Hübertz Aarhus-historier

 

Hübertz aktstykker fra Aarhus indeholder mange sjove historier fra byens liv på godt og ondt fra 1404-1830. Bøgerne indeholder uddrag fra arkiverne i Aarhus by og stift . Der er dokumenter om retssager, skarpretternes løn, borgerskaber, byens økonomi, tvistigheder mellem borgerne og meget mere.

 

Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855) var læge og historiker, født i Aalborg som søn af en rådmand og købmand. Han var i handelslære i sin fødeby og senere i Norge, blev student i 1819 og tog i 1824 medicinsk embedseksamen. Efter kandidattjeneste på Frederiks Hospital var han epidemilæge i Horns herred. Han forsvarede en doktordisputats i 1825 i Kiel. 1827-32 var han praktiserende læge i Ærøskøbing, hvorefter han kom til Århus, hvor han i seks år virkede som praktiserende læge.
I 1838 udnævntes han til læge ved hospitalet og fattigvæsenet i Aalborg og fortsatte en længere karriere med udforskning af behandlingen af de afsindige, dvs. sindssyge og åndssvage, dengang betegnet dårevæsenet, hvor det lykkedes ham at nå frem til en skelnen mellem sindssyge og åndssvage.Fra 1844 tog han ophold i København, hvor han helligede sig sin litterære og reformatoriske virksomhed. Han blev grundlæggeren af den danske åndssvageforsorg.
I 1845-46 udgav han sin ‘Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus’ i tre bind, der på tilsammen 995 sider gengiver arkivalier fra perioden 1404-1837.
Lignende arbejder for byerne Flensborg og Viborg kom først 20-30 år senere. Hübertz’s lokalhistoriske interesse startede med en beskrivelse af Ærø fra 1834. 1851-52 udgav han Aktstykker til Bornholms historie 1327-1621.
Han døde 1855 på Frederiksberg i Købenavn.

Uddrag af aktstykkerne

Her følger nogle uddrag fra årene efter 1700, skrevet i det oprindelige sprog, som Hübertz har brugt. I starten af hver artikel er årstallet angivet.


Indhold:
Sodomi . Klage over obducent . En giftblanderske . En skarpretters ansættelse . St. Olai Marked . Skarpretterens løn . Øl til flåden . Tobaksspinderi . Bedekoner . Klage over skolevæsenet . Orglet i Domkirken . Skarnagtig søn . Halshugning for brand . Fattigtilstanden i Århus . Tiltagende tyveri . Udgifter til fattigvæsenet . Hellig kilde mod blindhed . Skyderi i byen . Bøde til spillemænd . Stadskok . Ringe magistratsembeder . Begravelse af dreng . Kvægsygen . Langbold


 

Nogle gamle ord i teksterne:
Gemegt: penis
Steile: pæl som benyttes til henrettelse
Misdæder: grov forbryder
Kag: pæl med fodstykke hvor forbrydere bindes og piskes
Skarpretter: bøddel
Rigsdaler, Rdl.: møntenhed
Mark, Mk.: møntenhed
Skilling, Sk.: møntenhed (1 Rdl.= 6 Mk.= 96 Sk.)
Atolleri: artilleri
Barsker, Bartskær: person der både var barber og udførte kirurgi
Sl., Sal.: Salig(e), dvs. afdøde

Sodomi

1701: Lars Mikkelsen af Fogstrup havde bedrevet Sodomiterie med en Hoppe. Saavel han som Bæstet skulde efter Loven straffes med Baal og Brand; men da han ved Flugt havde unddraget sig Straffen, saa beordres Stiftamtmanden til strax at lade Dommen exeqvere paa Bæstet.

Klage over obducent

1703: Maren Jens Datter klager over Anthony N. (Hardung) Chirurgus og hans Svend, der om Natten har taget hendes Sal. Mands döde Legeme fra Bordet i hendes Stue, uagtet der var Vagt ved, flyttet det ind til sig, ”skaaret det op fra Brystet til Gemegtet og tvers over Mafven”, og derpaa lagt det hen igjen.

En Giftblanderske

1705: Johanne Nielsdatter, 76 eller 78 Aar gl., har bekjendt, at have for 5 Aar siden ombragt sin Söns Stif Sön 7 á 8 Aar gl., og samme Aar sin Söns Hustru, og nu i Aar paa St. Hans Aften Lauritz Jensens Hustru, ved hvilken Leilighed hun er greben. Det er udentvivl den samme Kone, som, efter et andet Dokument, omtrent ved samme Tid bekjendte at have dræbt sin förste Mand ved Gift.

