Vejnavne i Åbyhøj

 

Gadenavne i Åbyhøj kendes fra 1905. En del vejnavne er opkaldt efter digtere, forfattere og nogle lokale personer. Men hvem var de?

Gadenavne kendte man først fra 1905, hvor Enggårdsvej fik det første gadenavn og tilmed fik byens første gadeskilt samme år. Dog har man omtalt Tousvejen siden 1889.

Vej- og gadenavne i Åbyhøj blev i store træk givet efter bestemte grupperinger, som eksempelvis:

Digternavne: Ludv. Feilbergs Vej, Chr. Winthers Vej, Johs. Ewalds Vej, J.L. Heibergs Vej, Ludvig Holbergs Vej, H.C. Andersens Vej, Oehlenschlægersvej, B.S. Ingemanns Vej.

Nutidige poeter: Åbyhøj har også nutidige poeter, der dog ikke (endnu) har fået opkaldt gadenavne efter sig. Det er sangskriveren Anne Linnet som er opvokset i Åbyhøj, og boede det meste af sin barndom og ungdom på Linde Allé 6 og Åbyvej 26. Også sangerinden og sangskriveren Tina Dickow Danielsen er født i Åbyhøj.

Mytologiske navne: Baldursvej, Bjarkesvej, Bragesvej, Fenrisvej, Frodesvej, Hermodsvej, Odinsvej, Thorsvej, Ydunsvej.

Gamle gårdnavne: Allegårdsvej, Enggårdsvej, Gammegårdsvej, Tousvej, Østergårdsvej.
Trænavne: Birke Allé, Kastanie Allé, Linde Allé, Rønne Allé, Tjørne Allé.

Nye veje, nye numre

Kortet viser digtervejene i Åbyhøj

I 1940’erne skiftede mange veje navne: Tværvej blev til Bjarkesvej. Thyrasvej til Vølundsvej. Gormsvej til Vidarsvej. Holger Drachmannsvej til Sophis Bauditzvej. Gl. Skolevej til Kærvej. Kaalundsvej til Erik Bøghsvej. Gellerupvej blev til Aabyvej.

I 1942, da Århus var vokset sammen med Åbyhøj, havde man pludselig to veje der hed Silkeborgvej. Derfor blev alle husnumrene på Silkeborgvej i Åbyhøj hævet med 200. Eksempelvis blev nummer 15 til 215.

Flagalléen

I øvrigt fik Åbyhøj sin første nye flagallé ved en indvielse 18. marts 1956. Grundejerforeningen gav 200 kroner der rakte til fire flagstænger, sognerådet gav 6000 kroner til flagstandere i fortovet. Resten blev fremskaffet ved indsamling blandt byens borgere. Kun en måned før flagalleens indvielse, fik Aaby kommune sin borger nummer 10.000.

Veje med personnavne

Vejnavne herunder er tilknyttet en kort biografi af de personer, som har lagt navn til vejene.

Klik på ‘Se på kort’ og få vist vejens beliggenhed på eksternt vejkort.

Se også Kort over Aaby og Åbyhøj 1800 til 2012

 

J.H. Wessels Vej

Johan Herman Wessel, (6.10.1742 – 29.12.1785). Norsk-dansk forfatter. Norsk embedsslægt og tog studentereksamen fra Kristiania (Oslo) katedralskole. Kom til København for at studere ved universitetet, men tog aldrig nogen eksamen. Førte en bohémetilværelse, ernærede sig som litterat og sproglærer. Blandt andet skrevet ‘Kærlighed Uden Strømper’, ‘Gaffelen’, ‘Herremanden’ og ‘Smeden og Bageren’ trykt i hans eget ugeblad Votre Serviteur! Otiosis. ⊕ Se på kort

I.P. Jacobsens Vej

Jens Peder Jacobsen (7.4. 1847 – 30.4. 1885), født i Bergen. Dansk forfatter, død i Thisted. Studerede botanik i København, og fik universitets guldmedalje. På udlandsrejse i 1873 blev han alvorligt syg, og led af tuberkulose resten af livet. Oversatte to af Charles Darwins værker til dansk. Blandt andet skrevet ‘Mogens’, den historiske roman ‘Maria Gubbe’, ‘Pesten i Bergamo’, ‘Der burde have været Roser’, ‘Niels Lyhne’. Blev berømt især i tysktalende områder. ⊕ Se på kort

