Marselisborg slot indvielse

 

I juni 1902 var både Aarhuus Stiftstidende og Jyllands-Posten på  pletten, da der skulle refereres fra prins Christian og prinsesse Alexandrines besøg i Århus i anledning af overdragelsen af Marselisborg slot til prinseparret.

Prinseparret modtaget på Århus Havn. Juni 1902

Her er den fulde ordlyd af artiklerne om selve modtagelsen af prinseparret. Sammen med artiklen bragtes et billede af det originale skøde på slottet.

Modtagelsen og prins Christians tale

Aarhus Stiftstidendes beretning den 7. juni 1902 om prinseparrets modtagelse i Aarhus var fyldig. Men avisen fik alligevel også plads til historier om blandt andet: Preusseriet i Sønderjylland, En uhyggelig Tildragelse, Landbrugets gode Tider, Brygger Jacobsen vil ikke have en ny Skylle, Danske Ofre for de franske Millionsvindlerier, Alliancen skal opretholdes, Indbrudstyve i Aarhus fortsætter, Post- og Befordringsvæsenet kommer ind under Indenrigsministeriet og Den sindssyge Lærer.


Aarhus Stiftstidende skrev

Udsnit af dagens avis ved indvielsen 1902

Modtagelsen ved havnen

Det havde set truende ud med Vejret, det stadigt faldende Barometer varslede alt mulig ondt. Men paa Trods af alle bange Anelser klarede Himlen op i Løbet af Formiddagen og viste sit mest smilende Aasyn.
Udsmykningen ved Havnen tog sig Pragtfuld ud. Langs de lange Moler løb tætte Flagalleer, der ved Anlægskajen dannede en halvcirkelformet Plads til Publikum. og derfra fortsattes op mod Skolegyde. Her var rejst en imponerende og ganske ualmindelig smuk Æreport, hvorover en hvid Gibsløve med det danske Vaaben gjorde ypperlig Effekt. Samtlige Skibe i Havnen var rigt flagsmykkede og ogsaa Lystsejlerflaaden vuggede sig lige over for Anlægspladsen i deres fineste Pynt.

Kongeskibet “Danebrog” med de høje Rejsende afgik i Aftes Kl. 8½ fra Bellevue og naaede ved Morgengry ind paa Aarhus-bugten. “Danebrog” søgte da ind i Begtrup Vig for derfra at afvente den fastsatte Tid for Modtagelsen Kl. 12.

Allerede ved halv Ellevetiden begyndte Folk at strømme ned til Havnen, og snart var hele Havnepladsen sort af Tilskuere, hvis Tal stadig øgedes. Kl. 11 begyndte Vognene med de galaklædte Herrer og Damer at komme, og i Løbet af tre Kvarter var alle Byens fineste Køretøjer og samtlige Notabiliteter samlet paa Pladsen.

De fleste af Byraadets Medlemmer med Borgmesteren, Stiftamtmand, Kmhr. Dreyer i Spidsen for Komiteen for Slottet, den kommanderende General, Generalløjtnant Meldahl, General Kranold, samtlige Bataillonschefer med Adjudanter, Politimesteren og samtlige Byens civile Embedsmand, Postinspektøren, Toldinspektøren, Overførsteren osv. Iøvrigt bemærkedes ogsaa her Lensbaronerne Juul-Rysensten og Gyldencrone, Etatsraad Meulengracht og Købmand Hans Broge, Overlæge Weiss. Pastorerne Lindhardt, Seidelin, Lyngby og Zahrtman osv. De fleste Herrer havde deres Damer med i lyse Sommertoiletter. I det hele frembød Havnepladsen kort før Kongeskibets Ankomst et særdeles broget og livligt Skue. De mange kønne Dametoiletter og Uniformerne paa Baggrund af den omgivende Menneskemasse gjorde god Virkning – alt i alt et Sceneri, der var Aarhus værdigt.

Kl. 11½ stod Kongeskibet “Danebrog” ud af Begtrupvig og en god halv Time senere svingede det ind i Aarhus Havn under stærke Hurraraab fra Skibene og Mængden paa Kajerne.

