Byens borgmestre

Listen her viser alle Aarhus bys borgmestre siden 1300-tallet til i dag. Mange borgmestre har ofte været rådmænd før eller efter borgmesterperioden. Dette er ikke nævnt i biografierne.

Når der synes at være mange borgmestre i de første århundreder, skyldes dette blandt andet, at der gennem flere år var udpeget to borgmestre ad gangen.

De første århundreder er der nogen usikkerhed om hvem der var borgmester og hvornår deres embedsperiode var.

Borgmesterkæden

Aarhus fik sin første borgmesterkæde i 1955. Ved nytårsskiftet 1955/1956 blev den af byens erhvervsorganisationer overrakt borgmester Svend Unmack Larsen. Ankeret symboliserer byens skytshelgen Sct. Clemens attribut, omslynget af tråde symboliserende bølgerne i Aarhus Bugt. På de runde plader er byens våben, og bag på hver af dem er indgraveret byens borgmestres navne siden 1956. Kæden er tegnet af Sven Weilbach og udført af Hingelbergs sølvsmedie.
Da byen fik sin første kvindelige borgmester i 2002, måtte der tages et par led af kæden, så den passede bedre til de kvindelige størrelsesforhold.

→ Læs også Bystyre og borgmestre

 


Alle Aarhus borgmestre

Borgmestre før 1500

  • Johannes Smed – proconsule 1395
  • Peder Vinmand – nævnes som proconsule 1395 og 1404
  • Jens Brun – nævnes som borgmester 1404, nævnes 1416 som ‘bymand’
  • Thyri Esbernsen – nævnes som borgmester 1416
  • Erik Litle – nævnes som borgmester 1416 og 1428 som rådmand
  • Eskil Mogensen – nævnes som borgmester 1418
  • Bertel Gørval – nævnes som borgmester 1418
  • Jens Pedersen – nævnes som borgmester 1423
  • Mogens Nielsen – nævnes som borgmester 1438
  • Jens Hvidsen – borgmester 1440-1445 og ?-1459
  • Peder Skytte – borgmester 1440-1445
  • Peder Litle – nævnes som borgmester 1445
  • Christian Mandrup – borgmester 1456-1474
  • Mathias Pedersen – borgmester 1462-1470 (muligvis til 1476)
  • Claus Pedersen – borgmester 1471-1491
  • Jens Madsen – borgmester 1476-1497 (muligvis til 1504)
  • Erik Pedersen – borgmester 1496-1512

Borgmestre i 1500-tallet

  • Niels Andersen – borgmester 1507-1521
  • Mogens Lauritsen – borgmester 1521-1540
  • Michel Jensen – borgmester 1526-1546 (måske til 1552)
  • Knud Galthen – borgmester 1540-1557
  • Laurids Fog – borgmester 1552-1574 (måske til 1579)
  • Peder Knudsen Skriver (Fog) – borgmester 1559-1575 (måske til 1579)
  • Lauritz Christensen – borgmester 1579-1584
  • Dines Thøgersen – borgmester 1580-1588?
  • Niels Pedersen Bording (Borum) – borgmester 1584-1615
  • Jørgen Jørgensen Sommerfeld – borgmester 1588-1608 (måske til 1612)

