Aaby 1879-1963

 

I det topografiske værk Trap Danmark findes beskrivelser af det ældre Aaby og Åbyhøj. Her er de med omkring 40 års mellemrum

Trap 1879

I udgaven fra 1879 (6. del, side 32), er Aaby Sogn beskrevet sådan:

Jacob Nicolaj Zahrtmann (1845-1907) residerende kapellan ved Vor Frue Kirke og sognepræst i Aaby 1877-1904

Aaby Sogn. Annex til Aarhus Kjøbstad, omgivet af denne Kjøbstads Jorder, Ning Herred samt Brabrand og Hasle Sogne. Kirken, sydlig i Sognet, lidt over 1/ M. s.v. [Mil syd vest] for Aarhus. Arealet c. 800 Tdr. [Tønder] Land, er jævnt skraanende mod S., Jordmonnet leermuldet. Brabrand=Sø støder til Sognets østlige Grændse og paa dets sydlige Grændse løber Mølle-Aaen, der igjennem Aarhus flyder ud i Kattegattet. Aarhus-Randers Jernbanen og Landeveien fra Aarhus til Silkeborg passerer Sognet. Htk. [Hartkorn] 105 Tdr. A. og E.

I Sognet: Byen Aaby med Kirke, Skole og Veirmølle. Ialt i Sognet 22 Gaarde, 11 Huse med og 22 uden Jord, hvoraf 13 G. og 4 H. udenfor Byen. Indbyggere: 322. Jordbrug er Hovederhverv. Fiskeri drives i Mølle=Aaen saavelsom i Brabrand=Sø.

Administration og præst. Sognet hører under Hasle, Vester=Lisbjerg, Framlev og Sabro Herreders Jurisdiction (Aarhus), Aarhus Amtsstue= og Lægedistrict; 3die Vgkds [Valgkreds]. 4de Udskrivningskreds 280de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Sognebeboerne. Præsten, der tillige er residerende Capellan ved Frue Kirke i Aarhus, boer i Aarhus. Tidligere var Aaby Sognekald forenet med Sognepræste=Embedet ved Frue Kirke, men blev ved Kongl. Resolution af 3die December 1845 henlagt til det residerende Capellani.

Aaby kirke. Foto 1928

Aaby Kirke er ny opført 1872-73 efter Tegning af Prof. Walther i italiensk Rundbuestil  af vexlende Granit og røde og gule Muursteenslag. Fra den gamle Kirkes Tid forefindes en Granit=Døbefont med udhuggede Tirader, forestillende et Lam, et Kors o.a.m. Den smukke nye Kirke har et Kobbertaarn med Uhr; den har Varmeapparat. Altertavlen fremstiller den Korsfæstede; Prædikestolen er prydet med indskaarne Billeder i Træet af Apostle, Stolestaderne og Pulpituret med Englehoveder og Christusmonogrammer. Ydermuerene ere forstærkede ved Støttepiller, Skibet har skraat Bjælkeloft, afbrudt ved 2 Buer, Vinduerne ere sammenkoblede 2 og 2. Kirken blev indviet 1ste Pinsedag 1873 af Biskop, Dr. theol. Brammer.

Trap 1926

I udgaven fra 1926, kan man blandt andet læse dette om Aaby (bind VII, side 163 ff):

Aaby Sogn, det mindste i Hasle Herred liggende til Aarhus Aa (ogsaa kaldet Mølleaa). Jordene der skraaner mod syd er lermuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Silkeborg, den østjyske Længdebane samt Aarhus-Hammel-Torsø Privatbane.

Befolkning og husdyr. Befolkning i 1921: 2820, boende i 428 Gaarde og Huse. Det samlede Hartkorn: 105 Tønder; 21 Gaarde med 91 og 125 Huse. 34 ha besaaet med Hvede, 2 med Rug, 32 med Byg, 69 med Havre. Kreaturhold: 100 Heste, 117 Stk. Hornkvæg (deraf 87 Køer), 4 Faar, 241 Svin.

Byen Aaby har 87 Gaarde og Huse med 552 Indbyggere. Med Kirke, Præstebolig, Skole (opf. 1908), Mølle, Afholdshotel, Teglværk, Brintfabrik, Lervarefabrik, Gas- og Vandværk (anl.1913).

Aabyhøj Villakvarter, der regnes som Forstad til Aarhus har 339 Gaarde og Huse med 2268 Indbyggere. Med Afholdshotel, Brugsforening, flere Købmandshandlere, Mølle, flere betydelige Fabriksvirksomheder, som A/S Frichs Fabrikker (Grundlagt 1854), A/S Danish Machine Comp, Konvolutfabriken Royal (Stiftet 1911), Jysk Marmorvarefabrik, Handelsgartnerier og Postekspedition. Gaarde: Østergaard, Elisabetsminde.

I sognet har der ligget en Jættestue og 4 Høje (alle sløjfede).

Trap 1963

Aaby administrationsbygning på Silkeborgvej

I udgaven fra 1963 kan man blandt andet læse dette (5. udgave, bind VIII, side 193-194):

Areal og befolkning. Areal i 1960: 442 ha. Befolkning: 10.821 indb. på 3638 husstande (i 1801: 613, 1850: 237, 1901: 481, 1930: 4455, 1955: 10.036). I 1950 fordelte befolkningen sig i følgende grupper: 168 levede af landbrug, 4601 af industri og håndværk, 1606 af handel og omsætning, 830 af transportvirksomhed, 719 af liberale erhverv og administration, 873 af aldersrente, pension og formue, 110 havde ikke oplyst erhverv.

Skoler m.fl. Åby skole opført 1908. Gammelgårdsskolen opført 1962. Missionshuset Tabor oprettet 1954. Alderdomshjem opført 1950. Administrationsbygning opført 1936. Posthus opført 1954. Stadion anlagt 1942.

Virksomheder. Af virksomheder nævnes blandt andre: Frichs Fabrikker flyttet til Åbyhøj 1913. 800 arbejdere. Danish Machine Co. 1916. 126 ansatte. Rammefabrikken Jyden, Kastaniealle 11. 250 ansatte. Konvolutfabrikken Royal. Stiftet 1911. Blikvarefabrikken Aabyhøj. Tilflyttet Åbyhøj 1935. Aabyhøj Møbler, tilflyttet Åbyhøj 1929. Aabyhøj Møbelfabrik, grundlagt 1918. (→ Se også Virksomheder i Åbyhøj)

Bispen og Åby. Biskop Skjalm Vognsen arvede gods i Åby efter sin bror Jens og skænkede det omkring 1210 til Århus domkapitel, der endnu omkring 1700 ejede 11 af byens 12 gårde; 9 af gårdene købtes 1702 af Thøger Reenberg til Lynderupgård.