Marselisborg herregård

Marselisborg Herregård var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor Marselisborg Gymnasium ligger i dag ved Marselis boulevard. Dens oprindelige navn var Havreballegård. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

Marselisborg herregård. Hovedbygning set fra gårdsiden med mødding i forgrunden. Foto omkr. 1900


Indhold

Overtaget af MarselisBolig for amtmand og baronKommunen køber Marselisborg
Skyttehus og brandeTuristens vej til Marselisborg 1898Ejere af Marselisborg
Avishistorier fra MarselisborgMarselisborgs beboere i 1840


Marselisborg herregård set fra havesiden. Foto 1896

Marselisborg herregård forveksles ofte fejlagtigt med Marselisborg Slot, som den ikke har nogen tilknytning til. Slottet ligger ca. 1,5 km sydligere end hvor herregården lå, og ligger blot på nogle af de udstykkede markjorder fra godset.

Stedet hed oprindeligt Havreballegård og stammer fra omkring år 1200, hvor det angiveligt var Erik 6. Menved, der i 1294 gav skoven navnet Havreballe. Gården var oprindeligt hovedgård for bøndergods, gårde og huse, samt de omkringliggende skove.

Havreballegård udbyggedes og blev i 1544, da Ove Pedersen boede der, gjort til ladegård til Aarhusgaard (der lå lige bag ved Aarhus Domkirke) – der først var bispebolig og efter reformationen i 1536 blev lensmandsbolig.

I 1576 blev der opført et stenhus med volde og grave, men man ved vist ikke hvordan det har set ud.

Marselisborg herregård.  Folkelængen, fjerkræhuset og hovedbygningen. Foto ca 1896Op gennem 1500-tallet, opholdt kongerne sig ofte på Havreballegård.

I slutningen af 1500- og starten af 1600-tallet var gården under konstant reparation. Efterhånden som Aarhusgaard forfaldt, påbød kongen, at man skulle bruge materialer som mursten, paneler og vinduer til istandsættelse af Havreballegård, ligesom man brugte materialer fra gamle ubrugelige hus i området.

Som en del af Aarhusgaard, hørte Havreballegård under kronen, og blev drevet af forskellige lensmænd. En af disse menes at være Erik Grubbe fra Tjele, der i 1636 lensmand over Aarhusgaardens len. Man mener han derved flyttede ind på Haveballegård, og at hans datter Marie Grubbe blev født på gården omkring 1643.

Gammelt matrikelkort der vises Marselisborggårdens beliggenhed

Både under krigen med Wallensteins tropper i 1627 og under de svenske soldaters hærgen i Jylland i 1640’erne, gik Haveballegård heller ikke ram forbi. Oksestalden blev ødelagt, i ridestalden var lofter og døre væk, og mure var væltede. Det var en tarvelig énetages hovedbygning uden tårn, spredt liggende avlsbygninger og et samlet landsbyagtigt udseende, som slægten Marselis overtog i 1661.

Havreballegaards indretning
I 1600-tallet var Havreballegaard indrettet således:
– Øksenstald (kostald), en rug-og byglade, og et vognhus.
– Der var en meget stor bygning i flere etager, hvor loftet blev benyttet til korn; på anden etage var der flere større kamre, bl.a. et skrædderkammer og et rustkammer. Bygningen havde udvendig svalegang.
– I borgergårdens østlige side lå Fruerstuen, hvor der, foruden et stort rum, var sengekamre til junkeren og jomfruerne, samt pigekammer.
– I en separat bygning var der fadebure, bryggers, køkken og betjeningens kamre .
– Nærved lå huset med borgerstuen, lensmandens sengekammer, drengekammer, skrivestue m.m.
– I nord og syd var en bygning, i hvilken de 3 kongelige gemakker var indrettet. I disse gemakker var væggene rå, altså uden paneler, så når kongen kom på besøg, slog man rammer op, som blev beklædt med tæpper. I kongens midterste gemak var sengestederne stillet op, og forsynet med et ‘Lille-hus’ til majestætens bekvemmelighed.
– Kældre var der mange af: smørkælder, saltekælder, mjødkælder, fiskekælder, svendekælder.
–––
– Da Marselisborgs hovedbygning blev udbudt til leje i 1896 angav man, at der til “Lejligheden hører 14 Værelser foruden Vær. til Tyende m.v. desuden Vognport, Staldplads og Bolig for en gift Kusk, ligesom Have paa ca. 7 Tdr. Land med Bolig for gift Gartner og Drivhus kan medfølge.”

Overtaget af Marselis

Beliggenhed af
tidl. Marselisborg herregård på nutidigt kort, med tilhørende ejendomme og nuværende Marselisborg Slot

I 1661 kom herregården i privateje og overtaget af den hollandske købmand fra Hamburg Gabriel Marselis (1609-1673). Kongen havde lånt en del penge af Marselis, og som betaling på en del af denne gæld, fik Marselis Havreballegård for 157.392 rigsdalere.

Gabriel Marselis kom dog aldrig til at bo på Havreballegård, men blev boende i Holland til sin død i 1673.

