Set og sket i Aarhus

Hvornår var det nu det var?

Her er en masse små historier fra det gamle Aarhus, som kort fortæller hvornår det skete
– byens ‘Hvornår var det nu det var’.


Aarhus plakat 1950

Læs her om:
Gaslyset . Aarhus tidsregning . Tegltage mod brand . Første tandlæge . Borger nr. 100.000 . Telefonen i Aarhus . Aarhusianere ikke litterære . Ole Rømer Observatoriet . Første lyskurve . Blommehaven . Første selvbetjening . SBV og rulletrappe . Radio og tv . Ungskuet . Vækkelsesmøde . Gågaden . Nærbanen til Rosenholm . Børneasylet . Torvehandel . Entréen til Den Gamle By . Ældste benzintank . Rutebilstationen . Søndergades Apotek . Gellerup Centret . Konger på Lille Torv  . Smilets By . Bispegården . Danmarks første hjemmehjælp . Sporvogne . Trambusser . Rullende hus . Aarhusæbler . Første Aarhus-frimærke . Aarhus ældste borgere . Daells Varehus i Aarhus . Huset der blev rullet væk . Hvornår startede de forskellige hospitaler, institutioner, skoler og biblioteker . Byens kaserner.


Gaslyset

Gaslampe Søndergade. 1891

I 1759 fik Aarhus tranlamper, dog kun til oplysning ved det gamle rådhus. Den 2. januar 1855 tændtes der 100 gaslygter i 33 af byens gader for første gang, men desværre var det måneskin den aften, så man fik ikke ved den lejlighed det fulde udbytte. Allerede i løbet af sommeren samme år blev antallet udvidet til 146 lygter. Byens sidste gaslygte blev slukket og nedtaget i januar 1957. I øvrigt blev byens private gasværk overtaget af Aarhus kommune 6. januar 1880.

Aarhus tidsregning

I 1800-tallet var jernbanens tid i Aarhus 10 minutter efter klokkeslættet i København. Dette var bestemt i et cirkulære fra 30. juni 1860, hvoraf det fremgik, at Øernes tid fulgte Københavns tid, mens Halvøens, dvs. Jyllands, tid var 10 minutter senere. Denne særlige jernbanetid blev afskaffet i 1880, så man på alle stationer fik fælles tidsregning, der blev Københavns tid. I 1894 gik Danmark over til det internationale tidszonesystem.

Tegltage mod brand

I 1546 befalede kong Christian den 3. at alle huse i Aarhus by skulle tækkes med tegl. På et tidspunkt hvor der netop havde været ildebrand i byen. De der ikke, fulgte kongebefalingen skulle have en bøde på 40 Mark til kongen og 40 Mark til byen. Og hvis borgmesteren og byens råd så igennem fingrene med befalingen, skulle de straffes som ‘uhørsomme undersåtter’.

Første tandlæge

Den første rigtige, fastboende tandlæge i byen var Jens Frederik Asmussen (1798-1881), der praktiserede fra 1839-1857.

Borgere nummer 100.000, 250.000 og 300.000

Borger nummer 100.000 blev født den 7. marts 1941; det var en søn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustru Asta i Steen Billes Gade. De fik en præmie på 500 kroner (ca. 9500 nutidskroner).
Borger nummer 250.000 blev født på Fødselsanstalten den 22. september 1983 kl. 16:55 og fik 250.000 øre (2500 kroner) af borgmesteren.
Nummer 300.000 blev født på Skejby Sygehus i august 2008. Det var en søn af Line Bøje Hansen og Peter Sørensen i Chr. Wærums Gade. Viceborgmester Dorthe Laustsen overrakte den 28. august gaver til den nyfødte dreng og hans forældre. Drengen blev valgt som den først fødte i det døgn, hvor Folkeregisteret noterede, at byen nåede 300.000 indbyggere.

Telefonen i Aarhus

Telefonkiosk ca. 1930
Skt. Pauls Kirkeplads Århus

Telefonen blev opfundet i 1876. Allerede i 1877 var der i Aarhus de første demonstrationer af telefonapparater. Men først i 1883 kom der for alvor gang i telefoneringen i byen, da Aarhus Telefonselskab den 1. juli startede den officielle drift med 16 abonnenter. I mange år foregik det via luftbårne telefonledninger. I 1890’erne kom de første telefonbøger.

