabet de danske Vaabenbrødre i Aarhus og Omegn” er stiftet den 1ste Oktbr. 1859.
Selskabets Formaal er at støtte Fædrelandskjærligheden samt ved en Syge- og Begravelseskasse at virke til gjensidig Hjælp og Understøttelse.
I Foreningen kan optages enhver hæderlig Mand, der i Krig eller Fred har tjent i Danmarks Hær eller Flaade og er under 40 Aar. Den tæller ca. 700 Medlemmer og har i Regnskabsaaret 1874 udbetalt i Lægehonorar, Syge- og Begravelseshjælp og Medicin m.m. i alt 5150 Kr. Endvidere til særligt trængende Vaabenbrødre eller disses Enker ekstraordinært udbetalt ca. 100 Kr, Medlemmernes Bidrag var indtil 1ste Januar 1875 2 Mk. 4 Sk. [2 mark 4 skilling] hver Maaned, Enker efter Vaabenbrødre – forsaavidt de ikke var helt fritagne for Kontingent – 1 Mk. maanedlig. Sygehjælp var indtil den Tid daglig 24 Sk., foruden fri Læge og Medicin, samt Begravelseshjælp 25 Rd.
Fra 1ste Januar betale Medlemmerne, foruden et Indskud en Gang for alle af 3 Kroner, et maanedligt Bidrag af 1 Krone. Enker, der endnu ikke ere fritagne for Kontingent, 35 Øre. Sygepengene ere fra samme Tid forhøjede til 75 Øre pr. Dag; Sygepenge ydes for samme Sygdom i 13 paa hinanden følgende Uger i 1 Aar, hvorimod Lægehjælp og Medicin ydes saa længe som Sygdommen varer.
Begravelseshjælp ydes til Mand og Hustru med 50 Kr. til hver.
Foreningen ejer en opsparet Reservefond af 4200 Kr.
Foreningens Læge er Chr. Juul. Bestyrelsens Formand er Vognmand O.P. Olsen.

Δ Til toppen