Herefter fik en af sønnerne Constantijn Marselis (1647-1699) Havreballegård. Det var under ham den blev ophøjet til baroni og i 1680 fik navnet Marselisborg (senere også kaldet Marselisborggaard). Muligvis var han inspireret til dette gårdnavn fra hans onkel Selios, der i Kristiania (Oslo) i 1644 havde købt en stor statelig gård, som han havde kaldt ‘Marselienborg’.

Da Constantijn Marselis døde i 1699 uden at efterlade sig arvinger, overdrog kong Christian V gården til sin søn (til venstre hånd) Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719). Efter dennes død overgik gården til hans brodersøn Friederich Danneskiold-Samsøe (1703-1770). Han flyttede i 1750 til Aarhus, men da Marselisborg ikke var standsmæssig i orden for ham, bosatte han sig i en ejendom i Vestergade i Aarhus, den senere Otto Mønsteds bygning. I hans tid blev Marselisborg derfor drevet af forvaltere. Han bevarede Marselisborg til sin død i 1770.

Δ Til toppen

Bolig for amtmand og baron

Den næste ejer af Marselisborg blev tidligere amtmand Christian Rudolph Philip Gersdorff (1723-1800), som blev den første af ejerne, der bosatte sig på herregården. På det tidspunkt bestod gården af syv bygninger med bl.a. hovedbygning, stalde, lader og tørvehus. Han opførte en ny hovedbygning, og i 1772 opføres en ny tre-fløjet bygning, men stadig kun i én etage.

Da Chr. Gersdorff døde barnløs i 1800 overgik Marselisborg til hans bror Nicolaus Maximillian Gersdorff (1725-1802), der dog kun havde den i et par år, da han døde i 1802. Den næste ejer fra denne familie var sønnen Christian Carl N. Gersdorff (1762-1813). Han fik baroniet ophævet og ændret til et fideikommis der betød, at det nu fri kunne afhændes.

Herefter blev godset solgt i 1805 til lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824), der også ejede Vilhelmsborg og Moesgård, hvor han boede. Han satte gang i meget på Marselisborg, bl.a. etablerede han et moderne mejeri, og plantede  træer langs vejen fra Marselisborg til Jægergården (nu Marselisborg Allé). Han havde mange ansatte, på et tidspunkt bestod husholdningen af 42 mennesker, hvortil den årlige lønudgift var på 985 rigsdalere. Hans økonomiske evner rakte dog ikke i længden, hans godser blev sat under administration, og han døde i 1824.

Marselisborg blev atter solgt til en fra Gersdorff-slægten, generalmajor Christian Alexander Gersdorff (1795-1849). I 1833 skiftede gården atter ejere, der nu blev oberst Harald Rothe (1781-1848) og politikeren Caspar P. Rothe Ingerslev (1800-1864). Ingerslev overtog senere selv gården. Han anlagde efterfølgende et teglværk i Skovmarken, det nuværende Mindeparken.

I C.P.R. Ingerslevs tid på Marselisborg boede der ikke færre end 61 personer på herregården, hvilket ses af folketællingen fra 1840.

Fra 1864 overgik Marselisborg til hans søn indenrigsminister Hans Peter Ingerslev (1831-1896). Han gjorde Marselisborg til et mønsterbrug.

Δ Til toppen

Kommunen køber Marselisborg

Aarhus Kommune var blevet interesseret i at købe Marselisborg jorder til byens udvidelse. Da H.P. Ingerslev for det meste opholdt sig i København, og ydermere var ugift og uden arvinger, underskrev han den 18. april 1896 en aftale, hvorved Aarhus Kommune fik forkøbsret til hele godset efter hans død. Uventet døde han to dage senere, den 20. april. Og den 1. maj 1896 blev Marselisborg kommunal ejendom for den sum af 1.183.750 kroner og 70 øre.

Byrådets beslutning om købet blev modtaget med begejstring. I Politikens referat fra byrådsmødet kunne man blandt andet læse:

»…Udvalget indstiller, at hele Godset købes, og Formanden bemærker, at Ministeriet vil approbere Handelen. Her afbrydes Formanden af den gamle Grosserer Hans Broge, forhen Byraadsmedlem, der befinder sig paa den fuldt besatte Tilhørerplads. Under stor Opsigt, og uden at Formanden gør Miner til at standse ham, siger han:
– Det er noget usædvanligt at en Tilhører tager Ordet i Byraadssalen, men det forekommer mig, at her er Øjeblikket til at takke Byraadet for den Maade, hvorpaa det i denne Sag har handlet til Byens Vel. Tillad mig at bede Dem raabe et: Leve Aarhus Byraad (Stormende Hurraraab fra Tilhørerne).
Halvt under Munterhed og halvt under en vis Bevægelse rejser Formanden sig og siger: Navnlig fordi det er en Mand som Broge, og da Sagen har megen kommunal Betydning, kvitterer jeg med Tak for den velvillige Demonstration.
Byraadet vedtog derpaa uden Omtale at købe hele Godset for 700.000 Kr. … Overalt i Byen hersker der almindelig Tilfredshed over det store Ejendomskøb.«

I 1898 blev dele af Marselisborg udlejet til cand.theol. Olaf Gudme, der oprettede Marselisborg Kostskole, det senere Marselisborg Gymnasium.