Jydsk Telefonselskab (senere JTAS) blev stiftet i 1895 ved sammenslutning af 17 private jyske telefonselskaber, med hovedsæde i Aarhus. I slutningen af 1890’erne flyttede de med administration og telefoncentral ind i den nyopførte bygning Clemensborg på Skt. Clemens Bro, hvor selskabet boede indtil 1980, da det flyttede til Slet.

Den første telefonkiosk kom til København i 1896, men der gik mange år før der for alvor kom gang i telefonkioskerne i Aarhus. Den første telefonkiosk i Aarhus åbnede i 1900 og stod på Skt. Clemens Torv, men blev senere flyttet til hjørnet af Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade på Trøjborg. Det er den telefonkiosk man i dag kan se i Den Gamle By i Aarhus, hvortil den blev flyttet i 1973. I 1953 var der kun 12 telefonbokse i hele Aarhus. Da behovet voksede besluttede Jydsk Telefon derfor at imødekomme de talrige forespørgsler, så der i 1957 var opsat 70 telefonbokse i byen.

Den 13. april 2018 blev Danmarks sidste telefonboks fjernet – og den stod ved Magasin på Lille Torv i Aarhus. Selve mønttelefonerne, som var i de sidste telefonbokse på Banegårdspladsen, Tordenskjoldsgade og Lille Torv blev fjernet den 13. december 2017.

06 i Aarhus. Frem til 2. september 1986 var telefonens områdenummer i Aarhus 06. Herefter blev det ændret til 86 – fx fra 06 123400 til 86 123400. Dette skete i forbindelse med en omlægning af telefonnumrene i Danmark, hvor man gik fra 6-cifrede til 8-cifrede numre. Helt frem til 1. januar 1990 kunne man dog bruge både de gamle og de nye områdenumre.

Δ Til toppen

Aarhusianerne er ikke litterære

Om Aarhus som kulturby, udtaler Andr. K. Jensen i en bog fra 1915:

”Aarhus er en daarlig Teaterby, for dem der møder med den rette Opfattelse af Skuespillernes høje og vanskelige Kunst, thi Aarhusianerne er intet litterært Folkefærd; den største Del er jevne Smaafolk, hvis økonomiske Evne er stærkt begrænset, og hvis kunstneriske Interesse ikke er udviklet. De søger Folkeforestillinger og lignende, men Teatrets kunstneriske og literære Stræben ligger langt over deres Horisont.”

Ole Rømer Observatoriet

Observatoriet, der ligger på Kongevejen ved Væddeløbsbanen, blev oprettet af Aarhus Kommune på initiativ af den tyske astronom Friederich Krüger, der havde privat observatorium i Altenburg ved Leipzig. Indvielsen fandt sted 15. oktober 1911, med Krüger som direktør.

Men forud havde der været megen offentlig debat, bl.a. med henvisning til at Krüger var tysker – krigen fra 1864 var endnu ikke glemt. Da det var bygget, opstod der i kølvandet økonomiske bedragerier mod Krüger, der mistede mange penge; et byrådsmedlem måtte forlade byrådet, en bedrager kom i fængsel, og – som om et ikke var nok – var der i forbindelse med 1. Verdenskrig ubegrundet mistanke mod Krüger for spioneri. Krüger døde af sygdom i 1916.

Observatoriets kupler er 7 og 6 meter i diameter. Kikkerten har et hulspejl på 35 mm i diameter. I forhallen er der et reliefbillede af Ole Rømer og relieffer af de tolv stjernebilleder i dyrekredsen. I 1956 blev observatoriet overdraget til Aarhus Universitet.

Den første lyskurve

Den første lyskurve (lysregulering) blev taget i brug i krydset Søndergade-Østergade den 3. oktober 1930. Den næste lyskurve blev taget i brug 14 dage senere i Regina-krydset.

Campingpladsen Blommehaven

Blommehaven blev åbnet i 1935.

Første selvbetjening

Den første selvbetjeningsbutik åbnede den 24. august 1950. Det var Aarhus Brugsforening i Rytterparken.

