Kongelig forordning om begravelser

 

Begravelser kunne, også i gamle dage, være en bekostelig affære. Derfor bestemte kong Christian 5. ved en forordning i 1682 udførligt, at disse ikke måtte være ødsle.

 

Kirkegård i Aarhus

Begravelser kunne, også i gamle dage, blive en bekostelig affære. Især når det drejede sig om standspersoner. Man ville vise den afdøde en sidste ære, ikke mindst ved en storstilet begravelsesceremoni som statussymbol til skue for de efterladte.

For at dette ikke skulle tage overhånd udstedte kong Christian 5.en forordning af 7. november 1682, der nøje angav rammerne for, hvad man kunne tillade af ekstravagancer ved begravelser, Kongen ville dermed “give enhver anledning til som gode husholdere snarere ved sparsomhed og gavmildhed mod fattige og nødlidende end ved skammelig ødselhed om syndig overdådighed at søge sig et berømmeligt eftermæle”, da stor overdådighed “ville fortørne Gud”.

Forordningen havde ikke mindre end 30 paragraffer, og overtrædelse kunne medføre bøder på helt op til 500 rigsdalere. De ifaldne bøder blev i København fordelt med 1/3 til staten, 1/3 til fattighuset og 1/3 til den, der måtte have angivet begravelsesforsyndelsen til myndighederne.

Når man læser forordningen kan man se, at den i udpræget grad henvender sig til det højere borgerskab, da almindelige borgere næppe ville overtræde bestemmelser om forsølvning, forgyldning eller kister overtrukket med fløjl.

Nogle af bestemmelserne lød sådan:

  • Ingen maa til at klæde deres lig bruge andet end cartum eller hjemmegjort lærred.
  • Gehejmeraader, grever, friherrer, riddere og ober-charger maa lade deres kister overtrække med fløjl og med messingplader og anden sirlighed efter deres vilkaar bepryde, dog ingen plade af sølv, eller noget lade forsølve eller forgyldt.
  • Andre i rangen samt adelen og adelige privilegerede, borgmestre og raad og gejstlige i København, som har murede begravelsessteder, maa lade deres kiste overtrække med baj [løst vævet uldstof], klæde eller læder og bruge beslag af jern, dog uden fortinning, forsølvning eller forgyldning, og oven paa kisten en plade af messing med fire maadelige [simple] hjørnebind, uden frynser eller deslige.
  • Vagtstuer over ligene skal være afskaffede, og maa ikke heller bud om nogens død udskikke til andre end forældre, børn og søskende. Der maa intet mad, drikke eller konfekt til nogen før eller efter begravelsen gives.
  • Til ligene i købstæderne at bære skal bruges visse af magistraten forordnede personer, som uden mad, drikke eller andre udgifter derfor udi alt skal nyde hver 1 rdlr. [rigsdaler].
  • Ligvogne maa overtrækkes med baj, og de fornemste i rangen maatte køre med seks heste, de mindre fornemme med fire, og almindelige mennesker med to.
  • Naar ligene udbæres, maa i det højeste 6 par qvindfolk være i stuen os den, som liget lader begrave, men ingen traktement med konfekt, mad eller drikke maa gives til andre end dem, som have hjemme i huset, hvilke alene gives daglig kost.
  • Ingen maa bruge fløjl, klæde eller baj i ligstuen, men naar de henbæres til kirken, maa de, som have titel af velbyrdige, bruge ligfløjl med et hvidt atlaskekors udi, hvorfor til kirken betales 4 rdlr. i leje, og maa alene, foruden forældre, børn og søskende følge 6 par mandfolk og ingen qvindfolk.

 

Læs også Begravelser i Aarhus


Kong Christian 5.’s forordning fra 1682 om begravelser

Kongens forordning om begravelser var meget omfangsrig, hele 30 paragraffer. Forordningen blev først ophævet i 1976 med den nye lov om begravelser og ligbrænding, Lov nr. 376 fra 26. juni 1975. Heri står der i paragraf 17: “Loven træder i kraft den 1. januar 1976. Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves: 1) Forordning af 7. november 1682 om begravelser i Danmark og Norge…”

Dette er den originale tekst fra 1682 i datidens retskrivning:

Forordning om begraffvelser.

