Marselisborg slot

Marselisborg Slot, der oprindelig blev kaldt ‘Prinseboligen i Jylland’, blev indviet i 1902, og bruges i dag flittigt af kongehuset i blandt andet sommermånederne.

Marselisborg Slot ligger ved Mindeparken på adressen Kongevej nr. 100 i Aarhus. Vejen kaldtes oprindeligt Slotsallé.

Marselisborg Slot har ikke nogen tilknytning til selve Herregården Marselisborg, der har ligget længere inde mod byen ved nuværende Marselis Boulevard.


Indhold denne side:
Landsindsamlingen . Hack Kampmann . Rundvisning . Kongens slot . Mere jord . Indviet jord . Bygningerne Slotsforvaltere . Hofstaben . Parken og kunsten . Byggehåndværkerne.

Læs mere om:

Indvielsen af slottet | → Skødet på Marselisborg slot | → Slottets indretning |
Slotsparken og kunstenHvad aviserne skrev om slottet fra 1902 |
Historiske billeder fra slottet   |→ Prinseparrets ophold 1902Slottet ved prins Henriks død 2018


Landsindsamling til bryllupsgaven

Marselisborg slot Aarhus. Luftfoto 2012

I maj 1896 havde Aarhus Kommune købt Marselisborg Gods af godsejeren,

indenrigsminister H.P. Ingerslev. Allerede 31. december samme år kunne Aarhuus Stiftstidende fremsætte tanker om, “at Jyderne burde skænke ‘den jyske Prins’ en Bolig herovre, et Sommersted i en smuk Egn.”

Den 29. juli året efter skrev Berlingske Tidende, at: “Hs. Maj. Kongen nu har meddelt Samtykke til, at der dannes en Komitee med det Formaal at søge tilvejebragt en Sommerbolig i Jylland for Hs. kgl. Højhed Prins Christian. En Indbydelse til at yde Bidrag i dette Øjemed kan saaledes forventes snarest at ville foreligge.”

Man ville forære prinseboligen i bryllupsgave til kronprins Christian (senere Christian 10.) og prinsesse Alexandrine i forbindelse med deres bryllup i Cannes den 26.april 1898.

Den 20. maj 1898 stillede Aarhus by 10 tønder land jord (55.200 m2) til rådighed for prinseslottet på de jorder, der havde hørt under Marselisborg gods, som man netop havde købt et par år tidligere.

Pengene til at opføre selve slottet blev skaffet ved en landsindsamling. På et år lykkedes det at indsamle 150.000 kroner (svarende til ca. 10 millioner nutidskroner), som man havde budgetteret, det ville koste.

Hack Kampmann bygger slottet

Arkitekt og bygningsinspektør Hack Kampmann fik sammen med den københavnske stadsingeniør Charles Ambt opgaven at udarbejde bygningsplanerne. Anlægsgartner L. Chr. Diederichsen fik opgaven med at anlægge parken. Billedhugger Karl Hansen Reistrup stod for den kunstneriske udsmykning.

Slottet blev bygget i 1899-1902. Den samlede udgift til slot og tilbygninger blev 150.000 kroner som budgetteret. Heraf fik arkitekt Kampmann 6200 kroner i honorar.

Prinseparret fik overdraget Marselisborg Slot den 7. juni 1902 under stor festivitas i Aarhus.

Elektricitet og vand blev dog først indlagt på slottet, da kronprins Christian blev konge i 1912, og det dermed blev et rigtigt kongeslot. Indtil da havde man hentet vand til husholdningen i brønde.

I forbindelse med indvielsen blev der komponeret en “køn og iørefaldende march”, Marselisborg Slotsmarch tilegnet prins Christian og prinsesse Alexandrine. Komponisten var Vilhelm Mottlau.

Rundvisning med filtsko

Forud for indvielsen havde bidragsydere mulighed for at bese slottet. Herom skrev Aarhuus Stiftstidende blandt andet den 4. juni 1902:

” Prinseboligen bliver paa Fredag tilgængelig for Bidragyderne i Tiden fra Kl. 10 Form. til Kl. 3 Eftm. Som Svar paa forskellige Forespørgsler skulle vi oplyse, at der ikke kræves nogen særlig Legimation. Der er anskaffet en Del Filtsko, som de Besøgende maa iføre sig for ikke at tilsmudse Gulvene. Der indlades 20 Personer ad gangen, og de føres rundt i Slottets Stueetage. Når denne Rundtur er sluttet, indlades først de næste 20 og saa fremdeles til Kl. 3.

Læs mere om hvordan publikumsbesøget forløb.

Slottet tilhører kongen

Slottet er skænket som gave der ”fremtidig skulle tilhøre Hans Kongelige Højhed og efter højtsamme den til enhver Tid regerende Konge i Danmark”, og kan således ikke arves af andre i den kongelige familie, end den, der også arver tronen. Slottet er således kongens/dronningens som institution, ikke som privatperson. Men kongen/dronningen skal selv betale vedligeholdelsen af selve slottet.

