Jernbanen i Aarhus

 

Den første jernbane fra Århus til Randers blev indviet i 1862. Århus fik sin første banegård, med ventesale til 1., 2. og 3. klasses passagerer. Etableringen kostede 2½ millioner rigsdalere.


Indhold:
Vejen til banegården . Brabrand og Scotts plads . Kongelig indvielse . Køreplan og komfort . Krigen og krak . Jernbanens indvielse i aviserne


 

Det første lokomotiv ankomst til Århus 1862. Lokomotivremise tårn i baggrunden

 

I 1847 åbnede den første sjællandske jernbanestrækning fra København til Roskilde. I 1853 kom det så på tale, at lave en jysk jernbane, men mere blev det ikke til i denne omgang. De kommende år drøftede man atter en jysk bane på strækningen Århus-(Randers)-Viborg.

Gennem årene var der diskussioner om, hvor jernbanen skulle føre ind i byen, og hvor banegården skulle ligge. Et forslag gik på en station for enden af Trøjborg-bakken uden for Mejlgades port. Det blev dog ikke stedet for hovedbanegården – men i stedet flere år senere det sted, hvor Østbanegården kom til at ligge, med forbindelse til Ryomgård og Grenå.

Banegården og Banegårdspladsen
Den nye Bruunsbro i baggrunden

Der var også fremskredne planer om, at den sydgående strækningen mod Fredericia skulle gå uden om Århus, og i stedet have hovedstation i Brabrand. Herfra skulle der så etableres en stikbane til Århus. Et forslag der havde mange tilhængere. Ved en afstemning i Folketinget fik Brabrand 41 stemmer mod knebne 43 stemmer til Århus.

I 1861 vedtog man loven om anlæggelse af et jysk-fynsk banenet. Første strækning skulle være fra Århus til Randers over Langå.

Samuel Morton Peto (1809-1889) byggede sammen med kompagnonerne Thomas Brassey og Edward Betts i 1850’erne adskillige jernbaner i bl.a. England, Canada, Norge, Rusland, Argentina og Australien.  Under Krimkrigen byggede han dér en jernbane for den britiske regering, for hvilken han blev ophøjet til baronet. Firmaet havde over 30.000 ansatte på verdensplan. Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af Morton Peto selv, der i 1850’erne byggede jernbaner i Jylland samt Flensburg-Husum-Tønning-banen. Morton Peto døde 80 år gammel i 1889. Han fik mere end 15 børn med to koner.

Prisen for strækningen Århus-Randers kostede 2½ million rigsdalere, som blev udbudt i aktier. Den engelske sir Samuel Morton Petos entreprenørfirma Peto, Brassey & Betts fik kontrakten på anlægsarbejderne (se faktaboks).

Banegården med Ryesgade i baggrunden ved tårnhuset

Aktierne kunne dog ikke omsættes i nødvendigt omfang, så det engelske konsortium overtog størsteparten. Derved var selskabet Det danske Jernbane-Driftsselskab ejet af danske aktionærer, men med det engelske konsortium som hovedaktionær

Vejen til banegården

Man besluttede sig for en placering syd for byen, der hvor også den nuværende – og tredje – hovedbanegård ligger i dag. Dengang var det marker og gartnerjord, som lå uden for selve købstaden. Den sydlige bygrænse gik ved Vejen Bag om Byen, der senere blev til Sønder Allé.

Byen var heller ikke så stor, Århus havde i 1860’erne kun 11.000 indbyggere. 20 år senere var befolkningen vokset til 24.800 indbyggere.

Samuel Morton Peto (1809-1889) byggede sammen med kompagnonerne Thomas Brassey og Edward Betts i 1850’erne adskillige jernbaner i bl.a. England, Canada, Norge, Rusland, Argentina og Australien. Under Krimkrigen byggede han dér en jernbane for den britiske regering, for hvilken han blev ophøjet til baronet. Firmaet havde over 30.000 ansatte på verdensplan. Aktiviteterne i Danmark blev varetaget af Morton Peto selv, der i 1850’erne byggede jernbaner i Jylland samt Flensburg-Husum-Tønning-banen. Morton Peto døde 80 år gammel i 1889. Han fik mere end 15 børn med to koner
Frederik Julius Christian Jensen. Født 1.sept.1811 på Moesgård Skovmølle, død 16.juli 1873 i Århus. Udlært gartner på Marselisborg gods. Tog gartnereksamen fra Botanisk Have i København. Nedsatte sig som handelsgartner i Ærøskøbing. Kom 1841 tilbage til Århus, hvor han havde gartneri mellem Sønder Allé og banegården. Var kyndig havebrugsmand der udgav en række havebøger. Var medstifter af Aarhus Haandværkerforening. Medlem af Aarhus Borgerrepræsentation 1858-1869, hvor han i 1861 fik flest stemmer. Gift to gange, fik seks børn.

