Moesgård herregård

 

Herregården Moesgård kan føres tilbage til 1300-tallet. Den har været i mange kendte og betydningsfulde adelsslægters eje. I dag er den forhistorisk museum.


Indhold

Læs mere
Moesgård Skovmøllen
kort over herregårde ved Århus.


Moesgård. Maleri før 1794. Ukendt maler

 

Den oprindelige herregård Moesgård – der hed Mossgaard eller Moosgaard – lå ca. 600 meter sydligere end i dag i et sumpet område (heraf navnet) ved Giber å. Den første menes bygget i 1300-tallet. Den brændte formentlig delvist i 1660 under svenskekrigene. Det var Gabriel Marselis der i 1660’erne ændrede navnet Mossgaard til Moesgaard.

Under herregården hørte en lille landsby på 4 gårde, Store Fulden, som lå omtrent dér hvor det nuværende Moesgård ligger. Store Fulden blev omkring 1711 nedlagt som landsby, og man mener, at den nye Moesgård blev opført på stedet umiddelbart herefter. Sikkert er det, at den nye Moesgård var opført dér i 1737 ( Vis kort).
Status og hovedbygning

Moesgård fra gårdsiden. Foto 1867

Gennem århundreder skiftede Moesgård status flere gange, fra en liden adelig sædegård, bondegård, ladegård, hovedgård til sædegård (dvs. beboet af ejerne).

Moesgård har gennem alle årene ofte været tæt knyttet til Skumstrup (nu Vilhelmsborg) og til dels også Østergård, der ligger lidt sydvest for Malling. Fordi flere slægter også ejede et eller flere af disse godser samtidig.

Den nuværende hovedbygning blev opført 1776-1778 af baron Christian Fr. Güldencrone, med materialer fra den nedbrudte gård Vilhelmsborg. Det var også ham der anlagde en stor have til herregården. Det arkitektoniske forbillede var Bernstorff slot i Gentofte. Arkitekten var Chr. J. Zuber, og bygmestre var Anders Vestergaard og Anders Kruse fra Horsens. Herregården havde 32 værelser i stue- og 1.etageplan, samt 29 rum i kælder og tagetage. Hertil bl.a. staldbygninger og i perioder også mejeri samt teglværk.

Til herregården hørte i 1789 48 gårde, 22 huse og 2 møller.

I 1849 opholdt den preussiske hær sig en periode på Moesgård under ledelse af general Hirschfeld, der gjorde sig ”uforglemmelig ved sin ubændige råben”.

I 1921 brændte staldlængerne på Moesgård, men blev genopbygget.

600 år med 5 adelslægter og én borgerlig

Gammel og Ny Moesgård
På kort fra 1753

Ejerskabet er dels gået i adelig arv fra far til søn, den har været enkesæde, nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter. For i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.

Man har fundet frem til, at den gamle Mosgaard er fra 1396. Fra dokumenter ved man sikkert, at Oluf Pedersen Gyldenstierne overtog Mosgaard i 1463, og det antages, at herregården har været i slægten Gyldenstiernes eje siden 1396 – men man ved det ikke sikkert. Gyldenstierne var en af Danmarks ældste og mest velhavende adelsslægter.

I 1543 blev Mosgaard solgt til Bjørn Kaas – og ikke til Jost Andersen Ulfeld, som man tidligere har antaget. Fra 1543 til 1654 var gården ejet af denne slægts forskellige familielinjer via flere arvestridigheder, således Helvig Ulfeld (fra 1583 til 1638), Johan Brockenhuus (1638-1648), hans enke Helvig Eriksdatter på unge datter Edel Brockenhuus’ vegne (1648-1651).

Den sidste ejer i denne slægstlinje var rentemester Mogens Frijs, søn af Kaas-slægten, der købte Mosgaard i 1654. Han oprettede i øvrigt grevskabet Frijsenborg i 1671.

I 1662 solgte Frijs Mosgaard til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der bl.a. også ejede Havreballegård (senere Marselisborg). Det var Marselis efterkommere der ejede herregården de næste 160 år frem til 1822. Dog under slægtsnavnet Güldencrone, idet Gabriels søn Wilhelm i slutningen af 1600-tallet fik godset Skumstrup ophøjet til baroniet Vilhelmsborg, hvorefter han fik adelsnavnet Güldencrone.

