Det poetiske Aarhus

J. Hoffmeyer har i bogen ‘Blade af Aarhus Bys Historie’ fra 1904 skrevet disse poetiske ord om Århus

Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911) blev født i København. Han var tilknyttet Aarhus Katedralskole fra 1869-1901, og var fra 1871 til 1877 redaktør på Jyllands-Posten. Var fra 1902 den første leder af Statsbiblioteket i Århus.

Det store, friske Hav, der snart sender sine graablaa Bølger hviskende, sukkende og sladrende ind mod Stranden, snart mørknes i hæftig Vrede, lægger snehvidt Skum paa sine Bølgetoppe, og med alle Lidenskabers Ustyrlighed styrer løs mod den faste, trodsende Strand, snart ved Midsommerstid bryder Solnedgangens Toner som store blodrøde Pletter, snart ved Vintertide slynger Isflagerne mod hinanden, saa Skvalp og Stumper staa højt op i Luften!

De dybe Kløfter med skummel Bund, hvor Bækkene bruse og fortælle om Skovens Hemmeligheder, mens Træer og Buske hælde sig ud over Skrænten eller liste ned ad den for at høre nøjere til!

De brede Dale, hvor Aaerne glide afsted som bugtende Slanger med sølverne Skæl og gøre Svinkeærinder tilhøjre og tilvenstre mellem Rørene eller ude paa Engene, som om de vilde plukke Blomster til at overrække Moder Hav ved deres Udløb!

Endelig disse herlige Skove med deres evige Foranderlighed, lyse og mørke, muntre og tungsindige, knejsende og ydmyge, venlige og vældige; disse Skove, der om Foraaret bære Haabets lysegrønne Pragt i deres Kroner og om Efteraaret langsomt fælde de gulrøde Blade som Taarer, der lægger sig paa Bundens grønne Mos!

Alt dette og meget mere af, hvad en mærkelig Forening af storslaaede Naturskønheder kan byde, er forenet i Aarhusegnen. Der er Karakter, der er Personlighed i denne Egn, den kan tale til os, vække os af de Drømme, hvori ellers det blide Landskab saa let faar os til at falde hen, den kan fortælle: Æventyr om gamle Tider…