Wi Christian dend fembte, aff Guds naade konge til Danmarck oc Norge, de Wenders oc Gothers, hertug udi Sleszvig, Holsten, Stormarn oc Dytmersken, grefve udi Oldenborg oc Delmenhorst, giøre alle vitterligt, at som vi ugierne fornemmer, at megen stor offver-daadighed oc u-nyttige omkostninger aff de fleeste, offver deris stand oc vilkor, med deris affdøde forældris, børns oc venners liigs begiengelser oc jordefærd giøris, hvor ved icke alleniste Gud høyligen fortørnes, mens end oc mange, for at effterfølge de daarliges exempler oc aff en vrang indbildning, at derved de afdøde skeer nogen ære oc tieniste, saaledis ofver deris æfne forsætter deris midler, at de det seent eller aldrig kand forvinde, da haffver vi aff en sær kongl. forsorg for voris kiere oc tro undersaatters gafn oc beste villet gifve alle oc en hver anledning til, som fornuftige huuszholdere, snarere ved sparsomhed oc gafmildhed imod fattige oc nødlidende, end ved en skammelig odselhed oc syndig offverdaadighed at søge sig et berømmeligt eftermæle. Oc til den ende denne voris allernaadigste forordning i trycken ladet udgaa, som af alle oc enhver ubrødeligen skal holdes oc efterkommes.

1. Ingen maa til at klæde deris ljg eller i andre maader i kisten bruge andet end cartun eller hiemgiort læret, saa oc læretzbindel til at binde med, hvis fornøden giøris, under halftrediesindstiuffve rixdalers straf.

2. Voris geheime raad, samt greffver, frjberrer, riddere oc ober-charger maa lade deris kister ofvertræcke med fløyel oc med mæssing plader oc anden ziirlighed effter en hvers vilkor bepryde, dog gandske ingen plader eller billeder af sølf der til bruge, eller noget lade forsølfve eller forgylde, ey heller kisterne inden i med noget drage; hvis nogen skulle fordriste sig her imod at handle, da betale til straf fem hundrede rixdaler.

3. De andre i rangen, saavelsom adelen oc adelige privilegerede, borgemestere oc raad oc geistlige i Kiøbenhafn, som haffver murede begrafvelse stæder, maa lade deris kister ofvertræcke med bay, klæde eller ledder oc bruge jern beslag, dog uden nogen fortinning, forsølfving eller forgylding, eller noget inden i at drage, oc ofven paa kisten en plade af mæssing med fire maadelige hiørnebaand oc mæszingsøm, uden nogen fryndtzer eller deslige; hvo her imod handler, gifve til straf fire hundrede rixdaler.

4. Alle andres yderste ljg-kister maa icke ofvertræckis, ey heller til dennem andet end jern beslag, slæt oc ret forarbeydet, brugis, nemlig: otte haandgreber eller ringe i det høyeste, oc ofven paa kisten en plade med aarstallet oc den dødes nafn af jern eller blick, ey heller maa nogen bruge ljg-kister af eeg, uden de som hafver muurede graffve; giør nogen her imod, bøde derfor halftrediesindstiufve rixdaler.

5. Skal ey nogen tilladis at haflFve toe ljg-kister, uden den døde enten har haft nogen charge i rangen, eller været aff adel, eller i geistlig eller verdslig ofi’righeds stand, samt præsterne i kiøbstederne 00 graduerede personer, med mindre den dødes efterladte arflFvinger oc venner vil lade sig anteigne hos øffrigheden, at sterbboen er frj oc uden gield oc formuende i det ringeste paa sex tusinde rixdaler; hvis oc nogen anden end forbemelte personer eller deris hustruer oc børn understaar sig at bruge meere end en kiste, da bødis derfor halftrediesindstiuffve rixdaler til straf.

