Hekse og skarprettere

 

I Århus har man haft både hekse, skarprettere og galger. Skarpretteren kaldtes også Mestermanden, og galgerne havde vi på Galgebakken i Høegh-Guldbergs Gade og på Store Torv.

Tegning af Jean Luyken. 1686

 

Købmand Jens Lauridsen Bierre var i slutningen af 1600-tallet konstitueret byfoged i Århus. Han dør i 1686.

Hans enke, Maren Christensdatter mente imidlertid, at han var blevet slået ihjel, og anklagede Karen Madsdatter for at have gjort dette.

Der blev, ved en hekseproces, anlagt sag mod Karen Madsdatter. Som sædvanlig ved hekseprocesser, tilstod Karen Madsen alt hvad hun beskyldtes for, og angav samtidig 5-6 andre kvinder for at være medskyldige i at have omgjort Jens Lauridsen Bierre. Der var stærk mistanke om, at hun var blevet underkastet tortur.

”Hun smurte sig med Tjære, som hun havde faaet af Fanden, og blev til en Kat ligesom de andre. Saa snakkede og bad de for Jens Lauridsen og gjorde, at han skulle dø knap”, som anklagen lød.

På bytinget blev hun dømt til levende at blive kastet på ilden og brændt.

Enken Maren frafaldt dog sagen, da hun ikke havde råd til at lade den komme for Højesteret.

Kancelliet, der på den tid var blevet betænkelig ved de mange trolddomssager, besluttede i 1687, at Karen Madsdatters liv skulle skånes, mod at hun lod sig underlægge kirkens disciplin og modtage formaninger af gejstligheden.

Denne sag menes at være den sidste hekseproces i såvel Århus som Danmark.

Skarpretteren

På den tid havde man en skarpretter i Århus, som blev kaldt ‘Mestermanden’. Da han stoppede i 1684, benyttede man i en periode skarpretteren i Fredericia.

Jobbet som skarpretter var et af de højtlønnet håndværk i byen, og gav en årlig løn på 12-20 rigsdalere.

I 1706 fik byen atter sin egen skarpretter. Det var Hans Henrich Høcker som fik hvervet i Århus Stift. Hans far, Herman Høcker, havde også før ham været skarpretter og var i 1690 blevet begravet på Frue Kirkegård ved Vor Frue Kirke.

Som skarpretter fik han, foruden sin faste løn, 2 skilling af hvert læs trækul, træsko, fisk og frugt der blev handlet på torvet. Desuden fik han 15 skilling for hvert borgerskab der blev godkendt i byen, samt en flaske øl og to retter mad ved hvert bryllup.

Skarpretterens cv og løn

Hans Henrich Høcker oplyser i sin ansøgning om jobbet i 1705, at han til alles tilfredshed havde henrettet en kvinde på Samsø, der havde myrdet sit eget barn; 2 dragoner hvoraf den ene, der havde dræbt sin kone med en tyrekølle, blev stejlet, den anden blev brændt; på Marselisborg Gods havde henrettet 3 misdædere med sværd, 1 brændt og 1 hestetyv hængt; på Rugaards Gods 2 hængte; ved Skanderborg 2 straffet med riset, den ene mistede sine fingre og brændt i panden; i Randers en tyv brændt både i panden og på ryggen; i Horsens 2 henrettet, den ene rettet med sværd, den anden strøget til kagen; i Viborg 4, 1 rettet med Sværdet og 3 pisket; i Skive 2 tyve pisket og brændt i panden, desuden havde han vist sin dygtighed på mange syndere og misdædere udenlands, i Brandenborg, Polen, Sachsen og i Slesien, og i Viborg på en kvinde, som blev pisket med riset og brændt på ryggen.

En sand mester udi faget. Han fik jobbet.

Skarpretterens priser

I 1735 sendte skarpretter Jörgen Bröchner fra Aalborg en regning til Aarhus Stiftsamt, der lød sådan:

”For dend Execution jeg haver forrettet paa Delinqventen Peder Munk, der efter Höiesterets Domb af 10 Martz sidst forlöben er dömt at have forgjort sin Hals og steiles, saaledes: For Hovedet med Öxe at afhugge 8 Rd. – For at legge Kroppen paa Steile 7 Rdr. – For Hovedet at slaae paa Steilepælen 2 Rdl. – For Spigeret at slaae Hofdet fast med paa Steile Pælen 2 Mk., Efter Begjæring Reiste jeg fra Aalborg Fredagen dend 29 Aprilij, For at gjöre Execution den 3 May siden er bleven opholdt med Exccution til den 9 May, og begjæris fra denne tiid som jeg Reiste fra Huus, for min tæring og forsömmelse og mine Folckes ophold som jeg endnu icke kand komme hjem for dend 12 May, 1 Rixdaler hver Dag som belöber sig disse Dage som ommeldt er 14 Rdr.; Summa 31 Rdr. 2 Mk.”

Galgebakken og gabestokken

Resens Aarhus-kort fra 1675.
En tegnet galge på Store Torv foran rådhuset og Domkirken.

Skulle man hænges, eller på lignende måde straffes, foregik det på den tid to steder i Århus, dels på Galgebakken, der lå i området omkring nuværende Høegh-Guldberg Gade samt på Store Torv.

På Store Torv ved det gamle rådhus fandtes en pæl (kaldet ‘kaget’), hvor forbryderne blev sat i gabestokken,  samt en stor muret galge med plads til flere personer. Forbryderne blev bundet til pælen med håndknuder af jern. Omkring den var 8 tilspidsede egepæle. På pladsen var også træhest. I rådhuset, som lå lige ved, var et forhørslokale med en spansk kappe, en tønde som blev sat ned over de formastelige forbrydere.

I 1666 blev Edel Nielsdatter dømt for at have stjålet klæder. Fordi hun angrede og bad om nåde, blev hun alen dømt til de 3 næstfølgende dage at skulle stå 3 timer i gabestokken, og blev herefter udvist af byen.

Læs også Mord og røvere i skoven