Rundskuet

 

Rundskuet i Århus blev startet i 1912 med det formål, at pressens medarbejdere skulle vise rundt til byens seværdigheder, institutioner og virksomheder, der ellers ikke var offentligt tilgængelige. Det blev i 1965 efterfulgt af Århus Festuge.

Rundskuet. Aktiviteter i 1930 og 1960

 

Rundskuet 1923

Rundskuet blev egentlig en fortsættelse af – og i en årrække en konkurrent til – Børnehjælpsdagen, der startede allerede i 1904, 8 år efter Olufmarkedet var lukket. Formålet med børnehjælpsdagen var, at samle ind til børnenes velfærd. Arrangementet blev afviklet med hjælp fra over 100 komiteer, som sørgede for husindsamlinger, tombolaer, bortlodninger, optog, telte og boder på torve og havneområdet. Børnehjælpsdagene blev afholdt med jævne mellemrum, ofte hvert andet år, omkring juli måned. Den sidste børnehjælpsdag blev afholdt i 1937.

Rundskuet startede i 1912 af en kreds af lokale journalister. Formålet var, at pressens medarbejdere skulle vise folk rundt til seværdigheder, institutioner og virksomheder som ellers ikke var tilgængelige for publikum.

Over nogle dage i juni, juli eller august gik det så løs.

Rundskuehæfte med billetter og rabatter

Eksempler fra Rundskuehæftet 1951 med konkurrencer og rabatkuponen

Det hele var baseret på salget af et rundskuehæfte, som man kunne købe for et par kroner (30-40 nutidskroner). Heri var forskellige adgangsbilletter og rabatkuponer til byens forretninger. Der var konkurrencer i hæfterne, hvor man fx skulle finde frem til løsningen på et ord, ved at finde de enkelte bogstaver i butikkernes vinduer.

Efterhånden kom der også udlodning af store præmier ind i billedet, som fx en rejse til Skotland, en flyvetur med ballon, et årskort til biografer, en soupér på hotel Royal, eller en kontantpræmie på 10.000 kroner (det var i 1951, og svarer til 140.000 nutidskroner).

De steder, man kunne besøge med rundskuehæftets adgangsbilletter var eksempelvis Århus Teaters kulisser, domkirken, kloakpumpestationen, Falcks Redningskorps, slagtehuset, Statsbiblioteket, brandstationen eller telefoncentralen.

I forbindelse med rundskuedagene var der fest og forlystelser rundt om i byen på torvene, havnepladsen, i Vennelyst indtil 1923 og senere også i Tivoli Friheden. Der var tombolaer, karruseller, ballonopstigning, radiobiler, luftgynger. Der var politihundeopvisning, væddeløb for børn og festfyrværkeri. Et år opsendtes 400 balloner, hvoraf 200 indeholdt fribilletter, som dalede ned til folket.

→ Se også Aarhus Festuge

Frøken Århus opstår

På Rundskuedagene blev der også konkurrencer med publikumsafstemninger om den sødeste dreng og den sødeste pige. I 1938 havde man fået fotograf Kehlet til gratis at fotografere alle børn mellem 1 og 5 år, som blev bragt til ham. Alle billederne blev herefter udstillet i den nyåbnede Aarhus-Hallen.

I 1943 startede Aarhus Journalistforening en konkurrence om ‘Frøken Århus’, der gik ud på at finde frem til den sødeste, typiske Århus-pige – men man pointerede, at dette ikke var nogen skønhedskonkurrence.

For at kunne tilmelde sig, skulle den unge pige have bopæl i Aarhus Kommune og være i alderen 16-25 år. En dommerkomité udvalgte derefter finalisterne. Det var herefter publikum der kunne stemme på, om det var ‘Frk. Jaka’, ‘Opel-pigen’, ‘Topci-pigen’ eller et andet sponsoreret navn, der skulle vinde. Store billeder af de deltagende kandidater blev udstillet i Sallings eller Magasins vinduer.

Kåringen af vinderne skete i flere år fra Hotel Royals balkon,  Rådhusets balkon, og senere ved en folkefest i Tivoli Friheden. I 1971 demonstrerede en gruppe rødstrømper mod arrangementet, og Tivoli Friheden besluttede herefter ikke mere at arrangere kåringen. Men efter nogle år, blev denne beslutning ændret.

Den første der blev kåret var den 17-årige laborant Luth Clemmensen med 6317 ud af 11.057 stemmer. Hun flyttede efter krigen til England og blev gift dér.

Frøken Århus-kandidater 1960

Der var gode præmier til vinderen. I 1953 fik vinderen et gavekort på 500 kroner til køb af bryllupsudstyr, en flyverejse til London betalt af SAS, samt 600 kroner i lommepenge. I 2006 var præmien en rejse for to til Kreta, et gavekort til City Vest på 3000 kr., en modelmappe hos en professionel fotograf og en masse flotte blomster.

Frk. Århus-pigen blev resten af året brugt flittigt i reklamer for alt muligt.

Denne konkurrence overlevede i øvrigt Rundskuedagene, idet den fortsatte frem til 1971. Efter en pause blev frøken Århus-konkurrencen genoptaget i 1988 i et samarbejde mellem Århus Stiftstidende og Tivoli Friheden, og dette år fik den 14-årige Anne-Rikke Christensen titlen – hun boede i øvrigt i Oman, men var i byen på sommerferie.

Fra 2007 blev titlen Frøken Århus erstattet af ‘Århuspigen‘.

Frøken Aarhus 1943 til 2006

1943 Luth Clemmensen
1944 Agathe Jacobsen
1945 Lizzie Sørensen
1946 Enid Christensen
1947 Gerda Betty Nielsen
1948 Viola Thorsen
1949 Lilly Bertelsen
1950 Jonna Eichmüller
1951 Henny Christensen
1952 Ritta Jensen
1953 Inge Andersen
1954 Mona G. Petersen
1955 Henny Bente Nielsen
1956 Karen Vibeke Jensen
1957 Gerda Lyberg
1958 Liselotte Faarup Christensen
1959 Birthe Juul Nielsen
1960 Lis Kristensen
1961 Karin Lyngaa Larsen
1962 Lis Jensen
1963 Vitha Pedersen
1964 Jytte Bruun Dahl
1965 Inge Lise Haugaard
1966 Tove Schou Frederiksen
1967 Kirsten Rubech
1968 Inge Aagaard
1969 Birte Øvlisen
1970 Helle Bøgh Nielsen
1971 Anette Bahnsen
1972-1987: (Ingen frøken Århus titler)
1988 Anne-Rikke Christensen
1989 Britt Kaiser Palmgren
1990 Trine Søby
1991 Karina Sørensen
1992 Pia Kristensen
1993 Anita Hansen
1994 Bettina Jørgensen
1995 Christina Haugaard
1996 Mette Haugaard Christiansen
1997 Anja Saabye
1998 Anja Nielsen
1999 Nille Hald
2000 Kamilla Houborg
2001 Ditte Wainø Carlsen
2002 Eva John Hansen
2003 Janni Brask Sørensen
2004 Maria Louise F. Kristensen
2005 Mai Katrine Lange
2006 Katrine Fæster Vilhelmsen
Fra 2007 blev Frøken Århus-titlen
 erstattet af titlen Århuspigen
2007 Sofie Jama
2008 Emma Katrine Kjærulf
2009 Anette Wasyniuk