Aarhus Teater

 

Aarhus Teater blev indviet i 1900, og kostede knap 700.000 kroner. Men det er ikke byens første teater.

Scenen i det gamle Theater i Kannikegade. Foto 1900

Den tidligst kendte skuespilopførelse i Danmark fandt sted i Århus i 1501. Det var en såkaldt skolekomedie på Aarhus Skole, der blev overværet af Kong Hans’ kansler.

Ellers var det forskellige omrejsende teatertrupper fra København og udlandet der gæstede byen i forskellige lokaliteter.

Interessen for teaterkunst i Århus voksede dog gennem årene. Der dukkede forskellige selskaber op, som skulle dække borgerskabets teaterlidenskab. I 1770’erne blev forskellige private selskaber sammensluttet til Det forenede dramatiske Selskab, der gennem flere år blev byens absolut toneangivende.

I Selskabet afholdt man hver anden søndag teaterforestillingerne, dels i Rådhussalen, og fra 1803 i Løveapotekets ejendom på Store Torv, hvor apoteker Reddelien indrettede en teater- og balsal, der kunne rumme 200 tilskuere.

Aarhus Theater – Svedekassen

Det forenede dramatiske Selskab blev i 1814 slået sammen med Kronprindsens Klub under navnet Polyhymnia, og flyttede ind i den nye klubbygning i Kannikegade, hvor man den 17. januar 1816 indviede byens første rigtige teater – Aarhus Theater – med plads til 500 publikummer.

Polyhymnia solgte teaterbygningen i 1852 til direktør J.P. Miller. Teatret blev ombygget og udvidet i 1853 og 1890, og fik plads til 700 personer.

Med årene blev teatret, der gik under navnet ‘Svedekassen’, forsømt, og der var megen kritik over forholdene. I 1900 følte den daværende direktør Sophus Brinck sig nødsaget til at sælge den gamle teaterbygning i Kannikegade til Postvæsenet – seks måneder før indvielsen af det nye teater. Bygningen blev nedrevet i 1903.

Aarhus ny Theater – det nuværende

”  Aarhusianerne er intet litterært Folkefærd; den største Del er jevne Smaafolk, hvor økonomiske Forhold er stærkt begrænset, og hvis kunstneriske Interesse ikke er udviklet. De søger Folkeforestillinger og lignende, men Teatrets kunstneriske og litterære Stræben ligger langt over deres Horisont.
De Borgere, der har Pengene, er for en stor del Mænd, der har slidt sig frem i Livet, og deres Tid forbyder dem at dyrke Kunst, og der findes faktisk et saa ringe Antal virkelig kunstinteresserede og litterært dannede Publikum, at Teatret ikke kan bygge sin Eksistens paa denne.
De Mænd, der arbejdede for at skaffe Aarhus et fast Teater, var derfor ogsaa Mænd med et videre og større Syn, end det vanlig findes selv blandt Pengematadorer i en By som Aarhus.”
— Således skrev redaktør Andr. K. Jensen i bogen ‘Danske Byer og deres Mænd’ fra 1915.

Aarhus (ny) Theater på Bispetorvet. Foto 1904

I slutningen af 1870’erne begyndte man at snakke om at få bygget et nyt teater i Århus til erstatning for det gamle. I 1885 dukkede planer op om at bygge et teater ved det dengang nye Bispetorv. Men planerne løb ud i sandet.

I 1895 kom der nye planer. En kreds af interesserede borgere dannede en komité, med sparekassedirektør Koppel som formand, der skulle arbejde for et nyt teater. I 1897 blev ”Akts. Aarhus Ny Theater” dannet og 700 af byens borgere købte aktier til de knap 700.000 kroner opførelsen kostede, bl. a. med støtte fra Hans Broge og Otto Mønsted.

Der var forskellige planer om, hvor det skulle ligge, men den endelige placering blev på Bispetorvet. Byrådet stillede grunden til rådighed, på den betingelse, at der kun blev spillet teater, opera eller ballet. Man ville have et teater som Det kongelige Teater i København med samme repertoirer – ikke noget med varieté-forestillinger eller lignende.

Man glemte skuespilgarderoben

Holberg-frisen på
frontispicen (gavlen) på Aarhus Theater

Den 12. august 1898 nedlagde man grundstenen til ”Den jyske Nationalscene”, Aarhus Theater. Danmarks første provinsteater. Der var rejsegilde 14. februar 1899 og få måneder efter fik man teaterbevillingen.

Bygningen er opført efter tegning af bygningsinspektør, professor Hack Kampmann. Billedhuggeren K. Hansen-Rejstrup har stået for den indre udsmykning. På bygningens frontispice er Holberg-frisen i keramik lavet efter tegning af Hans Tegner. Så godt som alt håndværksarbejdet er udført af byens egne håndværkere.

Arkitekten havde dog glemt at lave skuespilgarderobe til det faste personale på 29. Så man måtte i hast købe naboejendommen i Kannikegade, der blev indrettet til garderobe og kontorer, forbundet med den nye bygning ved en hængebro. Den blev senere sammenbygget med hovedbygningen.

Byens 50.000 indbyggere havde fået et teater med 1013 pladser – i dag er der plads til 700 publikummer.

Indvielsen 15. september 1900

Aarhus Theaters
åbningsforestilling 1900

Aarhus Theater blev indviet den 15. september 1900 med en festforestilling. Den blev indledt med Gades ‘Ossian-ouverture’ efterfulgte af Holbergs ‘Erasmus Montanus’. Herefter spilledes Griegs ‘Holberg-suite’, hvorpå August Ennas eventyr-opera ‘Prinsessen paa Ærten’ blev uropført.

Teatrets første direktør var Benjamin Pedersen, der kom fra Dagmarteatret i København. Forfatteren Herman Bang havde været på tale, men ham turde man ikke tage på grund af hans livsførelse og økonomi.

Den første sæson blev der opført ikke mindre end 30 forskellige stykker. Der blev budt på klassisk repertoire af bl.a. Oehlenschläger, men det faldt ikke rigtig i publikums smag, så man måtte skifte program ca. hver tiende dag. Jeppe Aakjærs ‘Livet paa Hegngaard’, der havde urpremiere på Aarhus Theater, var derimod mere populær med hele 27 opførelser.

Da Benjamin Pedersen døde i 1908, efterfulgtes han af Jacob Jacobsen, der ændrede repertoiret til folkekomedier og nyere operetter, til publikums begejstring. Operetten ‘Madam Sherry’ havde således 40 opførelser, ‘Den glade Enke’ blev opført 28 gange, mens ‘Dollarprinsessen’ spillede 50 gange.

Jacob Jacobsen blev efterfulgt af Aage Garde fra 1913-1923. Herefter kom Erik Henning-Jensen der, med 31 år som direktør fra 1923-1954, er den, der til dato har været teaterchef længst.

Under 2. Verdenskrig var Teatret udsat for schalburgtage, hvor forhal, billetkontor og foyer blev ødelagt. Ødelæggelserne blev genopført efter krigen.