I 1822 gik herregården på auktion efter fallit, og blev overtaget af staten frem til 1838.

I 1838 købte Thorkil Christian Dahl Moesgård. Herefter var den i Dahl-slægtens eje frem til 1961, hvor den blev købt af Århus amt og omegnskommunerne, og i 1964 blev til Forhistorisk Museum, nu Moesgård Museum.

Gravplads i parken

I parken, et par hundrede meter fra hovedbygningen, ligger i dag en lille gravplads med slægten Dahls gravmæler.

Spøgelset den hvide dame

Der siges at være en hvid dame som spøger i stuer og sale på Moesgård. Historien fortæller, at herremandens datter på Moesgård havde en forlovet, som under et røveri på herremanden fik hugget en finger af og herefter forsvandt. Herremanden fandt senere ud af, hvem det var, og pigen græmmede sig til døde. Derfor jamrer hun sig om natten på herregården.

Thorkil Chr. Dahls datter Bothilde, gik ofte – i levende live – rundt i hvide gevandter, så måske…

Δ Til toppen


Moesgård og Güldencrone-slægten

Güldencrones våbenskjold

I Güldencrone-slægtens tid skete der mange væsentlige ting på og med Moesgård. Den var i deres slægts eje fra 1662 til 1822. Her lidt om deres tid.

Det startede med den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis (1609-1673) der i 1662 fik overdraget Mosgaard som betaling for gæld, som staten havde oparbejdet ved lån af familien. Han fik blandt andre også Havreballegård (senere Marselisborg), Constantinsborg og Skumstrup (Vilhelmsborg). Det var Gabriel Marselis, der ændrede navnet fra Mosgaard til Moesgaard.

I 1673 overgik herregården til den ene af hans sønner, Wilhelm (1) Marselis (1645-1683), der også fik herregården Skumstrup. Han blev i 1673 optaget i den danske adelsstand, og fik derved adelsnavnet Güldencrone. Samtidig fik Skumstrup ændret navn til Vilhelmsborg. Navnet Güldencrone har to historier: det kommer af den gyldne krone i Marselis-våbnet, eller det kommer af den hollandske møntfod Gulden (gülden) og den danske Krone.

Da Vilhelm døde i 1683, arvede sønnen Christian (1) Güldencrone (1676-1746) Moesgård. Da han kun var 7 år, blev gården drevet af moderen, Wilhelms enke Regitze Vind frem til 1692. I 1686 giftede hun sig for 2. gang med Jens Juel, broderen til Niels Juel.

Ved Christians død, arvede hans ældste søn Vilhelm (2) Güldencrone (1701-1747) Moesgård. Med hustruen Frederikke Louise Knuth fik han fire døtre. Da der således ikke var mandlige arvinger til at overtage ved hans død i 1747, overgik godset til hans ældre bror Matthias Güldencrone (1703-1753), der var gift med Fredericia Hedvig.

Da Matthias døde i 1753, stod hans søn Christian Frederik Güldencrone for tur til at arve.

Moesgård og Christian Frederik Güldencrone

Christian Frederik
Güldencrone (1741-1788)

Christian (2) Frederik Güldencrone (1741- 10.11. 1788) blev gift med Marie von Gams (1745-1822). Christian og Marie fik fire sønner og tre døtre. Han havde blandt andet opholdt sig i Versailles, været assessor ved kancelliet i Tyskland, og gesandt i Stockholm. Han blev stiftamtmand for Århus. Han var den første ejer siden Ulfeld’erne, der boede på Moesgård.

Udover Moesgård drev han også gennem årene godserne Vilhelmsborg, Østergård, samt Rethwich og Bredeneek ved Kiel i Slesvig, hvor han var født. På Moesgård havde han ansat en halv snes tjenestefolk udover forvaltere og andre.

Han var en frisindet mand, der tilrådede vidtrækkende landboreformer gennemført. Han forbød også forvalteren at revse bønderne.

Christian Güldencrone døde i Wien i 1788, og efterlod Moesgård som konkursbo. Det var den ældste søn, Frederik Julius Christian Güldencrone der på konkursauktion tilbagekøbte herregården. Enken Marie Gams flyttede til en bygård på Store Torv i Århus.