Borgmestre i 1600-tallet

  • Oluf Rasmussen – nævnes som borgmester 1608
  • Villum Johansen Worm. (*1563 – †1629). Borgmester 1615-1618 og 1622-1624. Købmand. Kæmner. Tolder. Tilsynsmand Skagen Fyr. Epitafium i Aarhus Domkirke. En af hans sønner var professor og historieskriver Ole Villum Worm (1588-1654).
  • Hans Hansen Grønbæk. (†14.8.1624) Borgmester 1617-1620?. Skriver på Aarhusgaard. Renteskriver.Peder Pedersen Borum (Skriver). (†1651). Borgmester 1619-1622 og 1629-1641. Byfoged. Overformynder. Begravet i Aarhus Domkirke.
  • Clemen Jensen Smagbier (†1626). Fastelavns-borgmester 1623. Købmand. Begravet i Aarhus Domkirke. Hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus Anders Lydichsen.
  • Morten Jensen. Fastelavns-borgmester 1624-1625. Kæmner.
  • Rasmus Pedersen Gius. († omk. 1635). Borgmester 1624-1626 og 1632.  Byfoged. Overformynder. Gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen.
  • Jens Sørensen Stigsen. († før 1644) Borgmester 1625-1626. En af ‘de 24 mænd’. Kæmner. Oldermand for Kræmmerlavet. Gik fallit 1635.
  • Søren Jensen Frost. (ca. 1577-†30.11.1642). Fastelavnsborgmester 1626, borgmester 1632-1640. Renteskriver ved Kancelliet. Slotsskriver. Købmand. Tolder. Meddirektør for Det spanske Kompagni i Aarhus. Ejede gård på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade i Aarhus. Epitafium i Aarhus Vor Frue Kirke.
  • Jens Lauridsen Bording (†ca. 1647). Borgmester 1628 og 1641-1642. Oldermand i Kræmmerlavet.
  • Jens Christensen. Fastelavns-borgmester 1641-1642. Hans efterslægt fik flere borgmestre i Aarhus (Basballe-slægten).
  • Christen Carlsen. (†5.4.1658). Borgmester 1642 og 1653-1658. En af ‘de 24mænd’. Overformynder. Begravet i Aarhus Domkirke.
  • Hans Pedersen Flensborg. (*1603 -†1650). Borgmester 1646 og 1649-1650. Slotsskriver. Købmand. Begravet i Aarhus Vor Frue Kirke.
  • Rasmus Nielsen Skriver. (†1653). Borgmester 1646 og 1650-1652. Amtsskriver. Epitafium i Aarhus Domkirke. Datter Marie gift med borgmester i Aarhus Christen Henrik Pedersen.
  • Anders Lydichsen (*ca. 1597 – †24.5.1664). Borgmester 1648 og 1653-1659. Blev født i Højer i Sønderjylland. Var slotsskriver på Kalø og ridefoged i Aarhusgård len. Boede i Mejlgade. Drev købmandshandel, og fik forpagtningen af øl og brændevin i Aarhus. Købte en del af bispegården. Han blev meget velhavende og en af byens største skatteydere. Var rådmand og senere borgmester fra 1649 til 1651. Medlem af Rigsdagen i 1648 og igen 1660 og var med til at vælge ny konge. Gift med Maren, datter af borgmester i Aarhus Clemen Jensen Smagbier. I Aarhus Domkirke fik han opsat sit epitafium, kirkens største.
  • Wulff Baltzersen. (†1656). Borgmester 1648-1649. Bartskærer. Købmand. Ejer af krudtmølle. Kæmner. Byfoged. Begravet i Aarhus Vor Frue Kirke.
  • Hans Jostsen. (†1652). Borgmester 1650-1652. Købmand. Taxerborger. Begravet i Aarhus Domkirke. Datteren Maren gift med borgmester i Aarhus Jørgen Rasmussen Juel.
  • Christen Jensen. (†1666). Borgmester 1659-1666. Ridefoged. Hospitalsforstander. Begravet i Aarhus Vor Frue Kirke.
  • Christen Henrik Pedersen. Borgmester 1664-1667. Toldinspektør. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Aarhus Rasmus Nielsen Skriver.
  • Jesper Nielsen Hutfeld. (*26.2.1626 – †22.1.1696). Borgmester 1666-1679. Bogholder ved sølvværket Kongsberg. Ridefoged. Stiftsskriver. Kammerassessor. Ejer af Skaarupgaard. Epitafium i Aarhus Domkirke.
  • Jacob Søren Schandorph. (†1670). Borgmester 1668-1670. Forvalter på Skaarupgaard og hos Gabriel Marselis. Hattemager.
  • Jacob Michelsen. (†24.4.1678). Borgmester 1670-1678. Begravet i Aarhus Domkirke.
  • Jørgen Rasmussen Juel. (†9.5.1681). Borgmester 1670-1681. Købmand i Malmø og Aarhus. Begravet i Aarhus Domkirke. Hans kone Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus Hans Jostsen.
  • Niels Madsen. (†1680). Borgmester 1676-1680?. Kongelig tolder.
  • Jens Rasmussen Laasbye. (*ca. 1632 – †10.4.1695). Borgmester 1679-1695. Købmand. Kirkeværge for Aarhus Vor Frue Kirke. Ligsten i Aarhus Vor Frue Kirke. Hans søn Peder Jensen Laasbye borgmester i Aarhus.
  • Michel Michelsen Malling. (*1638 – †16.10.1701). Borgmester 1681-1701. Kæmner. Tinghører. Epitafium i Aarhus Domkirke. Datter Marie gift med borgmester i Aarhus Hans Jensen Winther.
  • Jens Christensen Basballe. (*ca. 1637 – †1708). Borgmester 1695-1708. Epitafium i Aarhus Vor Frue Kirke. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Aarhus.

