Skovmøllerne i Aarhus

 

Aarhus har gennem tiderne haft mange møller som anvendtes til produktion af korn, papir og skindarbejder.

I tidligere århundreder spillede vandmøllerne rundt om i landet en stor rolle for samfundet. Mange mølleejere blev betydningsfulde, og nogle tilmed rige, samfundsborgere.

Vandmøllerne blev først og fremmest anvendt til maling af kornprodukter. Senere kom også produktionen af papir, som man fremstillede af klude. Nogle møller brugtes også til at klargøre dyrehuder til skind, såkaldt feltberedning.

Varna Mølle – Foto af maleri P.A.Lüders. 1870

Vandmøllerne

Den største af møllerne i Aarhus var Aarhus Mølle i Vestergade.

I Marselisborgskovene har der ved Varna ligget hele fire møller på stribe: Skonnings Mølle (senere Pouls Mølle), Thorsmølle, Nymølle og Varna Mølle. Lidt længere sydpå i skoven lå Silistria vandmølle. Endvidere var der Skovmøllen ved Moesgård.

Den ældste mølle man kender til ved Skambækken, som Varnabækken før 1800-tallet hed, er fra 1573. Den var antagelig ejet af lensmand Biørn Andersen på Aarhusgård, der havde folk boende på møllen. På den tid var der ørreder i Skambækken.

Skoven og Havreballegård

I Aarhus har der været flere vandmøller. De fleste af dem lå i Marselisborgskovene.

Marselisborg skov tilhørte oprindeligt Havreballegård. Den hollandske købmand Gabriel Marselis købte gården i 1661 af kongen, og skovene fulgte med i handelen. Havreballegård fik da navnet Marselisborg. Som følge heraf, hørte møllerne i skoven da også til ejerne af Marselisborg.

Læs mere om ejerne af Marselisborg Herregård.


Møllernes beliggenhed

Møllerne

Møllernes beliggenhed. Matrikelkort fra slutning af 1800-tallet


Mølletyperne

Stampemøller er en betegnelse, som beskriver den måde, hvorpå maskinværket fungerede. De stampede, dvs. stødte, pressede eller knuste, materialet, fx. tøj, huder, skind, klude til papirfremstilling og krudtmasse. Stampningen skulle blødgøre og findele materialet.

Papirmøller der især var vandkraftdrevne, behandlede og findelte gamle klude, som var bestemt til papirfremstilling. Til papirproduktionen brugte man dengang udelukkende gamle klude, som blev indsamlet rundt om i byerne. Kludene blev findelt og opblødt i vand. Herefter blev massen presset til tynde papirark, hvorefter massen blev tørret og udskåret i passende arkstørrelser.

Valkemøller behandlede uldne stoffer som klæde, vadmel, strikkede strømper og lignende ved udblødning i varmt vand. Det blev stampet og gnedet for at gøre det blødere og tættere.

Kradsuldsmøller behandlede gammelt uldstof, der ikke kunne bruges til papirfremstilling. I stedet kunne det opkradsede uldaffald fra spinderier, væverier, bruges til eksempelvis madrasser og lignende. Det blev kaldt kunstuld.

Feldberedermøller behandlede skind og huder. Feldberedere var håndværkere indenfor garverfaget, der tilberedte skind og huder. Skindene blev behandlet med tran og fedt, affarvet og renset med kalisk lud.

Farvemøller anvendtes til at rive og findele farver.

Krudtmøller behandlede og findelte krudtmaterialer.

Køer, høns og bolig

Det var almindeligt, at der til møllerne var tilknyttet forskellige rettigheder og pligter. Lejerne betalte en afgift til ejerne, der for de fleste vandmøller i Marselisborgskovene var ejeren af Havreballegård, det senere Marselisborg gods. Der kunne også være knyttet betingelser om, at mølleren skulle levere nogle produkter til ejeren, fx et vist kvantum korn eller vadmel (klæde).

Fæstemølleren kunne få ret til græsgange til et par køer, retten til at holde lidt høns, mulighed for at stykke jord til såning af korn og måske en kålhave.

Derimod blev det i flere tilfælde fastslået i fæstebetingelserne, at det var forbudt at sælge øl og brændevin – et forbud som ikke altid blev overholdt.

Udover selve vandmøllen, var der få tilliggende bygninger, med et par værelser, hvor et par familier kunne bo, tit var det møllemesteren med familie, eller et par skovarbejdere.


Skovmøllerne

I Århus har der været flere vandmøller. De fleste af dem lå i Marselisborgskovene.