Moesgård og Frederik Julius Güldencrone

Frederik Julius C.
Güldencrone
(1765-1824)

Frederik Julius Christian Güldencrone (12.3.1765 – 1.7.1824) blev gift med Cathrine de Thygeson (1774-1803). Konen døde i barselsseng 1803 sammen med den nyfødte datter Cathrine Marie, der var deres eneste barn. Herefter giftede Frederik sig i 1804 med Louise Knuth (1780-1860), der var hofdame for kronprinsesse Marie Sophie Frederikke (gift med senere kong Frederik VI). Som enke flyttede hun til Louisenhøj.

Han var 1804-1820 stiftamtmand for Århus stift og amtmand for Århus amt. Med kontor først i Vestergade, senere opførte han en gård på Store Torv i Århus, der hvor Hotel Royal i dag ligger. Frederik boede det meste af tiden på Moesgård.

Frederik fik opført en ny hovedbygning på Moesgård, med gamle byggematerialer fra Vilhelmsborgs gamle bygninger. Der blev hugget skov, så der fra hovedbygningen blev frit udsyn ned til Århus bugten. Der kom også nye avlsbygninger til. Et ovalt værelse på 1. etage blev indrettet som sal. Han fik med årene opbygget et bibliotek på knap 8.000 bind med bøger om blandt andet genealogi, historie, geografi, teologi, jura, filosofi, matematik og medicin – på latin, tysk, fransk, spansk og italiensk.

På sin 50-års dag inviterede han de fattige fra sine godser Vilhelmsborg og Moesgård til gilde på Moesgård. Herom kunne man i avisen i marts 1815 læse:

“Den 12. Marts, vor Stifts alm. elskede Befalingsmand, Hr. Geheimekonferentsraad Baron de Güldencrone’s Fødselsdag, var en Festdag for Aarhuus Bye. Man kappedes om at frembære Ham og hans ligesaa almeenelskede ædle Frue Beviser paa alm. Kierlighed og Høiagtelse. Kiøbmandsstanden gav ham et Dinee i Polyhymnias selskabelige Locale, hvortil Byens Embedsmænd og nogle af Omegnens Honoratiores vare indbudne, og om Aftenen et Bal paa Raadstuesalen, der ved denne Leilighed var festligt smykket. Paa Theatret opførtes et til Dagens Fest passende Efterspil. Alt vidnende om Hædersmandens Værd og erkiendtlige Borgeres og erkjendtl. Borgeres og Borgerinders Skiønsomhed.
Güldencrone’s Festligholdelse af sin Fødselsdag paa Moesgaard ved Bespisning af Wilhelmsborgs og Moesgaards Godser mest Fattige og Trængende.”

Skoler, kirker og hospital

Han fik opført fem nye skoler i Mårslet, Pedholt, Ajstrup, Seldrup og Tranbjerg. Fik udført renoveringsarbejder i Malling og Beder kirke og betalte for opbygning af hospitalet i Mårslet, et hospital og alderdomshjem der oprindeligt var opført af hans tipoldemor Regitze Vind i 1684. Hospitalet blev nedlagt i 1824, men blev nogle år herefter drevet som fattiggård.

I 1805 købte han baroniet Marselisborg i Århus, dengang i Viby sogn, for 450.000 rigsdalere.

Kongebesøg

Frederik Chr. Güldencrone var en selskabelig herre. Udover at komme i i klubberne Polyhymnia og Kronprindsens Klub i Århus, plejede han også privat omgang med kongefamilien. Da kong Christian Frederik VIII abdicerede som konge af Norge i 1814, var han på rekreation hos Güldencrone på Moesgård.

Et fallitbo til staten

Moesgård sælges
for 55100 rigsbankdalere.
(Rigsbankdaler fra 1851)

Til trods for, at han i starten af 1800-tallet var den største skatteyder i byen, gik det ikke godt med økonomien, hvilket især skyldtes krisen under Napoleonskrigene. Han opbyggede megen gæld, samtidig med at han afdrog på faderens gæld. Moesgård blev efterhånden forsømt. Han måtte afhænde flere af sine godsbesiddelser. I 1789 blev Moesgård gods sat på auktion, og købt af Schack-Rathlou til Rauthlousdahl, der umiddelbart efter gav det tilbage til Güldencrone.