Skyttehus og brande

Til Marselisborg var siden 1700-tallet knyttet et skyttehus og jægergård – Jægergården. Endvidere gården Louisenhøj på hjørnet af Strandvejen og Carl Nielsens Vej (tidligere Holmevej).

I 1841 var der første gang brand på Marselisborg. Herom skrev Aarhuus Stiftstidende den 31. juli:

»Hele Marselisborg Ladegaard (en lille Fjerdingvei herfra) med alle deriværende Staldbygninger, Vognremiserede er i sidstafvigte Nat ved Ildsvaade lagt i Aske. Ilden udbrød mellem Kl. 12 og 1 og greb om sig med en saadan Voldsomhed, at samtlige Bygninger inden en Time vare aldeles nedbrændte. Til Lykke var Vindens Retning saaledes, at det Lykkedes de tililende Brandfolk med Sprøjter fra Aarhuus og Omliggende Landsbyer, at redde Hovedbygningen og Mejeriet. Fem Mennesker (Røgteren og 4 Tjenestekarle) veed man ere indbrændte, og man savner den Sjette. Desuden brændte Godseierens (Hr. Procurator Stænderdeputeret Ingerslevs) Kjøre- og Rideheste, 17 Køer, alle hans Vogne, Avlsredskaber ets. Om Aarsager til Ildens Opkomst haves endnu kun Formodninger.«

Det viste sig senere, at årsagen var en af gårdens røgtere, der hjemkommet fra fest på Sct. Oluf Markedet, havde røget i sengen.

I 1904 og 1906 brændte dele af herregården, og i 1909 var der atter brand i ladegården. Herefter blev resterne af Marselisborg Herregård nedrevet i 1913.

Tilbage er der i dag kun en lille lindeallé i Skovbrynet, der tidligere markerede indkørslen til avlsgården Marselisborg.

Δ Til toppen

Lindealleen ved Skovbrynet er de sidste minder, som i dag findes om Marselisborg herregård

Turistens vej til Marselisborg i 1898

I en turist-rejsefører for Aarhus fra 1898, beskrives Marselisborg sådan:

… Derpaa drejer man til højre ad Aleen, som fører til Hovedgaarden Marselisborg, hvis ældre Navn var Havreballegaard og fordum var Ladegaard til ”Kongens Gaard” i Aarhus. Frederik III. solgte 1661 Gaarden til den rige Handelsherre Gabriel Marselis. Den sidst afdøde Ejer var Indenrigsminister Ingerslev (Mindesten paa Byens nordre Kirkegaard), der kort før sin Død solgte Godset til Aarhus By for 1,200,000 Kr. Denne Erhvervelse var af største Betydning for Byen, der tidligere var afskaaren fra enhver Udvidelse mod Syd, fordi Marselisborg Grund gik lige tæt ind til Byen. Vejen fører i en Bue udenom Gaarden, der har en lav enetages, uanselig Hovedbygning, og forbi nogle Karpedamme ind i Ladegaardsskoven…

Nogle ejere af Marselisborg
– Gabriel Marselis
– Ulrik Gyldenløve
– Fr. Danneskjold-Samsøe
– Frederik J.C. Güldencrone
– C.P.R. Ingerslev
– H.P. Ingerslev

Ejere af Marselisborg

En oversigt over ejerne af Marselisborg gennem tiden:

  • (1200-1536) Aarhus Bispestol
  • (1536-1661) Kronen
  • (1661-1673) Købmand Gabriel Marselis
  • (1673-1699) Baron Constantin Marselis (godset bliver baroni)
  • (1699) Kronen (Christian V)
  • (1699-1719) Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve
  • (1719-1770) Gehejmeråd greve Frederik Danneskiold-Samsøe
  • (1770-1772) Kronen (Christian VII)
  • (1772-1800) Baron Christian Rudolph Philip Gersdorff
  • (1800-1802) General Nicolaus Maximilian Gersdorff
  • (1802-1805) Generalløjtnant Christian Carl Nikolaj Gersdorff
  • (1805-1821) Baron Frederik Julius Christian Güldencrone
  • (1821-1825) Kronen (Frederik VI)
  • (1825-1833) Generalmajor baron Christian A. Gersdorff
  • (1833-1836) Oberst Harald Rothe og justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
  • (1836-1864) Justitsråd Caspar Peter Rothe Ingerslev
  • (1864-1896) Indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
  • (1896) Overgår til Aarhus Kommune

Δ Til toppen


Avis-historier fra Marselisborg herregård

Gennem årene skrev Aarhuus Stiftstidende en del om Marselisborg herregård. Her er nogle klip fra artiklerne fra 1825 til 1909. De giver et interessant indblik i denne betydningsfulde herregårds historie.

