Åbyhøj lokalhistorie

Profiltegning Åbyhøj. Fra venstre: Aaby-krucifiks. Gl.Aaby kirke. Bindingsværkshus i Gl.Aaby. Etageejendom. Villa. Åbyhøj kirke. Tidl.kommunekontor. Parken. Butikscenter. Åbyhøj by. Torvet gl.politistation (Tegning 2013 Kurt Lundskov)


Åbyhøj er en forstad til Århus – 3 km vest for Århus Centrum i retning mod Silkeborg. Postdistriktet er 8230, og dækker er areal på omkring 4,6 km².
H.C. Andersen har fået en vej opkaldt efter sig i Åbyhøj uden at have boet her. Danmarks ældste og mest berømte krucifiks er fra Aaby, men det opbevares på Nationalmuseet. Byens navn, Åbyhøj, det eneste af slagsen i Danmark. Og så har man haft et æble opkaldt efter Gl. Aaby, det hed Aabyæble.


Indhold denne side:
Byen ved åen · Biskop, udflugt og siv · Gammel Aaby findes ikke · Fra Valby til Åbyhøj · Kirkelivet  Møllerne byens vartegn · Åbyhøj Park Åbyhøj i dag · Beboerne · Tousvej og Tousparken · Rig og fattig · Børns pasning og klogskab Læser mange bøger · Åbyhøj Folketingsvalget 2015

Læs mere om:
|→ Aaby fra 1879 til 1963 |→ Vejnavne og digtere |→ Foreningsliv og forlystelser |→  Sognerådet i Aaby |→ Virksomheder, butikker og offentlige kontorer |→ Åbyhøj vinen og æblet |→ Tousvej og Tousparken |→ Aaby fra istid til nutid |→ Åbyhøj billeder |→ Kort over Aaby og Åbyhøj |→ Fiskerhuset ved Aarhus Å


Byen ved åen

Aaby-Åbyhøj bykvarter (grøn)

Aaby (indtil ca. 1300: Aby, senere Aabÿe) betyder ‘byen ved åen’, dvs. ved Århus Å. Åbyhøj betyder ‘Aaby på højen’, fordi denne nyere del af byen ligger på bakken op til 60 meter højere end selve Aaby. Åbyhøj centrum ved Silkeborgvej (Kvickly) ligger 30 meter højere end Aaby.

Biskop, udflugt og siv

Aaby er anlagt i tiden før 800 e.Kr. Det er den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sander til, og havnen herefter lægges ved Århus-bugten. Aaby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.

Aaby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Aaby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.

Den er også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Aarhus å, mod Brabrand sø.

Fra Tousvej var der en grøft, Gåsemadegrøften (‘made’ betød eng), der løb ud i Århus å ved Frichs Fabrikker. Denne var i mange år byens kloak, til stor gene for beboerne. Så i 1930’erne blev den lagt i rør. Lige sydvest for Frichs Fabriker var der en anløbsplads ved Århus Å, Masager kaldet, hvorfra man afleverede og afsendte varer. Især siv fra Brabrand Sø. Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. Masager var i en periode også et yndet badested.

Læs mere Fiskerhuset ved Århus Å.

Gammel Aaby findes ikke

I dag kaldes den oprindelige by Gl. Aaby; men der findes imidlertid ikke i området en landsby der hedder Gammel Aaby – med ‘gammel’ foran. Det officielle navn er slet og ret Åby ifølge Stednavneudvalget – uden ‘gammel’ og med bolle-Å. Tidligere kaldte man den for Kirke Aaby, det var før Åbyhøj for alvor opstod og fik sin egen kirke.

Dele af Gl. Aaby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Aaby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev heldigvis ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.

Fra Valby til Åbyhøj

Åbyhøj ligger på en bakke, den nordligste del af byen ca. 60 meter højere og lidt nord for Aaby. Denne bydel med dens villaer blev dannet i 1870-80’erne omkring Silkeborg- landevejen, som blev anlagt i 1854.

Rigtig gang i byggeriet kom der, da grosserer Homann i 1898 udstykkede sine jorder ”Aabyhøj” der lå hvor i dag Bakke Allé er.

Det varede længe inden denne bydel fik et navn. Man kaldte den i lang tid for Valby, ligesom Valby Bakke ved København. Men i 1902 besluttede sognerådet sig for navnet Aabyhøj. Uofficielt kaldte man den de første år for Aabyhøj Villaby.