Ludvig Holbergs Vej

Ludvig Holberg (3.12.1684-28.1.1754). Dansk-norsk forfatter. Danmarks betydeligste komediedigter, tillige historiker, romanforfatter og essayist. Tog teologisk embedseksamen i København.  På lange dannelsesrejser i Europa. Blev professor ved Københavns Universitet i 1717.  Blandt meget andet skrevet ‘Introduktion til de Europæiske Rigers Historie’, ‘Natur og Folkeretten’, ‘Danmarks Riges Historie’. Vel mest  kendt for hans satirer som ‘Peder Paars’, ‘Den politiske Kandestøber, ‘Den Stundesløse’ og ‘Jeppe på Bjerget’. Levede sin sidste tid på Tersløsegård der var ophøjet til baroniet Holberg, som blev testamenteret til Sorø Ridderlige Akademi. Hans sarkofag står i Sorø Klosterkirke. ⊕ Se på kort

Oehlenschlægers Vej

Adam Gottlob Oehlenschläger (14.11.1779 – 20.1.1850). Dansk forfatter. Introducerede romantikken i Danmark, fornyede det digteriske sprog og blev kaldt Danmarks ”digterkonge”. Blev i Lunds Domkirke i 1829 laurbærkranset som ”Nordens digterkonge”. Hans far var ansat ved kongehuset på Frederiksborg Slot, hvor Adam voksede op. Blandt meget andet skrevet ‘Guldhornene’, ‘Vaulundurs Saga’, ‘Hakon Jarl hin Rige’, ‘Axel og Valborg’, ‘Røverkongen’ og nationalsang ‘Der er et yndigt Land’. Var på flere udenlandsrejser hvor han bl.a. omgikkes J.W. Goethe. ⊕ Se på kort

Thomas Thaarups Vej

Thomas Thaarup (21.8.1749 – 12.7.1821). Født i København, død i Smidstrup. Dansk lejlighedsdigter. Lærer ved Søkadet-Akademiet. Meddirektør ved Det kongelige Theater. Blandt andet skrevet ‘Fødelandskærlighed’, ‘Høst-Gildet’, ‘Peters Bryllup’ og ‘Hjemkomsten’. Skrev flere populære syngespil, bl.a. ‘Nys fyldte skøn Sired sit attende Aar’, ‘I Dalens Skjød en Hytte laa’. Det var også Thaarup, der forfattede indskriften på Frihedsstøtten i København. ⊕ Se på kort

J.L. Heibergs Vej

Johan Ludvig Heiberg (14.12.1791-25.8.1860). Dansk forfatter. Faderen blev landsforvist, som Johan voksede op hos moster i Bakkehuset, København. Dr.phil i 1819. 1849-1956 direktør for Det kongelige Teater i København. Gift med Johanne Luise Heiberg (født Pätges). Ophold i Paris, dansk lektor i Kiel. Debuterede som 22-årig med ‘Marionettheater’, ‘Don Juan’ og ‘Pottemager Welther’. Endvidere skrevet ‘Kong Salomon og Jørgen Hattemager’, ‘Elverhøj’, ‘Aprilsnarrene’, ‘En Sjæl efter Døden’. Var gennem 40 år kunstnerisk smagsdommer. I sine sene år var har især optaget af filosofiske og astronomiske problemer. ⊕ Se på kort

Henrik Hertz Vej

Henrik Heyman Hertz (27.8 1797 – 25.2.1870). Dansk forfatter, skuespilforfatter og digter af jødisk slægt, men døbt 1830.  Uddannede som jurist og skrev både en retshistorisk og en æstetisk guldmedaljeafhandling. Mistede sin ejendom ved Københavns bombardement 1807. Mødte på Italien-rejse H.C. Andersen. Blandt andet skrevet ‘Gjengangerbreve ‘, ‘Sparekassen ‘, ‘Svend Dyrings Hus ‘, ‘Kong Renés Datter’, ‘Erindringer fra Hirschholm’ og ‘Ninon’. ⊕ Se på kort