Δ Til toppen

SBV og rulletrappen

Rulletrappen i SBV. 1954

SBV (Selv Betjenings Varehuset) startede i 1934 af Alfred Leopold i Ryesgade 18 under navnet Pallas, der i 1936 blev ændret til Alpas. I 1951 skiftede navnet til SBV. I 1964 blev butikken udvidet med Ryesgade 20, hvor Aarhus Amtstidende havde ligget. SBV blev i 1985 overtaget af Daells Varehus.

Aarhus første rulletrappe blev installeret i SBV i efteråret 1954. Den blev købt i Tyskland for 85.000 kroner. Rulletrappen blev fjernet igen i 1994, hvor den blev opmagasineret i FDBs magasin, for 10 år senere helt at blive skrottet.

Radio, tv og Søsterhøj

I 1954 var der 34.886 radio- og 3 tv-licensbetalere i Aarhus. I 1960 var tallene steget til 35.836 radio og 14.223 tv-licensbetalere. I starten af 1950’erne kunne man se tv i radioforretningernes vinduer, når der var noget særligt på skærmen – fx da Gitte Hænning sang ‘Giftes med farmand’.

Dette tv kostede 3375 kr. i 1958 – det var næsten 4 måneders løn

Den 60 meter høje tv-sendermast Søsterhøj i Skåde/ Højbjerg blev sat i drift 14. maj 1956.

Ungskuet

Det første ungskue, med over 2500 indtegnede dyr og et stort udvalg af landbrugsmaskiner, åbnede i 1957 på Skejby Mark ved Randersvej. Besøgstallet kom op på 120.000. Der var atter Ungskue i 1958, 1959, 1963, 1964 og 1965. Fra 1966 flyttede Ungskuet til Herning.

Vækkelsesmødet

Vækkelsesmødet med amerikaneren Billy Graham blev afviklet på Stadion 6. juli 1955. Man havde ventet 25.000 deltagere – der kom kun 8200. Samme dag optrådte Holger Fællessanger i parkunderholdningen i Botanisk Have – her var der 15.000 publikummer.

Gågaden

Aarhus første gågade blev åbnet 9. september 1972. Det var ‘Strøget‘ mellem Kannikegade og Sønder Allé. Den anden gågade, Frederiksgade, blev midlertidig indviet 29. juni 1974. Den endelige indvielse skete den 5. september 1975.

Jacob Madsen Aarhus

Der har vitterlig været en kendt person med efternavnet Aarhus. Jacob Madsen Aarhus (Jacobus Matthiæ Arhusiensis) blev født 1536 i Aarhus og døde 15. juli 1586 i København. Jacob Madsen Aarhus var dansk teolog og sprogmand og var rektor i fødebyen. Til sine studier fik han støtte af rigsråd Jørgen Rosenkrantz. Efter studier i udlandet vendte han tilbage til Danmark og blev professor i latin, græsk og teologi. Behandlede modersmålet videnskabeligt, og arbejdede med sprogets fonetik (lydlære). Udgav som den første i Europa en systematisk oversigt over bogstavlydene. Jacob Madsen Aarhus’ forældre er ikke kendt, men hans svoger var medicinsk professor Anders Lemvig (1568-1603), der var gift med Jacobs halvsøster Dorthe Pedersdatter, hvis far (Jacobs stedfar) var rådmand i Aarhus, Peder Nielsen. Da Jacob døde i 1586 arvede svogeren Anders Lemvig hans bogsamling og manuskripter og lod flere af dem udgive.

Nærbanen til Rosenholm

Den 4. august 1979 blev nærbanen Aarhus-Rosenholm indviet.

Børneasylet

Hans Hartvig Seedorffs Stræde hed for nogle år siden Asylgade – og før dette Pistolstræde, herefter indtil 1954: Asylvej. I gaden ligger en markant bygning der blev opført i 1883, og husede børneasylet ‘Børnely’.
→ Læs mere under Stefansforeningen

Torvehandel

Torvehandlen på Ingerslevs boulevard startede den 30. maj 1903. I starten foregik det dog på Ingerslevs Plads, men flyttede senere til boulevarden.

