Hartvig Philip Rée

 

Hartvig Philip Rée blev en velhavende købmand i Aarhus, der oprettede sin egen synagoge for jøderne i byen.

Hartvig Rée

Thamar Rée

Hartvig Philip Rée var af jødisk slægt der indvandrede fra Hamburg. Han blev født 12. oktober 1778 i Fredericia og døde 1. oktober 1859 i København. Blev 12. april 1804 gift i Hamburg med sin kusine Thamar Rée, også kaldet Therese. Hun blev født i 1783 i Fredericia og døde 29. december 1850 i Aarhus.

Den jødiske købmandsslægt

Hartvig Philips oldefar var Isac Philip Rée der var født i Hamburg. Han indvandrede til Fredericia i 1727, og døde i København i 1747. Han blev gift med Thamar Levin, der døde 1736 i Fredericia. De fik kun en søn Hirsch.

Farfaderen Hirsch Isac Rée var købmand i Fredericia. Han blev født omkring 1671 og døde 1769 i Fredericia. Han blev gift med Mirjam Israel der blev født omkring 1722 i København og døde 9. oktober 1791 i Fredericia. Hun var datter af en kendt rabbiner Israel Baehr i København. De fik seks børn, to døtre og fire sønner, der alle blev købmænd. En af sønnerne var Philip Hartvig Rée.

Faderen Philip Hartvig Rée blev født 1744 i Fredericia og døde pludseligt 27. juni 1799 på en forretningsrejse til Aalborg. Han interesserede sig meget for den jødiske religion og opbyggede et stort hebraisk bibliotek. Han blev 1775 gift i Fredericia med Hanna Hartvig von Essen, der blev født 3. november 1759 i Fredericia, døde 14. februar 1830 i Aalborg. De fik 12 børn: Thamar (1776-1855), Privche (1781-1815), Simon Philip (1784-1814), Israel Philip (1786.1835), Henriette (1788-1829), Joseph Philip (1789-1819), Isac Philip (1790-1848), Mariane (1793-1833), Nathan Philip (1795-1834), Vilhelmine (1797-1837), Herman Philip (1798-1877) og Hartvig Philip der var nummer to i børneflokken.

Hartvig Philip Rée

Hartvig Philip Rée voksede op i købmandshjemmet i Fredericia med åndelige interesser for den jødisk videnskab. For at skaffe børnene den bedst mulige undervisning på dette område, lod faderen fra udlandet hente egnede lærere, blandt andre rabbineren Benas Levy, som tog sig af børnenes uddannelse,

Hartvig Philip blev sendt til Hamburg-Altona for at blive oplært i handel og uddannelse hos farbroderen Isac Hartvig Rée.

Da faderen døde i 1799 måtte den kun 21-årige Hartvig overtage faderens virksomhed ‘Ph. H. Rée & Co.’ sammen med moderen, der jo også havde 11 andre børn at tage vare på. Til at hjælpe med virksomheden havde de et par af Hartvig Philips onkler.

Efter få års forløb flyttede han i 1810 hele virksomheden til Aarhus, først til Frederiksgade 4-6, for få år senere at købe kammerherre Rosenørns ejendom i Vestergade 11 (senere kendt som Mønsteds gård). I 1817 oprettede han  et sukkerraffinaderi i Aarhus, der i mange år var provinsens største, og i 1819 blev det til trykkeri og farveri for tekstiler. Han oprettede rederivirksomhed og byggede fem større skibe til import af kul, jern, salt og humle samt eksport af korn, uld, skind og huder.

Sammen med broderen Isaac blev der oprettet en filial i Randers med handel af cikorie og klæde. Da Isaac blev sendt til Hamburg for at overtage en afdød farbroders forretninger dér, blev det Hartvig Philips søn Philip der drev filialen i Randers videre.

Fra 1834 til 1837 ejede han herregården Sejlgård ved Viborg, og herregården Ristrup ved Aarhus købte han i 1835 for at sælge den igen samme år.

Han blev velhavende, hvilket kan ses af skatteregnskaberne. I 1838 betalte han næste dobbelt så meget i skat som byens næsthøjeste yder, der var Harboe Meulengracht. Landet var opdelt i 60 skatteklasser efter ydelsernes størrelse, og her rangerede Rée i skatteklasse 57. Om hjemmet blev det fortalt, at det var et af Aarhus bys smukkeste, og når det hændte, at byen fik besøg af kongefamilien, lånte byrådet møbler og andet hos købmand Rée til udsmykning af rådhuset eller de kongeliges værelser.

