Holme Højbjerg Skåde bykvarterer

 

Holme, Skåde og Højbjerg hørte tidligere til den daværende Holme-Tranbjerg Kommune. Skåde blev Århus’ svar på Hellerup. Skåde og Holme er landsbyer fra middelalderen. Oprindeligt var denne del af kommunen et landbrugsområde. I 1896 købte Århus Marselisborg gods og markjorder, og i 1907 blev Holme-Tranbjerg indlemmet i Århus Kommune.

Skåde med dsigtstårnet.
Herren til venstre menes at være Johan Wied, der ejede den stråtækte bygning t.v. Foto 1911

 

Holme-Højbjerg-Skåde bykvarter (grøn)

Holme

Navnet Holme nævnes første gang i 1203, hvor landsbyen hørte under godset Havreballegård (senere Marselisborg), som ejedes af kronen. Da Marselis-slægten overtog Havreballegård, fulgte fæstebønderne i Holme med.

I Holme lå der ikke tidligere ret mange store gårde. Det var mest husmænd der boede her, som tjente til dagen af vejen ved arbejde på egnens teglværker. I 1801 boede der således 339 personer i sognet, der i 1921 var vokset til 1621 personer og 262 huse og gårde.

I det bakkede terræn Holme Bjerge finder man Jelshøj med sine 128 meter. Holme kirke blev opført i 1882.

Skåde

Skåde nævnes første gang i 1341. Skåde centrum lå oprindeligt i området omkring Skådevej. Det var også her den gamle skole lå fra midten af 1800-tallet til 1906, hvor en ny blev bygget. Før den tid måtte børnene vandre til Holme for at komme i skole.

Jelshøj 128 meter i Holme Bjerge. Foto 1950’erne

Byggeriet af de pænere villaer begyndte i 1899. Det var ingeniør Johan Wied (fætter til forfatteren Gustav Wied), der var ansat på Frichs Fabrikker, der byggede den første villa i Skåde Bakker, hvorefter andre hurtigt fulgte efter, blandt andre garver Carl Flach (1830-1897) og bødker Balle. Flach og Balle byggede fire villaer, to af dem beboede de selv, mens de andre blev udlejet. De lavede også et udsigtstårn i 1898, dér hvor i dag Søsterhøj-masten står; tårnet holdt dog kun i 11 år.

Skåde Bakker blev et attraktivt område, der blev Århus’ svar på Hellerup ved København.

I Skåde havde man to teglværker  Emiliedal Teglværk der lukkede i 1980’erne og Kragelund Teglværk der lukkede i 1968. Gården Kragelund, opført i 1851, var oprindeligt en lystgård, der var ejet af teglværket, den blev i 1932 omdannet til Hotel Kragelund. Nogle teglværksarbejdere boede kun om sommeren i Skåde, idet der om vinteren var for lidt arbejde til dem. De, der boede derude hele året, levede under dårlige forhold med mange børn.

Endvidere have bydelen et mejeri og en  brugsforening der hørte til en af Danmarks ældste fra 1872. Indtil 1910’erne havde man en vindmølle, og på hjørnet af Jelshøjvej og Skådevej havde man en vippebrønd, hvor byboerne hentede deres vand, før det blev indlagt i husene. Frederikskirken blev først bygget i starten af 1940’erne.

Højbjerg

Villa Højbjerg, Grumstolsvej 13. Bygget 1898

Det gamle navn for Højbjerg var Skidenpyt, som har været kendt tilbage til 1600-tallet. Navnet kommer formentlig af en ikke ren bæk, som løb fra Elverdalen (nu Elverdalsvej), hvorefter den løb sammen med Skambækken videre ned til Varna. Her lå  flere af de første industrimøller i Danmark.

Navnet Højbjerg skulle være kommet af, at en grosserer som ejede en stor villa ved Grumstolsvej, der hed “Villa Højbjerg” – måske købmand Carl Frederik August Jensen, der boede der i 1906 –  var  ked af at have ordet Skidenpyt som postadresse, og derfor skrev til postmesteren om at få det ændret. Navneskiftet skete formentlig omkring 1908.

Højbjerg var et forholdsvist  tyndt befolket område op gennem 1800-tallet.

På en hjørnegrund mellem Oddervej og Rosenvangs Allé havde O. Larsen et gartneri, som han havde købt i 1902. I slutningen af 1930’erne blev grunden solgt, og der blev bygget en stor beboelses- og forretningsejendom på den. Det var også her biografen Rio Teatret senere kom til i 1939.

Fra 1920’erne begyndte Højbjerg at udvikle sig til en forstad til Århus.

 

Det tidligere Holme sogn optegnet på 2012-kort

Bebyggelsen i Holme-Højbjerg-området i starten af 1900-tallet