Store Torv 3 – Posthus, Røses gård og vinkælder

 

Bygningen på Store Torv 3 har haft mange interessante beboere gennem årene. Fra sagn om cistercienser-munkene i 1300-tallet, til posthus, vinkælder, købmand og bank.

Sagnet siger, at der på adressen tilbage i 1300-tallet har været en spisesal for cistercienser-munkene. En historie der dog aldrig helt har kunnet bekræftes. Der skulle også være en – nu tilmuret – gang fra vinkælderen over til den nærliggende Domkirke. Fakta er dog, at der i flere hundrede år har været vinkælder i de renæssanceagtige hvælvede kælderrum. Og at kælderen formentlig først er bygget engang i det 16. århundrede.

Store Torv 3. Da Thorups Vinkælder lå i bygningen. Foto omk. 1916

Postmester Weigners vinkælder

I bygningen på Store Torv, eller Torvegade som den hed engang, lå posthuset som fra 1712 blev bestyret af postmester Heinreich Weigner.

Postmester Heinreich Weigner (eller Wegner) drev, sideløbende med sit postmesterembede, stedet som et fint, velanskrevet vinlager, der også solgte kaffe og te, og beværtede både amtmænd og godsejere. Weigner var lidt af en krakiler, hvilket blandt andet viste sig, da han i 1728 på en grov og uhøflig måde nægtede en toldinspektør at kontrollere beholdningen af vine. Den sag kom for retten, men blev afvist, da toldinspektøren ikke kunne føre vidner.

Weigner forblev en fin mand i byen, og blev ved sin død 1731 gravsat i Århus Domkirke under pomp og pragt, under borgmester Rasmus Nielsens epitafium. Efter Weigners død drev hans enke Maria sammen med sønnerne, forretningen videre.

Da han døde i 1731, blev han efterfulgt i embedet af sønnen Henrik Weigner – der i øvrigt i 1722 var aktør i Ludvig Holbergs nystiftede Grønnegade-Teater i København; og det blev ham, som Holberg opkaldte en af sine figurer, ‘Henrik’ efter. Henrik spillede rollen i tre år.

Efter hans død i 1744 blev posthuset bestyret af hans mor, den gamle Heinreichs enke. Og efter hendes død blev den anden søn Christian postmester. Posthuset på Store Torv 3 blev således i 55 år, indtil 1767, bestyret af samme familie.

Efter familien Weigner ejedes ejendommen af kammerråd og tolder Hans Lentz. Herefter af biskop Hees enke og hendes søn justitsråd Hee. Fra 1815-1820 boede stiftsprovst O.A. Secher i ejendommen. Efter ham kom ejendommen på auktion, og ind kom både gæstgiveri og restauration under ledelse af konditor Schucany.

Røses gård

Herefter ejedes ejendommen i mange år af købmand Bernhard Røse (født 1819), efter hvem huset i flere år blev kendt som ‘Røses gård’. Siden husede ejendommen mange andre forretninger: en kolonial- og delikatessehandel, en trikotageforretning, en herreekviperingsforretning, og fra 1905 en købmandsforretning. Der har også været banker i ejendommen; omkring 1857 således Spare- og Laanekassen, i 1870’erne Aarhuus Privatbank, og i starten af 1900-tallet Handels- og Haandværkerbanken.

Det gamle bindingsværkshus blev nedrevet, en ny ejendom blev opført. I slutningen af 1950’erne blev også denne nedrevet, og den nuværende bygning kom til. Men vinkælderen overlevede ombygningerne og er bevaret.

I øvrigt fandt man en større samling af gamle frimærker, da den gamle bygning blev nedrevet, formodentlig stammende tilbage fra postmestrenes tid.

I 1885 blev vinkælderen overtaget af Albert Thorup, der etablerede Thorups vinkælder eller bodega.