 

  • 18. december 1819: Gæs sælges. Paa Marselisborg kan erholdes 25 Stkr. fede Giæs den 24. ds., naar man Dagen i Forveien derom henvender sig til Ladefogeden paa Gaarden.
  • 2. juli 1824: Güldencrone død. Atter mistede Danmark En af sine ædleste Mænd:
    Hr. Excellence, Geheimeconferendsraad, Baron Frederik Julius af Güldencrone, Storkors af Dbg. og Dannebrogsmand, Herre til Vilhelmsborg, Moesgaard og Marselisborg; forhenv. Stifsbefalingsmand over Aarhuus Stift. Han døde i Gaar Morges paa Moesgaard, efter nogle Dages Sygdom, 59 Aar gl. Den alm. Sorg, som denne her saa højtelskede Mands Død har voldt, er det usvigeligste Vidensbyrd om hans Værd. Det var kun faa Dage siden Hs. M. Kongen høistegenhændig havde givet ham et smigrende Beviis paa sin Naade. Hans Minde længe leve her, velsignet af Mange.
  • 4. januar 1825: Efter Begiering af Skiftecommissionen i Hs. Excell. Geheimeconferentsraad Baron de Güldencrone’s og Enkes Stervboe [dødsbo] foretages off. Auction i Gaarden No. 259 paa det store Torv.. over endeel Meubler og Effecter, best. af: en forgyldt Sopha med 6 dito Stole, et forgyldt Taffeluhr, Speile i Mahognirammer, adskill. Mahogniborde, dito Komoder, et dito Chatol med flere Mahogniemeubler, Sengesteder, endeel Sengeklæder, hvoriblandt nogle stoppede med Krølhaar, circa 5 Dousin deel Mahogni deels Bøge- og Birketræesstole, et fiint Pocelains Bordstel, adskillige dito Chocoladestel, circa 14 Stkr. Kakkelovne, 2 Kraner m.m.
  • 6.januar 1825:  Efter Begiering af Skiftecomm. i afgangne Geheimraad Conferentraad Baron de Güldencrone og efterlevende Frues fællede Boe bliver Gaarden Marselisborg, Boet tilhørende stillet til Salg ved 3.de Auctioner. Eiendommen bestaar af: a) Af Hovedgaarden 67 Tdr. 2 Fdkr. 2 2/3 Alb. Skovskyld 1 Td. 2 Fdkr. b) Kirketiende af Vibye Sogns Allodial, Matriculeret for 19 Tdr. 6 Skpr. og af circa 154 Tdr. tiendeydende Hartkorn og Holme Sogns dito matriculeret for 13 Tdr. af ca. 149 Tdr. tiendeydende Hartkorn. c) Bøndergaarde Ager og Eng circa 136 Tdr. Til Hoverie er 11 1/4 hele Gaarde og circa 1400 Huusmænds Arbeidsdage.
  • 16. april 1825: Efter Begjæring af Skiftecommissionen i afg. Baron Güldencrones Stervboe Auction [stervboe = dødsbo] paa Marselisborg over G.’ Løsøre, Effekter og Besætning, saasom: Stole, Borde, Sengesteder, Sengeklæder, Kakkelovne, endeel Meierie-Hauge- og Smede-Redskaber, Køkkentøi, Vogne, Plove, Harver, Tromler, Seletøi en Kornrensemaskine, 13 Heste, 88 Mejeriekøer, 8 Qvier, 87 Faar, nogle Sviin m.v. som af de trykte Cataloger til Løsøre-Auktionen paa Moesgaard afvigte Efteraar kan nærmere erfares.
  • 29. april 1825: Solgt til Gersdorff. Marselisborg er ved 4. Auktion solgt for 50.000 Rbd. Sølv til Baron v. Gersdorff, Oberst i den russisk keiserlige Garde.
  • 19. august 1825: Marselisborg Hovedgaard af Hartkorn 67 Tdr. 2 Fdkr. 1 2/3 Alb. med tilhørende ca. 399 Tdr. tiendeydende Hartkorn, kan underhaanden erholdes i Forpagtning paa flere Aar, hvorom nærmere kan akkorderes med Bestyreren paa Gaarden, Hr. v. Rumohr, eller Undert. Gaarden ligger tæt ved Aarhuus, dens Jorder er fortrinlige gode og Besætningen af Køer kan omtr. være 150. – Aarhus, d. 6. Aug. 1825 Nielsen.
  • 15. januar 1828: Forpagtningen af det Hr. General Baron v. Gersdorff i St. Petersborg tilhørende Gods Marselisborg ved Aarhus udløber til 1. Maii d.A., og skal da bortforpagtes paany. Lysthavende ville derom behage at henvende sig til undert. Gods-Administrator. – Marselisborg i Jan. 1828, Runeohr.
  • 6. juli 1833: Marselisborg Hovedbygning, 1/4 Miil fra Aarhuus, tilligemed den derved liggende særdeles indbringende Frugt- og Kjøkkenhave, kan fra næste 1. Nvbr. erholdes tilleie paa nogle Aar. Leieren kan tillige overlades Foder og Græs til 2 a 4 Heste og 4 Køer samt nogle Favne Brænde og nogle Læs Tørv aarlig. Det nærmere erfares hos Procurator Ingerslev i Aarhuus, der afslutter Accord.
  • 26. november 1835: Teglværket. Marselisborg Teglværk [der lå i nuværende Mindeparken], der for 2 Aar siden er opført af nyt, med derved værende Vaaningshus og tilliggende Jordlod, kan erholdes i Forpagtning fra 1. April 1836. Værket ligger tæt ved Havet og kun 3/4 Miil fra Aarhuus og saavel Leer som Sand, i Overflødighed, haves meget beqvemt. – C. Ingerslev.
