Aarhus banegårde

 

Århus første banegård blev bygget i 1862. I dag har vi den tredje hovedbanegård. Herudover har byen haft yderligere tre banegårde.

Postkort af Jernbanestationen (den anden banegård). Foto omkr. 1900


 

Den første banegård lå nærmest ‘ude på landet’.
Foto 1862

Den første banegård blev bygget i 1862 og var 80 alen lang og stor efter datidens forhold. Det var en gulstensbygning tegnet af den engelske overingeniør F.J. Rowan. Den overdækkede perron havde støbejernssøjler lavet af den lokale jernstøber Søren Frich. I 1871 blev den ombygget så vestibulen blev udvidet i længden. Banegården lå  i niveau med perronen.

Der var tre ventesale, en for passagerer til 1. klasse, en til 2. klasse og en til 3. klasse. Der blev indrettet postkontor, restauration og banens hovedkontor. I området blev der opført lokomotivremise med plads til 12 lokomotiver (som nogle borgere syntes var alt for stor), værksteder med smede, tømrer, malere og sadelmagere. Endvidere tjenesteboliger til maskinmester, værkfører og andre.

Den første banegårds perron. I baggrunden hjørnet af Banegårdsvej og Ryesgade.. Foto 1876

Den 2. og 3. september 1862 indviede kong Frederik VII Århus første jernbaneforbindelse via Langå til Randers, med afgang fra Århus kl. 10.

Under krigen i 1864 var Århus besat af general Eduard Vogel von Falckensteins tropper. Under okkupationen var banegårdens varehus og værksteder indrettet til sygehuslazaret, og havde samtidig indkvartering af mandskab og heste.

De første år efter banegårdens indvielse, kom der dog ikke megen bebyggelse omkring den. Det var først, da Ryesgade blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, at man begyndte at bygge omkring banegården.

I 1874 blev 88 tdr. land af området mellem jernbanen og den nuværende Sankt Pauls kirke indlemmet under Århus Kommune – tilhørte indtil da Viby sogn. Der blev lavet en bro over banen (nu Bruunsbro).

Den anden banegård. Foto 1905

Den anden banegård

Nu kom der gang i trafikken, med alle de nye veje. Banegården skulle udvides, og den anden  banegård blev bygget i 1884. Den var tegnet af Statsbanernes arkitekt Thomas Arboe. Denne banegård var en rødstensbygning, større og flottere end den gamle.

På Banegårdspladsen, tæt ved Banegårdsgade var et lille anlæg, hvor der blev placeret en buste af kong Frederik VII. I 1901 blev busten flyttet til Vennelyst, for at give plads til en buste af hedens beplanter Enrico Mylius Dalgas. Anlægget blev sløjfet i 1921, og Dalgas blev flyttet, først til Park Allé og senere til Filtenborgs Plads.

Tredje og nuværende hovedbanegård

Opfyldning af Banegårdspladsen til den nye 3. banegård. Set fra Banegårdsgade. Foto

Nuværende banegård. Foto 1929

Også den anden banegård blevet for lille, og en ny måtte bygges. Den tredje banegård – og nuværende – blev indviet 15. juli 1929. I utallige af banegårdens mursten står årstallet ‘1927’, der er det år, hvor byggeriet begyndte.

Forud blev et stort gravearbejde omkring banegården iværksat i starten af 1920’erne. Hele banegårdspladsen blev fyldt op, så området blev hævet med hvad der svarer til en etage. Dette betød også at man så, i modsætning til de to første banegårde, skulle gå et niveau ned for at komme til perronerne.

Den stejle Banegårdsgade fik derved et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen, og Ryesgade fik en stigning op mod Banegårdspladsen. Dermed kom den del af Banegårdsgade der går fra Banegårdspladsen mod Fredensgade til at hedde Ny Banegårdsgade, mens strækningen fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen bevarede navnet Banegårdsgade.

Den nuværende Hovedbanegård
Blev tegnet af DSB’s overarkitekt Knud Tanggaard Seest. Hallen er 28 m lang og 14 m bred. Grundarealet er på 400 kvm. Lamperne i hallen er tegnet af Poul Henningsen og leveret i 1929. De 18-armede lysekroner er model PH ‘Akademi 4/3’. Der er endvidere 19 ‘Akademi 4/3’ lampetter og 24 glaspendler. Lysekronerne var oprindelig tiltænkt Københavns Hovedbanegård, men blev her afbestilt på grund af protester.