6. Oc om endskiønt (for ald unyttig omkostning at forekomme) det allerbest eragtes, at en hver lader klede sine ljg oc legge i kiste ved sine egne huus folck , sydskende eller børn, saa maa dog, hvor icke saa mange ere, toe andre qvinder i det høyeste bedes til at klæde oc sex personer, om fornøden giøres, af de nærmeste venner eller naboer til ljget at legge i kisten, som det uden nogen skienckning, spjse eller confect skal forrette; hvis nogen her imod handler, bøde derfor halftrediesindstiuffve rixdaler.

7. Ljgkisterne skal tilslaes offver dend døde, saa vel i kiøbstederne som paa landet, inden fire dage i det lengste efter den dodis afgang; understaar sig nogen herimod at giore oc icke til forsagte tider lader kisten tilslaa, da gifve, om hånd boer i kiøbstederne, tjufve rixdaler til straff, oc om band boer paa landet tj rixdaler.

8. Waage stuer, som pleyer at holdis imedens ljgene haffver standet offven jorden, skal være aff’skaffede. Oc maa icke heller nogens bud om nogens dødelig afi”gang udskickes til andre end til forældre, børn oc sydskende , aff hvilcke dog ingen i huusset skal opvarte for at tage imod besøgeiser, medens ljget staar offven jorden, ey heller skal nogle drage-fruer eller qvinder bestilles til noget i huusset at forrette, mens hvis i saa maader er at giøre skal enten skee ved deris folck i huussene eller ved de som til saadant at giøre lader sig leye. Oc maa intet mad, dricke eller confect til nogen, hvo det er eller være kand, for eller efter begrafvelsen gifves; hvo her imod handler, hafver forbrudt fem hundrede rixdaler.

9. De personer, som i den anden articul er ommeldet, maa alleene til forældre oc ægte fælleds ljgs begengelse tre stuer lade drage, saa oc bruge en himmel ofver ljget, som dog ey maa være af andet end af bay, uden frøndser, floer eller baand, oc maa de iligemaade deris carosser oc heste tøyg lade ofvertræcke. De andre i rangen, indtil landsdommerne inclusive, maa hafve toe ligstuer dragne, oc maa de, saa vel som forbemelte personer, som i forskreffne anden articel ommeldes, for deris ægtefælle oc ingen anden deris carosser oc heste tøyg lade oflfvertræcke; de andre i rangen oc adelen maa lade en stue offvertræcke, mens ingen, i hvo hånd er, prædicke-stolen eller stolene i kircken; hvis nogen sig her imod forseer, hafve forbrudt hundrede rixdaler.

10. Ljgene skal det allersnareste skee kand bestedes til jorden, oc ingen af de, som ey ere i rangen eller aflf adel, lenger staa ofver jorden end i det længste otte dage, under tiufve rixdalers straf for hver dag det længer med deris begrafvelse opholdis, men de som ere i rangen eller af adel maa hafve trei ugers respit i det allerlengste, oc for hver dag, det lenger indeholdes end forskreffvet staar, bødes førgetiufve rixdaler.

11. Til at bede til at følge ljg i kiøbstæderne skal bruges toe personer i det høyeste, af dennem som magistraten dertil forordner, hvilcke oc skal betiene alle oc enhver uden forskiel oc niude for deris u-mage for hver ljg de beder til at følge en rixdaler, oc hvis som forefalder at bestilles skal ved dennem oc ingen anden marskalck forrettis. Oc vil nogen dennem i slige tilfælde bruge, skal de derfor niude 2, 3 a 4 rixdaler i det høyeste, efter personernis vilkor oc leylighed, som bliffver begraffne oc meget forefalder for dennem at giøre.