  • 1. december 1835:  Solgt til Ingerslev. Godset Marselisborg er af Hr. Oberst og Overadjudant v. Rothe solgt til Procurator Ingerslev (der var Oberstens Medinteressant) for 55.000 Rdb. Sølv og 6500 Rbd. r.S.
  • 17. marts 1836:  Heelbrændte Muursteen fra Marselisborg Teglværk udsælges for 1 Rbd. pr. 100 fra Jægerhuset (ligeoverfor Jægergaarden) naar man melder sig hos Husets Beboer Søren Jensen. Ligeledes leveres Steen fra bemeldte Værk i større Partier, frit i Aarhuus for 10½ Rbd. for 1000, naar man bestiller samme paa mit Contoir. – Aarhuus, d. 15. Marts 1836, C. Ingerslev.
  • 29.september 1837: Mejeriet auktion. Marselisborg Mejerie, som for det Første vil komme til at bestaae af 100 Køer, bliver stillet til Forpagtnings-Auktion paa Hads- og Ning Herreders Tingsted i Aarhuus Raadstue Mandag d. 30. Oktbr. d.A. Forpagtningen tager sin Begyndelse 1. Mai 1838. Fornødent Inventarium medfølger og bemærkes det, at Gaarden er beliggende mindre end 1/4 Miil fra Aarhuus Kjøbstad, hvortil Meieriets Producter daglig kan henføres og finde fordeelagtig Afsætning. Conditionerne ere forinden til Eftersyn hos Undertegnede Eier. Lysthavende indbydes. – Aarhus, den 28. Septbr. 1837, C. Ingerslev
  • 10. novemer 1838: Kartoffelvogen. Fra Mandag den 12. Nvbr. og fremdeles til Vinterens Ende, gaaer Marselisborg Kartoffelvogn daglig omkring i Aarhuus Gader og udsælger herfra, som sædvanlig, i større og mindre qvantiteter. Kartofler af en mindre og finere Slags kunne desuden erholdes, ligeledes leverede i Aarhuus, men til en noget høiere Priis, naar man derom behagelig melder sig hos Forvalteren paa Marselisborg eller hos Eieren i Aarhuus.
  • 19. december 1838: Marselisborg Teglværk. 3/4 Miil fra Aarhuus, tæt ved Havet, kan man herved værende Avling og Jordlod, erholdes i Forpagtning paa et eller flere Aar, fra 1. April 1839, naar man derom melder sig hos Eieren. – Procurator Ingerslev i Aarhuus.”
  • 12. juli 1839: Drenge ingen adgang. Da en Deel, især Tjenestefolk og Drenge, paa deres Vandringer til og fra Skoven passerer igjennem Marselisborg Gaard og Have, finder jeg mig foranlediget til, at frabede mig dette, med Bemærkning, at kuns Vejen bag om Gaarden staae aaben for Alle og Enhver. – C. Ingerslev
  • 4. maj 1840: Fra nu af til Sommerens Ende staae Leddene for Marselisborg Skove, som forhen, aabne hver Søndag, saa at Passagen er frie for Enhver; kun maa jeg bede Publ. forskaane mig for de mange løse Hunde, der ofte medtages, hvilket jeg naturligvis ei kan taale, da det… ofte er hændet, at Hunde, der vare fulgte med deres Herrer ud, ere trufne flere Timer efter, jagende omkring paa Markerne og i Skovene.
    Skulde derfor en saadan Hund blive antruffen og Skudt af Skovbetjentene, maae Eieren tilregne sig det selv. – C.Ingerslev.
  • 31. juli 1841: Brand. Hele Marselisborg Ladegaard (en lille Fjerdingvei herfra) med alle deriværende Staldbygninger, Vognremiserede er i sidstafvigte Nat ved Ildsvaade lagt i Aske. Ilden udbrød mellem Kl. 12 og 1 og greb om sig med en saadan Voldsomhed, at samtlige Bygninger inden en Time vare aldeles nedbrændte. Til Lykke var Vindens Retning saaledes, at det Lykkedes de tililende Brandfolk med Sprøjter fra Aarhuus og Omliggende Landsbyer, at redde Hovedbygningen og Mejeriet. Fem Mennesker (Røgteren og 4 Tjenestekarle) veed man ere indbrændte, og man savner den Sjette. Desuden brændte Godseierens (Hr. Procurator Stænderdeputeret Ingerslevs) Kjøre- og Rideheste, 17 Køer, alle hans Vogne, Avlsredskaber ets. Om Aarsager til Ildens Opkomst haves endnu kun Formodninger.
  • 20. november 1843: Jægergården solgt. Jægergaarden, beliggende paa Hovedgaarden Marselisborgs Grund, tæt udenfor Mindeporten, og for Tiden beboet af Hs.H.Hr. Kammerherre Stiftamtmand Graah, er, med tilhørende ca. 26 Tdr. Land, solgt af Hr. Cancelliraad Ingerslev til Hr. Købmand Andreas Malling for 15000 Rdr.