En Skarpretters ansættelse

1705: H. H. Höcker, der kan blive antagen i Randers, og faae Bopæl der, söger om Stiftamtmandens Assistence, at han maa nyde af Byen, hvad hans Formænd have havt, paa flere angivne Grunde, og da han efter sin Faders Död i 4 Aar har gjort sin Function upaaklagelig. Han har henrettet en Qvinde paa Samsö, der havde myrdet sit eget Barn; 2 Dragoner af Oberst Prehns Regiment, som hvoraf den ene, der havde dræbt sin Kone med en Tyrkölle, blev steilet, den anden blev brændt; paa Marselisborg Gods 3 Misdædere henrettet med Sværd, 1 brændt og 1, en Hestetyv, hængt; paa Rugaards Gods 2 hængte; ved Skanderborg 2 straffede med Riset, den ene mistet sine Fingre og brændt i Panden; i Randers en Tyv brændt baade i Panden og paa Ryggen; i Horsens 2, den ene rettet med Sværd, den anden ströget til Kagen; i Viborg 4, 1 rettet med Sværdet, 3 pidsket; i Skive 2 Tyve pidskede og brændte i Panden, desuden havde han vist sin Dygtighed paa mange Syndere og Misdædere uden Lands, i Brandenborg, Polen, Sachsen og i Slesien, og nu sidst den 6 Juni i Viborg paa en Qvinde, som blev pidsket med Riset og brændt paa Ryggen.

St. Olai Markedet

1706. 19 October: Kongl. Rescr. at efter Forestilling af Borgemestre Raad og Almuen i Aarhus, samt Stiftamtmandens Erklæring, maa St. Olai Marked, som 1685 blev afskaffet, nu igjen holdes og söges, hvorimod det den 22 Febr. indrettede Marked afskaffes.

Δ Til toppen

Skarpretterens løn

1711. 14 September: Skarpretter Hans Henr. Höcker klager over, at han sidder med mange Börn og lider Nöd, fordi man i Aarhus nægter ham, hvad hans Forgjængere have havt, nemlig af hvert Læs Trækul, Træsko, Fisk, Sild og Frugt 2 skilling, af hvert Læs Brænde et lille Stykke; naar nogen tager Borgerskab 15 skilling. Naar fornemme Folk gjöre Bryllup 1 Flaske Öl og 2 Retter Mad.

Øl til flåden

1712. 1 Marts: Sö-Etatens General-Commissariat forlanger at vide, hvormeget Öl, Bryggerne og Borgerne i Aarhus ville paatage sig maanedligt at levere, og til hvad Pris; og om ikke inden 3-4 Maaneder 3000 ledige Öltönder kunde være at faae, og til hvad Pris.

Tobaksspinderi

1715. 12 September: Peder Löwenbach söger om Eneret til at spinde Tobak i Aarhus, og om, at Hans Lund, Bundtmager og Peruqvemager, maatte fratages det ham af det Kongelige Conseil meddelte Privilegium at spinde Tobak. Magistraten erklærede herpaa, at det ikke var raadeligt at give Löwenbach Eneret. Han har et Par Aar været borte ved ”Attolleriet”, efter at han havde tilsat de Penge, han reiste til Kjöbenhavn med, til at kjöbe Tobak for; hans Kone havde imidlertid drevet Fabriken; han var for l Aars Tid siden hjemkommen; hvorledes han nu vilde skikke sig, det maatte Tiden lære.

Bedekoner

1720: Kirsten Christensdatter Friis, Sl. Sam. Erichsens Enke blev beskikket til Bedekone i Ebeltoft, ”baade i Glæde og sörgelige Tilfælde”, i stedetfor Karen Mortensdatter Krog, der var flyttet til Aarhus.