Der har været torvemarkeder i byen siden middelalderen. Det er hovedsageligt sket i området omkring Domkirken, skiftevis på Bispetorvet, Store Torv, Lille Torv, Immervad og Aagade (nu Åboulevarden). På de gamle torve blev der oprindeligt solgt kød, fisk, (levende) fjerkræ, landbrugsvarer og husflidsprodukter. Ved åens udmunding opstod et fisketorv.

I Immervad havde blomsterkonerne indtil 1930’erne deres marked.

Fra midten af 1800-tallet til 1907 var der kvæg- og grisetorv på Vesterbro Torv (der har heddet Kvægtorvet og Grisetorvet).

Byens torvedag var lørdag, men fra 1872 blev det udvidet til også at være på onsdage. På Aagade (Åboulevarden) mellem Immervad og Grønnegade var der torvemarked fra 1934 til 1956.

Entré i Den gamle By

I 1983 indførte man, da historikeren Eriks Kjersgaard var museumsdirektør, betaling for at komme i Den gamle By i Aarhus som et forsøg. Det havde hidtil været gratis at komme ind. Entré-indtægten blev senere gjort permanent.

Δ Til toppen

Ældste benzintank

Den første servicestation i Aarhus, en Shell benzin-servicestation, blev anlagt i 1928 ved Toldkammerbygningen i Havnegade. Den lukkede igen i 1972.

Rutebilstationen

Aarhus første rutebilstation blev bygget i 1923 og lå i Rosensgade 28. I 1930 åbnede den nuværende rutebilstation ved Fredensgade/ Ny Banegårdsgade – der dengang hed Amtmandstoften. Den er senere blevet ombygget og udvidet flere gange.

Søndergades Apotek

Søndergades Apotek, der åbnede i 1914, blev lukket i januar 1972.
→ Læs mere apoteker i Aarhus

Gellerup Centret

Butikscentret Gellerup Centret, nu City Vest, blev åbnet november 1973.

Konger på Lille Torv

Lille Torv nr. 2 ligger en statelig bygning, som blev opført mellem 1809 og 1816 af justitsråd Harboe Meulengracht. Da han købte gården omkring 1800 var det kun et to-etagers bindingsværkshus. I 1809 blev et stort pakhus opført på grundens østlige del. Forhuset ud mod Lille Torv blev først færdigt 1816. Den blev i 1855 overtaget af købmand J.U. Gerdes, og har været kendt som ‘Meulengrachts’ og ‘Gerdes’ gård’.

Førstesalen har haft en lejlighed på 16 værelser, hvor mange kongelige har boet når de besøgte Aarhus: Frederik VI, Christian VIII, Frederik VII med grevinde Danner, Christian IX, kejserinde Dagmar samt flere andre fyrstelige personer. Under krigen i 1864 boede den tyske general Vogel von Falckenstein i huset.

Aarhus – smilets by

Smilets By 1938

Mottoet ‘Aarhus – Smilets by’ opstod på et bestyrelsesmøde i 1938 i Aarhus Turistforening, hvor man drøftede et større propagandafremstød for Aarhus med udsendelsen af brochurer, plakater, udstillinger, rundvisninger m.v. Foreningens nye formand, kontorchef Jens Rothausen lancerede da et motto for turistpropagandaen, nemlig ”Aarhus – Smilets By”. Mottoet skulle blandt andet indgå i 50.000 brochurer med titlen ”Aarhus – Sommerens og Smilets By”.

Det har dog siden været et spørgsmål, om det vitterlig var formandens idé med dette motto, eller det var turistchefen Jean Larsen eller Ib Henrik Cavling, som på daværende tidspunkt var journalistelev på Aarhus Amtstidende. Mottoet var dog ikke vellidt, hverken hos pressen eller århusianerne – men har hængt ved lige siden.

Den 30. oktober 1981 lanceredes et nyt slogan “Aarhus – margueritternes by” af Aarhus Salgs- og reklameforening. Men det slog aldrig rigtigt an.

I marts 2006 lancerede Aarhus sig igen under mottoet “Smilets by”. Nu med et nyt logo.

