Aarhus Rådhus

 

Det nuværende Århus Rådhus blev indviet 2. juli 1941. Det er byens fjerde rådhus. Det første fra begyndelse af 1300-tallet på Store Torv, det andet fra midten af 1400-tallet, det tredje blev opført i 1856 foran Domkirken.

Aarhus Rådhus. Foto 2008


Se også:
Rådhusklokkerne
Billeder fra byggeriet 1938-1941
Negre i Rådhuskælderen


Det er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Beslutningen om opførelsen af rådhuset blev taget på byrådsmøde den 28. januar 1937.

På det første projektforslag var rådhuset uden tårn, men efter stort folkeligt pres måtte man tilføje et rådhustårn. Grundstenen blev nedlagt den 24. september 1938, og det nye rådhus – med tårn – blev indviet 2. juli 1941.

Prisen var 8 millioner kroner, inklusive grunden. Hertil kom udgifter til inventar på 1,5 millioner kroner.

Rådhuset har et areal på 19.380 m², inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang. Bygningen er lavet i helstøbt beton der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge.

Rådhuset har en smuk bryllupssal, som er dekoreret med den danske flora, udført af maleren Albert Naur.

Under 2. Verdenskrig blev Rådhuset udsat for schalburgtage.

Som et af de få danske rådhuset blev Århus Rådhus fredet i marts 1994 på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 kom det på Kulturministeriets kanon-liste over arkitektur.

Agnethe og Havmanden

Bronzefiguren Agnethe og Havmanden syd for rådhuset i Park Allé er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i årene 1937-1940. Det var en gave til byen fra Carlsbergfondet og Aarhus Belysningsvæsen.

Skulpturen, der oprindelig var tiltænkt Svømmehallen i (gaden) Spanien, blev afsløret den 1. juli 1941.

Belysningen i bassinet er en gave fra firmaet Louis Poulsen & Co. i anledning af firmaets 25 års-jubilæum i 1958.

Byens første rådhus foran Domkirken

I 1994 afdækkede man på Store Torv fundamentet til byens første rådhus, fra begyndelsen af 1300-tallet. Det var en bygning på 15,5×7,5 meter. Huset havde facade mod torvet og var formentlig i én etage over kælderen. Engang i 1400-tallet fik det tilført et tårn på 6×6 meter.

Ved rådhuset har der været en kampestensbrønd, der fungerede som byens brønd. Knap 5 meter fra rådhuset fandtes et latrin.

Andet rådhus foran Domkirken

Aarhus andet rådhus foran domkirken

Det andet rådhus lå på Store Torv, næsten samme sted som det første, men 12 meter foran Århus Domkirkes tårnindgang. Det blev opført i midten af 1400-tallet. Det målte godt 26×10 meter.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte Det forenede dramatiske Selskab tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Det blev nedrevet 1859.

Tredje rådhus ved Mejlgade

Aarhus tredje rådhus ved Mejlgade, senere politistation

Det tredje rådhus blev opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade efter tegning af arkitekt C.G.F. Thielemann. Officielt var det et rådhus, domhus og arresthus, med plads til 28 arrestanter. Også amtsrådet holdt fra 1856-1906 sine møder i bygningen.

Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye rådhusbygning i Park Allé, blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens politistation. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset Kvindemuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.

Grundstenen i 1938

Grundstenen til det fjerde Århus Rådhus blev nedlagt den 24. september 1938.

Aarhus Rådhus. Grundstensnedlæggelse af borgmester Ejner Stecher Christensen

Det er en flad sten i gulvet i parterreetagen nedenfor den runde trappe i Rådhushallen. Dækstenen ses dér som en sort granitsten, som er opgravet fra det sted, hvor det første rådhus lå foran Domkirken.

Grundstenen skulle egentlig være nedlagt af statsminister Th. Stauning, men han fik tilsyneladende forfald i sidste øjeblik grundet landets situation. Som det ses sidst i dokumentet, er der lavet en tilføjelse i sidste øjeblik, hvor man gør opmærksom på Staunings forfald – noget usædvanligt i et grundstensdokument.

Under grundstenen nedlagde borgmester H.P. Christensen en blyrør samt nogle mønter fra dengang. I blyrøret ligger grundstensdokumentet.

 

 

 

Grundstensdokumentet

Den 24. september 1938, i Kong Christian d. X’s 27. Regeringsaar, nedlagdes Grundstenen til denne Bygning,
OOOOOOOOOOOOOOAarhus Bys Raadhus.
OOO Beslutningen om Opførelsen af et nyt Raadhus toges i Byraadets Møde d. 28. Januar 1937, ligesom det besluttedes at udskrive en offentlig Arkitektkonkurrence og at stille et Beløb af 25.000 Kr. til Raadighed med Henblik paa Præmiering og Indkøb af Projekter.
OOO 1. Præmie i Konkurrencen tildeltes Arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller, hvem det i Forbindelse med Ingeniørfirmaerne Nieport og Wied samt Steensen og Warming overdroges at forestaa Opførelsen af Raadhuset i Henhold til det i Byraadets Møde d. 18. Novbr. 1937 forelagte Forslag.
OOO Kommunens Tilsyn med Byggearbejdet er henlagt under Budgetudvalget, hvis Medlemmer er:
OOO Borgmester H.P. Christensen (Formand), Afdelingsingeniør J.R. Fanger, Overlærer K. Mousten, Forligskommissær E. Stecher Christensen og Landsretssagfører J.C. Sørensen.
OOO Ud over disse er følgende Borgere i Byraadet:
OOO Fru Esther Aggebo, Overlærer H.J. Baden, Overbetjent Frk. Johanne Berg, Direktør Konsul Kaj Blicher, Maler Thomas Christensen, Arbejdsmand J.G.V. Jaquet, Gartner H.P. Jensen, Købmand Vald. Kloster, Kontorbestyrer Hans Madsen, Købmand C. Møller Rasmussen, Udvalgsformand Chr. Nielsen, Overlærer J. Riber, Arbejdsmand E. Rolander, Tømrermester J.P.N. Siig, Murermester S.F. Sørensen, Maskinassistent Ernst Winterberg.
OOO Raadhuset opføres paa ”Bispens Løkke”, en Marklod, der af Kong Christian d. III 1542 blev givet til Aarhus By og derefter 1575 overdroges til Borgmestre og Raad som Embedsjord. 1818 udlagdes en Del af Borgmesterjorden til Kirkegaard. Paa denne Grund, der skiftende var i Kirkes, Krones og Borgers Værge, vil Aarhus By nu rejse sit tredie historisk kendte Borgerhus.
OOO Sammen med dette Dokument nedlægges i Grunden en Meddelelse om tidligere Raadhuse i Aarhus.
Grundstenen nedlagdes af Statsminister Th. Stauning og Indenrigsminister Bertel Dahlgaard og Slutstenen af Borgmester H.P. Christensen, – Da Statsministeren og Indenrigsministeren telegrafisk har meddelt, at de paa Grund af den spændte Situation ikke kunne forlade København i Dag, blev 1ste Sten nedlagt af Forligskommissær Stecher Christensen som Formand for Byraadets socialdemokratiske Gruppe og den 2den Sten af Landsretssagfører J.C. Sørensen som Formand for den konservative Gruppe.

Aarhus Rådhus. Den sorte nyreformede markering i rådhusets parterre viser hvor grundstenen findes