Den eneste bebyggelse der endnu lå her var Søren Frichs jernstøberi ved Vejen bag om Byen. Søndergade var endnu kun en ubetydelig gade, og vejen herfra til banegårdsområdet var spærret af et stykke jord med haver, som kommunen havde lejet til handelsgartner Frederik Julius Christian Jensen. Han var ikke indstillet på afgive jorden. Der gik 4-5 år før man over hans jordstykke fik etableret en beskeden spadseresti. Først i 1872 opsagde man Jensen for at anlægge Ryesgade gennem området. Dette berørte manden så meget, at han 16.juli 1873 døde, angiveligt af sorg (se faktaboks).

Vejen fra byen til banegården blev herefter fra Domkirken, gennem Skolegade over Mindebroen, gennem Fredensgade forbi Amtmandstoften. Amtmandstoften,  hvor der tidligere havde været en kirkegård og i dag rutebilstationen ligger, blev kaldt sådan langt op i 1900-tallet, fordi grunden i nogle få år havde tilhørt stiftamtmand Jens Andreas Graah. Byen havde solgt de 3 tønder land til ham, men han benyttede den aldrig, og byen købte den derfor tilbage nogle få år senere.

SE OGSÅ  Kort over banegårdsområdet 1860-1900

Brabrand, Scotts Plads og havnen

Jernbanens spor skulle føres ind til banegården gennem en stor udgravning i ‘Frederiksbjergs bakke’, hvorved man skabte en forbindelse mellem Århus og Brabrand. Jorden fra udgravningerne blev fyldt op i engene og moserne mellem Århus og Brabrand.

I forbindelse med anlægsarbejdet oprettede man en stor arbejdsplads med blandt andet værksteder på et ubebygget areal lige nord for banegårdsområdet (mellem Fredensgade og den senere Ryesgade). Pladsen kaldte man Scotts Plads efter den engelske ingeniør Scott, der stod for arbejdet.

Samtidig med banen byggede man broen ved Horsens-landevejen, senere kendt som Frederiksbroen i Frederiks Allé. Banegaardsbroen (senere navngivet Bruuns Bro) blev først bygget i 1875 da Frederiksbjerg var blevet indlemmet under Århus kommune. I 1863 blev Stationsvejen (senere navngivet Banegaardsvejen) etableret, så der var forbindelse fra Horsens-landevejen ned til banegården.

Man anlagde også  spor fra hovedbanen til havneområdet, så man kunne transportere gods til skibene. Over å-løbet lavede man dertil en svingbro med drejeskive, således at der var passage, så mindre skibe kunne passere fra havnen op gennem Århus Å. Godsvognene til havnen skulle trækkes med hesteforspand fra banegården ad den nye viadukt over Spanien og videre over svingbroen.

Den nye banegård

Den nye banegård fik tre ventesale, en for passagerer til 1. klasse, en til 2. klasse og en til 3. klasse. Der blev indrettet postkontor, restauration og banens hovedkontor. I området blev der opført lokomotivremise med plads til 12 lokomotiver, værksteder med smede, tømrer, malere og sadelmagere. Endvidere tjenesteboliger til maskinmester, værkfører og overbanemester.

Den 29. juni 1862 kørte man den første prøvetur fra Århus til Randers, og de 8 mil (60 km) kunne klares på 1½ time. Flere prøveture fulgte – ikke alle uden uheld.

Kongelig indvielse

Indvielsestogets ankomst
til Langå .1862

Indvielse foregik over to dage. Den 2. september 1862 ankom kong Frederik VII sammen med grevinde Danner med dampskibet Slesvig til Århus. De blev modtaget under stor festivitas, med efterfølgende dinér for honoratiores på det kongelige skib om aftenen. Havneområdet var illumineret og senere var der festfyrværkeri.

På en regnfuld onsdag den 3. september 1862 blev jernbanen så indviet. I banegårdshallen var 250 mennesker samlet, mens kongen beså lokaliteterne. Klokken 10 afgik rejsen mod Randers, med kongeparret i egen vogn midt i togstammen. Langs ruten var borgere mødt op med dannebrogsflag for at se toget og få et glimt af kongen. Undervejs standsede toget i blandt andet Hinnerup og Langå hvor der blev trakteret med sublim frokost.

