Kolonihaveforeningen Skovlunden

 

Kolonihaveforeningen Skovlunden ligger smukt i Marselisborg-skovene, på Skovridervej over for Forstbotanisk Have, ikke langt fra Marselisborg slot. Havekolonien – der blev oprettet i 1933 – har 130 haver.

Luftfoto af Skovlunden. Øverst ses med rødt tag,skovridergården Louisenlund. Foto ca. 1980

Kolonihavernes start

Kolonihaver er ikke, som vi tror, en dansk opfindelse. I England startede det allerede i 1700-tallet med såkaldte ‘Allotment Gardens’. Tyskerne fulgte efter i 1820’erne med fattighaver i Leipzig.

I Danmark startede optakten til kolonihaverne i 1820’erne hvor der blev anlagt frihaver eller fattighaver. I 1884 tog venstrepolitikeren Jørgen Berthelsen det første initiativ til de egentlige kolonihaver, som blev anlagt i Aalborg, og udlejet til medlemmer af ‘Arbejderforeningen af 1865’. Den første haveforening i København, ‘Arbejdernes Værn’, startede i 1891 ved Guldbergsgade.

Kolonihaveforbundet for Danmark blev startet i 1908.

Skovlunden i Aarhus

Haveforeningen Skovlunden

Starten til Haveforeningen Skovlunden i Aarhus blev lagt i 1933. En haveforening ved navn ‘Skovly’ lå på nogle af de jorder ved Havreballeskoven, som skulle bruges til en udvidelse af den Zoologiske Have i Aarhus. Zoo var blevet åbnet den 1. maj 1932, og allerede året efter var der brug for en udvidelse. Udvidelsen var i øvrigt tilendebragt i 1934, hvorefter Zoologisk Have havde den størrelse den skulle have, indtil den blev lukket i 1960.

Haveforeningen Skovlys 64 haver havde fået deres opsigelse til den 15. oktober 1933. På deres generalforsamling den 2. oktober var der derfor nedsat et udvalg, som skulle arbejde videre med leje af den nye jord ved Skovridervej.

Udvalget bestod af medlemmerne A.Ø. Rasmussen, Johs. Thomsen (der senere skulle blive Skovlundens første og mangeårige formand), A. Pedersen, T. Hoberg, J. Carlsen, og suppleanterne P.J. Pedersen og Egon Sørensen.

Allerede den 5. oktober var de ude at se på de jorde, hvor den senere Skovlunden skulle ligge ( Vis kort). Man skulle finde ud af, hvor vejene skulle være, og der skulle laves kort. Og det gik stærkt: en uge senere var vejene – men endnu ikke haverne – aftegnet.

Skovlundens fødsel

Den 21.november 1933 klokken 8 om aftenen blev haveforeningen Skovlunden født i Amaliegades Forsamlingshus i Aarhus. Det var på den stiftende generalforsamling.

Man fik vedtaget nogle love, og fik valgt den første bestyrelse der kom til at se sådan ud: formand Johs. Thomsen, kasserer A.L. Andersen, næstformand A. Petersen, øvrige bestyrelsesmedlemmer T. Hoberg og E. Sørensen, suppleanter P. Petersen og A. Mikkelsen, og revisorer P. Rasmussen samt G. Rasmussen.

Kredsformand Fr. Jensen viste den aften nogle tegninger over lysthuse. Det blev bestemt, at husene skulle beklædes med granlasker.

Allerede på denne første generalforsamling blev der snakket om eget vandværk. Et emne, som skulle komme til at optage sindene i mange år frem.

Sundt for modne mennesker

Skovlunden. Nyt hus opføres. Foto 1934

I den kommende tid skulle der laves meget i kolonien. Blandt andet skulle der plantes tjørn, som betaltes med 1 øre pr. styk. For dette kom hver parcel til at betale 4 kroner. Man fik snart købt sig en flagstang, og det blev foreningens damer der skulle sørge for at lave en indsamling til køb af flaget.

Allerede den 13. marts 1934 holdtes den næste generalforsamling. I de kommende år skulle det vise sig, at man holdt generalforsamling hvert halve år. Der var allerede i 1942 forslag om kun at holde én årlig generalforsamling. Men ændringen kom først i 1969.

Den hurtigste generalforsamlingen i Skovlundens historie har givetvis været den i 1939. 35 minutter tog den, og så fik man endda talt om både manglende havelåger, tilskud til  vandanlæg, trambusser, klager over hesteridning, og at der skulle anlægges kolonihaver på arealer i Viby og Aaby.

Det var populært at få kolonihave i Skovlunden. De første 100 parceller var allerede udlejet det første år. Formanden udtalte ved den lejlighed: “Skovlunden er den koloni, som vi kan vente os mest glæde af her i byen. Ingen anden koloni har så gode betingelser, hverken med lejemål eller opsigelse.”

I det hele taget var der dengang (som nu) mange tanker om det gode ved at have en kolonihave. I 1936 kunne man i havebladet læse, at havekolonier er noget af det sundeste for mennesker i den modne alder, og ikke mindst for børnene.

Man sørgede fra starten for, at være på god fod med skovrideren, ved, hvert nytår, at sende en buket blomster som skovrideren kvitterer for med en nytårshilsen. Denne rutten med foreningens penge faldt dog nogle medlemmer for brystet, hvorfor de besværer sig herover på en generalforsamling. “Blomsterhilsenen til skovrideren er en påskønnelse for alt det vand man har fået lov til at hente hos ham” fik de som svar.

823 æbletræer

I 1938 fik man fint besøg i kolonien, nemlig af Skovudvalget samt skovrideren og byrådssekretæren. Kredsformanden deltog også i den lille havevandring, der sluttede med en beskeden frokost på Frederikshøj kro.

Andre end Skovudvalget skulle også gennem årene få øjnene op for den smukke havekoloni. Men det var dog først i 1970, det blev påskønnet med 300 kroner i præmie fra komiteen Aarhus, En Blomstrende By. Om det var beløbets størrelse der havde fornærmet bestyrelsen vides ikke; i hvert fald bliver en henvendelse fra samme komité året efter hurtigt behandlet på et bestyrelsesmøde med bemærkninger “Vi kan da ikke blomstre mere end vi gør”

Det der gør en havekoloni smuk, er jo unægtelig beplantningen. Og var der noget, man i starten havde styr på, var det netop planter og træer. I 1939 havde formanden haft travlt med at optælle følgende i kolonien: 5747 meter hegn, 823 æbletræer, 279 pæretræer, 117 kirsebærtræer, 369 solbærbuske, 557 ribsbuske, 785 stikkelsbærbuske, 6 ferskentræer, 7 vinstokke, 1 abrikostræ og 2 figentræer.

Og sandelig om dette kunststykke ikke blev gjort igen. I 1945 har man noteret følgende: 1101 æbletræer, 292 pæretræer, 121 kirsebærtræer, 212 blommetræer, 394 solbærbuske, 618 ribsbuske, 850 stikkelsbærbuske, samt 15 drivhuse og 26 mistbænke. Med hindbærbuskene var man lidt mere usikker på antallet. Her noterede man, at der var cirka 1150 af slagsen.

 

≡ Kilde
Dette er et uddrag af det jubilæumsskrift, som Kurt Lundskov lavede til Haveforeningen Skovlundens 60-års jubilæum i 1993. Genoptrykt 2009