Borgmestre i 1700-tallet

  • Hans Jensen Winther. (*31.3.1648 – †18.1.1726). Borgmester 1701-1726. Købmand. Overformynder. Værge fra Vor Frue kirke. Gift anden gang med Maren M. Malling, datter af borgmester i Aarhus Michel Michelsen Malling. Epitafium i Aarhus Vor Frue Kirke.
  • Anders Henriksen Vendelboe. (*ca. 1671 – †3.6.1710). Borgmester 1708-1710. Ejer af jern- og kobbermøllen Graa Mølle i Lisbjerg.
  • Christen Jensen Basballe (*1672 – †1747), Borgmester 1710-1740. Søn af borgmester Jens Christensen Basballe. Købmand. Ejer af Østergaard i Salling. Blev tvunget ud af byrådet efter strid med borgerskabet. Epitafium i Aarhus Vor Frue kirke. Familien Basballe har som nævnt haft flere medlemmer som borgmestre. Den første var Jens Christensen. Christen Jensen Basballe var den sidste i rækken.
    → Læs mere om slægten Basballe
  • Ditlev Eggers. (†20.11.1735). Borgmester 1726-1735. Fuldmægtig hos stiftamtmand. Birkeskriver.
  • Peder Jensen Laasbye (*1681 – †1760). Borgmester 1735-1760. Søn af borgmester Jens Rasmussen Laasbye. Købmand. Kæmner. Kirkeværge for Vor Frue Kirke.
  • Thøger Clemmensen Kjersgaard. Rang som borgmester i 1739.
  • Søren Michelsen Gylling (*1683 – †15.5.1749). Borgmester 1739-1749. Tobaksspinderi i Aarhus. Vejer og måler. Brandmajor. Begravet i Aarhus Domkirke.
  • Mogens Andreas Geertsen. (†30.8.1769). Borgmester 1740-1769. Exam.jur. Fuldmægtig hos stiftamtmand. Kammerråd.
  • Frederik Christian Gleerup. (*1728 – †12.3.1783). Borgmester 1762-1783. Cand.jur. Toldkontrollør. Justitsråd.
  • Niels Rohde. (*ca.1734 – †6.12.1800). Borgmester 1783-1800. Hospitalsforstander i Aarhus. Begravet i Aarhus Domkirke.

Borgmestre i 1800-tallet

  • Niels Hviid. (*1757 – †28.8.1813). Borgmester 1801-1813. Exam.jur. Byfoged. Herredsfoged. Skriver. Justitsråd. Stadthauptman. Borgermajor.
  • Jens Leegaard Schumacher (*31.12.1770 – †12.12.1829). Borgmester 1813-1818. Underkancellist. Byfoged, byskriver og herredsfoged i forskellige byer og herreder. Kancelliråd. Birkedommer.
  • Hans Alstrup Fleischer. (*27.5.1785 – †31.5.1847). Borgmester 1818-1847. Var norsk præstesøn, som studerede i København hvor han fik juridisk embedseksamen. Blev byfoged og auktionsforvalter i Aarhus. Overauditør. Justitsråd. Han medvirkede til at byen fik gadebelysning, brolægning, håndværkeruddannelse, arbejds- og forsørgelsesanstalt og teglværksanlæg. Var byens repræsentant ved Stænderforsamlingen i Viborg. Fik i 1830’erne og 1840’erne stoppet den kritiske presse. Ridder af Dannebrog.
  • Christian Ehlers Hertz. (*28.3.1795 – †14.1.1866). Borgmester 1848-1866. Født i og var søn af biskoppen i Aalborg. Løjtnant. Cand.jur. Byfoged og byskriver i Bogense og Frederikssund. Kancelliråd. Herredsfoged. Justitsråd. Vejer og måler. Auktionsdirektør. Etatsråd. Konferensråd. Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand.
  • Ulrich Christian von Schmidten (*10.2.1815 – †6.2.1886). Borgmester 1866-1885. Født i København, blev i 1840 cand.jur. fra Sorø. Ansat i krigsministeriet og hæren. Overkrigskommissær. Departementschef i Krigsministeriet. Var meget aktiv i byen, bl.a. i forbindelse med folkebiblioteket, badeanstalten, sygekassen, jernbanen, Arbejdernes Byggeforening. I hans borgmesterperiode fik man anlagt Kystvejen, havnens udvidelse, restaureret Domkirken og Vor Frue Kirke. Aarhus Museum blev oprettet, Clemensbro blev opført og der blev etableret arbejderboliger. Han var kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.
    → Se også Schmidtens slægt på Lundskov.dk/Konger & Fyrster.
  • Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (*3.1.1837 – †3.9.1917). Borgmester 1886-1905. Cand.jur. Ansat i Justitsministeriet. I Ministeriet for Island. Byfoged. Borgmester i Nykøbing M. 1878. Auktionsdirektør. Medlem af bestyrelser i Aarhus Museums kunstafdeling, Aarhuus Privatbannk, Ny jydske Kjøbstad-Creditforening samt Aarhus Sindsygehospital. Konferensråd. Ridder af Dannebrog, Kommandør af Dannebrog. F. Vestergaardsgade i Aarhus opkaldt efter ham.