12. Til ljgene i kiøbstæderne at bære skal bruges visse der til af magistraten forordnede personer, som uden nogen mad, dricke eller andre udgifter derfor udi alt skal niude en hver en rixdaler, oc maa til det største ljg ingen fleere bruges end 36 personer i det høyeste, om veyens længde det udkræffver, dog skal hermed ingen være formeent at bede saa mange andre aff deris naboer oc venner, som der til endelig fornøden giøris oc de dertil kand formaa, dog uden nogen betaling, skienckning eller mad. Oc skal ingen især bedis til at gaa ved siden aff ljget, ey heller til liget aff stuen at udbære oc det siden igien i kircken at indbære og i begrafvelsen nedsætte, men enhver at lade sig nøye med dem, som er kaldet til at bære. Om oc nogen kunde tilsinds vorde ljgene til kircken at lade age, da skal det staa enhver kirckes verger her i voris kongl. residentz stad Kiøbenhaffn frjt for, med saa skiel hånd det til kirckens nytte eracter, at lade forfærdige beqvæmme ljg-vogne for ljgene til kircken at føre, hvilcke med bay maa være ofvertræcket oc med behørig heste-tøyg til sex heste, ocsaa ofvertræcket, sambt sorte hatte oc kiorteler oc toe kudsker, hvilcke de som i den anden articel er ommeldte alleene maa bruge, oc derfor betale tolf rixdaler, naar kircken heste forskaffer, men naar de aff de vedkommende self forskaffes otte rixdaler; de neste følgende i rangen indtil landsdommerne inclusive maa bruge fire heste, oc naar kircken hestene forskaffer der for betale otte rixdaler, men naar de aff de vedkommende self forskaffes sex rixdaler. Alle andre maa alleene bruge toe heste oc derfor betale, naar kircken dem forskaffer, fem rixdaler, oc naar de vedkommende dennem self forskaft’er trei rixdaler. Til at sætte de ljg i vognen, som ages til kircken, oc dennem der aff igien at tage oc sætte i graffven maa ey til it fuldkommen ljg bruges meere end tolff aff de personer, som aff magistraten skal ordineris til ljgene at bære, oc skal til en hver aff dennem en sletdaler gifves, oc enten ljget ages eller bæris, skal det skee ved den korteste vey uden nogen u-nyttig omgang.

13. Naar ljgene udbæris, maa i det høyeste være sex par qvindfolck i stuen hos dem, som ljget lader begraffve, med mindre der kunde være fleere aff sydskende oc arffvinger, hvilcke da ufor- meent oc maa være der tilstede, men maa da gandske ingen tractament enten ved confect, mad eller dricke giffves til andre end til de, som haffver hjemme i huusset, hvilcke alleene gifvis daglig kost; hvo her imod giør, haffve forbrudt hundrede rixdaler.

14. Alle ljg, hvor offver prædicken begieris, skal frembæres paa de ordinaire tjder, saaledes at de kand være i kircken klocken jt efftermiddag eller oc til den tid, at tiennisten i det allerseeniste klocken toe kand begyndes. Oc maa ey begyndes for noget ljg at ringe før klocken er tolff; ey heller maa præsten opholde tiennisten lenger end at fokkene kand være af kircken klocken halfgangen fire, under tiufve rixdalers straf. Holder klockeren, nogen til villie, klocken op eller begynder for forskreffne tid at ringe oc icke precise klocken halfgangen toe igien opholder, enten ljgene til kircken er ankommen eller icke, da skal hånd hafve sin bestilling forbrudt oc derforuden gifve til straf nj rixdaler. Oc maa ingen sine ljg paa andre tider lade begrafve, under hundrede rixdalers straff, med mindre de der paa hafver voris allernaadigste bref oc tilladelse, som hidtil dags brugeligt været hafver, oc naar ljgene da om aftenen henbæres, maa alleene, om det er niørckt, tolf løckter bruges, oc ska) de strax i grafven nedsættes oc jord paa kastes, enten de begrafves om dagen eller om aftenen, oc ingenlunde tillades nogen at staa paa gulfvet, medens prædicken holdes. Oc maa alleene foruden forældre, børn, sydskende eller de som arf tager følge sex par mandfolck, i hvad vedtægt noget laug derom tilforn kunde hafve haft, oc gandske ingen qvindfolck, enten ljgene begrafves om dagen eller aftenen, ey heller nogen tractement gifves, under hundrede rixdalers straf. De som vil lade deris børn begrafve uden prædicken eller udgift til kircken eller skolen, saa vel som oc fattige folck oc tieniste folck, skulle precise møde med ljgene i kircken eller paa kirckegaarden klocken tolff i det allerseeniste.

