Statsbiblioteket i Aarhus

 

Statsbiblioteket i Århus åbnede i 1902, og blev nationalbibliotek sammen med Det Kongelige Bibliotek i København. Det blev senere Erhvervsarkiv, Stadsarkiv og Rigsarkiv.

Statsbiblioteket i Vester Allé. Ca. 1902

Spørgsmålet om et nyt statsbibliotek startede allerede i 1892, da Kulturminister Goos påtænkte at søge bevilling til oprettelsen af et af Staten administreret større bibliotek i Aarhus. Der blev nedsat en kommission, bestående af bibliotekaren ved Det kgl. Bibliotek, justitsråd Bruun, universitetsbibliotekar S. Birket Smith, borgmester Vestergaard, overlærer Hoffmeyer og højskoleforstander L. Schrøder.

Statsbibliotekets læsesal

Statsbiblioteket i Århus åbnede 17. juni 1902 i bygningen i Vester Allé tegnet af Hack Kampmann. Området kaldtes dengang Bispetoften.

Statsbiblioteket i Aarhus var ved sin start en bogsamling, bestående af nogle tilfældigt tilvejebragte privatbiblioteker foruden af en stor del af Det kgl. Biblioteks dubleteksemplarer, som blev opbevaret under dårlige forhold, og en væsentlig part af det gamle Stiftsbibliotek. Disse problemer førte biblioteket ud i en kampsituation, fordi man fra folkebibliotekernes side frygtede, at Statsbiblioteket skulle blive et rent videnskabeligt bibliotek og give afkald paa sit hverv som overcentral for folkebibliotekerne 1.

1902 var også året, hvor der kom en ny pligtafleveringslov som betød, at de fleste offentligt udgivne materialer skulle afleveres til Det Kongelige Bibliotek i København. Nu skulle Statsbiblioteket også have et sådant eksemplar. Tilmed havde Det Kongelige Bibliotek en stor dubletsamling, som blev opbevaret under dårlige forhold. Denne dubletsamling kom til det nye Statsbibliotek.

Universitetsbibliotek

Efter 1928, da Århus blev universitetsby, kom det til at fungere som universitetsbibliotek for Aarhus Universitet. Dette blev i reglement fra 1938 formuleret sådan: “I forening med de forskellige universitetsafdelingers bogsamlinger at fungere som bibliotek for Aarhus Universitet og at tjene almen oplysning og videregående orientering ud over den, som de statsunderstøttede biblioteker er i stand til at varetage.”

Århus Kommune, der havde givet grunden på Bispetoften til byggeriet, fik en aftale med biblioteket om, at læsesal og udlån var åben også for byens borgere om aftenen.

Statsbibliotekets opgaver var som nationalbibliotek endvidere at indsamle, bevare og tilgængeliggøre danske aviser og audiovisuelle medier, danske internetsider samt danske bøger og tidsskrifter.

I 1902 var bibliotekets bogbestand på omkring 150.000 bind, der i 1940 var vokset til 360.000 bind. I dag er bestanden på omkring 4 millioner bøger og tidsskrifter fordelt på omkring 110 km hyldemeter, dels i bogtårnet og dels i underjordiske magasiner i parken ved biblioteket.

Overbibliotekarer

Statsbibliotekets bogtårn i Universitetsparken

Statsbibliotekets første leder blev overbibliotekar Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911), der dog blev afskediget i 1905 på grund af regnskabsmæssige problemer. Efterfølgeren blev Gustav Vilhelm Grundtvig (1866-1950), der var overbibliotekar til 1936.

Han efterfulgtes af en kendt århusprofil, overbibliotekar Emanuel Sejr (1891-1980), der var leder af Statsbiblioteket fra 1936 til 1957. Sejr har skrevet mange bøger om Århus og oprettede herudover de så kaldte ‘Sejrs Sedler’, over 120.000 kartotekskort med notater om Århus fra aviserne  gennem 150 år.

Erhvervsarkiv til Rigsarkiv

I 1962 flyttede det til Universitetsparken, hvor det 45 meter høje bogtårn med 17 etager nu er vartegnet. Denne nye bygning var projekteret af kongelig bygningsinspektør Christian Frederik Møller.

Bygningen i Vester Allé blev herefter brugt af Erhvervsarkivet var fra 2011 tilmed af Århus Kommunes Stadsarkiv. Fra 2016 er bygningen solgt til Domstolene og Erhvervsarkivet flyttede til Rigsarkivets nye magasiner på en mark vest for Viborg.


Note 1: Det kgl. Bibliotek, Tidsskrift.dk – Gustav Albeck: Vilhelm Grundtvig 1866-1950