Borgmestre i 1900-tallet

  • Ernst Christopher Lorenz Drechsel (*9.1.1858 – †27.11.1932). Borgmester 1905-1919. Født i Silkeborg. Juridisk kandidat fra Odense Katedralskole 1875. Ansat i Indenrigsministeriet. 1899 borgmester og byfoged i Varde indtil 1905 hvor han fik posten som borgmester og auktionsdirektør i Aarhus. Var den sidste udpegede borgmester i Aarhus, da hvervet fra 1919 blev folkevalgt. Arbejdede for oprettelsen af universitet i byen, var aktiv i arbejdet med Den gamle By og i direktionen for sindssygehospitalet. Var præsident for Landsudstillingen 1909, og formand for Gudenåcentralen der fik bygget Tange-værket. Fortsatte som kongelig borgmester til 1926, et hverv der ikke havde noget med byrådsarbejdet at gøre, men var hvad der svarer til amtmand. Måtte forlade jobbet, da en medarbejder på borgmesterkontoret havde lavet bedragerier. Kommandør af anden grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.
  • Knud Holch (*11.9.1869 – †3.3.1941). Kongelig borgmester 1926-1939. Cand.jur. Amtsfuldmægtig Nykøbing F. Assistent Trafikministeriet. Kongelig borgmester i Esbjerg 1908. Folkevalgt borgmester Esbjerg 1919-1921. Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand.
  • Erik Høgstrøm (*4.8.1904 – †29.1.1985). Konstitueret borgmester 1939-1941. Født i Sørup ved Svendborg. Student ved Metropolitanskolen i København. Cand.jur. 1929. Kontorchef i Ministeriet for Byggeri og Boligvæsen (Boligministeriet) 1947-1969.

Folkevalgte borgmestre

Her fortsætter omtalen af alle folkevalgte borgmestre i Aarhus frem til i dag. Den første folkevalgte borgmester kom i 1919 og var Jakob Jensen. Frem til 1939 havde man sideløbende også en kongelig udpeget borgmester.