  • 7. juli 1847: Indsendt Taksigelse fra 10 Fæstehusmænd under Marselisborg, hvem Ingerslev, har hjulpet under Dyrtiden. Han har altid været meget human, har lettet deres store Udgifter osv. og i den senere Tid har han solgt dem og mange andre Korn til en Pris “”der er under Halvparten af den gangbare. Takken slutter med Vers, som sikkert af Peder Jensen, der er mellem Underskriverne: De viste Dem som kjærlig Fader / De lindred vore trange Kaar, / De Deres Haand for os oplader / Før Trangen blev os alt for stor; / Herfor vor skyldigst Tak modtag, / Der er af Hjertet, skjøndt kun svag.
  • 9. januar 1857: Marie Meulengracht Ingerslev død. At min elskelige blide Hustru, mine Børns ømme kjærlige Moder, Marie født Meulengracht, er indgangen til de Saliges Fred, er det Sorgens Budskab, jeg har at bringe fraværende Slægt og Venner. – Marselisborg, den 8. Januar 1857. C. Ingerslew.
  • 20. september 1864: C.P.R. Ingerslev død. Vor elskede, trofaste Fader, Justitsraad Ingerslew, Eier af Marselisborg, er idag gaaet ind til et bedre Liv. Han blev 64 Aar og var kun syg i faa Dage. – Marselisborg, den 20. September 1864, Paa Sødskendes og egne Vegne, H.P. Ingerslev. Begraves fra Marselisborg til Viby.
  • 21. september 1864: I C. P. R. Ingerslev Vor By og Egn har lidt et smerteligt Tab ved den altfor tidlige Bortgang af en Mand, som var velanseet og skattet i en viid Kreds: Justitsraad, Ridder af Dannebrog, Ingerslev til Marselisborg, som efter et ulykkeligt Fald med Hesten paa en Ridetur for en halv Snes Dage siden fik et blodgangstilfælde, der endte hans Liv i Gaar Eftermiddag. Caspar Peter Rothe Ingerslev var en Søn af Overkrigscommisaiere H.P. Ingerslev til Rugaard og født den 2. August 1800. Efter i 1818 at være bleven Ecsamineret jurist., blev han godsforvalter paa Lyngbygaard, 1825 Prøveprocurator og 1827 Underretsprocurator i Aarhus Stift. Efter sin Faders Død i 1830 blev han Eier af Rugaard, hvilken han i 1835 solgte til sin Svoger, Kammerraad Schøtt for i 1836 at kjøbe Marselisborg, hvilken Eiendom han har beboet indtil for et Par Aar siden.
  • 27. september 1864: Ingerslevs begravelse. Justitsraad Ingerslev Igaar begravet fra Marselisborg. Biskop Brammer talte her over den Afdøde, “om hvis christelige Sind, stor Samvittighedsfuldhed og sjeldne Arbeidsomhed Taleren kunde fremføre personlige vidnesbyrd om.” Kisten bares af Sognebeboere til Familiebegravelsen paa Viby Kirkegaard. Følget bestod af Ca. 60 Vogne foruden en stor Deel Gaaende. Æreport ved Gaarden, midtvejs mellem Gaarden og Magdalenemøllen blev Kisten sat paa Vogn. Efter en Times Forløb kom man til Viby, hvor Kisten bæres ind i Kirken, og Pastor Steenberg talte her og forrettede derefter Jordpaakastelsen. Den tidligere Meddelelse om, at Døden skulde skyldes et ulykkeligt Fald med Hesten er efter Lægernes Udsagn næppe rigtigt.
  • 25. juli 1866: Ingerslevs mindesten. Det tidligere omtalte Mindesmærke over Ingerslev til Marselisborg er nu fuldført. I den til Marselisborg tilhørende Skaade Skov fandtes en ualmindelig stor og smuk Granitsteen, der er bleven reist paa Pladsen; den ene Side af Stenen er tilhuggen og tildeels sleben, mendens den øvrige Deel er forbleven raa. Den slebne Flade har følgende Indskrift: Denne Steen er Aar 1866 reist for C.P.R.Ingerslev til Minde om hans utrættelige Virksomhed i det Offentliges Tjeneste. Stenen er 2 Alen tyk, 3 Alen bred og, foruden Fodstykket, 4 Alen høi – udført af Stenhugger Klewing fra København. Uagtet Pladsen, hvor Stenen staar, er særdeles smuk, havde det dog været ønskeligt, om den kunde have været reist paa et mere befærdet Sted, men Omkostningerne ved Flytningen af den storre vægt, ca. 50.000 Pund viste sig at være uoverkommelig.
  • 19. januar 1879: Efter Forlydende er Hovedgaarden Marselisborg af Godseier Ingerslev bortforpagtet til Forst-Candidat Vitus Petersen af Holmstrupgaard mod en aarlig Forpagterafgift af 40 Kr. pr. Td. Land. Forpagteren skal kjøbe Besætningen og betale Skatterne af Eiendommen. Forpagtningen tiltrædes 1. Mai og gjælder i 7 Aar. Det forpagtede Areal er 500 tdr. Ld., hørende til Agerbruget, hvorimod Forpagtningen Ikke omfatter Eiendommens store Tilliggende af Skov m.v.