Bispegården i Sønder Allé

Bispegården i Sønder Allé

På hjørnet af Sønder Allé og Fredensgade ligger en stor, herskabelig ejendom, som stadig kaldes ‘Bispegården’. Bygningen blev opført i 1857 af kammerjunker og herredsfoged F.C. Willemoes. Bygningen blev i 1882 overtaget af bispeembedet i Aarhus, og fungerede som bispegård frem til 1962 – deraf navnet. Det var dog ikke den første bispegård i Aarhus.

Hjemmehjælpen på Asylvej

Den første hjemmehjælp i landet startede i Aarhus i 1933. Den blev kaldt Konehjælpen, og blev etableret under søster Gerda Marie Petersen, der var diakonisse i asylet på Asylvej.
→ Læs mere Stefansforeningen.

Δ Til toppen

Sporvogne

Hestesporvogn

Den første hestetrukne sporvogn kom i gang i 1884 drevet af selskabet ”Aarhuus Sporvejsselskab”. Den første elektriske sporvogn – under det privatejede ”Aarhus Elektriske Sporvej” – kørte gennem byen fra 7. juli 1904. I 1928 overtog kommunen sporvognsdriften, nu under navnet ”Aarhus Sporveje” for en sum af 1.243.392 kroner.

I 1940 var der 47 vogne i byen. Linje 1 kørte fra remisen på Dalgas Avenue over Banegårdspladsen til Marienlund ved Risskov. Linje 2 kørte fra Kongsvang ligeledes over Banegårdspladsen til Marienlund.
Den 7. november 1971 kørte den sidste sporvogn i Aarhus.

Trambusser

Betalingsmønter, såkaldte poletter, til Aarhus Sporveje

Aarhus har siden 1932 – i modsætning til andre byer – haft trambusser. Byen købte 10 busser af mærket ‘Triangel Trambus’ fra De forenede Automobilfabriker i Odense. Trambusserne skulle supplere sporvognene, og skulle betjene de to nye ruter fra Stadion til Kaserneboulevarden og fra Christiansbjerg til Vestre Kirkegaard og Hasle. Busruterne åbnede den 17. juli 1932.

I følge Ordbog over det Danske Sprog kommer ordet fra engelsk ‘tram’ (tram-car, -way), der betyder ‘sporvogn, sporvej, og bus’. Ordbogen skriver tilmed om ordet trambus: ”Automobilomnibus, kun om forhold i Aarhus”, og at ordet første gang kendes fra Aarhus Aarbog 1932.

I Aarbogen 1932 findes ordet tre gange:

  • 8. januar: Byraadet vedtager hos De forenede Automobilfabriker i Odense at købe 10 Trambus-Biler til Bytrafikken i Aarhus.”
  • “Byraadet tiltraadte Forslaget og senere en Indstilling om at akceptere et Tilbud fra De forenede Automobilfabriker paa 10 Stk. Trambusser til Levering 1. Maj 1932.”
  • “17. juli: Den kommunale Trambuskørsel ad Linierne 3 og 4 aabnes i silende regn”.

I Politiken var der den 10. november 1936 et læserbrev, hvor læseren forundret skrev: “Bladet skriver i Gaar, at Sporvejene i Aarhus havde sat ekstra Trambusser ind for at transportere Folk til Afholdsdiskussionsmødet paa Stadion. Fra mit første Besøg i Aarhus for nylig husker jeg tydeligt min Forbavselse over et Skilt med ‘Holdeplads for Trambusser’. Hvor har Aarhusianerne dog faaet dette mærkelige Ord for Omnibil fra, og benyttes det noget andet Sted i hele Landet?”

I Aarhus brugte man trambus om byens busser frem til 1970’erne.

Δ Til toppen

Virksomheder og institutioner

  • Aarhus offentlige Slagtehus og Kvægtorv ved Strandvejen blev oprettet i 1895.
    Kvægtorvet flyttede i 1907 fra Vesterbro Torv til Slagtehuset.
  • Aarhus Vandværk anlagt 1871-1872 med vandforsyning fra åen.
  • Elektricitetsværket blev anlagt 1901, Gasværket i årene 1853-1854 og overtaget af Aarhus Kommune i 1880.
  • KFUK’s foreningsbygning i Christiansgade, Hotellet i Park Allé, og Trikotagefabrikken på Silkeborgvej blev alle opført i 1931-1932.
  • Cykelstien fra Strandvejen til Ørnereden blev anlagt 1931-1933.
  • Naturhistorisk Museum begyndte sit arbejde i 1919.