Klage over skolevæsenet

1728. 11 Marts: Supplik fra H. Hansen og C. H. Cramer, Skolelærere i Aarhus. De beklage sig over, at de ikke kunne leve: I Skoler, hvor der för var 130 Börn, er der nu kun 30, 40 eller 50, ”hvis höieste Summe neppe kand indbringe 1 Rdl. ugelig; thi er der nogle der giver 3 a 4 skilling, saa er der flere, der giver kun 2 skilling”, og endel blive formedelst Sygdom etc. borte”. . . ”Den Godhed som Forældrene tilforn har ladt see imoed Skolemesterne, er nesten skreven i Glemmebogen; Markens Gave og Nyaars Gave (undtagen af Borgemester Basballe og et Par andre) aboleret; tilforn er givet 10 á 12 skilling ugelig for de störste i Regningen, nu nægter os mange 4 skilling, saa at Lönnen er descenderet endskjöndt Konsten er ascenderet, Lönnen forringet endskjöndt Arbeidet formeeret; thi nu kræves mere af et 10 Aars Barn, end tilforn af de som vare 14 Aar, og lader vi ringeste Misfornöielse mærke; saa skal de til en anden, saa skal de fort, endskjöndt sig selv ofte til störste Nachdeel”. De ansöge om frit Hus, da de ellers maa blive ”Stackler”, elller at i det mindste ”vi to maa blive hjulpne”; thi de andre tre ere dels anderledes aflagte” dels ”ere de kun lidet nöttig uden for Piger-Börn”…

Δ Til toppen

Orglet i Domkirken

1728. 16 August: Contract mellem Magistraten i Aarhus og Lambert Daniel Carsten af Kjöbenhavn, om i Löbet af to Aar at bygge et Orgelværk i Domkirken af 42 Stemmer af nyt, og et i Frue Kirke af de to gamle Orgeler i begge Kirkerne af 19 Stemmer. Han skal forövrigt skaffe alle Materialier og forfærdige det Hele, undtagen Bunden og Brystværket, som er Tömmermands- og Snedker-Arbeide. Derfor skal han nyde 3000 Rdr. og 35 Rdr. aarligt til Husværelse i 2 Aar, er 70 Rdr. Den 21 og 22 Septbr. 1730 blev det nye Orgelværk besigtiget af J. Bohtsen, Organist til Frue Kirke i Kjöbenhavn, som gjorde endel Udsættelser derpaa.

En skarnagtig søn

1728. 27 August: Magistraten i Aarhus sögte om Stiftamtmandens Assistence mod en fattig Murmester-Enke, Anne Haurums Sön, Mads Haurum, der ikke blot bander og forbander hende, hans kjödelige Moder, men endog ”slar hende ubarmhjertelig”, hvorfor han engang tidligere er ”bleven forsjunet med mange Hug”, og da hun nu atter har klaget, har man ladet ham sætte i Raadhuskjælderen, hvor han i nogle Dage er bleven pidsket med Riis to Gange om Dagen, i Moderens Nærværelse; men da der ikke er Haab om en Forbedring, saasom han bliver ved at bande Moderen og truer med at gjöre hende en Ulykke, saa udbeder man sig nu Stiftamtmandens Assistance, for at faae ham sat i Kjöbenhavns Tugthus, i Börnehuset eller i Rasphuset.

Halshugning for brand

1728. 9 September: Som det af foranstaaende Rescript sees, blev Randlefs Gaard to Gange efter hinanden ödelagt af Mordbrændere. Randllef eiede, foruden ovennævnte Gaard, omtrent 150 Tönder Hartkorn i Hesselballe, Skjærring, Egaae, Elsted o.s.v., og havde, udentvivl ved haard og ubillig Medfart, antændt en hæftig Forbittrelse mod sig hos alle sine Bönder. Fire Mænd i Elsted havde bragt et Complot i stand, i hvilket de övrige eller de fleste af Godsets Bönder deltoge. En Rytter Peder Munk lod sig, for 14 Rdr., kjöbe til at udföre disse Ugjerninger. Hans nærmeste Medskyldige set vare: hans Broder Christen Munk, Fæstebonde paa en halv Gaard i Egaae, og Niels Brandt, Fæster af den anden Halvdel af Gaarden sammesteds, begge Randlefs Bönder. Foruden de i Resriptet anförte Data, havde man ogsaa undsagt Randlef, man havde beluret ham paa Veien fra Aarhus, og skudt efter ham etc. Til at undersöge denne Sag nedsattes en Commission, bestaaende af: Oberts Lützau af det Aarhusiske National-Regiment, Hospitalsforstander Niels Nielsen, Birkedommer Joh. Snell og Forvalter Hans Thornsohn. Dommen faldt i 1731, og tilfandt Peder Munk at brændes levende paa et Baal, dog Dommen först at forelægges Kongen med en Ansögning om at underkaste ham pinligt Forhör etc. Flere bleve dömte til at henrettes, nogle til Slaveriet o.s.v. Ved Höiesterets Dom, der synes at være afsagt i 1735, bleve begge Hovedmændene, Peder Munk og Niels Brandt, dömte til at halshugges og steiles, Resten dömtes til Bremerholm. Randlefs Regning paa Omkostninger ved denne Proces belöb til henimod 2000 Rdr., men modereredes til omtrent 1300.