15. Ingen maa bruge fløyel, klæde eller bay i ljgstuen, dog naar de henbæris til kircken, da maa alle de , som med titel aflf velbyrdige aff os er benaadet, bruge ljg-fløyel med it hvit atlaskes kors udi, hvorfore da skal betalis leye til kircken tire rixdaler, naar det i Kiøbenhafn bruges; de andre, som icke haflfver ofvertrockne kister, maa, om de selff vil, bruge klæde offver kisten, eller oc lade den oben henbære, oc hvo som enten fløyel eller ligklæde bruger, skal det ved bedemændene lade paalegge oc afftage; hvo sig her imod forseer, giffver’ til straff halftresindstiuffve rixdaler.

16. Ingen voxlius maa omkring ljget i ljg-stuerne eller paa kirckegulfl’vet opsettis, ey heller paa gaden for ljget bæris, under tiuflfve rixdalers straf, dog her med icke nogen formeent, at de jo aff christelig gaffmildhed i den Mrcke, hvor liget nedsættis, et par lius paa Herrens altare maa gififve oc dennem mens tienisten forrettis lade brende.

17. Vaaben maa for ingen opsættis eller bæris uden for de aliene, som til skiold oc hjelm at føre ere berettiget, oc de som i rangen ere, under halftredsindstiufve rixdalers straff.

18. Ingen tale maa offver nogen holdes om dagen, men naar de begraffves om aftenen, maa præsten istædet for ljg-prædicken holde en kort tale paa gulfvet offver dennem, som i rangen ere eller aff adel, som dog icke maa vare lenger end it qvarteer, om det aff dennem begiert vorder.

19. Præsterne skulle kaste jord paa de døde, naar de ere hen satte eller i jorden nedsatte, oc hvis dem derfor godvilligen giffves. maa de annamme, enten de ere kiøbstæd eller landsbye præster, men ingenlunde maa de nogen forskriffve hvad eller hvormeget de ville haffve, under deris kalds fortabelse. For jorden alleene at paakaste maa de intet tage paa landsbyerne, ey heller nøde nogen til at lade prædicke oflfver deris døde , om de det icke selflP begierer.

20. Naar nogen vil hafve alle klockerne her i byen, eller alle klocker til den kircke, hvor ljget begraffves, skal den betale til vor Frue skole tj rixdaler 3 mark, oc skal der da være tilstede i kircken en, som sangen kand forestaae med 24 skolebørn med kapper, som christelig ljg-psalmer kand siunge. Vil nogen haffve mindre klocker oc ickun 8 skolebørn, da betale siuf rixdaler, hvo der vil hafve 12, betale fire rixdaler 3 marck, hvo der vil hafve 8, betale fire slettedaler, oc hvo der vil hafl’ve sex skolebørn, en rixdaler. Naar nogen vorder bevilged deris ljg om afftenen at lade begraflfve, skal de, som ere i rangen oc haffve titel af raad, giffve for dennem, deris hustruer oc børn 10 rixdaler, oc de andre i rangen 6 rixdaler, de som icke ere i rangen, fire rixdaler. Oc skal her efl^ter ald siungen for ljg paa gaderne, saa vel i kiøbstederne som paa landet, være afskaffet, men skolebørnene, som for er melt, at møde i kircken oc der sangen for- rette. Hvis oc nogen vil gifve nogen aff de skolebørn, som skal siunge paa gulffvet efter tienesten, klæde, det stande dennem frjt for at gifve 4, 6, 8, 10 indtil 12 i det høyeste, oc det fiint eller groft, efttersom enhver best behager, oc kand enhver self nefne halfdeelen aff de, som de klæde vil gifve, hvilcke oc paa gulfvet med klædet skal staa at siunge, det samme skal forstaaes om dennem, som lader deris ljg om afftenen begraffve, hvilcke ocmaa bruge skolebørnene, om de ville, til løgter at bære, oc gifve dennem klæde, som før er melt.