Men populær, det var han. I maj 1820 skrev Aarhuus Stiftstidende i forbindelse med Güldencrones afsked:

“Güldencrone har søgt sin Afsked fra 1. Juli. Naar en Mand, hvis Tilværelse Hundredes Held var knyttet til, river sig ud af Livets Malstrøm, at søge Hvile efter sin Vandrings Møie, da sørger den Gode, hvis Skytsaand er Bortvegen, da sukker den betrængte som ved en Faders Bortgang, – Det saaes her, da Hs. Excellence, Geheimekonferentsraad, Baron de Güldencrone hørtes at have fratraadt sit Embed som Aarhuus Stiftsbefalingsmand. Vilde vi her blot med korte Penselstrøg søge at udmale denne Ædlings Fortienester af vor Bye i Alm., som af dens enkelte Borgere, da begyndte vi et forgiæves Værk, ei heller er saadan Skildring fornøden her, thi hans Roes toner fra alle Læber, som den staaer præget i alles Hjerter, og ligesaa almindeligt som velment er det Ønske, at Han, hvis daadrige Livs Middagssol udbredte Glæde og Velsignelse over Andre, selv maae frydes ved en venlig Aftenrøde.”

I 1821 blev Frederik Güldencrone sat under administration. Det hele gik på auktion. Alt løsøre, også bogsamlingen blev solgt. Og staten overtog godset i 1822 for 55.100 rigsbankdalere.

Han fik lov at blive boende på Moesgård til sin død to år senere. Han blev begravet på Malling kirkegård. Frederik Julius Güldencrone var den sidste adelige ejer af Moesgård.

Avisen skrev den 2. juli 1824 denne nekrolog ved Frederik Julius Christian Güldencrones død:

“Atter mistede Danmark En af sine ædleste Mænd: Hr. Excellence, Geheimeconferendsraad, Baron Frederik Julius af Güldencrone, Storkors af Dbg. og Dannebrogsmand, Herre til Vilhelmsborg, Moesgaard og Marselisborg; forhenv. Stifsbefalingsmand over Aarhuus Stift. Han døde i Gaar Morges paa Moesgaard, efter nogle Dages Sygdom, 59 Aar gl.. Den alm. Sorg, som denne her saa højtelskede Mands Død har voldt, er det usvigeligste Vidensbyrd om hans Værd. Det var kun faa Dage siden Hs. M. Kongen høistegenhændig havde givet ham et smigrende Beviis paa sin Naade. Hans Minde længe leve her, velsignet af Mange.”

I januar 1825 blev det bekendtgjort, at Güldencrones bo blev sat på auktion; her får man et lille indblik i familiens indbo:

“Efter Begiering af Skiftecommissionen i Hs. Excell. Geheimeconferentsraad Baron de Güldencrone’s og Enkes Stervboe [dødsbo] foretages off. Auction i Gaarden No. 259 paa det store Torv, over endeel Meubler og Effecter, best. af: en forgyldt Sopha med 6 dito Stole, et forgyldt Taffeluhr, Speile i Mahognirammer, adskill. Mahogniborde, dito Komoder, et dito Chatol med flere Mahogniemeubler, Sengesteder, endeel Sengeklæder, hvoriblandt nogle stoppede med Krølhaar, circa 5 Dousin deel Mahogni deels Bøge- og Birketræesstole, et fiint Pocelains Bordstel, adskillige dito Chocoladestel, circa 14 Stkr. Kakkelovne, 2 Kraner m.m. Gaarden Nr. 262 paa det store Torv stilles ogsaa til Auction samt Rosensgade Nr. 258, Skolegade 41 og en Gaard paa Bispensgydes venstre Side”

Moesgård forlader adelsslægterne

De næste 16 år blev herregården drevet af staten, der i 1838 solgte den til Peder Jacob Møller og Thorkil Christian Dahl i forening. I 1844 købte Dahl Møllers anpart, og blev herefter eneejer af Moesgård.

Δ Til toppen


Moesgård og slægten Dahl

Slægten Dahl fik stor betydning for Moesgård – og for Danmark. De havde Moesgård fra 1838 indtil det i 1960 blev solgt til Århus Amt.