Prins Christian i Garderuniform med Prinsesse Alexandrine i hvidt Sommerkostume stod tæt under Kommandobroen og havde travlt med at hilse til alle Sider. Prinsen og Prinsessen gik hurtigt i Land efterfulgt af deres Børn, og idet de satte Foden paa Kajen, udtalte den kommanderende General Meldahl et “Velkommen til Jylland”, efterfulgt af kraftigt Hurraraab for Prinsen og Prinsessen Medens Hurraerne forplantede sig ud over Mængden, begyndte Prinseparret at hilse paa de forsamlede Honoratiores. Generalinde Meldahl overrakte Prinsessen en mægtig Buket pragtfulde Roser, og medens Damerne omringede Prinsesse Alexandrine, gik Prins Christian nu smilende og livligt passiarende omkring til Herrerne, vekslede et Ord med de fleste og viste særlig Glæde ved at gense forskellige Kendinge. Saaledes fik Købmand Hans Broge et varmt Haandtryk, ledsaget af en venlig deltagende Forespørgsel til hans Helbred. Derefter begav Prinsen sig hen til de opstillede Forenings-Deputationer, hilste paa hver enkelt og fik sig en lille Passiar med nogle særlig Udvalgte, som f. Eks. Kammerraad Nielsen.
Efter at denne Kur havde varet en lille halv Timestid, steg de kongelige Personer og deres Følge til Vogns. Prins Christian og Prinsesse Alexandrine med deres to Børn i den første Vogn, og medens Musiken spillede og Hurraerne paany brød løs, rullede Vognene af Sted op igennem Flagalleen under den smukke Æreport.

I dette Øjeblik passerede der en lille Begivenhed. som blev bemærket af mange og vakte stor Opmærksomhed. I Flugt ude fra Riis Skov kom sejlende højt i Luften en Flok paa 12 Storke. De tog et Sving hen over Æreporten netop da Prinseparret passerede igennem den, og fløj derefter Retning syd paa mod Marselisborg. Et Par Damer forsikrede om, at det fra gammel Tid har været kendt som et Varsel om stor Lykke. Da Vognen i Skridt havde passeret Æreporten, gik Vejen hen langs Domkirken over Clemenstorv og Clemensbro. Overalt var der Masser as Flag, men paa Søndergade mødte der de kgl. Personer en ny Overraskelse. Her var Gaden paa et langt Stykke overspændt med grønne Guirlanter, der dannede som en hel Løvgang og endte ved Østergade med en Korsguirlande med Flag.
Flag ved Flag og Hoved ved Hoved var der herfra den hele Vej gennem Byen ud til Slottet.

Modtagelsen paa Slottet

Herude var der allerede samlet en stor Mængde Mennesker. Her skulde Slottets højtidelige Overlevering foregaa. og her var det altsaa Slotsfamilien. der var Vært og havde udstedt Indbydelser. Komiteen bestaar af Kammerherre, Stiftamtmand Dreyer, Amtmand Hoppe, Borgmester Vestergaard, Etatsraad Meyer, Overretssagfører Kier og Læge Ørum. Iøvrigt var her samlet en Mængde Honoratiores fra Hovedstaden, fra Land og By, Embedsmand og Adelsmand med deres Damer i elegante Toiletter. Vi nævne i Flæng: Dr. Carl Jacobsen, Etatraad Claus L. Schmidt, Vekselmægler Lorck, Landstingsmand, Konferensraad Koch, Kammerherre Liittichau. Grev Knuth, Vosnægaard, Baron Juul, Mejlgaard. Kammerherre Knud Sehested, Hofjægermestrene Ahrenstorff, Overgaard, Ræder, Palstrup, Skeel, Birkelse, Dinesen, Katholm, Baron Rosenkrantz, Sofiendal, Amtmændene Skrike, Feddersen og Ahnfeldt, Herredsfoged Krarup, Generalmajor Zahlmann, Stiftfysikus Bünger, kgl. Bygningsinspektor Kampmann, Maleren Hansen Reistrup o. m. fl.