Kongen og grevinden blev i Randers sammen med de prominente gæster til den 5. september, medens de øvrige gæster måtte returnere med tog til Århus samme aften.

Frokosten i Langå
Menuen under opholdet i Langå bestod af:
Østers au naturel. Kaviar. Sardiner. Pickles. Rhinlaks. Hollandsk sild, Indbagt bayonneskinke. Hummer i mayonaise. Leverpostej med trøfler. Chaud-froid af kylling med champignons. Salmis af fuglevildt. Compots. Ost. Kage. Dessert.
Hertil fik man: Château Leuville. Hochheimer. Oporto. Old Madeira. Crement. Cliquot samt kaffe.

Køreplan og komfort

I den første tid var der to daglige afgange fra Århus til Randers, klokken 10 formiddag og klokken 6 aften. Fra Randers kl. 7½ morgen og klokken 3½ eftermiddag. Rejsen tog 2 timer.

Billetprisen blev udregnet pr. mil. På 3. klasse kostede en retur 18 skilling – 14 skilling for en udrejsen, 4 skilling for returrejsen. På 2. klasse var prisen 28 skilling og på 1. klasse 36 skilling. Men der var også forskel i komforten på de forskellige klasser: På 1. og 2. klasse var der kupeer med gardiner, med sæder betrukket rødt plys på 1. klasse og brunt eller gråt stof på 2. klasse. Der var tilmed askebægre i herrekupeerne – ikke i damernes. 3. klasses vognene var et stort rum adskilt ved bænkenes ryglæn. Som belysning anvendtes flade olielamper. Toiletterne var der dog ingen af i toget, nødtørft måtte klares under ophold på stationerne.

Krigen, nye banestrækninger og krak

Under krigen i 1864 blev Århus besat af general Eduard Vogel von Falckensteins tropper. Sporene mellem Fiskerhusbroen og Åby-leddet blev brudt op, endvidere blev broen over Gudenåen ved Langå ødelagt.

Efter Århus-Randers strækningen anlagde man jernbane ved Langå-Viborg i 1863, Viborg-Skive i 1864 og Skive-Struer i 1865.

Den engelske baneentreprenør sir Morton Petos, der havde stået for jernbanerne, krakkede i 1866 og måtte standse sine betalinger.

I 1867 blev Det danske Jernbane-Driftsselskab overtaget af staten.

→ SE OGSÅ Jernbanen i 1870’erne


Jernbanens indvielse i avisen

Således indledes artiklen
om jernbanen i avisen i 1862 – uden overskrift eller fotos

Jernbanens indvielse i Århus i 1862 fik et par omtaler i Aarhuus Stiftstidende. Dengang brugte man dog hverken  billeder eller overskrifter – overskrifterne her er derfor mine.

Kongen er på vej

Den 2. september 1862: Hs. Maj. Kongens Dampskib “Slesvig” er i Sigte, og vil formodentlig løbe ind i Havnen om en Timestid. Der blæser en stærk Kuling af NO.
Efter Forlydende ville flere af de kongelige Ministre ankomme hertil imorgen tidlig med Postdampskibet “Freyr” fra Korsør. Hs. Maj. Kongens Dampskonnert “Falken” ankom hertil igaar.