Hospitalerne

  • Aarhus Kommunehospitals ældste bygning blev taget i brug 1. november 1893.
  • Marselisborg Hospital blev indviet 31. maj 1913.
  • Amtssygehuset i Aarhus (på Ingerslevs Boulevard) blev taget i brug 1. juli 1882. Det flyttede i 1935 til Silkeborgvej/ Vestre Ringgade.
  • Sct. Josephs Hospital blev indviet 25. september 1907.
  • Stefanshjemmet blev oprettet 14. september 1923.
    → Læs mere Hospitaler i Aarhus

Skolerne

  • Marselisborg Skole (Gymnasium) blev oprettet 1898.
  • Den Jydske Handelshøjskole åbnede den 3. maj 1905.
  • Aarhus Seminarium blev oprettet 1. september 1909.
  • Det Jydske Musikkonservatorium åbnede 7. februar 1927.

Bibliotekerne

  • Statsbiblioteket åbnede 17. juni 1902.
  • Aarhus Folkebibliotek åbnede i 1868, dengang i Vestergade. Biblioteket i Mølleparken åbnede i 1933.

Rullende hus

Da Silkeborgvej ved Ringgaden skulle udvides i juli-august 1962, flyttede man hjørnekarreens huse, Silkeborgvej 92-94, nogle meter tilbage ved hjælp af ruller under selve huset. Man frygtede, at huset kunne styrte sammen ved operationen, men arbejdet forløb uden ulykker.

Aarhus-æbler

Der findes faktisk æblesorter som har specielle Aarhus-navne. I Det Danske Haveselskabs produktudstilling 1863 nævnte man æblesorten Marselisborg store Sommeræble. På Bøghs planteskole i Horsens havde man tidligere Marselisborg Marieæble. Danmarks nationalæble Gråsten (eller Gravensten som det faktisk hedder) har en sort der hedder Aarhus Gravensten, ligesom der findes en æblesort der hedder Aarhus Reinet.
I 1810 fik et æble navnet Højbjerg Kalvil efter Aarhus-forstaden Højbjerg. I 1815 et æble Holmeæble efter forstaden Holme, i 1850 Kathrineæble fra Moesgaard efter Moesgård gods ved Aarhus, i 1870 æblet Risskov Rambour efter forstaden Risskov, og i 1913 navngav man et æble Aabyæble opkaldt efter forstaden Aaby (Åbyhøj).

Første Aarhus-frimærke

Det første frimærke med Aarhus-motiv blev udsendt i 1937 i anledning af kong Christian X’s 25-års jubilæum. Frimærket viste Marselisborg Slot set fra Aarhus-bugten.

Danmarks ældste i Aarhus

I Aarhus har vi haft nogle af landets ældste borgere.

  • Rasmine Rogersen blev 108 år. Hun var født 18. januar 1867, og døde 15. februar 1975. Rasmine var i mange år vaskeriejer i Malling lidt syd for Aarhus
  • I 1981 var ældste Aarhus-borger fhv. lokomotivfører P.L.P. Mollerup på 105 år.
  • Fru Karen Marie Jespersen blev 111 år; hun blev født Karen Marie Ryberg i Torrild sogn ved Odder 5. maj 1889, og døde 4. august 2000 i Åbyhøj.

Daells Varehus

Daells Varehus, der blev etableret i København i 1910, åbnede sin første afdeling udenfor hovedstaden i Aarhus. Det skete den 30. januar 1985 i Ryesgade 18-20, hvor SBV (Selvbetjeningsvarehuset) hidtil havde ligget. Daells Varehus i Aarhus lukkede 1. februar 1994 og den 31. marts 1999 lukkede det i København.

Byens kaserner

Lewerckhusen og Bauditz, Sukkerhuset, Rytterikasernen, Fodfolkekasernen og Artillerikasernen
→ Læse mere om kasernerne

Δ Til toppen