Aarhus Mølle

 

Mølleparken, hvor Hovedbiblioteket har ligget, har sit navn efter Aarhus Mølle, der lå på det sted i hen ved 600 år, idet den første mølle her kendes fra midten af 1200-tallet. Møllen er især knyttet til familien Weiss.

Aarhus mølle til venstre. Domkirken i baggrunden. Slutning af 1800-tallet.

 

Dengang så området meget anderledes ud, og Aarhus Mølle, der i starten var en vandmølle, lå uden for Århus by, for enden af Jeronimusbakken (nu Vester Allé). Møllen har haft en omtumlet og betydningsfuld tilværelse gennem de mange århundrede, og har flere gange være i forfald. Møllen kan spores tilbage til det 13. århundrede.

Møllen har en lang historie bag sig. For eksempel druknede den 33-årige mølleejer Lars Christian Meulengracht sig i mølledammen af økonomisk fortvivlelse i 1769. Dette skete også for den næste mølleejer Matthias Brøndum i 1775.

 

Aarhus Mølle anno 1879
Traps bog om Kongeriget Danmark fra 1879, skriver om Aarhus Mølle:
Aarhus Vandmølle, som Politimesteren i Aarhus fører tilsyn, hører under Hasle Herreds Jurisdiktion. Der har ofte, men hidtil forgæves, været ført Forhandlinger om dette Landdistrikts indlemmelse under Købstaden Aarhus. Aarhus Mølle var oprindeligt Kronens, og en på den ældste Bygning anbragt Indskrift meddelte, at denne var opbygget af Lensmanden Erik Lykke til Skovgaard 1581. 1651 pantsattes den til Henrik Müller og skødedes 1664 til Jens Jensen Wissing, i hvis Efterkommeres Eje den længe forblev. 1863 afløstes Eneretten til at male for Aarhus Købstad for 30.000 Rigsdalere og 1875 afgavedes mod Godtgørelse af 70.000 Rigsdalere Retten til at opstemme Vandet i Mølleaaen, hvorefter Vandmøllen omdannedes til en Dampmølle.

Kort med Aarhus mølle. Aarhus Mølle i 1800-tallet
1. Møllen. 2. Nuv. Mølleparken 3. Nuv. Vester Allé  4. Nuv. Åboulevarden


Familien Weis

Jeg vil afkorte møllens lange historie, og starte ved Friederich Christian Dahl, der i slutningen af 1700-tallet fik sat skik på møllen, og hvis slægt drev den videre frem til historisk tid.

1805 overdrog Friedrich Christian Dahl møllen til sin søn Johannes Dahl (1775-1815). Han døde ret ung, og hans enke Kirstine overtog møllen. Hun giftede sig igen og fik navnet Guldager. Madame Guldager drev møllen videre, og solgte den i 1846 for 75.000 rigsdalere til Andreas Severin Weis, der fik stor betydning, både for Aarhus mølle og Århus bys kulturliv. Kirstine Guldager døde i 1855 på Moesgård, som en af hendes sønner Thorkil C. Dahl ejede.

Andreas Severin Weis (1815-1889) var født i Århus, blev uddannet polyteknisk kandidat (cand.polyt.) i København, og var i 1847 blevet gift med Berha Magdalene Schønheyder. Han var søn af distriktslægen i Århus, Ernst Peter Weis. Hans ene bror, Hans Christian Weis, blev stiftsfysikus i Århus.

1849 brændte et af møllehusene ned til grunden. Under oprydningen fandt man på grunden den store Århus Runesten som i 1289 var nedlagt som grundsten i Erik Menveds Mølle. Stenen findes i dag på Moesgård Museum.

Andreas Severin Weis var en kultiveret mand, med stor interesse for malerkunst og musik. Hjemmet var smykket med malerier af store kendte kunstnere, og i hjemmet var der jævnligt musikarrangementer. Han var også, sammen med faderen og sine brødre, aktive omkring Kunstforeningen af 1847.

Andreas Severin Weis

Da mølledammen udtørrede, blev området i 1875 skænket til Aarhus Museum (fra 1973 ‘Huset’).

I 1885 blev området hvor møllen lå, lagt ind under Århus Købstad, og Andreas S. Weis blev derved borger i Århus.

I midten af af 1800-tallet byggede Weis yderligere en mølle, Magdalenemøllen (opkaldt efter hans datter), der lå hvor i dag P.P. Ørums Gade ligger ( Vis kort). Han afhændede denne i 1869, hvorefter der blev drevet rugbrødsfabrik i forbindelse med møllen her. Denne mølle blev nedrevet i 1911-12.

Efter Andreas S. Weis’ død i 1889, fortsatte konen sammen med sønnen Ernst at drive den oprindelige Aarhus mølle videre.

Ernst Weis (1848-1912) fortsatte de kunstneriske traditionerne i hjemmet. Men da der kom dårlige forhold for mølleindustrien, udstykkede han i 1890’erne arealet omkring Mølletoften. Bygningerne i Museumsgade blev bygget, hvorefter boligerne op til godsbanegården, Marstrandsgade, Skovgårdsgade med flere kom til.

Aarhus mølle blev endelig nedlagt i 1903.

¦→ Læs mere Weis-slægen på Lundskovs slægtdatabase (nyt vindue)


Århus Museum og Den gamle By

Slægten Weis blev en af byens rigeste familier.

Før sin død bestemte Ernst Weis sig for, ved testamente, hvordan boet skulle fordeles, og da hans kone Wilhelmine Weis døde i 1926, blev testamentet effektueret.

Malerisamlingen blev skænket til Aarhus Museum. Bygningerne blev skænket til Den gamle By i Århus hvor stuehuset, laden og maltmøllen blev genopført i 1928 og i dag kan ses dér.

Hele møllens grund, gårdens tomt og haven blev givet til Århus by, hvor man i 1931-1934 opførte Folkebiblioteket, nu Hovedbiblioteket, og Mølleparken.

Ejere af Aarhus Mølle

Ejere og forpagtere af Aarhus Mølle gennem tiderne, så vidt det har kunnet spores. Listen må tages med forbehold, især når det gælder de ældste tider.

Årstallene angiver fra hvilket år de sandsynligvis har været ejer/forpagter af møllen.

  • Til 1500-tallet: Kronen
  • Omkr.1580: Anders Possin
  • Omkr.1636: Bernt Klodt
  • 1651: Henrik Müller
  • 1664: Jens Jensen Wissing
  • 1700: Wissing-familien
  • 1755: Christian Henrik Grotum
  • 1764: L. Christian Meulengracht
  • 1767: Matthias Brøndum
  • 1776: Jacob Bregendahl
  • 1790: Friedrich Christian Dahl og Christian Faurschou
  • 1793: Friedrich Christian Dahl
  • 1805: Johannes Dahl
  • 1815: Kirstine Dahl “Madam Guldager” (enke efter J. Dahl)
  • 1846: Andreas Severin Weis
  • 1889: Bertha Weis (Ernst Weis)
  • 1902: Ernst Weis
  • 1903: Møllen nedlagt

Se også Skovmøllerne i Aarhus