Den største af møllerne i Århus var Aarhus Mølle i Vestergade.

I Marselisborgskovene har der ved Varna ligget hele fire møller på stribe: Skonnings Mølle (senere Pouls Mølle), Thorsmølle, Nymølle og Varna Mølle. Lidt længere sydpå i skoven lå Silistria vandmølle. Endvidere var der Skovmøllen ved Moesgård.

Skoven og Havreballegård

Marselisborg skov tilhørte oprindeligt Havreballegård. Den hollandske købmand Gabriel Marselis købte gården i 1661 af kongen, og skovene fulgte med i handelen. Havreballegård fik da navnet Marselisborg. Som følge heraf, hørte møllerne i skoven da også til ejerne af Marselisborg.

Den ældste mølle

Den ældste mølle man kender til ved Skambækken, som Varnabækken før 1800-tallet hed, er fra 1573. Den var antagelig ejet af lensmand Biørn Andersen på Aarhusgård, der havde folk boende på møllen. På den tid var der ørreder i Skambækken.


Varna Mølle

Varna Mølle.Set fra stranden. Foto 1890

Varna Mølle, der i starten blev kaldt Feldberedermøllen, blev i 1592 opført af Anders Possin fra Århus. Den blev anlagt i den østligste ende af Skambækken tæt ved Århus bugten. Den har oprindeligt været melmølle og senere stampemølle.

Navnet Varna Mølle fik den af baron Chr. Gersdorff fra Marselisborg, der i starten af 1800-tallet havde været i russisk krigstjeneste. Han opkaldt den efter fæstningen Varna ved Sortehavskysten.

Varna Mølle har været lejet af: Gunde Rosenkrantz (1656), oldermand i Århus smedelaug Jacob Feldbededer (1662), Peder Jacobsen, Anders Knudsen Thørslef, enkemadam Else Jensdatter, Knud Andersen Thørslef, enkemadam Else Jensdatter, Hans Jensen Barfred, Herman Køster, Jørgen Pedersen Thrane, Bertel Simonsen, Peder Jørgensen Thrane, købmand Frederik Stellfeldt (1829).

I 1833 overtog købmand Marcus Galthen Bech i Århus møllen. Tøjet der skulle behandles i møllen, skulle afleveres i Bechs forretning i Borgporten, Århus ”da der paa Møllen hverken modtages eller udleveres noget”. Bech brugte møllen til tøjstampning og raspning af farvetræ.

Efter Marcus Bechs død i 1863, overtog hans sønner møllen. Men i 1877 standsede de produktionen på møllen og  flyttede fabrikationen af kradsuld til Århus.

Varna mølle henlå øde i nogle år, og forfaldt, hvorefter den i slutningen af 1880’erne blev fjernet.

Læs mere om Restaurant Varna


Skonings papirmølle

Vandmærket i Skonings papir

I den vestligste ende af Skambækken, anlagde Hans Hansen Skonning i samarbejde med biskop Morten Madsen og præst Påske Jensen en papirmølle i 1636, kaldet Skonnings Mølle. Hans Skonning, der var født i Skåne, var bogtrykker, boghandler samt klokker ved Århus Domkirke. Til bogproduktionen skulle bruges papir, som måtte indføres fra udlandet.

Skonning fik af kongen tilladelse til at oprette sin papirmølle. Hans papirprodukter fik vandmærker dels med et kronet C4, dels med et jægerhorn og C4.

Efter Hans Skonnings død i 1651, fungerede møllen kun nogle få år. I slutningen af 1680’erne var der ikke flere rester tilbage af den, stedet var bevokset med tjørn og buske. Området ved mølledammen, hvor møllen havde ligget, blev i adskillige år herefter kaldt Papirtoften.


Pouls Mølle

Pouls mølle. Tegning af Fritz Andreasen 1865

Ved Papirtoften, hvor Skonings mølle havde ligget, blev der i 1780 bygget en ny mølle af Christian Nielsen.

Møllen bestod af et møllehus samt et stuehus med to værelser samt en have. Lejen var i starten 4 rigsdalere årligt.

Pouls Mølle har været lejet af: enken efter Christian Nielsen, Zidsel Pedersdatter, hendes anden mand Poul Madsen fra Viby (1772), efter hvem den fik navnet Pouls Mølle.

Efter Poul Madsen blev møllen fuldstændig genopbygget.

I 1831 lejede købmand Marcus Bech i Århus Pouls Mølle for 100 rigsdalere årligt. Han fremlejede den da til Christian Mikkelsen.