Da Prinsen og Prinsessen kom kørende op til Slottet, eskorteret af de Aarhus Dragoner, og hele Selskabet rejste sig i spændt Forventning, var der ualmindeligt Liv og Stemning over Billedet. Det lyse Sommerslot, den glimrende Forsamling, Prinseparret i den elegante Vogn med den røde Kusk og de blaa Dragoner med de blinkende Hjelme, alt omgivet af den henrivende Natur, belyst af den blændende Sol fra en Sommerhimmel – det var et Indtryk af stor malerisk Virkning.

Prinsen og Prinsessen havde taget Plads, blev følgende Kantate afsungen:
[… Se sange nederst]

Musiken er behændigt arrangeret af Direktør Makwarth; hvem Forfatteren til Kantaten er, er foreløbig en Hemmelighed. Det var “Brages” Sangkor, som afsang Kantaten, medens dens Soloparti udførtes af Læge Frisch, en køn og og stemningsfuld Indledning til den Festtale, som Kammerherre Dreyer derefter holdt, saaledes som den ordret er gengivet paa Forsiden. Da Kammerherren havde sluttet sin Tale, afsang Koret sidste Afdeling af Kantaten:
[… Se sange nederst]

Da Sangen var forbi, overrakte Kammerherre Dreyer Prins Christian det smukt udarbejdede Skøde, for hvilket Lærer Ølgaard er Mester.

Prins Christians tale

Da Prins Christian havde modtaget Skødet, og Folk atter havde placeret sig. traadte Prinsen frem og talte. Frit og frejdigt, højt og sikkert talte han, en Tale, der baade var kønt formet og blev baaren frem af en smittende Stemning. Han sagde omtrent følgende:

” Forinden jeg frembærer min personlige Tak, har jeg en Hilsen at bringe fra Hs. Maj. Kongen. Han har paalagt mig at udtale sin stor Påskønnelse af den Opmærksomhed, som her i Dag vises det danfke Kongehus ved Overdragelsen af Marselisborg til mig. Kan det paa nogen Maade forenes med Kongens Planer for hans Hjemrejse fra Udlandet, kommer han sikkert hertil for personligt at se denne Folkegave.
Ligeledes fra min høje Fader Kronprinsen skal jeg bringe en hjertelig Tak. Han føler sig ved mange Baand knyttet til Jylland ogsaa fra sine forskellige Besøg herovre, og han føler ogsaa for sit Vedkommende denne Gave som et nyt Kærlighedsbaand mellem sig og Jylland. Personligt for min Hustru og mig vil jeg da sig: Vi staa dybt rørte ved denne store og enestaaende Gave. Da jeg til-bragte det Aar her i Jylland, som blev mig saa lykkeligt, anede det mig ikke, at jeg efter saa kort Tids Forløb skulde møde en saa stor Ære ved den Gave, der i Dag er overrakt mig. Den er et saa storslaaet Vidnesbyrd om trofast Hengivenhed fra Folkets Side, at den saa vel indenfor Kongehuset som langt ud over Landets Grænser har vakt dm største Interesse og Paaskønnelse. Og jeg føler personlig Trang til at rette en varm Tak til Komiteen, der har forestaaet dette Slots Opførelse, til hver meste Bidragyder, til hver Kunstner, Arkitekt og Haandværker. som med Aandens Snille og Hændernes Flid har skabt dette smukke Slot. Maa jeg saa til Slut bede Dem med mig at udbringe et Leve for vor gamle Konge, uden hvis Tilladelse jeg ikke havde kunnet modtae« denne Gave.
Gud bevare Kongen! Hans Majestæt Kong Christian den Niende leve “

Ni rungede Hurraraab og Fanfarer fulgte, efter denne Tale, og som et umiddelbart Udslag af den begejstrede Stemning i Forsamlingen fulgte nu herfra et: “Leve Prins Christian og Prinsesse Alexandrine”. Atter rullede Hurraerne med kraftig Klang hen over Haven og Markerne ind under Skovens Kroner. Det var maaske ikke efter Programmet men netop derfor virkede det saa ypperligt.
Der var nu atter Kur. Komiteen og dens Damer blev forestillet for Prinseparret, og Prinsen søgte selv personlig rundt i Forsamlingen og lod sig forestille for en stor Mængde af de forsamlede Damer og Herrer.

