Ellen Schepelern – Kvindehjælpen

 

Kvindehjælpen var en række hjem for piger i Århus der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af Ellen Schepelern.

Ellen Rafn Schepelern, f. Wright

Ellen Rafn Wright blev født i Porsgrunn, Norge den 13. februar 1876. Datter af bankbogholder Peter Karenius Wright (1832-1911) og Laura Valentine Henriette Rafn (1840-90). Hun kom i 1893 i huset på Gislev Præstegård på Fyn, hvor hun mødte sin kommende mand, præsten Frederik C.G. Schepelern (1868-1936). Den 23. april 1895 blev de gift – og hun fik det navn hun blev kendt under: Ellen Schepelern. De flyttede samme år til Århus, hvor Frederik blev kapellan ved Vor Frue Kirke. De fik ti børn, hvoraf de fire døde som spæde, og en søn døde som voksen.

Sammen med en diakonisse tog Ellen Schepelern rundt på byens beværtninger, hvor hun talte med de prostituerede piger. Pigerne blev inviteret med hjem i det private hjem til sammenkomster på et kristent grundlag, med kaffe, musik, oplæsning og andagt.

Opgavens omfang greb hurtigt om sig, og Ellen fandt ud af, at kaffe, oplæsning og missionering ikke var nok. Så den 6. februar 1906 oprettede hun foreningen Kvindehjælpen, der med hende som formand, bestod af en kreds af borgerskabets kvinder.

Kvindehjælpens mange hjem oprettes

Kvindehjælpen. Banegårdsgade 19, Århus

I løbet af få år fik de oprettet forskellige hjem rundt om i Århus og opland, hvor de utilpassede piger og ugifte mødre med deres spædbørn kunne bo og få arbejde, samtidig med at de blev holdt under opsyn. De fik undervisning i forskelligt husligt arbejde, så som syning, vask, madlavning, rengøring og vævning. Pigerne skulle samtidig lære properhed og sirlighed i deres klædedragt og med deres person.

I 1907 fik Kvindehjælpen de første lokaler i Mejlgade 2, Århus. Dernæst i lokaler i Østergade 31. I 1910 købte de den første ejendom i Banegårdsgade 19, Århus for 26.000 kroner, som de havde til 1921. Sideløbende havde de nogle år arbejdsstuer i Banegårdsgade 22. Hertil kom efterhånden blandt andre: Hasle (1909), Åbygård i Åbyhøj (1909), Villa Skovlund i Skåde (1912), Kvindehjælpen Katrinebjerg (1914), Breidablik Optagelseshjem i Skåde (1915), Elev Optagelseshjem (1917) og Viby Optagelseshjem (1921).

Pengene til at drive hjemmene fik de ved indsamlinger, blandt andet fra danske præstekoner. I 1912 fik de ved en landsindsamling 50.000 kroner. Gennem årene blev der lavet flere landsindsamlinger, eksempelvis indbragte en indsamling i 1919 241.000 kroner (6,4 mio. nutidskroner).

Slagelse, Viborg og fortjenstmedalje

Der vaskes i Kvindehjælpens baghave i Banegårdsgade. Foto 1915

I 1916 flyttede Ellen Schepelern og ægtefællen til Slagelse. Hun holdt nu op med at deltage i det praktiske arbejde men fortsatte som formand. I 1923 flyttede ægteparret til Viborg, hvor manden havde fået en stilling som stiftsprovst.

Ellen Schepelern modtog i 1922 fortjenstmedaljen i guld for sit sociale arbejde.

Frederik Schepelern døde i 1936, og året efter, den 28. oktober 1937 døde Ellen Schepelern i Viborg, 61 år gammel.

Kvindehjælpen skiftede i 1951 navn til Jysk Børneforsorg. I 1984 blev Jysk Børneforsorg sammensluttet med Fredehjem, som i dag driver hen ved 30 institutioner.