21. Paa det enhver kand vide, hvad hand for klockerne haffver at giffve, hafve vi effterfølgende reglement derom ladet opsætte, nemlig:
Kiøbenhafn.
– For alle klocker i vor Frue kircke … 19 rd. 0 Mk. -0 Sk.
– For de fem sogne klocker … 5 rd. 0 Mk. 0 Sk.
– For 4 klocker … 3 Rd. 4 Mk. 8 Sk.
– For 3 klocker … 1 Rd. 1Mk. 8 Sk.
– For 2 klocker … 0 Rd. 4 Mk. 8 Sk.
– For 1 klocke … 0 Rd. 2 Mk. 4 Sk.
– Spire klockerne … 0 Rd. 3 Mk. 0 Sk.
Hellig-Geistis.
– Alle klocker … 12 rd. 0 Mk. 0 Sk.
– For sogne-klockerne, som ere 3 … 4 rd. Mk. 0 Sk.
– For de smaa klocker … 0 Rd. 4 Mk. 0 Sk.
Hvo som vil hafve sangverck for ljg, som om aftenen nedsettis, betale for en tjme, som dend alleene maa gaa, om sommeren 6 rdlr., (hvor aflf organisten tager de 2 rixdl.) oc om vinteren 1/4 mere.
Nicolai kircke.
– Alle klocker … 18 rd. 0 Mk. 0 Sk.
– 5 klocker … 5 Rd. 0 Mk. 0 Sk.
– 4 klocker … 3 Rd. 4 Mk. 8 Sk.
– 3 klocker … 1 Rd. 1 Mk. 8 Sk.
– De smeste børne-klocker … 0 Rd. 3 Mk. 0 Sk.
Tydske kircke.
– Alle klocker … 12 rd. 0 Mk. 0 Sk.
– 4 klocker … 4 Rd. 0 Mk. 0 Rd.
– De smaa klocker … 0 Rd. 4 Mk. 0 Sk.
Holmens kircke.
– 2 klocker … 2 rd. 0 mk. 0 Sk.
– 1 klocke … 0 Rd. 4 Mk. 0 Sk.
Trinitatis kircke.
– Alle klockerne, som er 3 … 2 rd. Mk. 0 Sk.
– For 2 klocker … 1 Rd. 4 Mk. 0 Sk.
– 1 klocke … 0 Rd. 5 Mk. 0 Sk.
Christianshafn.
– Alle klockerne … 3 rd. 0 Mk. 0 Sk.
– 2 klocker … 2 Rd. 0 Mk. 0 Sk.
– For de to mindste klocker … 0 Rd. 4 Mk. 0 Sk.

Naar nogen, som er i rangen oc niuder titul af raad, begrafvis om afftenen, da gifver de dend tredie deel af det, som ellers skulle giffves for alle klockerne i dend kircke , de begrafves udi. De andre i rangen half saa meget, oc ellers andre uden forskiel half saa meget igien. Aff offvenskrefne skal kircken self klockeren betale, som intet videre for sin umage skal hafve at fordre eller tage.

Klockeren, skolen, begraffvelse steder oc grafveren i andre kiøbstæder, oc hvorledis klockeren oc graflfveren i hvis dennem giffvis skal participere, sætter stiftsbefalingsmanden oc bispen taxt paa udi en hver steds magistrats oc kirckevergers nerverelse, effter en hver byes, kirckes oc klockernis tilstand.
Ved voris kircker paa landet ordineres dette ved stiftsbefalingsmanden oc bispen, oc hvor patroner ere til kircken, da bemelte patroner det at anordne.

