Sct. Oluf Markedet

 

Sct. Oluf marked var et gøglermarked som har været afholdt i Århus siden 1500-tallet. Der var hujen og skrigen, og der var optræden af alskens slags, karruseller, kæmpedamer, dværge, panoramaer og akrobater med musik og øl. Det blev lukket i 1896.

Skt. Olufs Marked. Ved Århus Havn. Foto omkr.1900

 

Tegning af Olufsmarkedet på Store Torv. Slutning af 1800-tallet

Det første marked i byen som er omtalt, er St. Anna-Markedet i 1542. Det blev altid holdt den 29. juli. Det blev efterhånden slået sammen med, eller blev en del af, det andet bymarked, nemlig Sct. Oluf markedet – også kaldt Olsmarked – har været afholdt i Århus de sidste 4 dage af juli siden 1500-tallet. I Resens Atlas Danicus fra 1675 blev det omtalt som ”Et stort marked afholdes samlet i Århus mod slutningen af juli måned”.

Man mener det opstod i forbindelse med handel med de varer, som kom til byen ad søens vej. De første markeder er formentlig blev holdt ved Sct. Olufs kirke, der lå på nutidens Kystvejen – deraf antageligt navnet ‘Olufmarked’. Det er muligt at navnet i stedet er opstået af, at markedsdagen den 29. juli i kalenderen er Olavs dag eller Olsmessedag, og at markedspladsen først senere er lagt ved Sct. Olufs kirkegård.

Markederne, der har udfoldet sig omkring Domkirken, Store Torv og Lille Torv, bød sig med allehånde gøgl og salgsboder. Der blev opslået telte og boder på dertil indrettede stadepladser. Lejligheder og små butikker i området blev lejet ud til markedssælgere. Efterhånden bredte markedet sig også til området omkring Skolebakken og havnepladsen.

Mangfoldigt vareudbud

St. Olufs Tidende 23. juli 1896

Gennem årene har udbuddet af varer været mangfoldige, og sikkert dækket hver tids behov. I slutningen af 1800-tallet har der været budt på øl, brændevin, Christiansfelder honningkager, uldtøj, hatte, bondehuer, transtøvler, træsko, tobakspiber, ure, hø-leer, lys og møbler. Man kunne købe spåbøger, viser og få drømmetydning. Bolscher og brystsukker var også til fals.

Der var også ting til det finere borgerskab. Modehandlerinden Therese Behrendt havde lejet sig ind i et lokale, hvorfra hun tilbød sig med damehatte, kniplinger og kunstige blomster. Et par tandlæger bød sig til for folk med dårlige tænder, og skrædder Proschovsky havde færdigsyede herreklæder.

I forbindelse med markederne blev der i 1890’erne ligefrem udgivet en informations- og annonceavis.

Musik, øl og forargelse

Under hujen og skrigen, var der optræden af alskens slags. Karruseller, kæmpedamer og dværge, panoramaer og akrobater.

Alt ledsaget af musik og larm fra spillemænd, bliktrompeter, piber og trommer.

Mange medbragte selv madpakker til dagens fortæring, men skulle denne slippe op, var der alligevel nok at få: kaffe med sirup, surt øl med tykmælk i, brændevin med safran. Af fast føde blev der budt på stegt flæsk, røgede sild, pandekager og tvebakker.

Efterhånden blev larmen, affaldet og gæsternes efterladenskaber i gader og stræder for meget for borgerskabet.

Løjerne kunne også pirke til moralen. Således skrev avisen Demokraten i 1890’erne:

”Vore Velhaveres Ungdom, der ellers giver Tonen an ved Olufmarkedet, havde i Aar anskaffet sig nogle kvarterlange Koste, hvormed Damer og Herrer gensidigt kildrede hinanden. Saadan egentlig ærbar tog den nye Sport sig ikke ud.”

Ved beslutning af 17. december 1896 afskaffede Århus Byråd derfor det flere hundrede år gamle Sct. Oluf marked.