Chr. Winthers Vej

Christian Winther (19.7.1796 – 30.12.1876). Dansk digter. Opvokset i et præstegårdsmiljø. Cand.theol. 1824, men fik aldrig embede. Levede det frie liv i København, fra 1818 på Regensen. Formøblede meget stor arv på rejse til Italien. En broget virksomhed som udgiver, redaktør, oversætter og forfatter. Blandt andet skrevet ‘Digte’, ‘Hjortens flugt’, ‘Træsnit’, ‘Flyv Fugl. Flyv’, ‘Flugten til Amerika’, ‘137 digte Til Een’, ‘ Samlede Digtninger’ på 11 bind. Tilbragte sine sidste år i Paris. ⊕ Se på kort

Kingos Vej

Thomas Kingo ( 15.12.1634-14.10. 1703). Dansk biskop og digter. Født i Slangerup. Cand.theol. 1658. 1677 biskop over Fyns Stift. Adlet. Blandt andet skrevet ‘Chrysillis’, ‘Candida’, ‘Hosianna’, ‘Aandelige Siunge-Koors første Part ‘, ‘Nu rinder Solen op/Af Øster-lide’.  1683 redigerede Kingo efter kongelig ordre en ny salmebog mod 15 års eneret på salget. 1696 sammensatte en kommission ‘Dend Forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog’, der udkom 1699 med 85 Kingo-salmer ud af 300 numre.  Han dyrkede modersmålet og oversatte aldrig fremmede salmer. I dansk salmedigtning står han især som påskens digter. ⊕ Se på kort

H.C. Andersens Vej

Hans Christian Andersen (2.4.1805-4.8.1875). Født i Odense, død i København. Dansk digter og eventyrforfatter. Mange længere udenlandsrejser. Kom på de fleste herregårde i Danmark. Skrevet 156 eventyr og historier, hvoraf en snes stykker er mest kendt. Hans værker oversat til mere end 125 sprog. Et af hans tidligste digte var ‘Det døende Barn’ fra 1827. Andre kendte digte er ‘I Danmark er jeg født’, ‘Jylland mellem tvende Have’ og ‘Hist hvor Vejen slaar en Bugt’. ⊕ Se på kort
Læs mere H.C. Andersen og Århus

Kresten Kolds Vej

Kristen Mikkelsen Kold (29.3.1816 – 6.4.1870), født i Thisted. Dansk pædagog og friskolemand. Dansk friskoles skaber. Oprettede Høj- og friskole i Ryslinge, senere også i  Dalby og Dalum. Han fik ikke varig ansættelse i den offentlige skole, bl.a. på grund af sin afvisning af katekisation, men ernærede sig som huslærer. I Lilleasien 1942-1847 som missionærmedhjælper. Deltog i krigen 1848-1851. Efterlod sig kun få skriftlige arbejder, bl.a. ‘Om Børneskolen’, ‘dagbogen Rejsen til Smyrna’. ⊕ Se på kort

O.I. Offersens Vej

Offer Ingvard Offersen (7.4.1882 – 1952 ). Født i Hadbjerg ved Randers. Uddannet karetmager. Karetmagerforretning i Åbyhøj. Politisk aktiv i Aaby og Aabyhøj for Socialdemokratiet. Indflydelsesrig medlem af og formand for Aaby Sogneråd 1925-1952. Flere tillids- og udvalgsposter i sognet. Medlem af amtsrådet 1922-1952 og Landstingsmedlem 1936-1950. Mindesten opstillet i Åbyhøj Park. ⊕ Se på kort

B.S. Ingemanns Vej

Bernhard Severin Ingemann  (28.5.1789 – 24.2.1862), født i Thorkildstrup præstegård på Falster. Dansk forfatter og salmedigter. Læste jura uden at tage embedseksamen. På dannelsesrejse i Europa. Lektor i dansk ved Sorø Akademi. På sin 70-års dag fejret som Danmarks nationaldigter. Blandt andet skrevet ‘Sphinxen’, ‘Varulven’, romanerne ‘Valdemar Seier, ‘Erik Menveds Barndom’, ‘Kong Erik og de Fredløse’, ‘Prinds Otto af Danmark’, ‘Waldemar den Store’ og ‘Dronning Margrete’. Kendt for blandt andet salmerne ‘Julen har bragt’, ‘Glade Jul og ‘Lyksalig, lyksalig’. Hans brevveksling med N.F.S. Grundtvig er optrykt.  Hans sidste digt skildrer dødsøjeblikket i et billede af en juleaften, hvor døren omsider åbnes til det tændte træ fra Paradisets Have. Ingemanns forfatterskab fylder 41 bind i Samlede Skrifter. ⊕ Se på kort