Møllen skiftede fra at være en valkemølle, til fabrikation af kradsuld. Efter Marcus Bechs død overtog hans sønner produktionen. Da de i 1877 flyttede produktionen til fabrikken i Borgporten i Århus, blev møllen nedrevet i slutningen af 1870’erne.

Området ved Pouls mølledam blev herefter i en årrække anvendt til planteskole.


Krudtmøllen Thors Mølle

Thors mølle. Foto 1920er

Thor mølle blev anlagt i 1637/1638 ved Skambækken lidt øst for Skonings papirmølledam. Den blev oprettet som krudtmølle af Wulff Baltersen og Jens Jacobsen, begge fra Århus. Krudtet skulle sælges til kongens tøjhus samt hans undersåtter og måtte ikke sælges til fremmede.

Thor mølle fungerede i perioder også som kobbermølle.

Thors mølle var privatejet, i modsætning til de andre møller, der var ejet af Havreballegård/ Marselisborg.

Baltersen var oprindelig bartskærer (barber og kirurg), men blev senere købmand, kæmner, byfoged, rådmand og borgmester i Århus. Jens Jacobsen var ridefoged på Århusgård fra 1641-1652.

I 1643 købte Århus by 19½ tønder krudt og 25 lunter fra krudtmøllen.

Thors mølle har været ejet af: Friedrich Maller, Rasmus Gius, købmand Jens Rasmussen Lassen, Christen Andersen Tørslev (1693) samt rådmand og farver Andreas Stæhr fra Århus. Stæhrs svigerfar Jens Fæster havde en stor farvergård i Vestergade i Århus. Farveriet arvede Andreas Stæhr, da hustruen Mette Marie døde i 1741. Under Stæhr blev krudtmøllen omdannet til feldberedermølle.

I 1751 solgtes stampemøllen og tilhørende farveri i Århus til farversvend Peder Christian Asmussen, der opbyggede en stor farverivirksomhed. I Asmussens ejertid var der flere stampemestre, bl.a. Niels Christiansen og Thor Christensen fra omkring 1790. Det var efter ham møllen fik navnet Thors Mølle. Det var også ved den tid møllen tillige begyndte at fungere som traktørsted.

I 1802 overtog sønnen W.F. Asmussen stampemøllen og farveriet i byen. Da Asmussen junior døde 1815 købte handelshuset Ph. Hartvig Rée & Co. farvergården og møllen.

Møllen blev nogle år senere købt af baron Gersdorff på Marselisborg, der dermed ejede alle møllesteder i skoven.

I 1831 lejede købmand Marcus Bech møllen af Gersdorff. Da den var forfalden genopbyggede han den, og indrettede den til kradsuldsfabrikation. Til de eksisterende tre bygninger, blev der i 1845 opført et hus til beboelse af to familier.

I 1878 blev møllen udlejet til smed Anders Andersen for 900 kroner årligt. I 1880 overtog smedemester H.P. Jensen lejemålet – Jensen startede i øvrigt senere De forenede Jernstøberier i Århus.

I 1896 blev Thors mølle så overtaget af Århus Kommune, der indrettede den til traktørsted og afholdsrestaurant – noget den i øvrigt havde været i det små sideløbende med mølleproduktionen allerede fra midten af 1880’erne.


Kobbermøllen Nymølle

Nymølles oprindelse kendes ikke eksakt, men den eksisterede i 1638, hvor der er optegnelser om den. Den lå ved Skambækken mellem Thor Mølle og Varna Mølle, dér hvor bækken løber forbi den nordligste udkant af den nuværende Dyrehaven.

Nymølle var oprindeligt en kobbermølle. Den først kendte lejer var Christoffer Kedelsmed i 1661. I 1688 blev den brugt af Hans Abraham Persche, der boede på Brobjerg i Århus. En senere bruger var Hieronymus Basballe i 1701.

Herefter blev møllen nedlagt, og stedet lå øde i flere år.

I 1836 indgik Marcus Bech en lejekontrakt med godsejer C.P.R. Ingerslev på Marselisborg Herregård, om at leje den jord, hvor den tidligere kobbermølle havde ligget.

Herefter opførte han den nye mølle i 1837, der fik navnet Nymølle. En del af det nyopførte møllehus blev indrettet til beboelse.

Men som nævnt flyttede Bechs kradsuldsproduktion til Århus i 1877, hvilket medførte, at også Nymølle da lukkede og blev nedrevet.