  • Jakob Jensen (*15.11.1858 – †5.10.1942). Aarhus første folkevalgte og socialdemokratiske borgmester, 1919-1932. Født i Borup sogn, søn af gårdejer Jens Kristian Petersen og Mette M. Sørensdatter. Opvokset på Helgenæs. Uddannet murer. Kom til Aarhus 1877. Medstifter af og formand for Murernes Fagforening. Forretningsfører for Arbejdernes Forbrugsforening  – der senere hed Arbejdernes Produktionsforening, og ikke havde noget med brugsforeningerne at gøre. Formand for Arbejdernes Fællesorganisations forretningsudvalg, og var med til at stifte De Samvirkende Fagforbund i 1898. Indvalgt i byrådet 1900. Fik bygget skolerne på Ingerslevs Boulevard, Finsensgade, N.J. Fjordsgade, Samsøgade og Læssøesgade, Marselisborg Gymnasium og ikke mindst Aarhus Universitet. Arbejdede for ordnede forhold i byens værtshusmiljøer. Blev betegnet som en typisk førstegenerations- socialdemokrat.
  • Hans Peder Christensen (*28.2.1869 – †30.5.1945). Socialdemokratisk borgmester 1933-1941. Født i Jerved i Sønderjylland, søn af smed Hans Christensen og Anne Kristine. Uddannet som smed i København og Randers. Kom til Aarhus i begyndelsen af 1900-tallet. Ansat på Statsbanernes Centralværksteder i Aarhus, hvor han var stærkt fagligt engageret. Kendt som ‘smeden’. Engageret i arbejderbevægelsen. Medlem af Aarhus byråd fra 1909. Under hans borgmesterperiode blev Rådhuset bygget, Ringgaden anlagt, Universitetet udbygget, Svømmehallen og Aarhus-Hallen bygget. Var initiativtager til bygningen af avisen Demokratens bygning på Banegårdspladsen. Medlem blandt andet af Gudenåcentralens bestyrelse.
  • Einar Stecher Christensen (*13.9.1899 – †12.6.1945). Socialdemokratisk borgmester 1942-1945. Søn af gørtler Emil Christensen og Agnes Stecher. Født i København, flyttede 1901 til Aarhus, hvor han blev uddannet typograf, og ansat på blandt andet dagbladet Demokraten i Aarhus. Var med til at danne lærlingeforeninger, og blev formand for Lærlingenes Landsforbund. Engageret i fagbevægelsen. Indvalgt i byrådet 1929. Viceborgmester fra 1935. Hans korte borgmesterperiode var præget af besættelsen under 2. Verdenskrig. Han faldt død om under et besøg på Glyptoteket i København 12. juni 1945.
  • Svend Unmack Larsen (*23.9.1893 – †23.3.1965). Socialdemokratisk borgmester 1945-1958. Født i Aarhus. Opvokset som søn af fattiginspektør (socialdirektør) L.M. Larsen og Thyra Unmack. Cand.jur. i 1918 fra Aarhus Katedralskole, dommerfuldmægtig i kriminalretten og 1939 politimester i Lemvig, og samme år blev han modstræbende justitsminister. Valgt til byrådet 1933, men søgte ikke genvalg i 1937. Forlod Aarhus i 1939, men vendte tilbage 1940 som civildommer. Atter indvalgt i byrådet 1943 og valgt til borgmester 1945 efter Stecher Christensens pludselige død.  Det var hans idé med magistratsordningen der kom i 1950. I hans periode blev der iværksat megen socialt boligbyggeri, bl.a. Viborggården, Rytterparken, Skovvangen og Langenæs.  Var engageret i naturfredningen, hvilket bl.a. førte til anlæggelsen af Brabrandstien. Sad i bestyrelsen for de fleste kulturelle institutioner. Unmack Larsen fik overrakt den nuværende borgmesterkæde ved nytårsskiftet 1955/1956.
  • Steffen Bernhardt Jensen (*13.4.1910 – †11.6.1978). Socialdemokratisk borgmester 1958-1971. Født i Aarhus. Søn af tømrer J.O. Jensen og Ane Marie. Ansat på dagbladet Demokraten 1927-1950 hvor han skrev om både kulturliv og kriminalstof. Valgt til byrådet 1943, rådmand for Magistratens 4. Afdeling 1950-1958. Arbejdede for at indlemme forstæderne i Aarhus Kommune.  Kendt som inkarneret cyklist, og fortaler for cyklismen i byen (heraf navnet i folkemunde ‘Cykelspænde-Bernhardt’). Arbejdede for restaurering af gamle bygninger. Skrev flere digtsamlinger, og lokalhistoriske bøger om Aarhus, og var initiativtager til Aarhus byhistoriske Udvalg. Tivoli Friheden og Aarhus Festuge var hans ideer. Fratrådte borgmesterjobbet i 1971 grundet sygdom. Udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet kort før sin død.
  • Orla Schartau Hyllested (*4.8.1912 – †11.6.2000). Socialdemokratisk borgmester 1971-1981. Medlem af byrådet fra 1958. Socialrådmand og viceborgmester i 1970. Født og opvokset i Aarhus. Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested. Gået i Valdemarsgade Skole, Aarhus. Udlært som murer 1932 og arbejdede ved faget flere år. I folkemunde kaldt ‘Hylle’.  Bestyrelsesmedlem i Murersvendenes Fagforening, medlem af forretningsudvalget i Arbejdernes Fællesorganisation, medlem af flere bestyrelsen i boligbevægelsen. Medlem af Aarhus Brugsforenings forretningsudvalg, bestyrelsen for Mejeriet Enigheden og Fællesbageriet. Takkede nej til engelsk ordensmedalje. Se også kendte fra Aarhus.
  • Thorkild Simonsen (*7.7.1926). Socialdemokratisk borgmester 1982-1997. Født i Sdr. Rubjerg, søn af malermester Alfred Simonsen og Anna Pedersen. Medlem af byrådet fra 1966-1997, rådmand 1969-1970 og 1973-1975. Udlært maler 1945, var malermester i Ribe, hvor han 1953 tog lærereksamen. Ansat som lærer samme år i Aarhus, blev viceskoleinspektør 1961, og skoleinspektør på Brobjergskolen i Aarhus fra 1964-1970. Medlem af stort antal foreninger og bestyrelser, bl.a. Socialpædagogisk Forening, Aarhus Lærerforening, Aarhus Festuge, Aarhus Teater, Kommunernes Landsforening, Niels Mathiasens Mindefond, forfattergruppen ‘Danmark som Servicesamfund’, EU-Kommissionens Regionsudvalg. Indenrigsminister 1997-2000. Blandt andet Musikhuset i Aarhus er ‘barn’ af Simonsen. Tildelt Fortjenstmedaljen i guld 1997.
  • Flemming Knudsen (*31.5.1946). Socialdemokratisk borgmester 1997-2001. Født og opvokset i Aarhus. Ridder af Dannebrog. Medlem af byrådet siden 1986 for Socialdemokratiet. Konstitueret rådmand for Magistratens 1. Afdeling to måneder 1993. Rådmand for Magistratens 4. Afdeling (kultur) 1994-1997. Rådmand for Magistratens 1. Afdeling (familie og beskæftigelse) og 2. viceborgmester. 2006-2009 rådmand for Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice. Uddannet lærer 1969 fra Marselisborg Seminarium i Aarhus. Ansat som lærer i Aarhus 1970-1993. Medlem af Regionsråd Midtjylland fra 2009.