    Ingerslev berigtiger: Forpagtningsforholdet endnu ikke endeligt ordnet. Bortforpagtningen vil skee paa 14 Aar. Besætning og Inventarium overdrages kun for en enkelt Deel Forpagteren til fri Raadighed, medens det iøvrigt kun overlades ham til Brug.”
  • 7. oktober 1890: Forpagter Bech, Rydhauge, overtager fra Foraaret Forpagtningen af Marselisborg – han betaler afd. Forpagter Vittus Petersens Enke en Udløsningesum.
  • 28. september 1895: Forp. Beck Marselisborg fremviser Marselisborgs nye Mejeri med Pasteuriseringsapparat for Byens Læger.
  • 21.april 1896: H.P. Ingerslev død. Trafik-Minister H. P. Ingerslev. Pludselig død i Aftes. Født 3. Mai 1831 i Aarhus. Søn af godseier, Justitsraad C. Ingerslev, der 1835 købte Marselisborg, som Sønnen overtog ved Faderens Død 1864. Student fra katedralskolen 1849. Studerede Jura men naaede ikke at tage Eksamen. Moderens Død 1857 kaldte ham hjem.
  • 29. august 1896: Marselisborg udlejes. Marselisborgs Hovedbygning udbydes til Leje til Okt. Flyttedag af Aarhus Byraads Marselisborg Udvalg. Til Lejligheden hører 14 Værelser foruden Vær. til Tyende m.v. desuden Vognport, Staldplads og Bolig for en gift Kusk, ligesom Have paa ca. 7 Tdr. Land med Bolig for gift Gartner og Drivhus kan medfølge.
  • 25. november 1896: Amtsraadet behandler Indlemmelse af Marselisborg under Aarhus. Viby Sognegaard vil have Erstatning, da 61 af dets 247 Tdr. Hartkorn berøves det. Stiftsamtm. Dreyer mener, at hvis der kan faaes Erst., maa ogsaa Amtet være berettiget dertil, da det mister 10 Kr. aarlig af hver Td. Hartkorn, som afstaaes til Byen. Der nedsættes Udvalg til at forhandle med Aarhus. Hofjægermester Qvistgaard udtalte, at Aarhus Kommune nok vilde have tjent 5 Millioner i løbet af 50 Aar ved at sælge Byggegrunde.
  • 12. februar 1897: Træladen brændt. Den store Trælade, der ligger til højre for Indkjørslen til Marselisborg er i Nat brændt sammen med en del Kornlæs.
  • 9. april 1897:  Marselisborgs Hovedbygning er for i Sommer udleiet til Fabrikant Christiansen, Rosengade, for en Leiesum af 600 Kr.
  • 8. oktober 1897: For lukkede Døre blev det i Gaar af Byraadet overdraget Marselisborg-Udvalget at foranstalte en Jagt afholdt paa Godset. Dette til Regulering af Vildtbestanden paa Aarhusianernes Revier sikkert fornødne Arrangement hører antagelig til de mindre haardt tyngende Udvalgsbyrder.
  • 24. november 1897: Marselisborg indlemmes under Aarhus. Der er indgaaet Overenskomst mellem Aarhus Byraad og Viby Sogneraad om Marselisborgs Indlemmelse under Aarhus. Der skal til Viby udredes en Erstatningssum paa 75.000 Kr. og desuden afstaaes Kirken.
  • 23. februar 1898: I Amtsraadet er der Utilfredshed med den Erstatning, Aarhus Kommune skal yde i Anl. af Indlemmelsen af Marselisborg. Sagen udsættes.
    Den 24. februar samme år: Amtsraadet nægter at godkende Marselisborgs Indlemmelse.
  • 7. april 1899:  Marselisborg udlejes til skole. Marselisborgs Hovedbygning er af Byraadet bortleiet til Skolebestyrer Gudme for et længere Tidsrum (14-15 Aar) paa den Betingelse, at Bygningen anvendes til Skolebrug.
  • 14. februar 1904:  Brand. Brand paa Marselisborg. Et Svinehus i Flammer, 25 Svin brændt. Ilden formenes paasat.
  • 25. marts 1907:  Forpagter Munch har fra 1. April forpagtet Marselisborggaarden for de næste 7 Aar. Aarhus Kommune bortforpagter næppe Gaarden mere samlet, da Forpagtningen nu ikke omfatter meget over Halvdelen af de Jorder, Kommunen i sin Tid overtog. De bortforpagtede Arealer udgør nu kun ca. 210 Td. Land.
  • 2. oktober 1909: Alle udbygningen brændt. Den Røde Hane galer over Marselisborg, og alle Udbygningerne brænder. En Snes Tusind Mennesker er strømmet ud som Tilskuere, og Politiass. Haurbach i Spidsen for den disponible Politistyrke havde Besvær med at holde Orden.
    Ogsaa Marselisborg Kostskoles Bygninger tog nogen Skade.
  • 8. oktober 1909: Brandskaden for de Bygninger af Marselisborg, som forleden gik op i Røg, er vurderet til ca. 46.000 Kr. (Byraadet bestemmer senere, at der ikke skal genopføres nye Bygninger.)