Kongen ankommer, festen begynder

Den 3. september 1862: Under Kanonsalut fra Havnehovedet saavelsom fra Sir Petos Yacht løb igaar [2. september]  Efterm. Kl. 5 Dampskibet “Slesvig”, med Hs. Maj. Kongen ombord, ind i vor Havn. Denne var smykket paa det Festligste; ikke alene paa Dampskibsbroen og paa begge Molerne, men ogsaa paa alle i den ydre Havn liggende Skibe vajede der en utallig Mængde Flag; især udmærkede sig Sir Petos Fartøi, der laa midt i Bassinet og formelig var bedækket med alle Nationers Flag og Vimpler, og den ligeledes med Flag og Vimpler rigt udstyrede, ved Siden af Yachten liggende Slup, der tilhører Hr. Scott. En uhyre Mængde Mennesker havde forsamlet sig omkring det store Havnebassin, baade paa Molerne og paa Skibene.
Det omtrent en Time iforveien fra Korsør ankomne Postdampskib havde bragt den Melding fra Generaladjudanten, at “Slesvig”, paa Grund af den stærke østlige Kuling, ikke – som først var bestemt – vilde lægge til ved Dampskibs-Landingsbroen, men ved den søndre Mole. Denne forandrede Bestemmelse, der imidlertid var helt nødveendig, forstyrrede for en stor Deel det tidligere trufne Arrangement med hensyn til det kongl. Skibs Modtagelse – saameget mere som Pladsen paa den søndre Mole var altfor indskrænket i Forhold til den Masse af Mennesker, der var tilstede.
Da “Slesvig” var kommet ind i Bassinet lød fra alle Sider et mange Gange gjentaget rungende Hurra for Hs. Majestæt, og det paa Molen opstillede 3die Dragonregiments Musikcorps blæste Melodien til “Kong Christian stod ved høien Mast”. Det maatte tage nogen Tid, forinden “Slesvig” naaede den søndre Mole, hvor Stiftsamtmanden, [?] og Omegnens Honoratiores, Embedsmænd, geistlige og verdslige, Deputerede fra de forskellige Corporationer og Foreninger osv. havde forsamlet sig, hvilke samtlige da straks begav sig ombord, for at hilse paa Hs. Majestæt. Her udbragte Stiftsamtmanden, Kammerherre Dahl, et “Leve” for Kongen, der af Alle istemmedes ved et 9 Gange gjentaget jublende Hurra. Et herefter udbragt “Leve” for Hs. Majestæts Gemalinde modtoges ligeledes med gjentagne Hurraraab; og da derpaa Kongen med sin Gemalinde Begge venligst smilende til alle Sider, viste sig for den paa Molen forsamlede Mængde, syntes Jublen næsten ingen Ende at ville tage.
Om Aftenen, da Mørket var faldet paa, blev den søndre Mole oplyst ved Beegkrandse og til samme Tid tændtes hist og her paa Skibene orientalske Lamper. Henimod Kl. 9 lagde sig en lille Roflotille med Musik og Fakler i Halvkreds om det kgl. Skib, og fra Baadene blev nedenstaaende Sang (af Fr. S.B.) afsungen [ikke medtaget her]. Kl. 9 stededes saavel Damer som Herrer til Tour paa det kgl. Dampskib, og Kl. 9½ blev der fra den nordre Mole afbrændt et meget smukt Fyrværkeri, samtidig med at der fra  flere Skibe kastedes Raketter i Veiret. Dermed sluttede denne Aftens Festligheder.

En sang til banen I forbindelse med indvielse af jernbanen,
bragte avisen disse vers af Fr. Sneedorff-Birch:
Banen, som bringer,
hastig lig Pilen,
nær os det Fjerne,
aaben vi see:
sortegraa Dampen
snart vil sig vælte
op imod Himlens
guldsprængte Sky.
Hvad i de gamle
henfarne Tider
tyktes at være
blot som en Drøm.
Aandens det rige
Snille for Lyset
Skatten, den skjulte,
dristigt har bragt.
Hil dig, vor Konge!
varmt vore Hjerter
slaae dig møde,
Danrigets Lyst.
Frøet, du lagde,
Frugt vil os bringe,
Samtid og Fremtid
frydes ved den
Vei har du banet,
Veien for Livet,
Veien for Tankens
kraftige Flugt;
myndigt er Danmark,
Blikket blev klaret,
Selvbevidst Folket
skued din Tarv
Himlenes Hersker!
Verdeners Føder!
naadig dit Øre
bøj til vor Bøn!
Huldt du os Bane
Vei til dit Rige,
Veien til Sandheds
evige Lys!

.

Banegården beses, toget afgår

Den 3. september 1862: I Morges Kl. 9. stillede Dragonregimentet til Hest fra den søndre Mole til henimod den endnu ikke færdige Svingbro, der skal forbinde Havnen med Jernbanen.
Samtidig opstillede sig Borgerbevæbningen, Vaabenbrødrene, en Afdeling af Aarhuus Borgerlige Skydeselskab, samt adskillige Deputationer osv. i Nærheden af Lodshuset, medens Embedsmænd og Honoratiores havde forsamlet sig paa den søndre Mole. Kort Tid derefter steg Hs. Maj. Kongen med Gemalinde og Følge fra “Slesvig” og ledsagedes med enthuastiske Hurraraab paa Veien til Jernbagegaarden, hvor Hs. Majestæt ankom omtrent Kl. 9½ og ved den med Guirlander og mangfoldige Flag smykkede Perron modtoges af Overdriftsbestyreren, Mr.Louth. Efter at have, saavidt det regnfulde Veir tillod det, gjort sig bekjendt med Baanegaardens vigtigste Localiteter, blev der givet Signal til Togets Afgang. Hs. Majestæt og Gemalinde toge da Plads den den ligesaa smukke og smagfulde som simple og fordringsløse kgl. Waggon, og præcise Kl. 10 bruste Toget, under Kanonsalut og den talrigt forsamlede Mængdes jublende Hurraraab, afsted til Langaa, hvor Sir Peto modtager Hs. Majestæt.

