Restaurant Varna

 

Varna var oprindeligt en af Marselisborg-skovenes møller. Den blev senere en af Århus’ populær og mondæne restauranter med musik og cabaret med kendte kunstnere.

Varna pavillonen. Foto 1909

 

Varna mølle. Maleri 1870’erne

I skovene ved Varnabækken (tidligere Skambækken) lå oprindeligt flere møller, Pouls Mølle, Thors Mølle, Ny Mølle og Varna Mølle. Varna Mølle menes bygget af Anders Possin i 1592. Den var først mølle til garvning af skind senere til valkning af klæde.

I 1829 fik den sit navn Varna, idet ejeren, Frederik Stellfeld havde en annonce i avisen, hvor han annoncerede med at ”modtage klæder til stampning i Varna Mølle i Marselisborg Skov ved Stranden”. Navnet var opstået af, at Marselisborgs daværende ejer C.A. Gersdorff (hvorunder skovene hørte) som russisk soldat havde været på togter i Bulgarien, hvor Varna var navnet på en fæstning ved Sortehavskysten.

I 1833 overtog Marcus Bech lejemålet på Varna Mølle, sammen med de andre møller ved Varnabækken, Ny Mølle og Thors Mølle. Hans brugte nu Varna mølle til at lave kradsuld. I 1877 flyttede han sin virksomhed til Borgporten i Århus.

Herefter begyndte Varna Mølle at forfalde, og i 1890 var de sidste rester af møllen væk. Kun møllens gamle haveplads var tilbage.

Udskænkningssted og turistmål

Som udskænkningssted var Varna oprindeligt et træskur til salg af drikkevarer samt frugt og sukkervarer som enkemadam Andersen hver dag bragte fra sit hjem i St. Blichers Gade i Århus. Hun måtte nemlig ikke have fast bod på stedet.

Allerede i midten af 1850’erne var man begyndt at sejle med turister fra Århus til Marselisborgskovene.

I 1896 begyndte bådene at lægge an ved Varna. Dampbådene ‘Turisten’ og ‘Marselis’ sejlede fra Toldboden til Varna, Ørnereden og Moesgård. Det blev en stor succes, med 13 dobbeltture på søndage og 10 på hverdage. Succesen var så stor, at der eksempelvis i pinsedagene 1913 blev befordret hen ved 12.000 passagerer.

Varna pavillonen

Varnas restaurant. Postkort 1932

I starten af 1900-tallet havde der været planer om at bygge en restauration med værelser, men disse blev ikke til noget. Den endelige beslutning om at bygge en pavillon ved Varna blev truffet i Århus byråd 16. januar 1908. Arkitekt E.C. Aachen stod for dette.

Der var i starten delte meninger om Varnas byggestil, der ”nærmest var en mellemting mellem en kinesisk Pagode og Dansk Dampskibspakhusstil”, og Aarhuus Stiftstidende skrev om byggeriet ”Kirkegaard eller Sindssygeanstalt i Marselisborg Skovene”. Dette omdømme blev senere ændret positivt, da først byggeriet var færdigt.

Indvielsen af Varna fandt sted i juni 1909, lige tids nok til Landsudstillingens åbning. Den nye vært var S.P. Nielsen, der tidligere havde haft blandt andet Kasino i Rosenkrantzsgade og Kronprinsen i Banegårdsgade i Århus. Ved åbningen trakterede han med en menu bestående af skildpaddesuppe, hummer, lammeryg, unge ænder og is med jordbær. Der blev musiceret af Geislers orkester.

Varna lagde vægt på at være mondæn, men kom i stærk konkurrence med Frihedens mere folkelige forlystelser. Så på Varnas terrasse opstod også et folkeliv, hvor folk kunne få kaffe. Her blev arrangeret koncerter med et 20 mands orkester, også operasangere optrådte. Senere kom lystige italienske orkestre under ledelse af Signor Feratti som spilede til sent på aftenen. Folk kunne så tage den sidste turistbåd hjem kl. 23:30.

Musik, fest og kongelige besøg

Varna indgangsparti . Foto 1952

S.P. Nielsens efterfølger var fra 1919 den tidligere tjener på Hotel Royal Kragh-Hansen. Han arrangerede soiréer med kendte kunstnere. Der var kammermusik og bal, til tonerne af Kaj Julians orkester. Senere kom den populære Teddy Pedersen til at dirigere musikken på terrassen. Der var fester ved Sankt Hans. Der blev arrangeret ildregattaer med op mod 20.000 mennesker. Tyroler-musik og russiske balalajka-orkestre kom også på programmet. I 1930’erne var der dansematineer, dansekonkurrencer og danseopvisning i den moderne Lambeth-walk.

Mange kendte navne optrådte gennem årene på Varna, bl.a. Poul Reumert, Peter Cornelius, kammersanger Emil Holm, Johs. Fønns, Ellen og Chr. Gottschalch samt Raquel Rastenni.

Spise kunne man også. I 1920’erne – da havde man siden 1915 haft indlagt elektrisk lys – bød man fx på en 5-retters menu med suppe l’espagnole, laks i mayonnaise, kylling, frossen fløde med friske ananas. Desformedelst 5 kroner.

Stedet var så populært, at også kong Christian X og dronning Alexandrine kom fra Marselisborg slot, og kongen ville gerne have dansk bøf og pandekager.

Nye tider, nye ejere – badebro og dyrepark

Varna med Verner Panton indretning. Foto 1971

I 1942 trak Kragh-Hansen sig tilbage fra Varna for at overtage Park-Hotellet i Århus. Nu overtog Håndværkerforeningen stedet, med Marinus Nielsen som restauratør. I 1948 overgik forpagtningen til A/S Fotorama. I 1964 blev det udlejet til Helge Hansen.

I 1970 blev blev bygningen solgt til Odd Fellow Ordenen for 850.000 kroner. Det traditionelle interiør blev udskiftet med verdenskendte Verner Pantons farverige og outrerede plastikdesignede møbler og lamper. Denne attraktion havde dog ikke lang levetid, for i 1976 blev vendte palæet tilbage til sit mere klassiske look.

I tilknytning til Varna, var der i perioden 1913-1950 en badeanstalt nede ved strandkanten. Og i en kort periode har der været etableret en slags dyrepark bag restaurationen med rensdyr.

Varna drives fortsat som restaurant under navnet  Varna Palæet.

 

Læs mere
Sporvognstyrer og Varna-koncerter
Frederikshøj Kro