Anker Jensens Vej

Anker Jørgen Jensen (22.7.1878 – 6.12.1937). Født i Vitved. Død i København.  Faderen var lærer i Aaby (Åbyhøj) 1882-1904. Student fra Aarhus Katedralskole. Lektor. Cand.mag. i fransk, dansk og latin.  Lærer i Hellerup, Aalborg og Haderslev. Det var på hans forslag, at bynavnet Valby blev afskaffet til fordelt for Aabyhøj. Lavede i 1898 en dybtgående afhandling i Tidsskriftet Dania om Aaby sogn og sprogforhold.
Se på kort

Søren Madsens Gang

Den lille vej, Søren Madsens Gang i Gl. Aaby har navn efter Søren Madsen. Han var ejer af ‘Anneksgården’, der omkring 1850 udflyttet til nuværende J.L. Heibergs Vej. Det var en gård, hvor præsten sommetider opstaldede sine heste, når han kom til Aaby fra Århus. Søren Madsens søn, Mads P. Madsen solgte i 1905 gården til hestehandler Anton Pedersen, som navngav den ‘Bispegården’, da han syntes, at dette navn lød af mere end det gamle. ⊕ Se på kort

Jeppe Aakjærs Vej

Jeppe Aakjær (fødenavn: Jeppe Jensen), (10.9.1866 – 22.4.1950). Voksede op i Åkjær ved Skive. Dansk forfatter, skrev mange skuespil. Højskoleophold og studieår i København. Skildrede Jyllands natur og almueliv. Skrevet blandt andet ‘Vadmelsfolk’, det biografiske værk ‘St. St. Blichers Livs-Tragedie’, ‘ Fri Fel’, ‘Rugens Sange’, ‘Jens Vejmand’, ‘Vredens Børn’, ‘Jens Langkniv’,  ‘Livet paa Hegnsgaard’, ‘Naar Bønder elsker’, ‘Jeg er Havren’ og fire erindringsbind ‘Fra min Bitte-Tid’. Hans digte blev udbredt gennem Højskolesangbogen. Gården Jenle i Salling gjorde han til kulturelt samlingssted, med årlige samlingsmøder. Hans bisættelse blev et tilløbsstykke, med Th. Stauning som taler. Aakjærs urne er nedsat ved Jenle. ⊕ Se på kort

J. Skjoldborgs Vej

Johan Skjoldborg (27.4.1861 – 22.2.1936). Dansk forfatter. Lærer bl.a. på Ranum Statsseminarium. Hovedemnerne for hans digtning var den danske husmands liv og kår.  Blandt andet skrevet ‘Stridsmand ‘, ‘Kragehuset ‘, ‘Naar Vinteren rinder i Grøft og i Grav’.  Blev heltidsforfatter og foredragsholder fra 1902. Hold sommerstævner på sit husmandssted på Himmelbjergegnen, ”Dynæsmøderne”. Gik konkurs, men fik af husmændenes æresbolig i Løgstør. Udgave kort før sin død ‘Min Mindebog’. ⊕ Se på kort

Erik Bøghs Vej

Erik Bøgh (17.6.1822 – 17.8.1899). Dansk forfatter, teatermand og journalist. Lærereksamen, senere skuespiller og portrættegner i Sverige og Norge. Skaber af den danske revy på Casino-teatret i København og en periode direktør herfor. Redaktør af Folkets Avis. Censor ved Det Kgl. Teater. Blandt andet skrevet ‘Det var en Aften paa Tivoli’ og samlingen ‘Halvandet Hundrede Viser’. ⊕ Se på kort

