Dynkarken

 

Dynkarken var oprindeligt en gade uden for byens Mindeport. Trods dens lidenhed kom den udover fattighuse til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus.

Dynkarken set mod nord. Tegning af Jens Ølsgaard. 1899

Dynkarken er en gammel Århus-gade ved havnen, som i sin tid lå uden for byens Mindeport, hvilket blev anset for at være langt uden for byen. I dag ligger resterne i området mellem Sønder Allé og Mindegade.

Oprindeligt var det mest fattige småfolk og søfolk som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand Jens Wegerslev. Og købmand Mogens Blach, der selv boede i Vestergade, ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.

Senere kom der både købmandsgårde, en tobaksfabrik, en realskole og et sygehus til.

Købmandsgårde – besøg af H.C. Andersen

Købmand Mallings gård
i Dynkarken. Besøgt af HC Andersen

I 1770’erne oprettede købmand Ole Sanne i Dynkarken et sæbesyderi og oliemølle som producerede raps- og linolie samt grøn sæbe. I 1779 oprettede amtsforvalter Thygesen en tobaksfabrik i der fungerede frem til 1820’erne.

Købmand Jens Andersen Schmidt havde også en stor gård i gaden. Schmidt var en velhavende og anset mand og kirkeværge ved Domkirken.

Efter hans død, giftede enken sig med den agtværdige købmand Rasmus Malling (1767-1826), der blandt andet i 1795 byggede huset Dynkarken nr. 39. Mallings søn Niels (1809-1862) overtog senere gården. Mallings gård havde butik og opholdsstue til bønderne der kom til byen, pakhuse, brænderi, kostald – og såmænd også karle og piger, høns, ænder og gæs.

I Mallings hus boede hans enke til sin død i 1841. Det blev senere udlejet til overlods A.C. Kjærulff, der boede der med sine døtre Anette og Magdalene.

H.C. Andersen besøgte familien Kierulff der boede i Dynkarken nr. 367 (daværende nummer) bl.a. i 1853 – og det var antageligt Kierulffs døtre der var med på den skæbnesvangre hestevognstur der forulykkede ved Vilhelmsborg den 24. juni 1853.

I 1840 lå 5 af byens 88 købmandsgårde i Dynkarken.

Den videnskabelige realskole

Realskolen og sygehuset
i Dynkarken

I starten af 1800-tallet havde herredsfoged H.B. Lanngs en gård, der fyldte en stor del af Dynkarkens vestlige side. På hans grund blev der i 1841-1842 opført en bygning til Den Videnskabelige Realskole, der havde en stor sal, fem klasseværelser, biblioteksværelse og gymnastikhus. På realskolen gik bl.a. Søren Frich. Da eksamen fra realskolen ikke gav adgang til nogen stilling, gik den efterhånden ikke så godt, og blev lukket i 1853.

Koleralazaret

Da koleraen i 1853 udbrød i Århus, brugte man den tomme realskoles bygning til koleralazaret. I de to år, koleraen hærgede byen modtog lazarettet mellem 100 og 150 patienter – i byen blev 213 århusianere epidemiens ofre. Kommunen købte herefter bygningen, der blev indrettet til sygehus, der fungerede som sådan fra 1856-1893. Få år senere indrettede Thomas Ths. Sabroe & Co. fabrik i de gamle sygehusbygninger.

Dynkarkens navn

Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet Dynkarken i Århus egentlig kommer af:

Dunkerque Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer. Enten fordi Århus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.

Søren Dynker Omkring 1650 boede nær Mindet ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde – at kvarteret var et skummelt ‘sørøverkvarter’.

Dynke-kar Navnet skulle komme af ‘dynke-kar’, dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet ‘dynke’ betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.

Mudderkrog Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. ‘Kværk’ er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.

Dønkokkeriet Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie, altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke.