Frederiksbjerg bykvarter

 

Frederiksbjerg er et bykvarter i Århus, der ligger inden for området Søndre Ringgade, Ankersgade, Hallssti, (og nuværende) Værkmestergade, Spanien, Strandvejen, Marselis Boulevard og Joh. Baunes Plads.

Frederiks Port. Akvarel af Frederik Visby (1839-1926)

 

Frederiks Port lå hvor den nuværende Frederiksgade munder ud i Sønder Allé. Til højre på tegningen ligger Søndre Kirkegård, der i dag er Rådhusparken. Den oprindelige byport fra 1700-tallet var af træ og kaldtes Brobjerg Port. Den murede port blev opført i 1824 med navn til ære for kong Frederik 6. Denne port stod til 1857.

 

Frederiksbjerg bykvarter (grøn)

Området opdeles i dag i Frederiksbjerg vest og Frederiksbjerg øst.

I Århus skrives navnet med ‘j’, i modsætning til Frederiksberg i København.

Hovedparten af Frederiksbjerg, der blev navngivet i 1870, lå oprindeligt i daværende Viby Kommune og hørte under Marselisborg gods jorder, der blev 1874 indlemmet i Århus Kommune.

Kvarterets navn skyldtes, at kong Frederik 6. i 1824 besøgte byen. I denne anledning opførte byen en helt ny byport for enden af Frederiksgade, byporten kaldtes Frederiksport efter kongen, den tidligere byport kaldtes Brobjergport. Bykvarteret, der senere opstod uden for byporten, kom derfor også til at hedde Frederiksbjerg. I dag starter bykvarteret Frederiksbjerg først ved banelinjen, således at Rådhusparken og tilliggende områder ikke hører under Frederiksbjerg. Se kortet herunder.

Langs Søndre Kirkegård, der var oprettet i 1818 (nuværende Rådhusparken), løb Skanderborg-Horsens landevejen, der kom til at hedde Frederiks Allé.

Kong Frederik 6.

Århus bygrænse mod syd gik indtil 1874 omtrent langs banelinjen. Den sydlige del var før dette tidspunkt stort set ubebygget. Med indlemmelsen i 1874 blev bygrænsen udvidet til området ved nuværende Ingerslevs Boulevard og Odensegade. Af de 88 tønder land som blev indlemmet, købte Mads Pagh Bruun de 28 tønder.

Århus Byråd indgik en aftale med Mads Pagh Bruun, der skulle afgive jord til anlæggelsen af den senere M.P. Bruuns Gade. Til gengæld påtog kommunen sig at bygge en bro over jernbaneslugten med tilhørende gadeanlæg. Bruun skænkede også grunden til Skt. Pauls Kirke.

I 1875 havde bydelen Frederiksbjerg et par tusinde indbyggere. Men herefter kom der gang i byggerierne. Det blev under udbygningen de følgende par årtier et udpræget boligkvarter for arbejderfamilier, bestående af forholdsvis små og mindre ét- og toetagers huse.

Bydelen vokser

Frederiks Allé 22-36. Byggeforeningshuse. Foto 1964

I 1872 stiftedes Arbejdernes Byggeforening, der samme år opførte nogle små toetagers boliger i Frederiks Allé (for enden af Banegårdsgade, hvor nu Føtex ligger). Det var boliger betydeligt over den almindelige standard for arbejderboliger. Disse huse blev revet ned i midten af 1960’erne. Foreningen byggede tilsvarende boliger i bl.a. Valdemarsgade og M.P. Bruuns Gade.

M.P. Bruuns Gade blev anlagt i 1870. Skt. Pauls Gade mellem 1886 og 1898. Skt. Pauls Kirke i 1884-1887.  Frederiksbjerg Torv i 1899, og gaderne heromkring i starten af 1900-tallet. Ingerslevs Boulevard blev anlagt mellem 1899 og 1912. Strandparken kom til i 1930’erne.

Byen fik sin biograf, Folketeatret. Parkanlægget Skansen ved Marselisborg Allé blev etableret i 1901.

Sporvogne

I begyndelsen af 1930’erne fik bydelen også en sporvognslinje. De første sporvogne havde rute fra Dalgas Avenue over Banegårdsplads til Trøjborgvej. De blev nu udvidet med en linje fra Banegårdspladsen over Frederiks Allé, de Mezas Vej til Harald Jensens Plads. I 1935 blev den udvidet yderligere, så sporvognslinje 2 blev ført ud til Kongsvang.

Området blev også hjemsted for en del fabriksvirksomheder, bl.a. Aarhus Oliefabrik og Statsbanernes centralværksteder.

Kort over bykvarteret Frederiksbjerg 1997/2012.
Optegnes efter Kommuneatlas Århus. 1997

Bebyggelsen i Frederiksbjerg-området i slutningen af 1800-tallet.
Strandvejen (Hads Herreds Vejen) fra byen lå dengang helt ned til stranden.