Emanuel Jensen Sejr

 

Emanuel Sejr var overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Århus, og en flittig skribent af lokal- og personalhistoriske emner om Århus.

Emanuel Sejr ved kartoteket med Sejrs sedler. Foto 1966

Emanuel Jensen Sejr blev født 29. september 1891 i Nølev ved Odder, og døde 17. januar 1980 i Århus. Han var søn af skolelærer Jens Sejr Jensen (1861-1935) og Julie Andersen (1864-1951). Blev 31. august 1920 gift i København med Harriet Johanne Varfeldt (1896-1982).

Emanuel Sejr fik klassisk-sproglig studentereksamen fra Aarhus Katedralskole i 1910, og studerede en tid dansk og tysk ved Københavns Universitet. Mere end filosofikum blev det dog ikke til. Han søgte i stedet en stilling hos såvel Det Kongelige Bibliotek som Statsbiblioteket og fik tilbud om en assistentstilling begge steder. Århus kom imidlertid først, og han valgte jobbet som assistent ved Statsbiblioteket, hvor han blev ansat i 1913. I 1917 blev stillingen fast som underbibliotekar.

Sammen med den daværende overbibliotekar Vilhelm Grundtvig, fik han sæde i en bibliotekskommission, hvori de i fællesskab kæmpede for det nye Statsbiblioteks opgaver.

Da han i 1936 efterfulgte Grundtvig som overbibliotekar, fik han til opgave at føre ideen om Statsbiblioteket som universitetsbibliotek ud i livet. Han ønskede en ny biblioteksbygning i universitetsparken til erstatning for den gamle Hack Kampmann-bygning i Vester Allé. På grund af krigen blev planerne dog sat i bero. C.F. Møllers projekt kunne først afleveres i 1957. Samme år fratrådte Emanuel Sejr stillingen, da han syntes yngre kræfter skulle til.

Den nye biblioteksbygning i universitetsparken blev en realitet i 1962.

Emanuel Sejr helligede sig lokalhistorien for Århus både før og efter sin fratrædelse ved Statsbiblioteket. Dette begyndte allerede i 1923 med artikler i Aarhuus Stiftstidende, hvor han også blev fast musikanmelder i mere end 50 år. Han skrev også anonymt jubilæumsskrifter for flere foreninger og selskaber.

Hans interesse for Aarhus Teater, som han skrev bøger om, førte til medlemskab af teatrets repræsentantskab fra 1949 til 1971.

Gennem årene blev det til et stort antal bøger om personal- og lokalhistorien i Århus.

Sejrs sedler

Sejrs sedler i kartoteket

Til eget brug opbyggede Emanuel Sejr gennem årene et Århuskartotek på over 120.000 sedler udskrevet efter aviser, først og fremmest Aarhuus Stiftstidende. Disse dækker perioden fra 1794 til omkring 1950. De  blev skrevet i hånden, og senere afskrevet på kartotekskort på skrivemaskine. I 2012 blev sedlerne, nu kendt som ‘Sejrs sedler’, digitaliseret af Aarhus Stadsarkiv.

Sejrs bøger

Et udvalg af Emanuel Sejrs bøger:

– Bibliotekssagen i Aarhus. En forsømt Samfundsopgave, 1922
– Det Wormske Familiebillede, 1928
– Aarhus Aarbog 1932
– Vennelyst gennem hundrede Aar. En kulturhistorisk Skildring, 1932
– Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, 1937
– Træk af Aarhus Havns Historie, 1937
– Elektricitetsselskabet Arke : 1915-40
– Aarhus gennem Tiderne I-IV, 1939–41 (medredaktør)
– Aalborg Stiftsbogtrykkeri 1743–1943, 1943
– Jens Worm : den lærde Rektor i Aarhus, 1942
– Jydsk Telefon-Aktieselskab 1895-1945
– Aarhus Handelsrejsendeforening, 1897-1947
– Aarhus Theater gennem 50 år, 1950
– Statsbiblioteket i Århus 1902–1952, 1952
– Seksten Århusrids til Svend Unmack Larsen, 1953 (Medredaktør og forfatter)
– Barn i Århus, 1956
– Rektor Jens Worm og hans forfatterleksikon, 1959
– Gamle Århusgader I-II, 1960–61
– Århus vestindiske Handels Selskab, 1962
– Statsbiblioteket. Forhistorie og tilblivelse, 1963
– Fra smakke til hurtigfærge : træk af Århus-Kalundborg overfartens historie, 1964
– Lidt om lodser og lodshuse i det gamle Århus, 1966
– Sejladsen Århus-København før 1866 og efter, 1966
– Århus-mosaik, 1967
– Gamle billeder fra Aarhus havn, 1969
– Århus-profiler, 1974
– Biblioteks- og kulturliv i Århus, 1977