Kirkelivet

Det originale Aaby krucifiks på Nationalmuseet

Aaby kirke ligger i dag i det vi kalder Gl. Åby, og er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Kirken hørte under Århus bispeembede indtil 1804, hvor den blev købt af sognets beboere. I 1911 overgik den til selveje. Den middelalderkirke blev nedrevet i 1872, og den nuværende kirke blev bygget og indviet pinsedag 1873. Den er opført af  bygmester C. Steinbrenner m.fl. efter tegning af den kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther. Altertavlen er opsat 1598 af Hans Pedersen Horsens, kannik i Århus og sognepræst i Åby og Hasle sogne. Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet – dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det der hænger i kirken er en kopi fra 1970. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Århus. Klokken i Aaby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Århus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

Grundstensdokumentet til Aaby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder sådan:
“I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX’s 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller”

Den gamle præstegård lå fra 1909 til 1952 på adressen Aabyvej 100 (matrikel 16q). Bygningen er i dag nedrevet, men lå på den grund, der i dag er hjørnet af Åbyvej og Korsagervej overfor Gl. Aaby kirke. Bygningen var fra 1901 til 1909 Aaby skole. I dag har sognet to præsteboliger på henholdsvis Chr. Winthers Vej og Gefionsvej.

Læs mere Aaby kirke 1879

Åbyhøj Kirke. Med oprindelige spir der blev udskiftet 1973 grunder råd.

Aabyhøj Kirke blev bygget i årene 1942-1945. Den 25. november 1945 blev kirken indviet. Den kostede 460.000 kr. Heraf var 25.000 kr. indsamlet blandt borgerne i byen i 1941. Kirkegården ved Aabyhøj kirke er dog ældre. Da der ikke var flere udvidelsesmuligheder ved kirken i Gl. Aaby, købte menighedsrådet i 1925 et område ved Silkeborgvej, og afsatte plads til den senere kirke. Den 27. november 1927 blev denne Aabyhøj nordre kirkegård indviet, og 23 december samme år blev den første begravelse foretaget. Det var den 69-årige husmoder Oveline Madsen Bech, f. Olesen, hustru til håndværker ved jernbanen Peder Madsen. Oveline døde på Aarhus Amtssygehus den 19. december 1927.

Missionshuset Tabor er missionshus for Indre Missions Samfund i Åbyhøj. Missionens første hus lå på Silkeborgvej 37. Den 10. december 1922 indviede man det nye hus på Vølundsvej 8 ved Torvet, hvor det fortsat ligger.

Møllerne – byens vartegn

Aaby Mølle. I baggrunden Aaby Gammelgård. Foto 1909

Aaby Mølle, som lå  ved Silkeborgvej / Carit Etlars Vej, har været en kendt virksomhed siden den blev bygget i 1866 af Carl Rasmussen. I 1898 overgik møllen til P. Schørring. En del af jorden blev derved afhændet. På dette areal opførtes et afholdshotel, der i 1916 blev omdannet til Konvolutfabrikken Royal. I 1940’erne betragtedes møllen og Aabyhøj Kirke på Silkeborgvej som byens vartegn. Møllen eksisterer ikke mere.

I nogle år havde byen også Zenitmøllen, der lå på hjørnet af Chr. Winthers Vej og Silkeborgvej. Denne mølle blev i 1929 opkøbt af Aarhus Dampmølle, som flyttede alle maskinerne. Herefter stod de gamle bygninger og forfaldt, indtil der blev bygget en ny ejendom på grunden.

Åbyhøj Park

Åbyhøj Parken, der i dag omfatter omkring 37.700 kvadratmeter med boldbane og tennisbaner, er blevet til ad flere omgange.

I 1912 købte Aaby Kommune et mindre landbrug med jordtilliggende, i alt 19.600 kvm., beliggende ved nuværende Thorsvej. På en del af grunden, ca. 5500 kvm, anlagde man Aabys kommunale værker med gas- og elværk, der med årene blev udvidet. Senere kom sognekommunens administrationskontor også til. Da det i 1937 flyttede til den nye administrationsbygning til Silkeborgvej, blev en del af arealet anvendt til fodboldbaner og tennisbaner.

