Friedrich Danneskiold-Samsøe

 

Greve Friedrich Danneskiold-Samsøe blev ejer af Marselisborg gods i Århus, men bosatte sig i Vestergade. Han efterlod en stor gæld og udførlige bestemmelser om begravelsen.

Friedrich Danneskiold-Samsøe

Friedrich Danneskiold-Samsøe blev født 1. november 1703 på Assendrup gods ved Haslev, og døde 18. juli 1770 på Marselisborg herregård i Århus. Han blev gift 31. juli 1724 på godset Wedellsborg på Fyn med Dorothea Wedell-Wedellsborg (1706-1763). De fik tre sønner og seks døtre. Kun et barn, datteren Friederikke (1737-1821), overlevede begge forældre.

Friedrichs far var greve af Samsø Christian Gyldenløve (1674-1703), der var søn af kong Christian 5. til Danmark og dennes maitresse grevinde af Samsø Sophie Amalie. Hans mor var Dorothea Kragh (1675-1754).

Her fortælles om hans forhold til Århus, men først kort om hans løbebane.

Friedrich, der blev født 4 måneder efter faderens død, opholdt sig fra sit 9. til 16. år sammen med sin et år ældre bror Christian i England. Hjemvendt til Danmark, blev han ansat i søetaten. Gennem årene blev hans karriere ved søeetaten meget omskiftelig, eftersom han flere gange blev afskediget og genansat. Han opnåede dog at blive generaladmiralløjtnant og leder af flåden. Han blev i 1760 overhofmester ved Sorø Akademi og amtmand over Ringsted og Sorø Amter.

Friedrich fik titler som gehejmeråd, assessor i Højesteret og ved Hofretten, og blev med tiden chef for Søetaten. I 1747 blev han Ridder af Elefantordenen ved kong Frederik 5.’s kroning.

Marselisborg og Vestergade

I 1719 fik han overdraget Marselisborg gods efter sin onkel greve Ulrich Christian Gyldenløve. Det varede dog mange år inden han flyttede til Århus fra Søllerød slot, som han ejede fra 1740 til 1755. Dette skete først i 1750. Han syntes dog ikke, at Marselisborg var standsmæssigt i orden, hvorfor han købte ejendommen Vestergade 11 (senere kendt som Mønsteds gård). Her opholdt han sig blivende fra 1767 til sin død tre år senere. Marselisborg blev i hans tid drevet af forvaltere.

I Vestergade holdt han stort hus. Han var meget interesseret i musik, “en overordentlig Elsker af Vocal-  og Instrumental-Musik”. Denne interesse vist sig også ved, at hans tjenestefolk, såvel sekretærer som livmedicus, var udsøgte musikere, der spillede de noder, som greven indforskrev fra blandt andet Italien.

Musikakademiet og Drakenberg

I Vestergade blev der afholdt ugentlige koncerter “saa at hans prægtige Hofstat kunde anses for et musikalsk Akademie. Foruden de ugentlige Concerter og udsøgte Opera Stykker, som Greven gav, gav han fra Fastens begyndelse aarlig og til dens Ende, Faste-Concerter hver Onsdag”. Til koncerterne blev byens honoratiores indbudt, blandt disse var kantoren ved latinskolen Henrik Ernst Grossmann.

Friedrich blev velgører for Christian Drakenberg, der i flere år opholdt sig i huset. Drakenberg var især kendt for sin høje alder – han var 146 år da han døde. Det var også i Vestergade at Drakenberg som 111-årig blev viet til enken Maren Michelsdatter Bagge.

Friedrich Danneskiold-Samsøe døde den 18. juli 1770 på Marselisborg, og blev begravet i Århus Vor Frue Kirke. Han efterlod sig en betydelig gæld på omkring 19.000 rigsdalere, som hans datter Frederikke Louise Charlotte efterfølgende kom til at kæmpe med.

Bestemmelser om begravelsen

Udover gælden, havde han efterladt en udførlig bestemmelse for, hvordan hans begravelse skulle forløbe. Han bestemte “hvorledes jeg efter min død vil have det forholdt med mit legeme, klædning, såvel som med dets bortførelse til sit hvilested”.

Friedrich Danneskiold-Samsøe bestemte blandt andet dette om sin begravelse:

1) Hvorledes forholdes skal med liget og ligstue:
Legemet bliver liggende på den seng, hvori jeg dør, urørt, utoet, uklædt, indtil den inderste ligkiste er færdig. Der forfærdiges imidlertid af et lagen en sæk, der er så lang, at den når min hage til et kvarter under fødderne… Hænder og arme lægges under den, så at mit legeme intet er at se uden hovedet, på hvilken sættes en lille nathue.
Når jeg således er lagt i den anden kiste, alene på høvlspåner, sættes den inderste kiste ind i den yderste… Kisterne bliver for de efterladtes rolighed så længe stående åben, indtil de ved ufejlbarlige kendetegn er forvissede om, at jeg er vist død. Så snart dette erfares, slås begge kisterne til, og liget bortføres snarest muligt. I stuen, hvor det står, skal ikke tændes lys, bruges gueridoner [lille rundt bord] eller trappetrin, beklædes med sort eller kort sagt bruges det allermindste af al den dårlighed, som forfængelighed og hovmod har optænkt. Så må heller ikke nogen tillades at træde ind i samme for at se enten legemet eller ligkisten…
2) Om ligkisterne: Den inderste skal være af fyr, tæt og beget, den yderste af eg, ganske simpel og uden mindste zirat [prydelse], overtrukken med hvidt eller sort baj.
3) Om ligfærden: Så snart begge kisterne er tilslagne, skal dagen efter om morgenen ganske tidlig liget bortføres til min begravelse af 16 fattige, nødlidende mænd. De skal nyde derfor hver 10 rdlr. [rigsdalere]. Ingen ligtale skal holdes. Klokkerne skal ej bruges før eller efter min nedsættelse. Ingen lys gives til kirken, men penge i stedet. Som ingen ved nedsættelsen skal være overværende, så skal og må ej heller tales over mit lig eller ved dens nedsættelse…
Den udi denne som alle i hans gerninger uransagelige, men stedse ene vise, almægtige, elskværdige, treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd, være nu og i al evighed for lov, pris og ære, amen!
Århus, den 9. september 1764 / F.D.S.”

 

→¦ Læs mere om Friedrich Danneskiold-Samsøes slægt på Lundskovs Konger & Fyrster (nyt vindue)
Se også Christian 5.’s forordning om begravelser