Efter en halv Times Ophold begav Prinsen og Prinsessen sig, fulgt af Komiteen rundt om omkring Slottet og gik derefter ind i deres ny Sommerbolig. Idet Selskabet brød op, udbragtes der paany et begejstret Leve for Prinseparret.

Saavel Prins Christian som Prinsesse Alexandrine udtalte med Overbevisningens Varme deres Glæde og Begejstring over Slottet, dets skønne Ydre, dets stilfulde Indre og dets hele praktiske Indretning. Gid da det første festlige Indtryk, som Dag er blevet forskønnet ved alle ydre Omstændigheder, maa blive det varige, saa at “Marselisborg” Sommerslot kun maa blive et Hjemsted for lykkelige og lyse Minder for det unge Fyrstepar!

Jyllands-Posten skrev

Jyllands-Posten var også på pletten ved indvielsen af Marselisborg slot. De kunne den 8. juni 1902 fortælle om deres oplevelse af prinseparrets besøg i Jylland.

Kongeskibet ‘Dannebrog’ med Prinsefamilien om Bord ankrede i Gaar Morges Kl. 3 op i Begtrupvig og blev liggende der saa længe, at Ankomsten til Aarhus Havn først fandt Sted ved Middagstid.
Allerede ved Titiden begyndte Folk at strømme til Havnepladsen, og efterhaanden samledes der flere Tusende Mennesker paa den store Plads nord og øst for Toldkammerkomplexet.

Og paa samme Tid blev der lagt den sidste Haand paa Udsmykningen af Gaderne, gjennem hvilke Udkjørslen skulde finde Sted. Skibene i Havnen fik alle Flag til Vejrs, og ligeledes anlagde Molerne og Havnepladsen sit Flagsmykke. Ved Skolegyden var der rejst en Æreport, og gjennem Søndergade og Ryesgade var der mange Steder spændt Guirlander over Gaden. Alle Steder vajede der selvfølgelig Flag.

Den nærmeste Plads omkring Landgangsstedet var afspærret for Publikum. Her samledes – med Kammerherre, Amtmand Dreyer i Spidsen – efterhaanden alle Byens civile og militære Autoriteter, alle i Gala, Byens Præster i Ornat, Byraadet og Havneudvalget. Af Fremmede saaes Lensbaron Juul Rysenstebn og Hofjægermester Qvistqaard samt et Par udenbyen herredsfogder. Paa Pladsens søndre Side havde Haandværkerforeningens Bestyrelse med Fane samt Vaaben- og Forsvarsbrødrene og de konservative Vælgerforeninger, alle med Faner, taget Opstilling. Derefter fulgte et Æreskompagni Infanteri og den Afdeling Dragoner, der skulde eskortere de kongelige Ekvipager til Marselisborg.
Paa Slaget Tolv svingede ‘Dannebrog’ ind i nordre Havn, hilst med Hurraraab fra Mængden. Paa Dækket, bag Kommandobroen, saaes Prinseparret og de to smaa Prinser, der viftede ihærdigt med deres Lommetørklæder. Prins Christian var i Garderuniform med Elefantordenens blaa Ordensbaand, Prinsessen i Hvidt.

Da Prinsen besteg Landgangsbroen, traadte Generalløjtnant Meldahl frem, ønskede Prinseparret Velkommen til Jylland og udbragte et “Prins Chrstian og Prinsesse Alexandrine Level” der modtoges med rungende Hurraraab.

Medens Militærmusiken istemte Honnørmarchen, gik Prinseparret i Land, hvor Generalinde Meldahl overrakte Prinsessen en pragtfuld Blomsterbuket. Derpaa hilste Prinseparret paa de til Stede værende Notabiliteter, og medens Prinsessen underholdt sig med Damerne, hilste Prinsen videre paa de repræsenterede Foreninger for endelig at passere Æreskompagniets Front.

Saa steg de kongelige Herskaber op i den første af de ventende kongelige Ekvipager, medens Adjutanten, Ritmester, Kammerjunker Rothe og Hofdame, Frøken Grevenkop Castenskjold fulgte i den anden Ekvipage.

Et Kvarter efter Landstigningen satte Toget sig i Bevægelse og rullede under Mængdens Hurraraab op gjennem den flagsmykkede By.

