Landsudstillingen 1909

 

Landsudstillingen i Århus var en industri-, håndværker- og kulturudstilling. Her blev vist eksempler på, hvad man kunne præstere i Danmark indenfor disse felter. I alt 1850 udstillere tilbød deres varer på udstillingen.

Tegnet plan over Landsudstillingen 1909
• Dalgas Avenue til venstre • De røde bygninger i midten til højre er Skansepalæet

 

Plakat fra Landsudstillingen

Ideen til en stor udstilling opstod hos Håndværkerforeningens formand, kunstsmedemester I.M.C. Larsen og grosserer Christen Filtenborg.

Den blev åbnet den 18. maj 1909 med deltagelse af Kong Frederik den VIII og Dronning Louise samt kronprins Christian og Kronprinsesse Alexandrine.

Samtidig med Landsudstillingen åbnede Restaurant Varna Pavillonen i Marselisborg-skovene.

Landsudstillingen – der blandt århusianere ubeskedent blev kendt som ‘Verdensudstillingen’ – var et lille byområde i sig selv, placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue, på det område hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Borgmestergården uden borgmester

Borgmestergården, eller den Secherske gård, fra 1597,der oprindeligt lå på hjørnet af Immervad og Lille Torv i Århus, blev genopført i området. Den blev efter udstillingen i 1914 genopført i Den Gamle By. Det har nu aldrig været en borgmestergård, men en købmandsgård. Navnet ‘Den gamle Borgmestergård’ fik den først efter genopførelsen i Den Gamle By.

Et af de mange postkort fra Landsudstillingen,
den Hvide By, som den blev kaldt

”Fregatten Jylland” , som var taget ud af drift i 1888 og stod for at skulle hugges op i 1908 blev reddet og restaureret, og kom til at ligge ude i bugten i tilknytning til Landsudstillingen.

Og så  var der for første gang opvisning af en flyvemaskine over byen.

Skansepalæet

For at skaffe plads til de mange udenbys gæster, lejede man det store Skansepalæ, der netop var ved at være færdigbygget. Det var opført som privatboliger, men blev indrettet til hotel med 210 værelser og 430 senge. I stueetagen indrettedes en cafe med udsigt over udstillingsområdet. Skansepalæet er i dag atter privatboliger.

Her var blandt andet folkepark og mange forlystelser, både på udstillingen og de nærliggende områder i byen.

Abessinier-lejren på udstillingen

Der var opbygget en stationsby med en halv snes bygninger, som repræsenterede den typiske stationsbys bygningstyper – mejeriet, forsamlingshuset, kroen osv.

Størst opmærksomhed fik Abessinierkaravanen. Det var en landsby af afrikanske stammefolk, abessiniere eller etiopiere, med en karavane på omkring 80 personer. De slog sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder, som publikum kunne komme ind og se for 10 øre, og for 50 øre når der var optrædener.

Dansk-amerikansk nationalfest grundlægges

Den dansk-amerikanske dag fejres i Solennitetshallen. Kronprins Christian på talerstolen.

Til Landsudstillingen kom omkring 1000 tilrejsende dansk-amerikanere, som markerede USAs uafhængighedsdag med en festlighed den 4. juli, hvor af bl.a. kronprins Christian – den senere kong Christian 10. – holdt en tale. Dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker, der startede i 1912.

Høje priser, økonomisk bet

Blandt byens borgere var der en del utilfreds med prisniveauet i Landsudstillingens restauranter og cafeer. Nogle syntes, at 2½ kroner for en fin middag, eller en kop kaffe med wienerbrød til 40 øre, var lige i overkanten.

Trods det tilsyneladende høje prisniveau på udstillingen, blev den en økonomisk bet for både kommunen og de personer og firmaer som stod bag. Men den blev en publikumsmæssig succes med 667.000 gæster.

Landsudstillingen lukkede den 3. oktober 1909

Ny Landsudstilling i 1941 opgives

I forbindelse med byens 500-års jubilæum i 1941, planlagde man en ny landsudstilling i dette år. Tanken var, at den skulle udformes som en ‘Dansk Verdensudstilling’, og markedsføres under mottoet ‘Danmarks Vej Frem’.

Der blev afholdt møder med blandt andre Dansk Samvirke og store firmaer og institutioner om projektet, og to placeringer var på tale. Dels i et område langs kysten ved Riis Skov, og dels i terrænet mellem Botanisk Have, Eugen Warmings Vej, Ringgaden, Poul Marin Møllers Vej og Langelandsgade. Det var også tanken, at der skulle opføres en restaurant i området, der skulle fortsætte efter udstillingen. Man havde beregnet, at en sådan udstilling ville koste 3,6 millioner kroner.

På grund af verdenssituationen besluttede man dog i 1939 definitivt at opgive udstillingen.