Frederikshøj kro

 

Frederikshøj Kro på Oddervej – der dengang hed Hads Herreds Vej – i Århus har været et yndet udflugtsmål, når århusianerne skulle på skovtur. Men egentlig kro har det aldrig været, da der ikke har været overnatningsmuligheder på stedet

Frederikshøj kro. Restauratør Rasmus Christensen med døtre og personale. Foto 1896

Siden 1700-tallet har Frederikshøj været anerkendt traktørsted i skovene, hvor man kunne få vand på maskine, til medbragt mad og drikkevarer, som man nød i det fri.

I gamle dage var det ofte skik, at bønderne samledes ved Frederikshøj Kro for at få en pibe tobak (et område bag kroen blev ligefrem kaldt Tobaksleddet), inden de skulle videre ad Hads Herreds vej (Oddervej) eller Holmevej. Så kunne de få følgeskab med hinanden på deres videre rejse ad de mørke veje mod syd til Skidenpyt (som Højbjerg hed dengang). Området var kendt for at huse onde mennesker, som ville berøve folk.

I 1846 kunne man med vognmand P. Herschind Lund køre med hestevogn om søndagen fra Frederiksporten til Frederikshøj. Det blev senere udvidet til også at ske tre gange dagligt på søn- og helligdage i sommermånederne. Det kostede 25 øre pr. person. Ville man have sin egen vogn kostede det 4 kroner tur/retur med et halv times ophold til en kop kaffe eller øl.

Under en troppesamling i 1824 gav prins Frederik Ferdinand dansant i skoven ved Frederikshøj, som blev overværet af en mængde mennesker.

Hads Herredsvejen (senere Oddervej) ved kroen. Foto ca 1865

Frederikshøj blev om sommeren et af flere familieudflugtssteder i Marselisborg-skovene, sammen med Varna, Thors Mølle, Silistria og Ørnereden. I 1930’erne kunne man på Frederikshøj købe ‘familie-smørrebrød’ med pålæg til 20 øre stykket, det dyrere kostede 50 øre. Guttermands Smørrebrød kunne fås til 50 øre stykket, frokostretter til 1 krone, og dagens specialitet, der kostede 1,25 kr., bestod af en halv sild med smør og kartofler samt svinekotelet med rødkål.

Hads Herreds Vejen til Frederikshøj var ikke den bedste. Der blev klaget over de støvtåger der opstod, når hestevognene kørte på vejene. Til stor gene for damernes påklædning. Først i 1939 var vejforholdene bragt endeligt i orden, og Hads Herreds Vejen blev omdøbt til Oddervej.

Frederikshøjs ejerhistorie

I begyndelsen af 1800-tallet blev der på stedet bygget bolig til skovbetjent Niels Bech. Han fik lov at supplere sin beskedne løn ved at udskænke kaffe og te. I hans tid var stedet også kendt som Snurom Kro.

Det var almindeligt at de forskellige skovfogeder rundt om i Marselisborg-skovene fik sig en ekstra indtægt ved udskænkning i deres huse. Men det var kun forpagterne på Frederikshøj, der havde lov til det, hvilket godsejer på Marselisborg, H.P. Ingerslev fastslår i en bekendtgørelse i 1890: ”beværtningen maa alene finde Sted i Kroen Frederikshøj”.

Da Niels Bech døde i 1816, blev huset udlejet til husmand Christen Nielsen Mundelstrup og hustruen Jensine Jensdatter. Nu var det ikke mere som skovbetjentbolig, men som forfriskningssted til Århus indbyggere, når de tog ud til Marselisborg-skovene for at fornøje sig. Til lejen hørte 1½ tdr. land have.

Gennem de næste mange år kom de skiftende forpagtere til Frederikshøj i kraft af, at de giftede sig med døtre til værtsparrene.

Christen Nielsen døde i 1827, og Jensine giftede sig så med Niels Toftnæs, der blev ny krovært. Den blev nu kendt som ‘Toftnæs Have‘. Da Niels døde i 1840, kørte datteren Anne Kirstine kroen videre.

Hun blev i 1844 atter gift, nu med Hans Peter Danielsen, som blev ny forpagter. Under hans ledelse fik den navnet ‘Danielsens Have‘. Stedet blev udvidet med staldbygning og keglebane, og han sørgede for at man kunne komme dertil i drosche. Danielsen drev også et betydeligt rugbrødsbageri på stedet.

Der blev averteret med musik i haven om søndagen i sommerperioden. Samt på onsdage aftener. Fra 1846 spillede regimentsmusikken om søndagen.

Frederikshøj udvides og bliver Tracteursted

Restauratør Rasmus Christensen. Foto 1920

Det gamle stuehus blev efterhånden for lille, og blev i 1871 erstattet af et større. Danielsen gik nu på aftægt, ny forpagter blev skibsfører Chr. Rising, der var blevet gift med Danielsens 19-årige datter Anne Marie.

Under Rising fik den navnet ‘Tracteurstedet Frederikshøj‘.

Efter et par år stak Rising atter til søs. Driften blev overdraget til konen. Rising døde i 1874 på sejlads til USA. Enken Anne Marie giftede sig nu med den 27-årige Rasmus Christensen, som overtog kroens styre i 1876, hvilket han klarede i over 50 år.

Da Rasmus var kommet godt op i årene, overtog en af hans sønner, Adolf Christensen, kroen. Han døde i 1938. Året efter dør faderen Rasmus Christensen, 90 år gammel. Herefter overtager Adolfs enke Anne Marie Christensen selv Frederikshøj.

I 1949 overgår Frederikshøj til overtjener Anders Nielsen. Det blev enden på familiedynastiet på Frederikshøj Kro.

Tyskernes kommandocentral

I 1944 beslaglagde tyskerne et stort område i Marselisborg-skovene fra dyrehaven ved Thor Mølle over til Oddervej. Ved Frederikshøj Kro blev der bygget underjordiske anlæg – Gibraltarfæstningen – der gik 10 meter under jorden med to meter tykke cementblokke som gulv og loft og med eget vandværk og elværk, soveværelse med toilet og bad, kontorer m.v. Her skulle være centralkommando for Jylland. Endvidere blev der bygget trævilla, hvor en general skulle bo – han kom dog aldrig. På den anden side af Oddervej blev bygget en radiostation.

Læs mere om Restaurant Varna
Læs mere om mord og røverier i Marselisborg-skovene.