Ved Marselisborg Slot. Medens dette foregik inde i Byen samledes ude ved Prinseboligen de der var indbudte til at overvære Slottets Aflevering, i et Telt, der var rejst paa Gaardspladsens vestre Side. Indbudte var Underskriverne at den første offentlige Opfordring til Opførelsen af Prinseboligen samt en større Kreds af Bidragydere. Til Stede var henimod 300 Herrer og Damer, der dog ikke Alle kunde rummes inde selve Teltet, men dettes Front var aaben, og foran det var der udmærket Plads.  (…)
Strax efter følger Drs. kgl. Højheder, hvis Ekvipage eskorteres af en Deling Dragoner under Premierløjtnant Johansen; efter Eskorten kommer en Vogn med Følget, Ritmester Rothe og Hofdame, Frk. Grevenkop Castenskjold.

Drs. kgl. Højheder staar af Vognen udenfor Teltet, hilser paa hver enkelt af Komiteens Medlemmer og tager derefter Plads, medens første Del af nedenstaaende til Dagens Anledning forfattede Kantate afsynges. (…)

Saa rejser Stiftamtmand, Kammerherre Dreyer sig, træder hen foran Ds. kgl. Højheder og taler: “Deres kongelige Højheder! Højtærede Forsamling! …”

Stiftmanden overrækker Prins Christian det kunstnerisk udførte Skjøde, der er udført af Lærer Ølsgaard og er indbundet i et smagfuldt Bind. (…)

Prinsen og Prinsessen rejser sig under levende Hurraraab og hilser paa en Mængde af de Tilstedeværende Ledsagede af Komiteen og under fornyede Hurraraab spatserer det høje Par derpaa en Rundgang om Slottet, fra hvis Tag Splitflaget vajer. Efter saaledes at have beset Slottet udvendigt, træder de for første Gang over dets Tærskel, modtagende en Afskedshilsen i nye Hurraraab, og ere saaledes dragne ind i deres jydske Hjem.

I Ds. kgl. Højheders Taffel i Gaar deltog ‘Dannebrog’s Officerer. Tii Taflet i Eftermiddag er tilsagt: Stiftamtmand Dreyer, Borgmester Vestergaard, Etatsraad Meyer. Etatsraad Lorck, Overretssagfører Kier, Læge Ørum, Baron Rosenkrantz til Sofiendai og Godsejer Neergaard til Aakjær. Alle med Fruer.

Det blev der sunget

(Uddrag)

Mel.: Jylland mellem tvende Have (P. Heise).
Somren drager over Lande,
Bøgen staar i Brudedragt,
Og langs Bugtens høje Strande
Blinker det i Straalepragt,
Mens derude Bølger gaa
Dybe som Violer blaa.

Og mod Kvæld blandt ranke Stammer
Lyser det med gyldent Skær.
Men har Fugl sit Sovekammer
Fundet højt i Skovens Træer,
Stiger op af Bølgens Skød
Maanen med sin milde Glød.

Her i Jyllands Skoves Skygge,
Her, hvor Bøgen springer ud,
Bad vi Dig at bo og bygge,
Kongeætling, med Din Brud!
Bad Jer være Jyllands Gæst
Ved vor Sommers lyse Fest.

Mel.: Jylland mellem tvende Have.
Gid da Gud med al sin Naade
Signe Eders Sommerlijem,
Skærme det mod Sorg og Vaade,
Kalde Livets Blomster frem.
Lade Stammens yngste Skud
Foldes frisk og herlig ud!

Mel.: Evig Naturen skænker.
Velkommen hid til Jyllands Kyster være
I, som er kaldet Kronens Ring at bære.
I, som skal dele Danmarks Kaar og Ære,
Hil og Velkommen!

Mel.: Kong Christian.
Beskærm vor Konge, store Gud !
Beskærm hans Slægt!
Lad Skjoldungstammen høj og prud
Bestandig skyde friske Skud!
Beskærm vor Konge, store Gud!
Beskærm hans Slægt!
Med Blomster i sit Sølverhaar,
Han bære, styrket Aar for Aar,
Saa let som i sin Undgoms Vaar,
Sin Krones Vægt!