Constantinsborg herregård

 

Constantinsborg er en herregård i Ormslev ved Århus, som har været kendt siden 1400-tallet. Kong Frederik 2. boede her nu og da.

Constantinsborg ligger i Ormslev 8 km vest for Århus ned til Årslev Engsø. Se også kort over herregårde ved Århus.

Constantinsborg hed oprindelig Stadsgaard, og var en hovedgård. Dette navn kommer af navnet på en by der engang lå der, som hed Stad eller Stath. Oprindelig hørte den jord, gården kom til at ligge på, under Århus Domkirke. Stadsgaardens ejere lejede så denne jord og inddrog med årene mere og mere jord i området omkring Ormslev.

Den første ejer af Stadsgaard, man kender til, er Erik Jensen Munk, som ejede gården i 1400-tallet. Han var far til en berygtet svensk lensmand Jesse Eriksen. Den ældste hovedbygning blev opført omkring år 1400 men eksisterer ikke mere.

Constantinsborg. Foto ca 1890

Frederik 2. og Marselis

I 1587 lod kong Frederik 2. lensmanden på Aarhusgaard, Manderup Parsberg bygge et jagthus på Stadsgaard. Samtidig blev der sat plankeværk rundt om gården for at holde nysgerrige borte. Kongen boede her af og til og gik på jagt – men han døde året efter.

Kong Christian 4. bestemte i 1603, at et stort hus, som stod på Stadsgaarden, muligvis Frederik 2.’s jagthus, skulle nedrives, og genopføres på Havreballegård (Marselisborg), hvor det skulle bruges som kornmagasin.

I 1661 blev den, sammen med Havreballegård (Marselisborg) udlagt til den Gabriel Marselis. Hans søn Constantin Marselis ombyggede den, og gav den navnet Constantinsborg. Godset der på et tidspunkt var på 900 tønder land (495 hektar), er i dag på 330 hektar.

Da Constantin Marselis, som overtog gården i 1667, valgte at bruge gården til opholdssted, fik han i 1677 opført et stort, trefløjet bindingsværksanlæg og anlagde en barokhave i terrasser. Hans enke Sophie Elisabeth Charisius fik i 1703 oprettet Constantinsborg som stamhus, der i 1799 blev ændret til fideikommis.

Stamhus: landejendom i en adelig slægts besiddelse som udeleligt skulle gå i arv efter bestemte regler.
Fideikommis: formue (gods eller kapital), som ved testamentarisk bestemmelse båndlægges som varigt underhold for en familie eller til oprettelse af en stiftelse og lignende, således at kun den årlige rente, ikke formuen selv, må bruges.
Konferensråd: Rådgiver for kongen i vigtige sager

Charisius og gårdbrand

Charisius-slægten, som havde Constantinsborg i over hundrede år, stammer oprindeligt fra en sognepræst Rasmus Charisius (død 1602), der havde taget navn fra sin fødeby Karise. Den gren af slægten, som blev ejere af Constantinsborg, har forbindelse til Constantin Marselis’ enke, Sophie Elisabeth Charisius. En af disse, som havde gården fra 1724, var Constantin Augustus Charisius (1712-1776), der var justitsråd og konferensråd. Den senere ejer Hans Frederik Fædder-Charisius (1769-1831) blev tysk rigsgreve og generalkrigskommisær.

I 1740’erne ramtes gården af en landsomfattende kvægpest. I 1747 opgjorde man eksempelvis, at der på Marselisborg gods døde 1202 kvæg, på Vilhelmsborg 191 kvæg, og på  Constantinsborg 125 kvæg. I 1753 nedbrændte hovedbygningen delvist, hvor den daværende ejer Constantin Charisius’ 5-årige datter omkom sammen med sin amme.

I 1801 blev bygningerne nedrevet og materialerne blev solgt. Samme år blev blev der opført en ny grundmuret hovedbygning, som består i dag. Bygmesteren var Joh. Fr. Colwitz.

I 1867 købte købmand Hendrik Pontoppidan (1814-1901) Constantinsborg  for 162.000 rigsdalere. Han iværksætte i 1868 mange moderniseringer, blandt andet med et tårn på gårdsiden, og udviklede godset til mønsterlandbrug. Han havde etableret købmandsforretning i Hamborg, og boede dér, men tilbragte sine ferier på Constantinsborg frem til sin død. Herefter var gården i Pontoppidan-familiens eje frem til 1999.

Ejerne af Constantinsborg

Gennem årene har Stadsgaard/ Constantinsborg haft følgende ejere. Årstallet angiver, fra hvilket år de ejede stedet:

  • Omkring 1400: Erik Jensen Munk
  • Omkring 1409: Peder Lykke
  • 1464: Christoffer Lykke
  • 1480: Slægten Lykke
  • 1570: Valdemar Parsberg
  • 1583: Kronen
  • 1661: Gabriel Marselis
  • 1667: Constantin Marselis, døde på Constantinsborg i 1699
  • 1699: Sophie Elisabeth Charisius, enke efter Constantin Marselis
  • 1703: Peter Rodsteen
  • 1714: Christian Charisius
  • 1724: Constantinus Augustus Charisius
  • 1776: Ambrosius Charisius
  • 1787: Hans Frederik Fædder-Charisius
  • 1829: Anna Marie Dorothea Charisius
  • 1832: P. B. Holm og Peder Jacob Møller
  • 1847: B. Holms dødsbo og Peder Jacob Møller
  • 1852: Peder Jacob Møller (eneejer)
  • I 1866: F. Severin (men handelen gik samme år tilbage til) Peder Jacob Møller
  • 1867: Hendrik Pontoppidan
  • 1885: Alfred Pontoppidan
  • 1938: Axel Constantin Pontoppidan
  • 1969: Jørgen A. Pontoppidan
  • 1999-2000: Troels Holch Povlsen (tøjkoncernen Bestseller)

—» Læs mere om slægten Charisius på Lundskovs slægtsdatabase (nyt vindue)