22. For de ljg, som her i Kiøbenhafn begrafves , til hvilcke icke nogen visse begraffvelser hafves, men dennem alleene hvilested for deris personer forundes, betales som efterfølger: i kirckerne i choret oc i omgangene omkring choret oc hvor sær capel er 45 rixdaler; det midteste gulf til taarnet 35 rixdlr. , oc hvor kors-kircke er, regnes heele kircken tvert offver for midteste gang; i de andre to småle gange 30 rixdlr.; under taarnet 20 rixdlr. Hvilcke leyestæder forbliffver de afdøde, uden kisternes forfløtning, paa tiuffve aars tjd. Oc hvis nogen paa saadanne grafve vil lade nogen ljgsteen legge, betale derforuden til kircken tj rixdaler. Angaaende arffvebegrafvelser i Kiøbenhafn, som nogen sær personer for sig oc sine arfvinger kand sig hafve tilkiøbt, betale til kircken hver gang noget ljg indsættis femb rixdaler, med mindre naar leyestædet er soldt, det da enten expresse er betinget gandske frj for saadanne udgiffter at være, eller at det meere skulle gifve end forbemelt, da efter contracten at forbliffve.

23. Hvem som i urtegaardene oc kirckegaardens indhegnede oc indlugte pladser begierer at begrafves, betale for et ljg offver 15 aar tj slettedaler, under 15 aar til 5 de |, oc under fem aar 5 daler. Paa kirckegaarden betales for et fuldkommen ljg offver 15 aar 4 rixdlr., under 15 aar til 5 |, oc under 5 aar 2 rixdlr. Dog skal det staa til kirckeværgerne de fattige i sognet boendes, oc som icke kand betale jorden paa kirckegaarden , for mindre prjs at forunde, men maa af ingen høyere fordres end som forbemelt er.

24. Naar nogen i Kiøbenhaffn eller nogen anden kiøbsted ey der i staden vil lade sine døde begrafve, men naar de beqveni leylighed kand haffve andensteds til sit hvilested uden nogen ljgs begiengelse bortføre, maa dennem bevilges ljgene i en aff kirckerne at bjsætte, oc skal da betales for et fuldkommen ljg tj rixdlr., for et mindre 6 rixdlr., for et barn under 5 aar fire rixdaler oc en rixdaler for enhver maanet det blifver lenger staaendes, men skulle nogen sine lig lengere end aar oc dag lade staae, foruden dette som forskreffvet staar til kircken at betale, oc i saa maader betage kircken det rum som til andre kunde behøfves, da skal kirckeværgerne være berettiget samme ljg i kirckegaarden at lade nedsætte.

25. For graffver at grafve oc lig-steene i kircken at optage giffves for et fuldkommen ljg fire slettedaler, oc et halff voxen lig tre slettedaler, for et begraffvelse sted at obne eller en muuret graffsteen at optage oc igien at paalegge tre slettedaler. Hvis nogen vil lade giøre nye grafsted i kircken til at lade muure, da dersom hånd icke med klockeren oc grafveren for jorden at kaste oc udføre kand foreenis, da staa det hannem frj der til at tage hvem hånd billigst der om kand med accordere, dog at kirckeværgerne der om er vidende. Epitaphia bevilges oc i kirckerue at maa settes, dog ickun med inscriptioner oc ey nogen contrafeyen, oc ey aff høyere pris end tre hundrede rixdaler. For nye ljgsteen, som nedlegges paa nogen graflf i kircken, betales graifveren tre slettedaler.
For en graf til et fuldkommen ljg i urtegaarden eller paa kirckegaarden, hvor ljgsteen er, toe slettedaler, hvor ingen ljgsteen er en rixdaler. For en nye ljgsteen i urtegaarden eller paa kirckegaarden at paalegge en rixdaler.
For et half voxen ljg, som regnes til 5 aar exclusive, betales i alle offven specificerede tilfælde 2/3, oc for et lidet barn under 5 aar halft, om vinteren, naar jorden er haard oc dyb frosen, 1/4 meere.

26. Naar nogen huusfader eller huusmoder ved døden er affgangen, da maa de daglige tieneste folck i huusset soert klædes, dog tieneste qvindfolckene ey at gifves andet end sarge eller rask, men livo som ickun sorg hafver for forældre, børn eller sydskende, maa alleene lade de folck soert klæde, som daglig udi huusset hoszbonden oc hustruen opvarter, oc ingenlunde giffves nogen klædning for børn oc sødskende, som ey er offver 14 aar. Oc eftersom det staar alleene i hosbondens velvillighed saadan bekostning at giøre eller lade, eller efter hans middel oc vilkor det at spare, saa maa inuen tienere eller tienniste-qvindfolck det som en rettighed begiere. Hvorfor oc ingen formynder nogen u-myndige med saadanne udgifter maa besverge, med mindre at hånd er forsickret, at det aff indkomsten kand tages foruden capitalen i ringeste maader at røre.