Ved dronning Alexandrines død i 1952, overtog kong Frederik 9. slottet.

I 1967 overdrog kong Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den daværende tronfølger Margrethe og Prins Henrik.  Samtidig blev slottet moderniseret for midler indkommet ved en folkegave i 1967. Margrethe arvede Marselisborg Slot, da kong Frederik døde i 1972.

Læs mere om kong Christian X’s slægt (Lundskov.dk/kongehus) (nyt vindue)

Kongen anskaffer mere jord

Kort tid efter overtagelsen i 1902 foreslog prins Christian at kunne forpagte det 30 tønder land store areal foran slottet ned mod bugten, for  at undgå bebyggelse her, der kunne ødelægge udsigten. Den 11. juni 1902 godkendte Aarhus byråd dette ønske, og der blev lavet en forpagtningskontrakt på 10 år, mod at prinsen årligt betalte 40 kroner pr. tønde land i afgift. Samtidig fik prinsen forkøbsret til hele arealet. Denne lejeaftale blev dog aldrig fornyet, og forkøbsretten ikke benyttet. I stedet anlagde man her i 1925 Mindeparken med Monumentet for faldne danskere.

Gennem tilkøb af jorder i 1913, 1915 og 1917 forøgede kong Christian 10. dog slotsparken og haveområdet bagved til 23½ tønder land (130.000 m2)- til en pris af henholdsvis 1200 og 4000 kr. pr. tønde land, samle pris i alt 34.600 kroner. I denne forbindelse blev der i slotsparken opsat en lille sten med årstallet 1917 indhugget. Dette parkområde fra søen til og med rosenhaven er skødet til kongen personligt, og kan i princippet sælges; men Aarhus Kommune har dog forkøbsret ved evt. salg udenfor kongehuset. Stenen står stadig i parken lidt gemt i buskads.

Også det lille trekantede område fra nuværende indgangsport op til slotsforvalterens bolig er et tidligt tilkøbt jordstykke.

I dag er ejendommen på 37 tønder land.

‘Indviet jord’ fra Marselisborg

Der blev brugt jord fra Marselisborg slotspark ved jordpåkastelsen, både ved Dronning Alexandrines begravelse den 4. januar 1953, ved Kong Frederik 9.’s begravelse den 24. januar 1972, og ved Prins Henriks bisættelse den 20. februar 2018.

Bygningerne og slotsforvaltere

Vagtbygningen ved indkørslen blev opført i 1968, da dronning Margrethe overtog slottet. Denne erstattede en tidligere vagtbygning.

Slotsforvalterens bolig, (oprindeligt kaldt portnerbolig) som ligger ved indkørslen på vej til slottet, blev opført samtidig med slottet. Det er stedets eneste helårsbolig for den ansatte slotsforvalter. Husets boligareal er på 103 m². Ved dette hus lå slottets oprindelig port ‘Rosenporten’, der i 1917 blev flyttet til sin nuværende placering ved vagtbygningen. Slotsforvalterne, der i dag kaldes tilsynsførende (men også har haft titler som inspektør og tilsynshavende) har gennem årene været:

  • 1902 til 1935: Jens Frederik Bernickow, var den første slotsforvalter, og var oprindelig oversergent.
  • 1940?-1958: Peter Morten Jensen, var tidligere postbud i Aarhus.
  • 1958 til 1969: Anders C. Rasmussen, var tidligere gartner.
  • 1969 til 1976: Gunnar Wonge, var tidligere Kongehusets chauffør. Han fortsatte efterfølgende som hushovmester hos dronning Ingrid på Amalienborg.
  • 1976 til 2007: Teddy Normann Sørensen, var tidligere Kongehusets chauffør, lakaj, livrist og taffeldækker.
  • 2008 til 2016: Jørgen Hansen, var tidligere gartner og kirkegårdsleder.
  • Fra 2017: Per Højgaard-Jensen, er nuværende tilsynsførende (slotsforvalter). Kom fra en stilling som kommandørkaptajn ved Forsvarets Arktisk Kommandos Forbindelseselement på Færøerne.

Staldbygningerne havde plads til 10 heste, køretøjer og havde boliger til staldfolket og kuske. I dag bruges de som garager sammen med en tilbygning som kom til i 1928.

Kavalerbygningen, der er tegnet af Hack Kampmann, blev taget i brug i 1915. Den har været brugt som bolig af kongefamilien efter 1. verdenskrig, når slottet var lukket ned. Også kronprins Frederik – senere Frederik 9. – boede her af og til, når han var i byen, mens han indtog sine måltider på Hotel Royal. Da den nuværende kronprins Frederik studerede i Aarhus fra 1989, fik han indrettet en lejlighed i bygningens 1. sal, hvor han boede under opholdet i byen. Her bor også bl.a. hoffets adjudant under kongefamiliens ophold.

