Aarhus Tappenstreg

 

Den århusianske nationalmelodi ‘Aarhus Tappenstreg’ er komponeret af musikdirektør Carl Christian Møller – siger myten.

Aarhus Tappenstreg. Nodeforside 1874

Melodien til marchen Aarhus Tappenstreg tilskrives musikdirigenten og komponisten Carl Christian Møller  (1823-1893). C.C. Møller startede i et militært musikkorps. Han var musikdirektør ved Folketeatret i København i en årrække,  og blev medlem af H.C. Lumbyes orkester. Var fra 1875 til sin død dirigent ved Tivolis Harmoniorkester. Han var produktiv, skrev omkring 300 danse og marcher, musik til vaudeviller og musik til Bournonvilles ballet.

C.C. Møller får æren

Faktisk har C.C. Møller ikke komponeret ‘Aarhus Tappenstreg’, men kun lavet coda-delen, det vil sige den sidste del af musikstykket.

Melodien var oprindelig to selvstændige marchmelodier kendt i Danmark fra 1827. I syngestykket ‘Syv Militaire Piger’, der var oversat af J.L. Heiberg (efter den tyske tekst ‘Sieben Mädchen in Uniform’) , forekommer begge marchmelodier. Den første del af stykket kaldte Heiberg ‘Den gamle preussiske Tappenstreg’, mens den anden del var ‘Wiener Alexander Marsch’, som man mente var skrevet af Beethoven, men formentlig er komponeret omkring 1812 af violinisten Louis Luc Loiseau de Persuis (1769-1819).

Hvorfor C.C. Møller får æren for at have komponeret ‘Aarhus Tappenstreg’, forklarer musikforsker Knud Lindhard således:

”Sagen er sikkert den: C.C. Møller var Teaterdirektør ved et Teaterselskab der opførte ‘Syv Militære Piger’ paa Aarhus Teater. Stykket gjorde umaadelig lykke, og ved Fremkaldelserne ved Tæppes Fald har han maaske, som den fikse Musiker han var, spillet begge Melodier i Samling til Folk at gaa Hjem paa, og da de passer saa godt sammen, har han senere skrevet dem op, sat nogle Takter Coda til og saa som en Opmærksomhed til Publikum kaldt den hele for Aarhus Tappenstreg.”

Dette har fundet sted omkring 1872.

Ordet tappenstreg

En tappenstreg var et militært signal, som om aftenen kaldte soldater til kvarteret, hvor de skulle begive sig til ro. Ordet kommer fra tysk  ‘zapfenstreich‘, der betyder ‘tap’ (zapfen), og ‘slag’ (streich). Det blev oprindeligt anvendt som et militært signal, der befalede marketenderne at standse udskænkningen – de skulle ”slå tappen i tønden”.

Tappenstregens tekst

Melodien blev meget populær. Der er gennem årene skrevet flere tekster til melodien ‘Aarhus Tappenstreg’. Herunder er nogle eksempler.

♫ Hør melodien Aarhus Tappenstreg (MP3)

Aarhus-visen

Noder til Skillingsvisen fra 1875

I 1903 udsendte Chr. Grauert, der boede i Nørregade 35, Århus en vise, som han kaldte ‘Revuesang eller Aarhus Tappenstreg’. Her lød første vers sådan:

Om Aarhus, om den stolte By,
hvoraf der viden om gaar Ry,
i disse Vers jeg billigvis
vil synge til din Pris.
Fortælle om, hvad dér jeg saa,
om Alt, selv demimonder smaa,
som man ser flot, paa Strøget gaa,
og for hvis blik vi ej kan staa.
:|: Om Alt jeg synge vil. :|:

Skillingsvise

I 1875 skrev københavneren og skillingevise-forfatteren Peter Julius Strandberg (1834-1903) en skillingvise til melodien:

Aarhus Tappenstreg .
Eller hvorledes Jette Hansen kom i Skoven, hvor hun traf sin Aarhus Kjæreste, og dansede med ham, saa de bleve gifte kort efter.
Til Melodi af den bekjendte og nu saa yndede Polka som ethvert fornuftigt Menneske kan baade paa sine Fingre og sine Ben.
1. Jeg var i Aarhus by i fjor,
der er det, at min Jensen bor;
vi ved jo nok, at der gaar Ry
af dem i Aarhus By.
Men Jensens lige findes ej,
hver gang han blot kom paa min Vej,
og hver gang han betragted’ mig,
saa slog mit Hjerte Tappenstreg.
:|: Ja, Aarhus Tappenstreg. :|:
Trom, trommelom osv.

2. Jeg kom i Skoven ud i Aar.
Der danses med udslaget Haar,
og Hornmusikken klang saa skjønt.
Ja, det var rigt’nok kjønt.
Til sidst paa maaneklare Vej,
jeg ser min Jensen – er det dig?
O, søde Jensen, kom til mig,
mit Hjerte det slaar Tappenstreg.
:|: Ja, Aarhus Tappenstreg. :|:
Trom, trommelom osv.

3. For min Skyld var han kommet her,
han søgte mig, min Hjertenskjær;
vi dansed’ under grønne Træ’r
og favnedes saa nær.
Og da saa Foden mægted ej
at træde mer i Dansens Leg,
vi ville hvile os, men nej,
mit Hjerte det slog Tappenstreg.
:|: Ja, Aarhus Tappenstreg. :|:
Trom, trommelom osv.
4. Og ham, der spillede for, han saa
paa os og smilede – haa haa –
Ja, nu skal I en Polka faa,
saa Fødderne kan gaa.
O, Jensen, hør, jeg hviler ej,
de spiller Aarhus Tappenstreg,
og straks tog Fødderne paa vej,
og Hjerterne slog Tappenstreg.
:|: Ja, Aarhus Tappenstreg. :|:
Trom, trommelom osv.

5. Den Aftenstund jeg glemmer ej.
Nu er jeg gift med Jensen, jeg,
men stadigvæk jeg glæder mig
ved Aarhus Tappenstreg.
Og bli’r min Jensen tvær, hu hej,
og brummer han og ta’r paa Vej,
saa bli’r han mild, saa snart som jeg
blot nynner vores Tappenstreg.
:|: Ja, Aarhus Tappenstreg. :|:
Trom, trommelom osv.

Jyllands Pris

Kgl. kapelmester Johan Hye-Knudsen (1896-1975) har over melodien skrevet en pris til Jylland, arrangeret af Svend Saaby – årstallet er ukendt:

Til Jyllands pris vi synge vil,
til Jyllands pris vi synge vil
og for den jydske pigelil,
den jydske pigelil.
Hvem smiler vel så sødt som hun,
hvem danser vel så blødt som hun,
hvem spinder dig et tryllespind
af havets brus og vestenvind,
:|: det gør den lille jydekvind :|:
tra la lalalala la, tra la lalala osv.


≡ Kilde bl.a.
– Bernh. Jensen: Livet i Århus i gamle viser
Per Sørensen: dansedatabase.dk