Thorkil Christian Dahl

Thorkil Christian Dahl (1807-1872) blev 11. september 1807 født på Århus Mølle. Han var søn af den velhavende mølleejer, kaptajn og overkrigskommissær Johannes Dahl (1775-1815) og Kirstine Fogh (1780-1855), der fik seks børn.

Efter Johannes’ død, giftede Thorkils mor Kirstine sig i 1823 med Christian Thansen Guldager (1786-1834), der havde Bygholm Mølle. Kirstine og Christian fik ingen børn.

Thorkil Dahl gik på Århus latinskole, og blev uddannet latinsk jurist på Københavns Universitet, i øvrigt sammen med Orla Lehmann. Herefter blev han overprokurator (overretssagfører) i Viborg.

Han var først forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann (1810-1839), som boede hos ham og familien på Århus Mølle. Men hun døde som kun 29-årig i 1839.

Eleonore Emilie Dahl

I 1852 blev han så gift med Eleonora Emilie Andersen (12.2.1824 – 1.11.1911), der var født i Bordeaux, med hvem han fik to døtre.

Datteren – med samme navn som moderen – Caroline Margrethe Elenonore Emilie Dahl (1.11.1853 – 8.4.1922) blev gift med Theodor Suhr Bang (1843-1896). De fik ingen børn.

Datteren Anna Kjerstine Gerthrude Frederikke Bothilde Thora Dahl (5.4.1861 – 27.12.1952) (kendt som Bothilde Dahl) blev gift med fætteren Frederik Dahl (1852-1928) fra Buderupholm. De fik sønnen Hakon Thorkil Christian Carl Frederik Dahl (20.12.1887 – 27.8.1964) og datteren Agnethe Dahl (1891-1956).

Jurist, departementschef, stiftamtmand præter plura

Dahl-familien på Moesgård. Maleri 1920

Kammerherre Thorkil Dahl var anset og engagerede sig i stort set alt, både lokalt og landspolitisk. Af hans mange gøremål kan nævnes: medlem af Århus Amtsråd, Stænderforsamlingen, den Grundlovgivende Rigsforsamling, Landstinget, Rigsrådet, medstifter af den Jydske Kreditforening, blev departementschef i Indenrigsministeriet, og var 1858-1868 stiftsamtmand i Århus. Var med i direktionen for Helbredelsesanstalt for Sindssvage i Nørrejylland (Jydske Asyl/ Sindssygehospitalet Risskov). Han var også repræsentant i Århus borgerrepræsentation – men deltog kun i ét møde.

Herudover var Dahl historiograf for slægten Güldencrone på Moesgård.

Han gik ind for en fri forfatning, og for fuldstændig borgerlig frihed.

Han var meget interesseret i arkæologi og ægyptologi. Var med i Det Jydske Historisk-Topografiske Selskab, og med i det selskab der lagde grunden til Forhistorisk museum (senere Moesgård Museum).

Under krigen blev han i 1864 som gidsel interneret i Rendsburg af de østrigsk-preussiske besættelsesstyrker, hvilket gik ud over hans helbred.

Fra 20 rigsdalere til store udvidelser

Allerede i 1822 havde den da 15-årige latinskoleelev Thorkild Dahl vist interesse for Moesgård. Han deltog i auktionen for at købe Güldencrones indsamlede mineraler for 20 rigsdalere. Men de kostede mere, og han måtte gå med uforrettet sag.

Men så i 1838 købte Th. C. Dahl sammen med proprietæren på Constantinsborg Peder Jacob Møller, Moesgård. Prisen var 110.000 rigsbankdalere. I 1844 blev Dahl eneejer.

I 1857 blev han stiftamtmand i Århus, og havde i starten kontor først i Fredensgade i Århus, senere i Frederiksgade. Først fra 1867 boede han selv fast på Moesgård.

Moesgård blev præget af hans virketrang. Markerne blev udvidet mod vest og alléen blev forlænget. Der blev også bygget meget: blandt andet inspektørboligen, vognremisen, nye ladebygninger, teglværk og smedjen.

Godset havde en landbrugsdrift med hen ved 100 køer og 750 får. Fåreulden blev bl.a. leveret til M.P. Bruuns klædefabrik Bruunshåb ved Viborg.

