Sluppen ved fastelavn

 

Gennem mange år var Sluppen et festligt optog i byens gader på fastelavnsmandag, med robåde, festklædte matroser og en admiral.

Sluppen i Aarhus. Maleri af August Jensen Herning

 

Oprindeligt var det forskellige, håndværkerlaug der arrangerede karnevalsagtige optog i byen for at fejre fastelavn. Men det, der holdt sig længst, og var kendt op i vor tid, var sømændenes Sluppen.

Egentlig var navnet Chaluppen (der er en betegnelse for en lille båd – en slup), men det blev hurtigt i folkemunde til Sluppen.

Formålet har oprindeligt været, at sømænd, der jo var landliggere i vintermånederne, gerne ville have lidt adspredelse, at skabe fest i gaden ved dette karnevalsoptog til fastelavn. De indtægter man fik i forbindelse med indsamlingen blev brugt som støtte til gamle sømænd og sømandsenker.

Robåd, festklædte matroser og en admiral

Sluppens legendariske
admiral, Kresten Scheibye

Sluppens optog bestod af en 5 meter lang robåd, der var sat op på en flad vogn. Den var bemandet med matroser iført hvide skjorter, med røde bælter om livet, og røde sløjfer bundet om ærmerne. De bar endvidere blanke hatte, som hørte til matrosers festdragt.

Foran i Sluppen sad musikerne og chefen, ‘admiralen’, der bar en trekantet hat, sabel og epauletter. Endvidere var den bemandet med bådsmanden i styrmandsuniform, der spillede på fløjte. Foran og bag Sluppen var et optog af 16 matroser med danske, og undertiden andre nationers flag.

En af de legendariske ‘admiraler’ var Kresten Scheiby, der havde sejlet med skibet ‘Christian VIII’ under Treårskrigen. Han kommanderede Sluppen i 52 år indtil han som 78-årig døde i 1896.

I 1800-tallet startede Sluppen allerede klokken 7 om morgenen og satte kursen mod herregården Marselis, hvor godsejer Ingerslev skænkede en klækkelig pengegave. Herefter fortsatte man ind mod byen.

Gennem byen holdt man undervejs stille, og dansede kontradanse og sang, medens nogle af matroserne gik ind på gårdene og i butikkerne med grønne raslebøsser, for at samle penge ind. Også forbipasserende publikummer gav et bidrag.

Var man særlig begejstret for det bidrag man fik, fik de ædle givere et særligt hurraråb, mens bådsmanden gav signal med sin fløjte for hvert hurra. I Fiskergade blev der også givet pift i fløjten, når man passerede en gammel skippers eller skipperenkes hus.

I nyere tid sluttede dagen med besøg på bryggeriet Ceres, med efterfølgende fest for deltagerne.

Afbrydelser, sluplov – og endeligt

Sluppens optog var dog ikke altid lige populært, og i 1840 blev de forbudt, fordi man ikke ønskede dette betleri.

Fra 1850-erne fik de atter tilladelse til deres fastelavnsoptog, som fortsatte frem til 1. Verdenskrig, hvorefter der atter blev en pause. Efter flere års forhandlinger med myndighederne, fik de atter fra 1930-erne lov til at gå gennem gaderne på fastelavnsmandag.

Der var nu ligefrem lavet en sluplov, som fastslog, at alle mænd skulle være sømmelig klædt i hvid skjorte, rødt armbind, rødt livbælte og høj hat, og at de skulle holde sig ædru så længe optoget varede.

Om det var en del af sluploven véd jeg ikke, men i hvert fald fik børn at vide, at de ikke selv måtte gå rundt med raslebøsserne på fastelavnsmandag efter det tidspunkt, hvor Sluppen havde været gennem byen.

I 1976 ophørte dette festlige indslag i byens fastelavnsbillede.