Forlystelser

 

Forlystelser med selvstændige artikler

BiograferKasino-TeatretVarna RestaurantAarhus Teater Kronprindsens Klub
Vennelyst forlystelseshave Zoologisk HaveRundskuet  Aarhus FestugeHarmoniorkestret Tonica
Aarhus Tappenstregs historieFriheden forlystelsesparkTagskægget Jazzhus


Udvalgte forlystelser

Her er en kort omtale af udvalgte forlystelser i Århus. Flere af dem eksisterer ikke mere. Ikke alle oplysningerne er ført op til dato.

Restaurant Nordlys

restaurant Nordlys

På hjørnet af Nørregade og Nørreport lå engang det yndede forlystelsessted Nørrelyst med udsigt til Vennelystparken. I 1941 blev det overtaget af Viggo Snoghøj, der ombyggede stedet og etablerede Restaurant Nordlys. Snoghøj var født i Herning, men blev uddannet tjener på Restaurant Nimb og Wivex i København. Han blev senere inspektør på Hotel Cassanova i Svendborg og på Hotel Bristol i Wien. Senere forpagtede han Hotel Viby ved Århus og købte Badehotel Mols. Restaurant Nordlys kunne have op til 150 gæster, og havde i midten af 1940’erne 24 ansatte med en årsomsætning på 700.000 kr. Til frokosterne var der musik til levende orkester.

Hotel Skandinavien

Hotel Skandinavien. Foto ca. 1903

Hotel Skandinavien blev grundlagt i februar 1845 af italieneren Antonio St. Pietro på Sct. Clemens Torv. Han havde ved „kongl. allernaadigst Privilegium“ fået tilladelse til at drive et gæstgiveri i den ombyggede gård på Kjødtorvet i Århus. Hotellet blev med årene et af byens førende. I 1930 blev hotellet købt af N.P. Ejlertsen, der var udlært mejerist fra Thy. Efter nogle år kom han til Århus, hvor han startede Koncerthallen. Herefter havde han Hinnerup Kro og efter dette Hotel du Nord i Løgstør, indtil han i 1930 overtog Hotel Skandinavien.

Restaurant Guldhornet

Restaurant Guldhornet på Banegårdspladsen blev oprindelig startet i april 1931 i Kannikegade under navnet Kannike-Vinstue. Først i oktober 1936 flyttede det til Banegårdspladsen, og fik da navnet Guldhornet. I mange år var her en særlige stue, Emiel Hansens stue, der var dekoreret med malerier af kunstmaleren Emiel Hansen. Guldhornet var i flere år ejet af frøknerne Merry Gaardsted og Lille Sørensen.

Friheden

Friheden var oprindeligt navnet på hele den nordlige del af Marselisborg-skovene. Når folk kom herud om søndagen, kunne man købe kaffe og kage hos skovfogeden. I 1904 blev der af Hans Rising (søn til tidligere restauratør Rising på Frederikshøj Kro) opført en pavillon, som blev drevet af byens restauratører. Dette etablissement overtog nu navnet ”Friheden”. I 1956 havde man den første sommerrevy, i 1957 kom de første forlystelser med boder og tivoli. Fra 1958 var det egentlige tivoliselskab ‘Friheden’ etableret, med blandt andet rutschebane – men på premiereaftenen 2. maj 1958 blev der mere blus på fyrværkeriet, end godt var. En raket faldt ned i det stråtækte ‘Humlehavehus‘, der brændte ned til grunden for øjnene af mig og alle de øvrige tilskuere. Trods dette uheld, var det første år som forlystelsespark en succes med 400.000 betalende gæster.

Leonards Konditori

Leonards Konditori blev grundlagt af konditor Edvard Leonard, der var uddannet hos konditor E. Holle i Århus. Konditoriet startede i Kannikegade i 1908. I 1910 flyttede det til Sct. Clemens Bro 11, hvor det erstattede Richards Konditori. Leonards Konditori blev i 1929 udvidet med ‘Bropalæ’ på Clemensbro. I 1940’erne beskæftigede konditoriet 25 personer.

Marie Christensens Konditori

Det kendte konditori på hjørnet af Kannikegade og Bispetorvet blev åbnet i 1922. Frøken Marie Christensen startede oprindeligt et hjemmebageri i Munkegade 5, Århus den 16. oktober 1900. Dette blev med årene populært, især hendes ‘Søsterkage’, så hun købte ejendommen i midtbyen og startede sit konditori. I midten af 1940’erne beskæftigede hun 60 personer. På sine rejser til bl.a. England, Frankrig og Schweiz fik hun flere ideer til sit konditori.
Else Marie Christensen var født i Ikast i 1869 og døde i 1945 i Århus. Begravelsen foregik fra byens domkirke og blev et tilløbsstykke. Konditoriet blev testamenteret til frøken Jenny Hansen, der havde været knyttet til konditoriet siden 1920. Herudover betænkte Marie Christensen ved sin død hvert medlem af personalet samt en lang række velgørende institutioner. Jenny Hansen videreførte konditoriet til 1963, hvorefter det blev bortforpagtet. Det lukkede i starten af 1970’erne, lokalerne blev senere brugt til bl.a. kantine for Aarhus Stiftstidende.