Byens andre banegårde

Aarhus Hammelbanegård i Carl Blochs Gade. 1923

Når den oprindelige banegård kaldes Hovedbanegården, hænger dette samme med, at vi efterfølgende fik yderligere tre banegårde i Århus.

I 1877 anlagde man Østbanegården ved Kystvejen, da jernbanen til Ryomgård og senere Grenå åbnede. I 1985 blev bygningen solgt til selvejende institution.

Århus-Hammel-banen, der fik banegård i Carl Blochs Gade, blev åbnet i 1902. Den blev i 1914 forlænget til Thorsø. Hammelbanen blev lukket i 1956. Fra  2005 til 2011 var bygningen en del af Århus Bymuseum. Herefter blev det en del af Frivillighuset Folkestedet.

I 1923 blev Godsbanegården i Mølleengen (Skovgårdsgade-Sonnesgade) taget i brug. Den fungerede frem til 2000 som knudepunkt for godstrafikken i Jylland.

 

Læs også Jernbanen kom til Århus


Banegårdenes historie i avisen

I Aarhuus Stiftstidende var der gennem årene 1862-1929 en del skriverier og debat omkring hovedbanegårdene i Århus. Her er nogle af artiklerne i uddrag.

For at sætte årstallene i relation til de tre forskellige banegårde, kan disse årstal være nyttige:

  • Den første banegård blev bygget i 1862 på det område, hvor også nuværende hovedbanegård ligger.
  • Denne blev udvidet og indviet i 1884 som den anden banegård
  • Den tredje og nuværende banegård blev bygget i årene 1927-1929, efter Banegårdspladsen ved jordopfyldning var hævet i et niveau omtrent en etage højere i forhold til tidligere.

Aviserne skrev

Jyllands-Posten 1917

• 6.december 1859: Det er nu bestemt, at Banegaarden kommer til at ligge ved Gartner Ehlers Have, hvorfra den ved Hestebane føres igjennem Gaden “Spanien” og “Grønland” efter at have paa en Svingbro passeret tæt Øst forbi det saakaldte Lysthuus over Inderhaven til den ydre Havn igjennem en Tunnel under Chausseen til Skanderborg, omtrent ved Købmand A. Mallings Kalkværk. “De Delegerede fra Aarhus udtalte det Ønskelige for Aarhuus qua Commune i Banegaardens Henlæggelse Nord for Byen, hvori dog ikke kunde opnaaes nogen Forandring, hvorimod der indrømmes, at Veien til Jernbanegaarden, der ei var bestemt til Henlæggelse ligefor nogen Gade, blev henlagt lige for Fredensgade, og at denne Vei-Expropriation og Vedligeholdelse skeer for Entrepreneurens Regning.

• 1. juli 1862: Selve Jernbanegaarden er ca. 80 Alen lang og 16 Alen dyb (udvendigt Maal; Perronen er henved 110 Alen lang. Jern-Afbindingen af Taget over perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den slags, der findes i Landet. Endeel deraf er udført af det herværende Frich’ske Jernstøberi. Det 14 kantede Locomotivhuus med sin smukke Kuppel og sit syvkantede Taarn er opført af Architect Steinbrenner.

• 31. marts 1863: Aarhus Banegaards Restaurant Man tillader sig at henlede de ærede Reisendes (og navnlig de, som ere directe indskrevne) Opmærksomhed paa, at der fra 1. April d.A. i Restaurationslocalet til enhver Tid paa dagen forefindes et Velforsynet dækket Bord med varme og Kolde Retter til Byens Priser.

• 20. maj 1863: Den nye Banegaard, paa hvilken Planen nu er approberet, og hvis opførelse vil blive paabegyndt saa snart det gamle Varehus’ Indretning til midlertidig Station er færdig, vil faa en Længde af kun 120 Alen og en Dybde af 24 Alen. Bygningen vil blive forsynet med fremspringende Midt- og Endepartier – røde Muursteen med graae Ornamenter, riig Udstyrelse i italienske Renaissancestil. Bygningen ventes færdig i Løbet af næste Aar. Den hurtige Fremme af hele denne Sag skyldes Overbane-Ingenieuren Oberst Tulstrup, medens Tegningen, som navnlig ved Facadens decoration gjør et i høi Grad smukt og imponerende Indtryk, skriver sig fra Atchitect Arboe, hvem ligeledes Ledelsen af Opførelsen er betroet.