I 1927 købte man yderligere et areal på 24.000 kvm. der blev anlagt som ‘lystanlæg’. Og i 1932 købte man 16.000 kvm. jord på hjørnet af Thorsvej og Aabyvej.

Dele af disse forskellige jorder er så med årene blevet til det område der i dag omfatter Åbyhøj Parken med sportsfaciliteterne.


Åbyhøj i dag

Åbyhøj, postdistrikt 8230, dækker er areal på omkring 4,6 km² ud af Århus Kommunes samlede areal på 469 km².

Åbyhøj Torv

Gl. Aaby som er den sydligste del af Åbyhøj ligger ca. 8 meter over havet. Åbyhøj centrum omkring Silkeborgvej ca. 21 meter og det nordligste Åbyhøj ca. 60 meter over havet.

Tallene herunder er fra 2012, hvis ikke andet er nævnt.

Beboerne

I 2012 havde Århus Kommune 310.801 indbyggere, heraf havde Åby og Åbyhøj 11.582 beboere eller 3,7% af hele kommunen.

Der var lidt flere kvinder og mænd. 34% af åbyboerne var under 25 år, mens 13% var over 65 år.

Vores naboområde Viby har ca. 30.000 indbyggere mens Hasle har ca. 23.000 indbyggere og Brabrand ca. 20.000 indbyggere.

Omkring 1450 af indbyggerne i Åby og Åbyhøj er indvandrede eller efterkommere af disse. Og godt 2600 borgere er ikke medlem af Folkekirken, hvilket er 24,5% der står udenfor, det samme som i hele Århus.

I Åbyhøj er sangerne Anne Linnet født i 1953, og Tina Dickow født i 1977.

Tousvej og Tousparken

På Tousvej boede der 520 personer, i Tousparken boede 317 personer. Samlet altså 7% af Åbyhøjs beboere.
Læs mere om Tousparken.

Rig og fattig

Åbyhøj-borgerne er nogenlunde godt med økonomisk. Den gennemsnitlige husstandsindkomst var på 462.000 kr. om året. Det blev til 258.000 kr. for hver person over 15 år. 1300 husstande havde en indtægt på under 200.000 kr., og 1300 havde over 650.000 kr.

I naboområderne havde Viby 394.000 kr. i husstandsindkomst, Brabrand 375.000 kr., medens fx husstandene i Højbjerg havde 529.000 kr. i gennemsnit.

Børns pasning og klogskab

Børn i Åbyhøj kan blive passet på en af de 1695 institutionspladser – vuggestuer, børnehaver, dagpleje, fritidsklubber m.v..

Åbyhøj har to skoler, Åby Skole og Gammelgårdskolen.

Åby Skole havde samlet 584 elevpladser fra 1. til 10. skoleår, med 19,3 elever pr. klasse. Gammelgårdsskolen havde 799 elevpladser med 22,8 elever pr. klasse.

I hele Århus Kommune er der 25.862 elevpladser med 21,9 elever pr. klasse.

Læser mange bøger

Åby Bibliotek hører til de største biblioteker uden for Hovedbiblioteket i Mølleparken. På Åby Bibliotek har man 71.000 bøger – på alle Århus kommunes biblioteker er der 922.000 bøger. Årligt havde Åby 220.000 udlån til 181.000 besøgende.

Åbyhøj Folketingsvalget 2015

Åbyhøj hører valgmæssigt til Århus Vestkreds (Åby Hallen) og Århus Nordkreds (Gammelgårdsskolen). Ved Folketingsvalget 18. juni 2015 var stemmerne fordelt sådan på Aaby-Hallen og Gammelgårdsskolen. I 2015 blev der afgivet 7.043 gyldige stemmer, 47 var blanke og 20 var ugyldige. Stemmeprocenten var 87,2. Stemmeprocenten for hele landet var 85,9.

  • A. Socialdemokratiet . 2143 stemmer . 30,4%
  • B. Radikale . 515 . 7,3%
  • C. Konservative . 183 . 2,6%
  • F. Socialistisk Folkeparti . 448 . 6,4%
  • I. Liberal Alliance . 483 . 6,9%
  • K. Kristendemokraterne . 105 . 1,5%
  • O. Dansk Folkeparti . 786 . 11,2%
  • V. Venstre . 893 . 12,7%
  • Ø. Enhedslisten . 791 . 11,2%
  • Å. Alternativet . 695 . 9,9%