Borgmestre fra 2000

  • Louise Gade (*15.6.1972). Venstre-borgmester 2002-2005. Medlem af byrådet fra1994-2009 for partiet Venstre. Fik ved kommunalvalget 2005 42.697 personlige stemmer, eller 25% af samtlige stemmer i Aarhus Kommune, og dermed det hidtil højeste antal personlige stemmer. Af politiske grunde ikke genvalgt som borgmester, men fra 2006-2009 rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Født og opvokset i Thyborøn. Student fra Struer Gymnasium. Cand.jur. fra Aarhus Universitet 1997/1998. Advokat fra 1997-2002. Udtrådte af byrådet for at blive personalechef ved Aarhus Universitet fra 1.6.2009.
  • Nicolai Halby Wammen (*7.2.1971). Socialdemokratisk borgmester 2006-2011. Medlem af Aarhus Byråd 1997-2001 og igen fra 2005 (orlov 2001-2005), har været politisk ordfører og formand for skole- og kulturudvalget, medlem af Aarhus Festuges bestyrelse 1997-2001. Medlem af Folketinget 2001-2005. Fik ved kommunalvalget 2005 38.277 personlige stemmer, svarende til 22% af samtlige stemmer i Aarhus Kommune. Født i Holbæk, 10. klasse fra Brobjergskolen i Aarhus. High School-ophold i USA. Student fra Marselisborg Gymnasium i Aarhus. Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet 2001. Udtrådte som borgmester før tid den 10. august 2011, for at opstille til Folketinget. Været europaminister og forsvarsminister.
  • Jacob Bundsgaard Johansen (*28.2.1976). Socialdemokratisk borgmester siden 10. august 2011, da Nicolai Wammen udtrådte. Født i Aarhus og opvokset i Skødstrup. Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Medlem af Aarhus Byråd fra 2002. Været rådmand for Kultur og Borgerservice samt Afdelingen for Børn og Unge.