Louisenhøj til Marselisborg

 

Louisenhøj ved Strandvejen var førhen en gård under Marselisborg, der har haft mange interessante beboere. I dag ejes stedet af Stefanshjemmet.

I et århundrede var gården Louisenhøj den eneste hus på Strandvejen. Den lå på hjørnet af Strandvejen og Holmevej (Carl Nielsens Vej). Kaldtes også Lovisehøj.

Det var oprindelig en bondegård under Marselisborg gods med stalde, dyr og marker og et tilliggende jordareal på omkring 33 tønder land. Den var i flere år bolig for godsets forstinspektør ved Marselisborg og Moesgård Georg Wilhelm Hampe, der døde på Louisenhøj den 18. november 1823, 66 år gammel. Senere fik den andre markante ejere og lejere.

I 1825 flyttede major baron Friedrich Conrad Detlef Maximillian von Gersdorff (1767-1839) ind i gårdens hovedbygning, der var et 15 fags bindingsværkshus. Hans onkel var Christian A. Gersdorff der havde Marselisborg herregård.

Enkesæde for baronesse Louise

I 1841 blev den enkesæde for baronesse og gehejme-konferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, født lensgrevinde Knuth-Gyldensteen (1780-1860). Hun  havde været hofdame for kronprinsesse Marie Sophie Frederikke, der var gift med senere kong Frederik 6. Louise var enke efter lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone der var død i 1824 og havde været lensbaron til Vilhelmsborg, Moesgård og Marselisborg.  Til enken blev der bygget et nyt, standsmæssigt stuehus til 4000 rigsdalere, formentlig opført af arkitekt Carl Georg Ferdinand Thielemann. Mens hun boede der, blev der drevet landbrug på Louisenhøj. Hun blev boende på gården til 1847, herefter flyttede hun til Moesgård, hvor hun døde i 1860.

På den tid bestod Louisenhøj udover stuehuset af en hestestald, en ladebygning, en stald med rullestue og et bagehus med bageovn. I området var der marker, hvor der blev drevet landbrug. I 1846 averterede man med, at århusianerne hver dag kunne købe både sødmælk og knapost på gården.

Det siges, at det var efter hende den oprindelige forstgård fik navnet ‘Louisenhøj’. Hvilket da må være sket inden hendes indflytning, for allerede i 1820’erne var gården omtalt under dette navn. Muligvis hed det tidligere Schippersklint efter en tidligere skovrider Søren Schipper, som havde boet der.

Lyststed til leje

I maj 1847 blev det bekendtgjort i Aarhuus Stiftstidende, at man kunne leje Louisenhøj: “Lyststedet Louisenhøj med en herskabelig Bolig, smuk Have og ca. 30 Tdr. Land Agerjord. 1/4 Miil fra Aarhuus, beliggende paa et af de skjønneste Punkter i den hele smukke Egn, vil kunne erholdes til Leje, paa et el. flere Aar fra 1. Nov. d.Aa., naar man derom melder sig hos Ejeren af Marselisborg.”

Den nye lejer blev i 1847 proprietær Waldemar Møller, der boede her indtil 1860.

I 1860 var det generalmajor Frederik Gotthold Müller (1795-1882) der flyttede ind. Udover militærtitlen havde han været adjudant for arveprins Ferdinand. Han indrettede sig blandt andet med et fornemt bibliotek og en ‘fuglestue’. Müller havde i forbindelse med sin militære karriere deltaget i krig og rejst en del i udlandet. Han havde blandt andet befalingen over dragonerne ved ryttertræfningen i Århus i 1849. Hans hustru Maria Caroline Ferdinanda von Gähler døde den 16. november 1861 på Louisenhøj, 70 år gammel. Frederik Müller flyttede fra Louisenhøj i 1873, og døde i 1882 på Stenderupgård ved Middelfart.

I 1873 lejede så proprietær E.H.B. Petersen sig ind. Efter ham blev stedet forpagtet af Fr. Eriksen fra 1875 til 1881. Herefter blev Louisenhøj delt, så hovedbygningen blev lejet ud for sig, og i forpagterboligen indflyttede forpagter Carl Rasmussen, som drev landbruget til det blev nedlagt.

Landskabsmaler Fritz

I 1881 lejede landskabsmaler Andreas Fritz (1828-1906) hovedbygningen. Lejen var 1000 kroner om året, med leje på livstid. Udover malerier af landskaber omkring Århus, beskæftigede han sig også med portrætmalerier og fotografi. Andreas var gift med Sara Jensine Linaa Bech (1831-1908), datter af den store århuskøbmand Marcus Galthen Bech. Andreas Fritz døde på Louisenhøj den 22. februar 1906.

Efter Fritz’ død ville Århus Kommune sælge ejendommen, som kommunen havde fået sammen med købet af Marselisborg. Men ingen ville give den pris, kommunen forlangte. Derfor blev gården i 1906 udlejet til Hilmar Vesten, som var direktør for og medindehaver af Frichs Fabrikker. Han lejede ejendommen mod årligt at betale 10 procent af købesummen på 45.500 Kr. og fik samtidig forkøbsret.

Plejehjemmet Stefanshjemmet

Stefanshjemmet efter udvidelse 1932

I 1916 lykkedes det at sælge Louisenhøj til landbrugskandidat J. Jespersen. I 1919 købte den århusianske filmmand Thomas Hermansen gården for 150.000 kroner, og efter ham blev ejeren i 1920 direktør Janus Ørum Pedersen fra Aarhus Oliefabrik, der gav 270.000 kroner for stedet.

I 1923 skiftede huset på ny ejere. Ved en tvangsauktion blev gården købt af menighedsplejerne og Diakonskolen i Århus for 128.000 kroner inklusive noget gæld de overtog på ejendommen, for at indrette det til plejehjem. Forinden havde det medført mange protester fra de nykomne naboer i områdets luksusvillaer. Der var også mange diskussioner om det i byrådet. Plejehjemmet fik navnet ‘Stefanshjemmet‘.

Plejehjemmets bestyrelse ønskede i 1967 den gamle bevaringsværdige bygning Louisenhøj nedrevet. Det fik de ikke lov til – før i 1972 hvor sagen igen blev drøftet i byrådet, der herefter godkendte, at Louisenhøj måtte nedrives. En bygningsmæssig historisk epoke var slut.