Fattigtilstanden i Aarhus

1728: Med de Fattiges Væsen er det ikke i den Stand, det kunde og burde være; i de andre Kjöbstæder her i Landet (undtagen Aalborg, hvor det skal være paa en god Fod) er det endnu slettere bestilt, ja paa de fleste Steder saavel som overalt paa Landet ophævet”. Distributionen til Fattige skeer ved Cassereren hver Onsdag paa Raadhuset i en eller flere af Inspecteurernes Overværelse. 7. Byens Fængsler og Arresthuse i Aarhus ere nogenledes istand; Fangevagten er ingen anden end de to Bytjenere. 8. De tre Vægtere ere utilstrækkelige. Der burde være 6 med en Qvartermester, der maatte have Magt til at straffe dem. 10. Der er to Overformyndere, som med Magistraten paasee de Umyndiges Bedste, ”Dog er det icke uden Hassart at slige Capitaler udsættes, formedelst dend Uformuenhed de fleeste af denne Byes Bogerskab mere og mere sjunes at geraade udi”.

Δ Til toppen

Tiltagende tyveri

1731: Paa Grund af Tyveriernes tiltagende Hyppighed, önskede Magistraten sig underrettet om, hvormange Tyverier, der vare forövede i Aarhus i de sidste 4 Aar (1727-1730), og lod til den Ende to Mænd gaae om fra Hus til Hus i hver Rode, og indhente Enhvers Forklaring over, hvormeget at der var stjaalet, naar, paa hvad Maade, ved hvem etc. I förste Rode var der begaaet 80, i anden Rode 48, i tredie Rode 60, i Alt 188 Tyverier, og blandt hvilke flere vare forbundne med Indbrud, eller paa anden Maade qualificerede, f. Ex. Marktyverier.

Udgifter til fattigvæsenet

1732. April: Efter Magistratens Opgivende var der i Aarhus Fattige af 1 ste Classe 14 Personer, af 2den Classe 32 Personer, af 3die Classe 40 Personer, af 4de Classe 20 Personer, i Alt 106 Personer, til hvis Underholdning behövedes 828 Rdr. 1 Mk. 8 sk. Dertil havdes Fattig-Bidrag 650 Rdr. 1 Mk. 8 sk. Renter af Legater, Accisen og Kirkeblokkene ville med disse 650 Rdr.1 Mk. 8 sk. udgjöre 843 Rdr. 3 Mk. 15 sk. altsaa bliver et Overskud af 15 Rdr. 2 Mk. 7 sk.

Hellige Kilder mod blindhed

1734: Hans Hansen Bastian barnföd i Aarhus, söger som blind at komme i Hospitalet, ”og hafver udi nogle Aar sögt baade Doctor og Barskere ja endogsaa mange hellige Kilder, for at komme til min Siun igjen, men har dog været forgjefves.”

Skyderi i byen

1735. 19 Februar: Byfogden i Aarhus beretter, at han har talt med Handskemagernes Oldermand, ”som er en skikkelig Mand, og var den Tid og ædru”; men han forsikkrede, at den Skyden ikke var kommen fra Handskemagersvendene, men det var nogle Andre paa Vestergade, der havde skudt. Han klager over Bysvendene, som formedelst deres Liderlighed ikke kunne assistere ham, ”det jeg og fornam igaar Aftes, da de til förstmeldte skulde bruges, ikke vare at udfaae, formedelst de laae saa fulde at de ikke vidste om hvad de selv svarede”. Det vilde gaae bedre, dersom Vægterne fik Ordre at adlyde Politimesteren, ligesom i Kjöbenhavn etc. ”Mere end 6 Gange var Trommen rört med Forbud om Skyden.