Johs. Ewalds Vej

Johannes Ewald (18.11.1743 – 17.3. 1781). Dansk digter, i sin egen tid anerkendt som Danmarks førende lyriker og dramatiker. Student på latinskolen i Slesvig. Teologisk kandidat. Mislykket eventyr i Den Preussiske Syvårskrig. Levede en periode som fri digter og bohéme. Skrev sørgedigte i anledning af Frederik V’s død. Blandt andet skrevet ‘Adam og Ewa’, ‘Den ulykkelige Prøve’, ‘Rolf Krage’, ‘Philet en Fortælling’, ‘Rungsteds Lyksaligheder. En Ode’, ‘Haab og Erindring’, ‘Til Sielen. En Ode’, den selvbiografiske roman ‘Levnet og Meeninger’, ‘Balders Død’ og kongesangen ‘Kong Christian stod ved høien Mast’  Levede sidste år i København bl.a. under beskyttelse af grev Frederik Moltke. Fik en national begravelse med et mægtigt sørgetog. ⊕ Se på kort

C.A. Thyregods Vej

Chresten Andersen Thyregod (12.11.1822 – 31.7.1898), født i Thyregod ved Vejle, hvorfra han efter militærtjeneste tog sit efternavn. Død i København.  Dansk forfatter og lærer fra Jelling Seminarium. Førende indenfor skolelitteraturen. Blandt andet skrevet ‘Historier og Sagn’, ‘Blandt Bønder’, ‘Herregaard og Landsbyliv’, flere større samlinger af folkelivsskildringer, endvidere mange artikler til blade og tidsskrifter om jysk almueliv. ⊕ Se på kort

Jacob Knudsens Vej

Jakob Christian Lindberg Knudsen (14.9.1858 – 21.1.1917). Dansk forfatter, højskolelærer og valgmenighedspræst. Lærer på Askov Højskole, siden præst. Senere blev foredragsvirksomhed hans livsgrundlag. Var stærkt optaget af at forene det kristne livssyn med tidens naturalisme og realisme. Inspireret af Grundtvig. Blandt andet skrevet salmen ‘Se, nu stiger Solen af Havets Skød’, og skrevet og holdt foredrag med titler som ‘Den gamle Præst’, ‘Livsfilosofi’, ‘Idé og Erindring’, ‘Den gamle Præst’, ‘ Gjæring – Afklaring’, ‘Sind’, ‘Lærer Urup’, ‘Rodfæstet ‘, ‘Angst – Mod’. ⊕ Se på kort

 St. Blichers Vej

Steen Steensen Blicher (11.10.1782-26.3.1848). Dansk forfatter. Teologiske studier i København, ansat som adjunkt  på skole i Randers. Blandt andet skrevet ‘Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog’, ‘Hosekræmmeren ‘, ‘Skytten paa Aunsbjerg’, ‘De tre Helligaftner ‘, ‘Præsten i Vejlbye’, ‘Bautastene’ oversat Macphersons ‘Ossians Digte’ , ‘Trækfuglene ‘, ‘E Bindstouw’, noveller til det århusianske underholdningstidsskrift Læsefrugter, topografisk beskrivelse af Viborg Amt, til jagttidsskriftet Diana,  holdt taler på fem Himmelbjergmøder. Var meget interesseret i vandre. og jagtture på heden. Havde problemer med at passe sit kald som præst, og blev i 1847 afskediget med pension. Døde et halvt år efter. ⊕ Se på kort

Dr. Holsts Vej

Malthe Conrad Holst (1876-1951). Kemiker og teknisk direktør ved Aarhus Oliefabrik fra 1896. Han udviklede blandt meget andet produktet Cebes, der var en form for chokoladeovetræk, kendt fra flødeboller. Fik 1929 tildelt æresdoktorgrad ved Polyteknisk Læreanstalt. Bidrog til, at hans fars (købmand S.M. Holst) gamle købmandsgård i Århus blev overført til Den Gamle By under navnet ‘Holsts Gård’. Dr. Holsts Vej blev opkaldt efter M.C. Holst, der ved pengehjælp gjorde arbejdere i stand til at bygge hus her. ⊕ Se på kort