Sygekasse og bibliotek

Moesgaard. Th. Dahls bibliotek

I 1871 oprettede Th. C. Dahl en arbejderforening for sit personale, som skulle hjælpe dem ved sygdom, en forening der fungerede frem til 1970’erne. ”Han elskede sit Tyende”, som der blev sagt ved hans begravelse. Det blev verdens ældste sygekasse.

Gennem årene opbyggede han et bibliotek på 16.000 bind, en af de betydeligste private bogsamlinger i landet om historie, arkæologi, ægyptologi, biografier, skønlitteratur, botanik, topografi med mere. Dette bibliotek er i dag bevaret på Moesgård Museum, og vedligeholdes af Den Dahlske Fideicommis.

Konge-, czar- og digter-besøg

Mange betydningsfulde personer besøgte i Dahls tid Moesgård. Den 9. juni 1861 var kong Frederik VII på besøgt med grevinde Danner i forbindelse med nogle oldtidsudgravninger i det østjyske. 68 personer var til taffel på herregården.

I 1853 fik familien Dahl besøg af digteren H.C. Andersen, sammen med den del af familien Güldencrone, som nu ejede Vilhelmsborg. De væltede i øvrigt med kareten på vej fra Moesgård til Vilhelmsborg.

I 1866 spiste den kommende russiske czar Alexander (III), der netop havde fået prinsesse Dagmars ”ja”, middag på Moesgård sammen med kong Christian IX.

Kammerherreindens enkesæde

Bothilde Dahl (1861-1952)
Den sidste Dahl-ejer

Thorkil Christian Dahl døde 4. april 1872 efter længere tids sygdom, og blev begravet i familiegravstedet i Moesgårds park.

Thorkils enke Eleonora Emilie – en bestemt og aristokratisk dame omtalt som ‘kammerherreinden’ – førte godset videre i mandens ånd indtil sin død i 1911.

Herefter overtog den ældste datter Eleonora Emilie Moesgård. Da Eleonora døde barnløs i 1922, overtog søsteren Bothilde Moesgård sammen med sin mand Frederik Dahl. De boede på Buderupholm, men flyttede til Moesgård. Bothilde var anderledes venlig end sin mor, men bevarede herregården med sit gamle præg, for eksempel ville hun ikke have installeret elektrisk lys.

Pensionat, hundekirkegård – og salg

Som dyreven oprettede Bothilde en legendarisk hundekirkegård på godset.

I sommermånederne holdt hun pensionat på herregården, hvor omgangskredsen kunne bo med pension. Den nordlige sidefløj var i flere år udlejet som sommerbolig til direktøren for Ceres Bryggerierne i Århus.

I 1935 solgte Bothilde Strandskoven og Moesgård fra til Århus Kommune.

Da Bothilde døde i 1952 overgik Moesgård til sønnen Thorkil Dahl der var gift med Agnethe Lunn (1871-1983). Men ingen af hendes børn slog sig imidlertid ned på Moesgård. Thorkil boede på Østergaard. I nogle år førte efterkommere til en adoptivdatter af Bothildes søn Thorkil dog Moesgårds traditioner videre på herregården. Men i 1960 blev alt indboet solgt på auktion.

Moesgård blev i 1960 overtaget af  Århus Amtskommune og sognekommunerne Åby, Brabrand-Årslev, Holme-Tranbjerg, Mårslet og Viby for 2,9 mio. kroner og samtidig blev oprettet I/S Moesgaard, der “skulle bringe godset i offentligt eje, således at de rekreative arealer kunne blive offentligt tilgængelige, og grundlaget for planen om et forhistorisk museum og en forhistorisk naturpark sikret.”

Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev ejerskabet af I/S Moesgaard delt mellem den nye Århus Kommune og Århus Amtskommune, og administrationen af skov, gods og arealer blev overtaget af Århus Kommune.

Moesgård Museum flyttede ind i 1970.

Δ Til toppen


Kilde bl.a.
– Jens B. Skriver: Moesgård. Historien om en herregård


Herregården Moesgårds stamtavle

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre.

Årstal i venstre side nedenfor er det år, pågældende har overtaget Moesgård. Årstal i parentes er fødsels- og dødsår.

