Aarhus Rådhus – Rådhusklokkerne

 

Da Rådhuset i Aarhus blev opført op til 2. Verdenskrig, kunne man ikke skaffe metal til rådhusklokkerne. Derfor lavede man en indsamlin

≈ Se også  → Aarhus Rådhus

Rådhusklokkerne

Man startede derfor i 1941 en kampagne for at få folk til at aflevere metalgenstande. Allerede en måned efter havde borgerne afleveret gryder, kander, lysestager m.v. som tilsammen udgjorde 9.959 kg metal, foruden 90.000 kr. i kontanter. Grundet krigen skulle man imidlertid gennem mange genvordigheder, inden man kunne få lavet de 38 klokker, der senere blev udvidet til 43.

Det blev dog ikke det indsamlede metal der blev brugt. Det blev sendt til Nordisk Kabel- og Traadfabrikker, der til gengæld skulle levere tiltrængte kabler og ledninger til Aarhus Belysningsvæsen.

Klokkespillet blev lavet hos Jysk Maskinfabrik og Klokkestøberi i Brønderslev. De havde selv den fornødne klokkemalm, som Aarhus Belysningsvæsen så måtte betale for, da de jo tidligere havde fået de indsamlede metaller fra borgerne.

Byvåben på klokkerne

Endelig, den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen, kunne Rådhusets klokker indvies ved klokkespil. Ved indvielsen blev den gamle majvise ”In vernalis temporis” sunget af Aarhus Studentersangere, og spillet på rådhusklokkerne.

Oden spilles nu hver dag kl. 12 fra klokketårnet i Aarhus Rådhus, og som sådan er den blevet byens kendingsmelodi.

Gavebog om rådhusklokkerne

I forbindelse med indsamlingen til klokkerne til Aarhus Rådhus i 1940, blev der lavet en Gavebog. Dette er teksten i denne bog.

” Den 2. juli midt under den Tyske Besættelse af Danmark, fejrer Aarhus By sit 500 AARS JUBILÆUM. Byens Borgere er enedes om paa denne Dag, hvor samtidigt Byens nye Raadhus indvies, at bringe Aarhus en Gave, som frem i Tiden skal staa som et Vidnesbyrd om Borgernes Samfølelse med deres By i gode som i onde Dage.
I December 1940 nedsattes en Komite, hvori alle Kredse af Byens Borgerskab var repræsenteret, og som skulde træffe Bestemmelse om Gavens Art og iværksætte en Indsamling af Midlerne dertil.
Umiddelbart efter Nytaar 1941 vedtog Komiteen, at Gaven skulde bestaa i et KLOKKESPIL TIL DET NYE RAADHUS.
Da der herskede Knaphed paa de Metaller, hvoraf Klokkerne skulde støbes, vedtog man at søge fremskaffet saa stor en Del deraf som muligt ved Metalindsamling hos Borgerne. Og med stor Offervilje gav over 6000 BORGERE deres genstande af Kobber, Tin eller Messing til Indsamlingen.
Men da Metallet skulde anvendes var Landets Metalmangel blevet saa stor, at Myndighederne ikke vilde give Tilladelse til, at det indsamlede Metal smeltedes om. Man maatte saaledes opgive at faa Klokkespillet færdigt til Jubilæumsdagen.
– side 2 –

Udsnit af gavebog for Rådhusklokkerne

I stedet for overdrager Komiteen Byens Styrelse den indsamlede Pengesum 90.000 KRONER samt den indsamlede Metalbeholdning ca. 10 TONS hovedsageligt bestaaende af Kobber, Tin og Messing med anmodning om, at Byraadet selv vil drage Omsorg for, at Gaven til sin Tid vil blive anvendt efter sin Bestemmelse.
Løfte herom har Borgmester H.P. Christensen afgivet over for Komiteen.
Efter enstemmig Indstilling fra sit musikkyndige Udvalg har Komiteen vedtaget at foreslaa Melodien til MORTEN BØRUPS FORAARSVISE som Klokkespillets Melodi. Endelig har Komiteen ladet Navnene paa Bidragsyderne indføre i denne Bog, som bedes opbevaret paa Raadhuset.
Hermed overgiver da Komiteen paa alle Givernes vegne Aarhus By denne Gave i Haabet om, at Byen maa gaa en lykkelig Fremtid i møde, og at det Klokkespil, hvis Toner man havde ønsket at høre paa Jubilæumsdagen, snart maa klinge ud over By og Land i et frit og selvstændigt Danmark. “


Klokkespillet

In vernalis temporis

Hør klokkeslaget på Aarhus Rådhus:

Noder til klokkespillet Carmen vernalis

In vernalis temporis er en ode forfattet og komponeret af Morten Børup omkring 1500. Den kaldes også Carmen vernale, eller majvise. Sangen er dog en gendigtning eller nyfortolkning af en ældre tekst.