I øvrigt lejede Telegrafvæsenet i 1912 et værelse i kavalerbygningen til telegrafstation for 400 kr. i årlig leje.

Gardergården ligger ved bageste del af slotsparken, men uden for parkens matrikel. Indgangen hertil er fra Skovridervej. Den blev opført af Forsvarets Bygningstjeneste i 1913, og blev senest udvidet i 2013. Her bor garderne under kongefamiliens besøg.

Swimmingpoolen blev anlagt i 1968 af Dronning Margrethe og Prins Henrik.

Hofstaben på Marselisborg i 1912

Kort efter, at kong Christian 10. i maj 1912 var blevet konge, besøgte han og dronningen igen Aarhus. Aarhuus Stiftstidende bragte den 12. juni 1912 en stor artikel om kongebesøget, hvori man blandt andet fortalte om hofstaben på slottet:

” Ligesom Slottets indre Udstyrelse minder mest af alt om et velhavende Grossererhjem – og der er ingen Forandringer heri efter at dets Beboere er blevet Landets Konge og Dronning – saaledes er ogsaa det daglige Liv paa Slottet fri for al stiv Etikette. Tvangfriheden er sat i Højsædet ved det lille Hof, hvor nu i de kommende Dage Landets Kongepar vil residere og for en Tid gøre Jyllands Hovedstad til det centrale Punkt i Kongedømmet.
Det har været tænkt, at Hofetaten ved Marselisborg Slot ved kong Christians Tronbestigelse vilde blive gjort større; men dette bliver, efter hvad vi erfarer, i alt Fald foreløbig ikke Tilfældet. Hofetaten vil som hidtil tælle 6 Køkkenpiger, 2 ‘Kaminkoner’ (som forestaar Opvaskningen m.m.), en Sølvkammerbetjent, to Stuepiger, to Barnepiger, en Kammertjener, en Kammerjomfru, to Biløbere, 1 Kusk og de to Mænd, som udgør ‘Rites’ [Kongens sejlbåd Rita] Besætning. (…) Stalden paa Marselisborg bestaar kun af 8 Heste, nemlig 2 Rideheste til Kongen, en til Dronningen og fem Køreheste. “

Parken og kunsten

Den omkring 13 ha. store park – som Kongehuset i dag kalder Marselisborg Slotshave – blev anlagt af anlægsgartner L. Chr. Diederichsen  i engelsk stil med store græsplæner omgivet af træer, små søer og lave samt bevoksede små bakker. Parken rummer foruden en rosenpark, en urtehave samt en række kunstværker.

Slotsparken blev i 1974 åbnet for offentligheden i de perioder, hvor dronningen eller andre fra kongefamilien ikke opholder sig på slottet. I forbindelse med denne åbning, overtog Aarhus Kommune vedligeholdelsen af parken.

I perioden 1974-1976 blev der plantet ca. 500 gamle rosensorter i slotsparken. Nogle rosensorter har en oprindelse der går 2500 år tilbage, og blev skænket af tidligere planteskoleejer og rosensamler Valdemar Petersen fra Løve på Sjælland. Dronningen har tegnet skitserne til rosenhaven.

Før rosenparken blev etableret var der i den del af parken en lille tennisbane samt legeområde til kongebørnene. se foto af tennisbanen.

Gennem flere årtier har Regentparret samlet godt 30 moderne skulpturer, flere som gaver fra forskellige givere. Heriblandt en fem meter høj vase af Peter Brandes, samt værker af bl.a. Piet Hein, Robert Jacobsen, Poul Isbak og Jens Flemming Sørensen i selskab med et par skulpturer udført af Prinsgemalen. Som en lidt forsinket 70-års fødselsdagsgave fik Dronningen i 2012 fra Aarhus Kommune tre løveskulpturer i kinesisk granit med rigshjerter lavet af kunstneren Claus Ørntoft.

→ Læs mere om slotsparkens kunst og skulpturer

De byggede slottet

Liste over håndværkerne på Marselisborg slot, som Aarhus Stiftstidende skrev i 1902:

  • Tegninger: Kgl. bygningsinspektør Kampmann
  • Dekorering inde og ude: Kunstmaler Hansen-Reistrup
  • Arbejdsleder: Arkitekt Gøtsche
  • Murerarbejdet: Murermester S.P. Rasmussen
  • Tømrerarbejdet: Tømrermestrene Riegels Jensen og Bjerregaard Jensen
  • Snedkerarbejdet: Snedkermester P. Clemmensen
  • Malerarbejdet: Malermester A. Nielsen, Fanø
  • Blikkenslagerarbejdet: Blikkenslager Ankjær
  • Stentrapperne: Firmaet Wienberg og Jessen, København
  • Lygterne udenfor trappen: Blikkenslager Salling
  • Smedejernsarbejdet til porten og rækværk: Kunstsmed Haas