27. Saasom oc til begraffvelser mange u-iiyttige værs skrifves oc trøckes, hvor ved sterbboen oc saa besverges, saa maa ingen bogtrøcker nogeu værs trøcke, uden hannem tilforn fore\nses arfvingernis eller dends skriftlig tilladelse, som begraffvelsens bekostning giør, oc ey beller nogen tilstedes nogen værs at udgiffve; hvo herimod gier, giffve til straf tredufve rixdaler.

28. Hvis nogen nye paafund til nogen bekostning, som her udi icke er indfort, skulle optenckes, eller oc om noget imod nogle aff de poster, ved hvilcke her udi ingen straff er sat, skulle handles, da skal altid for hver forseelse, som nogen i saa maade her imod giør, betales halftresindstiuffve rixdaler, oo skal dend person, som saadan i forordningen u-tilladte omkostninger giør, det alleene self betale foraden sine medarffvinger i saadanne tilfælde med noget at besverge; skulle oc nogen formynder saadant tilstede, skal hånd det self betale oc slige u-billige udgiffter ey af øfrigheden i noget regen-skab got giøres. Ofverbevises det oc nogen anden til saadanne omkostninger at hafve raadet, da være lige straflf undergifven.

29. Forskrefne bøder skal være forfalden i Kiøbenhafn den tredie deel til staden, den tredie deel til børne-huusset oc den tredie deel til angiffveren; oc i de andre stæder den tredie deel til magistraten, den tredie deel til børne-huset oc den tredie deel til hver kiøbsteds hospital: oc paa landet half deelen til angiflfveren oc dend anden halffve deel til neste hospital; oc hvor magistraten i kiøbstedderne eller paa landet forsommer der paa at tale, da skal de icke alleeniste intet der af niude, mens bøderne self betale, oc tillades da enhver at være angiffver oc sagen imod de skyldige at udføre,

30. Som vi oc udi de greffverne af os allernaadigst meddeelte privilegier allernaadigst haffver bevilget, at med deris ljgs begiengelse sambt monumenter at oprette saaledis maa forholdes, som dennem selff lyster, saa skal det oc der ved forbliffve. Ey heller skal det være railitaire personer formeent, af hvad condition de oc ere, som til lands eller vands hafver ladet deris tapperhed see i voris tieneste, for deris egne personer med de sædvaanlige ceremonier til jorden at bestædes. Skulle ellers nogle, som icke der til særdeelis ere previlegerede, allerunderdanigst kunde erholde voris allernaadigste tilladelse deris døde paa selfbehagelig maade oc med større bekostning at begrafve, da skal samme allernaadigste bevilling først skrifves paa stemplet papjr til 50 rixdlr. arcket, oc dog derforuden betales til hospitalerne som her i er meldet, for hver post som er imod forordningen, oc skal de, førend denne voris allernaadigste bevilling af caucelliet udfærdiges, der først bevislig giøre, at de bemelte udgifter til hospitalerne hafver rictig betalt, eftersom vi ingenlunde vil, at de fattige noget skal betages af hvis vi dennera her udi allernaadigst hafver bevilget. Biudendis her med oc befalendis voris grefvef oc frjherrer, item stigtsbefalingsmænd, ambtniaénd, superintendenter, landsdommere, præsidenter, borgemestere oc raad, fogder oc alle andre, som denne voris allernaadigste forordning under vort cancellie seigel tilskicket vorder, at de dend paa behørige stæder til alles efterretning strax lader læse oc forkynde.

Gifvet paa vor slot Kiøbenhafn den 7 novembris anno 1682.
Under vort zignet Christian.


≡ Kilde:
– Københavns Diplomatarium. 1886