Melodien findes første gang nedskrevet i den finske nodesamling “Piae cantiones” fra 1582 – ‘Piae Cantiones ecclesiasticae et scholasticae veterum episcoporum’ (Fromme sange for kirker og skoler og tidligere biskopper). Men er ældre end fra år 1500. Det er denne svensk-finske folkemelodi der bruges af Rådhusklokkerne.

Oden er i dag Aarhus Katedralskoles skolesang, og om denne skrev teologen Erasmus Laetus (1526-1582) – også kaldet Rasmus Glad: ”…foruden mange skuespil skrev han (Morten Børup) en dejlig ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene (på Aarhus Katedralskole) synge, når de den første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen.”

Visen er oversat mange gange gennem tiden, bl.a. af Fr. Moth “Frydeligt med Jubelkor hilses Vaarens komme” i 1895, som Carl Nielsen i 1901 satte melodi til for en skole i Kolding.

Her er teksten til In vernalis temporis, dels på latin, dels i Ivar Gjørups prosaoversættelse fra 1989 og dels Frederik Moths tekst fra salmebogens nr. 721:

 

Latin Gjørups oversættelse Frederik Moths tekst
(nr. 721 i Den danske salmebog):
1. In vernalis temporis
ortu laetabundo,
dum recessum frigoris
nuntiat hirundo,
terrae maris nemoris
decus adest deforis
renovato mundo;
vigor redit corporis,
cedit dolor pectoris
tempore iucundo.
1. I forårstidens
frydefulde opkomst.
mens svalen bebuder
kuldens tilbagetog,
ler landets, havets og skovens
skønhed derude
i en fornyet verden;
kroppens kræfter vender tilbage,
smerten i vort bryst forsvinder
i den dejlige tid
1. Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme,
svalen melder trindt på jord: Frostens tid er omme!
Land og hav og lundens træ’r
herligt prydes fjernt og nær.
Nye skabningsunder!
Kraft på ny vort legem får,
lægt er nu vort hjertesår
i de glade stunder.
2. Terra vernat floribus
et nemus virore;
aves mulcent cantibus
et vocis dulcore,
aqua tempestatibus
caret, aër imbribus
dulci plenus rore,
sol, consumptis nubibus,
radiis potentibus
lucet cum calore.
2. Landet våres med blomster
i sød duft;
fuglen stemmer os med deres sang
hver på sin vis.
Vandet er uden storme,
luften fri for regnskyl,
svanger med den lette dug;
solen lyser, nu skyerne er borte,
med spillende stråler
i skønhed.
2. Jordens rige blomsterpragt,
skovens grønne smykke,
fuglesangens tryllemagt
fylder os med lykke.
Havets storme raser ud,
luften hærges ej af slud,
duggens perler rene
samler solens stråleglans
i en dejlig perlekrans
rundt på græs og grene.
3. O quam mira gloria!
quantum decus dei!
Quanta resplendentia
eius faciei!
a quo ducunt omnia,
summa ima media,
formam speciei:
maior haec distantia,
quam sit differentia
noctis et diei.
3. Oh, hvilken forunderlig herlighed!
Hvilken stor skønhed fra Gud!
Hvilken genskin
af hans åsyn!
Hvor alle ting,
de øverste, nederste, midterste,
henter deres væsens form;
større er denne afstand
end forskellen
mellem nat og dag
3. Hvor dog Gud er god og viis!
Hvor er verden fager!
Hvor dog alt til Herrens pris
ånd og tanke drager!
Han har stort og småt på jord, urten, som på marken gror,
form og farve givet.
Efter nat vi dagen nu
hilse vil med frejdig hu,
takke Gud for livet.