Carit Etlars Vej

Carit Etlar (pseudonym for Johan Carl Christian Brosbøll), ( 7.8.1816 – 9.5.1900). Dansk forfatter. Opvokset i Fredericia. Uddannet på Kunstakademiet i København. Deltog i krigen 1848. Ansat på Det kongelige Bibliotek. Blandt andet skrevet ‘Smuglerens Søn’, ‘Gjøngehøvdingen ‘, ‘Dronningens Vagtmester’, ‘Herverts Krønike’, ‘Viben Peter’ og ‘Fangen paa Kalø’. Skrev også skuespil bl.a. ‘Tordenskjold i Marstrand’. ⊕ Se på kort

Sophus Bauditz Vej

Sophus Bauditz (23.10.1850 – 16.8.1915). Dansk forfatter. Uddannet jurist. Forstander på Det kongelige Teaters elevskole. Skoledirektør i København. Skildrede natur, landliv og jagtglæder. Blandt andet skrevet ‘Ved Søen’, ‘I Skoven’, ‘Historier fra Skovridergaarden’, ‘Hjortholm’ og ‘Krøniker fra Garnisonsbyen’ hvor han skildrede barndomsbyen Århus omkring 1864. Fik et par skuespil opført på Det kongelige Teater.
Se på kort

Harald Kiddes Vej

Harald Kidde (4.8.1878 – 23.11.1918). Dansk forfatter. Opgav teologiske studier. Blandt andet skrevet ‘Sindsbilleder’, ‘Aage og Else’, ‘Helten ‘, ‘De Blinde’, ‘Helten’, ‘Luftslotte’, ‘Loven’, ‘Den Anden’ og første bind af ‘Jærnet’ om Värmland gennem 100 år. De tre øvrige bind skulle have heddet ‘Guldet’, ‘Ilden’ og ‘Ordet’, men Kidde døde af den spanske syge et par uger efter udgivelsen af første bind i 1918. ⊕ Se på kort

Kamma Rahbeks Vej

Kamma Rahbek (født Karen Margarethe Heger), (19.10.1775 – 21.1.1829). Dansk kulturpersonlighed, søster til Oehlenschlägers hustru, Christiane. Gift med litteraten Knud Lyne Rahbek. Samlede i Bakkehuset på Frederiksberg tidens mest betydelige kulturpersonligheder. Havde vidtstrakte intellektuelle og kunstneriske interesser, talte og skrev de europæiske hovedsprog og kendte deres litteraturer, dyrkede sjældne blomster i haven og forfinede husets interiører og måltider til en hjemmelivskultur, der blev et forbillede for periodens borgerskab. ⊕ Se på kort

Carl Plougs Vej

Parmo Carl Ploug (29.10.1813 – 27.10.1894).  Født i Kolding. Dansk forfatter, journalist, politiker og digter. Studerede filologi og historie i København. Medlem af den Grundlovsgivende Rigsforsamling. Folketingsmedlem. Medlem af Landstinget. Medarbejder og redaktør i 41 år af Fædrelandet. Han arbejdede for en skandinavisk union. Som gammel nærmede han sig Højre, som han var med til at organisere som parti. Særdeles produktiv digter. Skrev blandt andet ‘Dronning Margrethe’, ‘Griffenfeldt’, ‘Et Kys’, ‘Længe var Nordens herlige Stamme’ og sangene ‘Paaskeklokken kimed mildt’ og ‘Husker du i Høst’. Skrev skuespil under pseudonymet Poul Rytter. ⊕ Se på kort

Søren Frichs Vej

Søren Frich (1827 – 1901). Født på Horsensegnen. Maskinfabrikant. Gik i den nyoprettede Videnskabelige Realskole i Dynkarken, Århus. Udannet på Polyteknisk Læreanstalt i København. Var frivillig i Treårskrigen, hvor han blev alvorligt såret. På udenlandsrejse i bl.a. Belgien og England. Startede i 1854/55 jernstøberi og maskinfabrik (Frichs Fabrikker) i Sønder Allé, Århus. Fabrikken blev førende med produktion af dampmaskiner og dampkraftanlæg. Leverandør til statsbanerne (DSB). Virksomheden blev byens daværende største arbejdsplads. Fabrikken flyttede senere til Søren Frichs Vej. Afhændede fabrikken i 1885. ⊕ Se på kort