Christiansbjerg bykvarter

 

Det område, hvor Christiansbjerg ligger, har hørt til Århus i århundreder. Området afgrænses i dag af Nordre Ringgade, Nordvestpassagen, Hasle Ringvej og Katrinebjergvej.

Christiansbjerg med den første Christians kirke. Niels Ebbesens Vej (senere Randersvej). Postkort ca. 1910

 

Christiansbjerg bykvarter (grøn)

Det var dronning Margrethe 1. der i 1395 afgrænsede, hvad der hørte til bymarken. Hun red i området og fastslog, at byens nordgrænse gik langs bækken gennem den nordlige del af Riis Skov, over til ‘Riigbjerget’ (nu Højvang), videre over ‘Kræmmerstenen’, der lå, hvor Brendstrupvej gik ind på Brendstrup Mark.

I 1542 ændrede kong Christian 3. grænsen, så byen også fik ‘Vorregårds Mark’, på grund af to store brande, som havde ramt byen. Denne lå mellem Vejlby Mark, Skejby Mark, Brendstrup Mark og Århus inklusive den nordlige del af Riis Skov.

I folkemunde kaldtes området tidligere også Svinehøj, fordi det, i modsætning til Århus by, var tilladt at holde svin her. Dette blev dog forbudt med sundhedsvedtægten i 1887.

Regine Houman gav navnet

Området hed oprindeligt Reginehøj efter en landejendom af samme navn. Denne var i en periode ejet af proprietær Anders Kruse Houman, der havde en datter Regine, som kom til at lægge navn til stedet.

I 1894 stiftede man foreningen ‘Reginehøjs Fremme’, som arbejdede på at forbedre bydelens  omdømme. Dette førte til, at byrådet i 1897 gav området navnet Christiansbjerg. Samtidig omdøbtes Reginehøj Skovvej til Skovvangsvej, Socialgade til Tjørnegade, Andersensgade til Bøgegade, Bagvejen til Egegade og Lille Vej til Elmegade.

Om navnet oplyste Århus Byråd i 1955 til Stednavneudvalget: “Navnet opstod for omkring 60 år siden, da det pågældende kvarter Reginehøj’s navn var kommet i et vist vanry. Navngivningen tilsigtede nærmest en parallel til Frederiksbjerg. Efter det foreliggende har der utvivlsomt været tilsigtet en navnelig tilknytning til den da regerende Chr. IX.”

Mølle og vandtårn

Christiansbjerg mølle og kirke ved Randersvej. Foto 1934

Reginehøj mølle blev flyttet til området i 1895. Den var bydelens vartegn, indtil den blev nedrevet i 1946. I 1907 fik man vandtårnet på Randersvej.

Fra områdets gartnerier blev der produceret frugt og grønt til byens torve og butikker. Der var også en del kolonihaver i området, som kunne supplere husstandene med egen avl. Der blev dyrket korn til hestene, som var datidens transportmiddel.

Børnene måtte tage til skolen i Nørrebrogade, indtil man i 1900 lavede en forskole på Skovvangsvej. Og skulle man til byen, måtte man benytte den private rutebil, indtil 1932 hvor man fik del i byens offentlige bybuslinje 3.

Ved indsamling blandt beboerne fik man i 1895 bygget et bedehus på Randersvej. Dette blev i 1913 indviet som kirke, og først i 1958 blev Christianskirken indviet.

I 1901 blev gadens petroleumslamper erstattet af gaslygter. Beboerne sørgede også selv for, at et bibliotek blev oprettet i den gamle skolebygning i 1924.

Fra husvildebarakker til forretningscenter

Husvildebebyggelsen Nørrevang ved Niels Ebbesens Vej, nuværende Randersvej

I årene efter 1. Verdenskrig var Århus plaget af bolignød. Dette medførte, at man oprettede husvildebarakker rundt om i byen. På Christiansbjerg oprettede man i 1919 barakbyen ‘Nørrevang’ ved Niels Ebbesensvej (nu Randersvej), med op til 88 familier, der først forsvandt i slutningen af 1930.

I 1950’erne steg byggeaktiviteten. Man fik Stjernepladsen med forretningscenter, der kom kommuneskole, plejehjem, posthus og apotek. Endvidere blev grusvejene nu asfalteret. Det sociale boligbyggeri kom i gang med bebyggelserne ‘Norgesparken’ langs Randersvej, Stockholmsgade og Norges Allé. ‘Bildbjergparken’ blev bygget i midten af 1950’erne.

Reginehøj ejendommen på kort fra 1898

Christiansbjerg bykvarter

Christiansbjerg på kort i 1800-tallet