Marselisborgskovene

Marselisborgskovene er en fælles betegnelse for skovene syd for Århus. Området dækker en længde på omkring 7 kilometer og i bredden mellem nogle hundrede meter til omkring én kilometer. Det samlede areal er på omkring 18 km2.

Marselisborgskovene.
Grundkort Aarhus Kommune, tilrettet af Kurt Lundskov

Navnet har skoven, fordi den hørte under hovedgården på baroniet Marselisborg, den tidligere Havreballegård.

Ved en bæk syd for Ørnereden gik Marselisborg skovområde over i Moesgårds skove, da de hørte under Moesgård godset. Denne afgrænsning blev baron Gersdorff til Marselisborg og baron Güldencrone til Vilhelmsborg enige om i 1775:

“at fra diget ved skellet mellem Moesgaard og Skaade marker skulle bækken, som dér løber ud og ned i skoven, danne grænsen, idet dog et stykke, hvor den ikke var kendelig, skulle afmærkes med pæle og derefter af Güldencrone forsynes med grøft og diger”.

Marselisborgskovene omfatter flere forskellige delskove:

Huse i Marselisborgskovene

I skovene har der været flere navngivne huse gennem årene. Nogle eksisterer fortsat.

  • Donbækhusene
  • Frederikshøj
  • Frederiksminde se Hestehavegård
  • Frydenlund (hus). Hed det skovfogedhus, der i dag ligger ved siden af Hotel Marselis på Strandvejen-Ørneredevej. Huset blev bygget i 1810’erne. Indtil 1847 kaldtes det Skindertoften, fordi det blev brugt til at lægge skind til tørre for feldberederne i Varna Mølle.Før hotellet blev bygget, var der fra huset vid udsigt over Århus-bugten.Huset har i flere generationer været bolig for skovfogeder; Søren Jensen kom til i 1810, hans søn Jens Sørensen fulgte i 1841. Hans søn, igen en Søren Jensen, overtog efter faderens død. Han blev den sidste skovfoged i Frydenlund i 1911, og efter hans enke var flyttet fra huset i 1920, blev det de kommende år udlejet til privat beboelse.
    Det var udlejet til blandt andre skovrider Arthus Pries’ enke, skoletandlæge Bloch Jørgensen, lærer Chr. Hørning og godsinspektør H.C. Eld. I 1965 blev det solgt til murermester Anker Jakobsen, hvorved Frydenlund kom til at høre under Hotel Marselis. Han ville egentlige have revet huset ned, men det var en del af aftalen, at huset skulle blive, og indgår nu i hotellets ejendomme.
  • Hestehavegården. Ligger på Oddervej 32 og er en gul bindingsværksbygning med udvendige bjælker og tegltag. Huset blev opført i 1810 med navnet Frederiksminde og havde oprindeligt stråtag. Da Frederiksminde blev opført, var det som skovfogedbolig under Marselisborg Gods. På grunden, hvor skovriderboligen blev opført, havde før ligget en gård. Skovfogeden var Christen Islin, som tidligere havde været kammertjener for baron Güldencrone af Moesgård. Islin skulle sammen med skovfoged Søren Jensen fra Frydenlund, føre tilsyn med Hestehaven, Ladegårdsskoven og Kirkeskoven.

Skovfogedboligen Humlehavehuset i Friheden.
Postkort 1909

  • Humlehavehuset. Var et skovfogedhus, der lå i den del af Marselisborgskovene, som blev kaldt for ‘Friheden’. Skovfogeden her serverede hver søndag kogt vand og andre forfriskninger til aarhusianere på søndagsudflugt.  I 1904 blev der opført en rigtig restaurationspavillon ved siden af Humlehavehuset.  Da Folkeparken Friheden den 2. maj 1958 åbnede officielt med et stort festfyrværkeri, antændte en gnist fra fyrværkeriet Humlehavehusets stråtag, og den gamle skovfogedbolig brændte ned til grunden.
  • Hørberedergården
  • Hørhavegården
  • Louisenlund
  • Louisenhøj
  • Moesgårds huse
  • Morvadshuset var tidligere gammel skovfogedbolig.
  • Oldenhuset

Skovridere

Gennem årene har nedennævnte været skovrider for hele eller dele af Marselisborgskovene.

Skovrideren er administrativ leder af et skovdistrikt med overordnet ansvar for den samlede skovbrugsvirksomhed. Titlen kendes fra 1500-tallet, hvor skovrideren dengang passede sit arbejde i skoven fra hesteryg.

Under sig kan han have en eller flere skovfogeder, der er daglig leder af driften, inspicerer skovene og planlægger træproduktionen.

Endelig er der skovløbere, der fungerer som arbejdsformænd og skovopsynsmænd, og holder opsyn med skoven og dens gæster.

  • ?- 1730: Johan Christoffer Redder (- 1730)
  • 1730-1751: Just Meimerhausen (- 1751)
  • 1751-?: Johan Wærum
  •  ?: August Techau (1760 – )
  • ?-1799: Søren Schipper (1743-1799)
  • ?: Georg Wilhelm Hampe (1757-1823)
  • 1817-1839: Jens Schou (1782-1839)
  • 1839-1885: Johann Christian Friedrich Pries
  • 1885-1919: Arthur Edvard Pries
  • 1919-1946: Niels Johan Bang
  • 1946-1983: Kjeld Ladefoged
  • 1984-2003: Peter Brun Madsen