Den gamle Mossgaard

Gyldenstierne-slægten
1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
– 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
1455   Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
1463   Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
1504   Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)

Ulfeldt-Kaas-slægten
1543    Bjørn Kaas († 1581)
1581    Anne Kaas († 1583) – Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
1583    Helvig Ulfeldt (†1638) – Datter af Anne og Jost. Kaldet ‘Moesgaards moder’
1638    Johan Brockenhus (1588-1648) – Søstersøn til Helvig
1648    Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) – Enke efter Johan, som administrator for datteren…
1648    Edel Brockenhuus (1643-1662) – Datter til Johan og Helvig

Frijs-slægten
1654   Mogens Frijs (1623-1675) – Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.

Marselis-Güldencrone-slægten
1662    Gabriel Marselis (1609-1673)
1673    Vilhelm (1) Marselis Güldencrone (1645-1683)
1683    Regitze Vind (1660-1692) – Enke efter Vilhelm Güldencrone
1692    Christian (1) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone

Den  nye Moesgård fra omkring 1711

1701    Christian (1) Güldencrone (1676-1746)
1746    Vilhelm (3) Güldencrone (1701-1747)
1747    Matthias Güldencrone (1703-1753)
1753    Christian (2) Frederik Güldencrone (1741-1788)
1788    Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)

1822    Den danske Stat

Dahl-slægten
1838    Thorkil Christian Dahl og Peder Jacob Møller i fællesskab
1844    Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
1872    Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) – Enke efter Thorkil Dahl
1911    Bothilde Dahl (1861-1952) – Datter af Thorkil og Emilie
1952    Thorkil Dahl (1887-1964) – Søn af Bothilde

1960    Århus Amt og omegnskommuner
1964    Forhistorisk Museum
1970    Moesgård Museum

Δ Til toppen


Herregården Moesgårds gravplads

Moesgårds gravplads ligger bag hovedgården, lidt inde i skoven på den anden side af havens sø.

Moesgård gravplads. Foto 2007

Familien Dahl fik tilladelse til at Thorkil Dahls lillebror Carl i 1870 kunne begraves i Moesgård park. I 1872 og 1873 blev også Thorkil og broderen Johannes Dahl begravet også her.

Senere er flere blevet begravet på pladsen. Fire ældre gravsten er dog overført fra familiens oprindelige gravsted på Århus Søndre kirkegård (Rådhusparken).

Endvidere er der en obelisk med navne på 12 personer med tilknytning til Dahl-familien.

Den seneste gravsten her er for Torben Dahl Olesen (1953-1994) fra Østergård herregård.

Ved testamente oprettede Th. C. Dahl i 1859 Det Dahlske Fideicomis, der står for vedligeholdelsen af gravpladsen i parken.

Det er dog ikke alle sten der er lige ‘foto-egnede’ og læsbare – så de skal ses på stedet.

 

Gravsten Gravskrift • Slægtskab

Erik Dahl

ERIK DAHL
f. 18. marts 1926
d. 25. februar 193
• Adoptivsøn til Thorkil (2) Dahl

Agnete og Thorkil Dal

AGNETHE DAHL
F. LUNN
f. 2. januar 1891
d. 12. november 1956
THORKIL DAHL
f. paa Buderupholm
20. december 1887
d. paa østergaard
27. august 1964
• Svigerdatter og søn til Bothilde Dahl

Frederik og Bothilde Dahl

FREDERIK DAHL
Eier af Buderupholm
1863 – 1914
* paa Buderupholm
den 27 maj 1852
† paa Moesgaard
den 5. september 1928
og hans hustru
BOTHILDE DAHL
F. DAHL
* paa Moesgaard
den 5 april 1861
† Paa Moesgaard
den 27 december 1952
• Svigersøn og datter til Th.C. Dahl

Torben Dahl Olesen

TORBEN DAHL OLESEN
ØSTERGAARD
* 16.8.1953   † 12.3.1994
• Søn til Thorkil (2) Dahls adoptivdatter Ingeborg Dahl

Therkil og Ane Fogh. Frederik og Dorthea Suchow

THERKIL FOGH
f. 1 nvbr 1748 . d. 19 apr 1816.
ANE KIERSTINE FOGH
f. 11 mai 1776 . d. 19 marts 1851.
FREDERIK SIGISMUND SUCKOW
f. 11 juni 1766 . d. 27 dcbr 1843.
DORTHEA CAROLINE SUCKOW
f. 3 dcbr 1809 . d. 7 dcbr 1858.
(Obelisken)(Begravet på Søndre Kirkegård)
T.Fogh: morfar A.Fogh moster
• F.S.Suckow:  moster Anes mand
• D.C.Suchow:  kusine til Th.C. Dahl