Bøde til spillemænd

1739: Michel Rasmussen Herschind, saaledes angiven: ”Anno 1739 dend 11 Januari er befunden hos M. Herschind i Rosensgaden mangfoldige Personer, tilligemed tvende uberettigede Spillemænd med Een fiol og en Bas Kl. 7½ slet og holte en offentlig Juulestue, da vi Betjenter har forbuden dem samme Spil, forfölte os. Faa Gaden” etc. M. Herschind mödte og forklarede, at nogle af hans Börns Bekjendtskab vare komne at besöge dem, og saa havde de faaet to Matroser til at spille lidt for dem i Mörkningen; men ingen/havde været inviteret, og da Politibetjentene forböde det, havde de strax holdt op. Forresten havde det været ham uafvidende, da han sad i en anden Stue, og rögede Tobak med nogle Venner. Stifamtmandens Resolution:” Michel Herschind bör herfor betale hellig Bröde, 3 Lod Sölv, og dermed for videre Tiltale være befriet.

Stads-Kok

1739. 12 September: En Niels Stephan havde under 7 Novbr. 1738 faaet Bevilling til at være Stads-Kok i Aarhus, men dette Privilegium var ham til ingen Nytte, da Folk betjente sig af andre ligesom forhen. Nu havde han sögt om, at Vedkommende maatte tilholdes at betjene sig af ham, til at lave Mad til Gilder, eller om de vilde bruge andre, dog at affinde sig med ham. Under 12 Septbr. 1739 melder Obersecretair Holstein, at Supplicantens Ansögning havde været refereret i Conseilet, men kunde ikke bevilges.

Δ Til toppen

Ringe magistratsembeder

1745. 15 Januar: Rescript. Da Magistrats-Embederne i Aarhus Stift ere saa ringe, at ingen har kunnet eller kan bestaae derved, og at det derudover ved Forordningen af 28 Januar 1682 Art. 3 er befalet, at disse Embeder skulle besættes med de bedste og vederhæftigste Borgere, som længe have skattet og skyldet, som og bedst kiende Byernes Tilstand, saa befales nu, at naar saadan Tjeneste bliver vacant, skal Stiftamtmanden bringe af de bedste og mest bemidlede Borgere i Forslag…

Begravelse af dreng

1745. 1 Marts: R. Gjeding af Aarhus beretter, at den 26 Februar har en Dreng i Lisberg Sogn og Bye paa noget over 12 Aars Alder med en Flint ihjelskudt en anden Dreng, og spörger om den Döde skal blive liggende ubegravet, til Sag mod ”Gjerningsmennisket”.

Kvægsygen

1747. 13 Juni: Efter en General-Fortegnelse var der til denne Dag i det Hele styrtet i Havreballegaards- og Stjernholms-Amter, samt i Stiftets Kjöbstæder 15898 Stykker Qvæg. I Havreballegaards-Amt styrtede paa Marselisborg Gaard og Gods 1202, paa Vilhelmsborg 191, paa Constantinsborg 125, Lyngbygaard og Gods 383, Kjerbygaard og Gods 314, Haraldslund 352, paa Skaarupgaard 320, Ristrup 211, Skjerringgaard og Gods 28, Bistrup Gods 54 Stykker etc.

Børnenes leg. Langbold

Den 2den Mai 1837 beskriver Harald Vilhelm Birch fra Århus, hvordan man spiller langbold:
Denne Leeg udföres saaledes: To, som ere lige dueli i Boldspil, fatte et Boldtræ hver med een Haand, sætte den ene Haand vexelvis ovenfor den anden, og den, hvis Haand kommer överst, tager den Makker, han anseer for den bedste. Naar dette er skeet, kaste de om Legen paa samme Maade. En af dem, som have Uleeg, giver Bolden op for En af dem, som have Leeg, og denne slaaer med al Kraft til Bolden, medens de Andre staae for at gribe den. Naar nu den förste Makker har faaet Slag, staaer han paa Springer, som er det Sted hvorfra man löber, indtil hans Eftermand tager Slag; men bliver en af Makkerne stukne af Bolden, naar han er udenfor Springer og Knæler, hvilket sidste er det Maal, hvortil man löber, have de, som för havde Leeg, Uleeg; eller have de der have Uleeg grebet Bolden 3 Gange, da have de Leeg, – hvis det er Sex- eller er Flere-Mands-Bold; men dersom det er Fire-Mands-Bold, höre der kun 2 Gribere til Leeg.

Δ Til toppen