Raadhuus-Kafeen

Restauranten på hjørnet af Sønder Allé og Hans Hartvig Seedorffs Stræde startede i 1924 af Jens Jørgensen. Han havde oprindeligt en lille vinhandel i Borgporten, som han flyttede til hjørnet af Asylvej (nu Hans Hartvig Seedorffs Stræde) og Sønder Allé. I forbindelse med byggeriet af rådhuset i Park Allé, omdøbtes stedet fra ‘Park Allens Vinstue‘ til ‘Raadhuus-Kafeen’.

Konditori Seest

Konditori Seest åbnede i oktober 1929 af den 28-årige sønderjyde H. Seest. Konditoriet og bageriet startede først i Ryesgade, men flyttede i 1933 til den nyopførte ejendom på Banegårdspladsen.

Sjette Frederiks Kro

Sjette Frederiks Kro ved badeanstalten den Permanente i Riis Skov blev oprindelig opført i 1767 som en jagthytte. Det var skibskaptajn Per Knudsen Møller der i 1825 fik stedet for at opføre et sommerforlystelsessted. I 1826 kunne det indvies som traktørsted under navnet Salonen med Lorenzo Marzetto som vært. Ved en restaurering i 1938 fik det navnet Sjette Frederiks Kro. Overleveringen fortæller, at det var kong Frederik 6., der skulle have ejet den oprindelig jagthytte, hvilket imidlertid ikke har noget på sig. Tilmed fejrede man under stor festivitas Salonens 100 års fødselsdag i 1904, skønt den da kun havde eksisteret i 78 år. I mange år var det et yndet sted med musik og solistoptræden. I 1875 overtog Århus Kommune Salonen og ejer det fortsat, mens stedet forpagtes ud.

Restaurant Wienerhallen

Restaurant Wiener-Hallen i Mindegade 6 blev etableret i 1922 af restauratør Søren Anton Rasmussen. Han havde i flere år opholdt sig i Paris, og startede nu dette sted med dans. Torntofts orkester spillede, og i flere år var det med solister som den norske kabaretsanger Wilh. Severin og den danske kabaretsanger Ejnar Nathansen, endvidere sangerinden Kay Whitt. Med årene blev det et sted med et til tider hårdt miljø. Restauranten blev erklæret konkurs i 1980, men kom i gang igen. I maj 1981 nedskydes fire personer, hvoraf de to blev dræbt. Wiener-Hallen lukkede i 1991.

Søren Bruun

Bodegaen Søren Bruun på hjørnet af Skt. Pauls Kirkeplads og Skt. Pauls Gade, åbnede den 1. juni 1972.

Tagskægget Jazzhus

Jazzhus Tagskægget startede i en lejlighed i Paradisgade 7 den 28. oktober 1967. Det blev startet af Lars Broch, Niels Kragelund, Jens Helm Petersen samt Peter Max Hansen. Stedet blev en mangeårig succes for det århusianske jazzmiljø, med optræden af blandt andre Bill Evans, Phil Woods, Ben Webster, Ellington og Sonny Terry. I 1972 flytter de til lokaler i Hotel Royal på Store Torv. Men kun i nogle måneder, hvorefter jazzhuset flyttede til Klostergade 34. Det lukkede i maj 1980.

Jazzbar Bent J

Jazzbar Bent J blev i 1973 åbnet af jazzentusiasten Bent Jørgen Jensen (1931-2009) i Nørre Allé 66. Jazzbaren havde et stort stampublikum. Her optrådte såvel lokale jazznavne som nogle af de største internationale navne. Nogle af de store navne spillede for nedsat hyre, fordi de kunne lide stemningen i den lille bar på 57 kvm, som mindede dem om jazzklubber i New York. Jazzbaren lukkede 1. april 2008. Den er nu genopstået i Den Gamle By i Århus.

Højskolehotellet

Højskolehotellet i Banegårdsgade 6 blev startet i 1906 af H. Wilson. Det fik senere navnene Hotel Astoria og  Eriksens Hotel.

Pinds Café

I Skolegade 11 i Århus har der i mange år ligget en café. Det startede i 1848 som et konditori ved Hans Ditlev Weinschenk der også havde salg af likør og rhinskvin. Efter ham blev det til restaurant med forskellige ejere. I 1936 overtog den markante Elna Lauersen Pind beværtningen og gav den navnet Pinds Café. Elna Pind, der var født 1902 i Jegtrup ved Tranbjerg, drev cafeen frem til 1981 hvor hun måtte opgive på grund af sygdom. Hun døde i 1984 på et plejehjem i Århus. Cafeen er siden blevet videreført af nye ejere og forpagtere. I 1995 udkom bogen om caféen: ”Kig ind! Elna Pind”.