Engelke Jørgensen og Caroline Wagtmann

ENGELKE THOMASINE
JØRGENSEN
f. 16 apr. 1784  d. 13 septb. 1852
CAROLINE MARGRETHE
WAGTMANN
f. 4 juli 1810  d. 28. septb. 1839
(Obelisken)(Begravet på Søndre Kirkegård)
• Caroline var Th.C. Dahls forlovede før han blev gift med Eleonora.
• Engelke var Carolines mor

Johannes Dahl. Fogh. Guldager

JOHANNES DAHL
f. 7 aug 1775  d. 29 aug 1815
KIERSTINE FOGH
f. 21 apr 1780  d. 4 juli 1855
CHRISTIAN THANSEN
GULDAGER
f. 30 juni 1786  d. 18 mar 1834
(Obelisken)(Begravet på Søndre Kirkegård)
• Forældre til Th.C. Dahl.
• Guldager: er Th.C. Dahls mors 2. mand

Frederik, Johanne, Julius Dahl

FREDERIK CHRISTIAN DAHL
f. 13 juli 1741  d. 17 juli 1822
JOHANNE KIERSTINE ELISABETH DAHL
f. 10 marts 1813  d. 2 juli 1822
JULIUS JOACHIM DAHL
f. 17 juli 1814  d. 21 MAJ 1837
(Obelisken) (Begravet på Søndre Kirkegård)
• Th.C. Dahls farfar, søster og bror

Gjertrud og Christian Hertz

GJERTRUD MARIE HERTZ
födt Agerup
födt 7 Octbr. 1808
död 23 Novbr. 1863
Justitsraad
CHRISTIAN PETER HERTZ
födt 22 Octbr. 1797
död 26 April 1875
Plejeforældre til Eleonora Emilie Dahl
(Th.C. Dahls hustru)

Anne Weise. Eric Andersen

ANNE ROSINE WEISE
i Ægteskab med
Skibscapitain
ERIC ANDERSEN
fød d: 25 nvbr: 1796
død d: 3 nvbr: 1834
Forældre til Eleonora Emilie Dahl
[Iflg. kirkebog Århus Domsogn er Anne død 4.11.1834 36 år gammel !]

Thorkil C. Dahl

THORKIL CHRISTIAN DAHL
Stiftamtmand over Aarhus Stift
Amtmand over Aarhus Amt
født den 11 september 1807
død den 4 april 1872
• Ejeren af Moesgård

Eleonore Emilie Dahl

ELEONORE EMILIE DAHL
født Andersen
12. februar 1824 – 1. november 1911
(På soklen til Thorkild C. Dahls gravsten)
Hustru til Thorkild C. Dahl

Carl Bodilius Dahl

CARL BODILIUS AUGUST DAHL
Stiftamtmand over Aarhus Stift
Amtmand over Aarhus Amt
født d. 1 august 1810
død d. 20 august 1870
• Th.C. Dahls bror

Johannes Dahl

JOHANNES DAHL
Cand.Phil.
født den 7 februar 1816.
død den 3 december 1873.
• Th.C. Dahls bror

Theodor og Eleonore Bang

THEODOR BANG
Cand.Jur.
forpagter af
Østergaard
født den 9 april 1843
død den 13 april 1896
og
hans hustru
ELEONORE BANG
FØDT DAHL
født den 1 november 1853
død den 8 april 1922
• Svigersøn og datter til Th.C. Dahl

Anna Beck

ANNA BECK
f. 15 septbr. 1826
d. 9 juli 1906
Ukendt slægtskab

Fællesgrav

FÆLLESGRAVSTEN
Teksten er svært læsbar; men stenene er fra omkring 1700-tallet, og omhandler nogle af Dahl-slægtens medlemmer fra 1600- og 1700-tallet

Fællesgrav

FÆLLESGRAVSTEN
Teksten er svært læsbar; men stenene er fra omkring 1700-tallet, og omhandler nogle af Dahl-slægtens medlemmer fra 1600- og 1700-tallet 

 

Δ Til toppen