• 5.september 1863: Til Efterretning for Rejsende. Daglig ved Aarhuus Banegaard ville være nogle Bybudde tilstede, hvis Formand er placeret ligefor den midterste Dør paa Banegaarden. Form. er ligesom de øvrige Bybudde forsynet med blaa Klædeskaskiet med rød Kant og Messingskilt med Nr., men kjendelig fra de Andre ved en rød Cocarde paa Brystet. Til ham kunne de Reisende levere deres Garantiseddel, hvorefter han da besørger Godset udbragt og giver den Reisende Qvittering for den textmæssige Betaling, han derfor erholder

• 7. september 1863:  Indenrigsmin. har approberet, at der fra Hovedlandeveien mellem Aarhuus og Horsens for Amtsrepartitionens Regning anlægges en mindre Landevei til Aarhuus Jernbanestation med en Bredde af 14 Alen foruden Grøfterne og med en 4 Alen bred Gangsti – omtr. i Skellet mellem Aarhuus og Viby Sogns Grund, dog saaledes at den udgaar Syd for det ved Hovedlandeveien beligg. Huus.

• 19. juli 1871: Der foretages for Tiden en Udvidelse og Ombygning af den herværende Jernbanestationsbygning, fordi den tidligere Bygning ikke længere svarede til de Krav, man for en halv Snes Aar siden kunde stille til den, og fordi den havde viist sig at være temmelig svagtbygget, hvad der under Nedrivningen skal være kommet endnu mere for Dagen. Til Brug under Ombygningen er der bleven reist en midlertidig Træbygning, hvorfra Togene expederes.

• 4. december 1889: Til 1. Jan. vil der blive oprettet en Gendarmeristation paa Frederiksbjerg. En Styrke paa 8 Mand og en Sergent vil der og paa Hovedbanegaarden overtage den fulde Polititjeneste.

• 14. februar 1904: Grundejerforeningen har foretaget en Afstemning blandt sine Medlemmer om, hvorvidt de ønskede Personbanegaarden bibeholdt paa den nuværende Plads eller flytte til Mølleengen. Resultatet blev 517 Stemmer for og 580 mod Flytningen.

Banegårdens nye forhal er klar

• 23. marts 1917: Firmaet Christiani & Nielsen har udarbejdet et Projekt vedrørende Banegaardsforholdene, gaaende ud paa at hæve den nederste Del af Ryesgade, saa Gaden kommer i Højde med Bruunsbro. Udvalget for Udvidelse af Bebyggelse anser dog Planen for uigennemførlig paa Grund af store Expropriationsudgifter.

• 15. juli 1917 (Jyllands-Posten): Banegaardsforholdene i Aarhus er vel nok de sletteste i hele Landet. Det gjælder selve Jærnbanetrafikken saavel som Ordningen omkring Hovedbanegaarden. Nu er det jo omsider blevet afgjort, at Personbanegaarden skal blive liggende paa den nuværende Plads, og med Godsets flytning til Mølleengen og Expropriation af Kvarteret ved Hallsvej vil der ogsaa blive saadanne Udvidelsesmuligheder, at de trafikale Mangler kan afhjælpes. Men tilbage har man Adgangen til Perronerne. For i det hele taget at kunne skaffe tilstrækkelig Plads maa den nuværende Hovedbygning bygges om og udvides betydeligt, bl.A. ved Tilbygning til Fløjene ud mod Banegaardspladsen og Trafikken til Perronerne maa da føres gjennem Tunneler under Sporene…

• 19. februar 1920: Resultatet af Bedømmelsen af Projekterne i Bebyggelsen ved Aarhus ny Banegaard forelaa i Dag med følgende resultat: 1. Præmie, 6000 Kr., tilkendes Arkitekterne Svend Møller og Pousssaing 2. Præmie, 4000 Kr.: A. Begtrup Christensen og Kai Rasmussen 3. Præmie, 3000 Kr., Holger Mundt og Th. Hauning, de samme som fik 1. Præmie ved Konkurrencen om Bispetorvets Planlægning. 4. Præmie, 2000 Kr.: Knud Christiansen og Steen Eiler Rasmussen. Desuden indkøbtes for 2000 Kr. et Projekt af Kai Fisker og Povl Stegmann.

• 14. juli 1929: I Morgen indvies Aarhus nye Banegaard