Silistria mølle

Silistria mølle. Foto 1890

Syd for Skambækken løb i skoven en bæk, der havde sit udspring ved Emiliedal Teglværk i Skåde.

Den først kendte lejer af Silistria mølle var i 1660’erne feldbereder Thomas Iversen og Karen Sørensdatter. Da Thomas Iversen døde i 1678 giftede enken sig med Peder Michelsen som herefter lejede møllen. Efter ham fulgte Christen Danielsen, og, i 1729, Søren Knudsen Thørslef.

Ved Søren Knudsens død, var møllen forfalden. Den nye lejer Christen Rasmussen Hasle (1751) måtte derfor genopbygge den

Efter ham var den lejet af enken Berete Andersdatter (1752) og hendes nye husbond Ludvig Weiss. Weis havde møllen 57 år til sin død i 1809. Enken fortsatte driften sammen med to sønner, Johan Frederik og Peder Weiss. Det var under Weiss’erne den fik navnet Silistria Mølle.

I 1832 overtog købmand Jens Carl Tarliong Silistria Mølle. Tarliong var tilligemed farver, og startede fabrikation af sort blæk. Han indrettede møllen fra feldberedermølle til stampe-, olie- og raspemølle. Olien udvandt man af presset hørfrø. Ved Tarliongs død i 1856 overtog sønnen, men allerede i 1857 blev møllen overdraget til Jørgen Pedersen. I 1860 var lejeren James Barret, herefter fulgte i 1862 Jens Sørensen fra den nærliggende gård Frydenlund og i 1863 Hans Chr. Jensen.

I 1865 nedbrændte Silistria mølle helt. En ny mølle blev opført som melmølle for bønderne i Skåde.

Hans Mortensen lejede møllen fra 1870. Efter hans død i 1873 drev enken Johanne Mikkelsen møllen videre sammen med sine sønner Mikkel og Anton.

Den sidste møller på Silistria mølle var skovfoged Anton Jensen fra Hørhavegården. Han søn Jens Andersen flyttede ind og boede på møllen fra 1890 til 1902.

I november 1910 blev Silistria mølle oversvømmet fra en dæmning ved Skåde mark. Som følge heraf, blev den lukket i 1911. Møllebygningen blev herefter omdannet til traktørsted – en ikke ukendt funktion, idet Anders Jensen i årene forud havde tilbudt skovgæsterne vand på kande, smørrebrød og øl.

Silistria ophørte som traktørsted i 1956.


Skovmøllen ved Moesgård

Moesgård skovmølle. Start 1900-tal

Skovmøllen ved Giber Å i Marselisborg-skovene har altid hørt under herregården Moesgård.

Skovmøllen, der ligger i nærheden af Moesgård ved Giber å, kendes fra omkring 1570, men nævnes første gang i 1610, da Niels Villadsen havde fæste her. Den har altid hørt under herregården Moesgård.

Måske har den først ligget sammen med Gammel Mosgaard, men siden 1682 har den ligget på sin nuværende placering.

Den har været både stampemølle (mølle til stampning af tøj, huder, skind og klude til papirfremstilling samt stampning af metalplader) og kornmølle. Den har hovedsageligt leveret korn til Moesgård.

Den var oprindeligt fæstet af forskellige møllere. Fra 1762 således gennem 30 år

Ældre matrikelkort over Skovmøllen

af møller Jens Hansen.

I 1840’erne bestod møllen af stuehus, aftægtshus, lade, stald, svinestald og selve møllen.

I 1850 blev møllen overtaget af Th. C. Dahl på Moesgård, og gennemgik samtidig en større ombygning. Den nuværende møllebygning er fra 1852, mens stuehuset er fra 1824.

Den fungerede som mølle frem til 1924. Siden 1850’erne har den fungeret som beværtning og yndet traktørsted.

I dag fungerer det restaurerede mølleværk og savværk stort set som i 1910. Nu passes møllen dog af et møllelaug.

Begravet møller

På Mårslet kirkegård står en større gravsten over en af møllerne på Skovmøllen. Det er Jens Hansen Møller, født i Krekier den 6. september 1725, død i Skou Mölle den 6. december 1792. Endvidere er hans anden kone Alhed Ingerslew begravet dér. Jens Hansen var fæstet under baron Güldencrone på Moesgård.

Mord og hængning

I 1735 var tjenestekarl Niels Gram fra Skovmøllen involveret i et drab i Marselisborg-skovene. For denne forbrydelse blev han i 1739 hængt.

Læs mere om Mordere og røvere i skovene.