… og resterne af Marselisborg herregård blev herefter nedrevet i 1913.

Δ Til toppen


Marselisborgs beboere i 1840

Udsnit af folketællingen for Marselisborg 1840

Beboere på Marselisborg Hovedgård ved folketællingen 1840

Som det ses af folketællingen boede der på hovedgården, og kaldet herregården, hele 61 personer, der foruden Ingerslev og hans familie omfattede:

To husjomfruer, huslærer, skovrider, avlsforvalter, to avlskarle, kusk, staldkarl, ti arbejdskarle, tre røgtere, stalddreng, grøftegraver, gartner med kone og barn, gartnerkarl, gartnerdreng, vogter, fire tærskere, stuepige, sypige, barnepige, kokkepige, bryggerpige, maltepige, mejeriforpagter med kone to børn og forpagterens mor, lærling, bødker, fem malkepiger, kokkepige, og svinedreng.

 Beskæftigelse Navn Alder Ægtestand
Ejer af gården C. P. R. Ingerslev 40 Gift
Hans kone Marie Meulengracht 40 Gift
Deres barn Hans Peter Ingerslev 9 Ugift
Deres barn Marie Elisa Ingerslev 7 Ugift
Deres barn Severine Elisabeth Ingerslev 5 Ugift
Deres barn Wilhelmine Henriette Ingerslev 3 Ugift
Konens søster Jensine Meulengracht 35 Ugift
Husjomfru Antonette Larsen 25 Ugift
Cand. Theol., Huslærer Emil Hald 34 Ugift
Avlsforvalter Thomas Funder 25 Ugift
Skovrider Hans Parrehøj 28 Ugift
Avlskarl Peder Jensen 36 Ugift
Avlskarl Anders Jensen Sørensen 31 Ugift
Kusk Peter Henrik Wilhelm 33 Gift
Staldkarl Hans Wind 29 Gift
Arbejdskarl Kjeld Thøgersen 37 Gift
Arbejdskarl Anders Rasmussen 39 Gift
Arbejdskarl Mogens Knudsen 28 Ugift
Arbejdskarl Poul Nielsen 28 Ugift
Arbejdskarl Erik Mikkelsen 23 Ugift
Arbejdskarl Anders Christiansen 21 Ugift
Arbejdskarl Anders Kjær 23 Ugift
Arbejdskarl Jesper Ryttergaard 21 Ugift
Arbejdskarl Anders Jensen 52 Ugift
Arbejdskarl Rasmus Jensen 26 Ugift
Røgter Seier Pedersen 56 Enke(mand)
Stalddreng Christen Poder 19 Ugift
Grøftegraver Peder Tilck 50 Ugift
Gartnerkarl Søren Nielsen 26 Ugift
Gartnerdreng Søren Nielsen 17 Ugift
Vogter Rasmus Mikkelsen 50 Gift
Tærsker Mikkel Nielsen 32 Gift
Tærsker Christian Christensen 25 Ugift
Tærsker Morten Hansen 26 Ugift
Tærsker Peder Nielsen 26 Ugift
Stuepige Anne Andersen 25 Ugift
Sypige Marie Liisberg 20 Ugift
Barnepige Kirsten Christensdatter 35 Ugift
Kokkepige Maren Nielsdatter 23 Ugift
Bryggerpige Kirsten Rasmusdatter 31 Ugift
Malkepige Maren Sørensdatter 19 Ugift
Mejeriforpagter H. T. Behrens 41 Gift
Hans kone Sofie Elisabeth Schrøder 33 Gift
Deres datter Julie Marie Magdal. Schrøder 13 Ugift
Deres plejesøn Adolf Behrens 6 Ugift
Lærling Carl Fred. Behrens 22 Ugift
Mandens moder Juliane Fred. Behrens 63 Enke(mand)
Husjomfru Juliane Nicol. Lou. Svendsen 21 Ugift
Bødker Henrik Møller 30 Ugift
Malkepige Mette Marie Nielsdatter 23 Ugift
Malkepige Dorte Marie Jensdatter 27 Ugift
Malkepige Mette Rasmusdatter 27 Ugift
Malkepige Karen Jørgensdatter 34 Gift
Malkepige Anne Sørensdatter 22 Ugift
Kokkepige Mette Marie Pedersdatter 20 Ugift
Røgter Rasmus Pedersen 39 Gift
Røgter Jens Jensen 35 Gift
Svinedreng Jens Jensen 15 Ugift
Gartner Søren Jensen 30 Gift
Hans kone Karen Sophie Jensen 40 Gift
Deres barn Jens Jensen 3 Ugift