Turen til Langaa

Den 4 september 1862: Fortsættelse af vor Beretning om Jernbanens højtidelige Aabning:
Paa begge Sider af Jernbanen, fra Jernbanegaarden til Viadukten udenfor Frederiksport, var plantet Dannebrogsflag, ligesom paa begge Sider af hele Linien indtil Langaa tætte Klynger af Befolkningen havde opstillet sig, uophørligt tiljublende Hs. Maj. Kongen og det kgl. Tog. Paa flere steder vajede Flag og var opreist Æresporte. Hs. Maj. Kongen var saa naadig, gjentagne Gange at lade Toget standse for at høre paa nogle Velkomsttaler, holdte af Sognets Præster. Som en Følge heraf ankom Toget først henimod Kl. 12 til Langaa, hvor Hs. Maj. modtoges af Sir Morton Peto, og af ham, tilligemed Allerhøistsammes Følge, ledsagedes til Teltet, hvor Festmaaltidet var arrangeret. Den øverste Deel af det smukke store Telt indtoges af Hs. Majestæt og Allerhøistsammes Gemalinde, de tilstedev. Damer, Ministrene (Hall, Lehmann, Bille og Fenger) og de fornemste af Kongens Følge. Paa begge Sider deraf var dækket over 200 Couverter. Sir Morton Peto aabnede Festlighederne med en til Hs. Maj. Kongen rettet engelsk Tale, som Allerhøists. besvarede paa Dansk, høist smigrende for Baronen, der, efter først at have udbragt et “Leve” for Hs. Maj. Kongen, som blev ledsaget af rungende Hurraraab, ligeledes udbragte en Skaal for Allerhøists. Gemalinde, Lehnsgrevinde Danner, hvilken af Forsamlingen ogsaa modtoges med gjentagne Hurraraab. Efter Maaltidets Slutning udbragtes af Fors. et “Leve” for Jernbane-Entrepreneuren, Sir Morton Peto.
Man blev skuffet med Hensyn til hvad der almindeligt antoges, at der, strax efter at det kgl. Tog var afgaaet til Randers, skulde gaae et andet Tog tilbage til Aarhuus, for at befordre dem, der ikke vilde længere end til Langaa. Et saadant Tog afgik ikke, og man maatte saaledes nødsagte til at tage med til Randers. Imidlertid havde man derved en fornøielse at overvære Aabningshøitideligheden i Randers (herom Nærmere i næste Avis) og at høre Hs. Excell. Minister Lehmanns smukke Indvielsestale. Kun saameget endnu idag, at Hs. Majestæt Kongen holde sit Indtog der Kl. 3½ under en uendelig Jubel og steeg af i Amtmandsboligen.
Efter Jernbanetogets Tilbagekomst iaftes Kl. 7½ drog man, med Musik i Spidsen, til den engelske Ingenieur Mr. Scott’s Bolig og udbragte et “Leve” for ham, der takkede for den Velvillie, som stedse var viist ham under hans Ophold i Aahuus.
Af de i Anledning af Jernbanens Aabning nærværende Gjæster afreiste idag med Postdampskibet Ministrene Hall og Bille. Idet Dampskibet forlod Broen udbragtes et “Leve” for Hs. Exe. Conseilspræsidenten, hvilket istemmedes af den ved Afgangsstedet forsamlede Mænde med et nifoldigt, kraftigt Hurra.
Imorgen Formiddag ventes Hs. Maj. Kongen tilbage igjen hertil med Jernbanetoget fra Randers, og begiver sig strax herefter ombord paa det kgl. Dampskib “Slesvig”, for at afgaae herfra til Nyborg.
Spisesedlen ved Sir Morten Petos Dejeuner i Langaa indeholdt følgende Anretninger:
Østers au naturel. Kaviar. Sardiner. Pickles. Rhinlaks. Hollandsk sild, Indbagt bayonneskinke. Hummer i mayonaise. Leverpostej med trøfler. Chaud-froid af kylling med champignons. Salmis af fuglevildt. Compots. Ost. Kage. Dessert. Hertil fik man: Château Leuville. Hochheimer. Oporto. Old Madeira. Crement. Cliquot samt kaffe.