I 1840’erne optog han sin søn Hertz Rée i firmaet. Da hustruen Thamar døde i 1850 overtog sønnerne Hertz Rée og Julius Rée virksomhederne i Randers og Aarhus. I 1854 solgte han gården i Vestergade for 42.000 rigsdalere til købmændene F.W. Kiørboe og J.M. Mørk.

Synagogen i Vestergade

Udover den omfattende forretning, tog han også del i det offentlige liv. Han var med i Aarhus skolekommission, og blev udpeget til eligeret borger (deltager i bystyret).

Maleri af Rées havetårn i Vestergade, Aarhus

Han beskæftigede sig med den jødiske religionsfilosofi, udgav blandt andet fortolkning af Johannes’ Åbenbaring, og skrev afhandlinger om landsøkonomi og lejlighedsdigte. Af egne midler indrettede han i sin ejendom Vestergade 15 en synagoge for den unge menighed. Han indførte korsang, tyske salmer, og religiøse taler i landets sprog, ligesom han stod bag anlæggelsen af den jødiske kirkegård på Skanderborgvej (nu Frederiks Allé), der dengang lå lige uden for Frederiksport.

Rées Have

Bag ejendommen i Vestergade og op på den anden side af Aarhus Å mod Frederiksgade indrettede han en have, som han selv havde lavet tegningerne til. Den blev berømt og kendt som Rées Have. Den var i romantisk stil med sirlige gange og en uægte borgtårnruin af træ øverst oppe. I haven var et lysthus malet som et lille bondehus, hvor der i vinduerne sad en bondekone og en bondemand, der også var påmalet. På taget var en stork i sin storkerede i naturlig størrelse –  også af malet træ.

Haven kom til at fungere som et offentligt anlæg, hvor der sommetider musiceredes om søndagen. Engang, da kong Frederik 6. besøgte Rée, havde han ladet en kilde springe med vin til ære for kongen, som smagte på sagerne.

Den kunstige borgruin nedbrændte under en festival i 1870’erne.

De sidste år i København

Rasmus Nielsen (1809-1884) var en dansk filosof, først tilhænger af det hegelske system, siden påvirket af Søren Kierkegaard. Hans skrifter, der forsøgte at forene videnskab og religion, gav anledning til en strid om tro og viden.</p>

Efter overdragelsen af virksomheden til sønnerne og salget af Vestergade i 1854, flyttede Harald Philip Rée til København, hvor han tilbragte sine sidste år med at fordybe sig i Rasmus Nielsens filosofi. Hartvig Phlip døde 1. oktober 1859 og blev begravet på  den jødiske kirkegård i Møllegade, København. Hustruen Thamar Rée, der døde i 1850, blev begravet på den mosaiske kirkegård i Aarhus.

Hustruens nekrolog lød sådan i avisen i 1850:

“At den Alvise har bortkaldt fra det jordiske til den evige Fred min dyrebare og fromme Hustru, vore Børns ømme og kiærlige Moder, Therese født Rée, i hendes 68 de Aar, meddeles herved sørgeligst Familie og Venner paa egne og Børns Vegne. Den hensovede, hvis kjærlige og deeltagende Sindelag aldrig ophørte at vise sig virksomt, vil efterlade sig et varigt Minde hos Alle, der kjendte hende. Aarhuus, d. 31. December 1850. Hartvig Phlipp Rée”

Ni år senere kunne man læse denne nekrolog over Hartvig Philip Rée:

“At vor kjære, uforglemmelige Fader, Hartvig Phillip Rèe, som i en Aarrække har levet og virket i Aarhuus og i de sidste Aar opholdt sig her i Byen, i aftes er afgaaet ved Døden i en Alder af næsten 82 Aar, meddeles herved. Kjøbenhavn, d. 2. October. 1859 Den Afdødes Børn.”

Rées børneflok

Hartvig Philip Rée og Thamar Rée fik 12 børn:

  • Marie, født 1805, død 1808.
  • Philip Hartvig, født 1807 i Fredericia, død 1841 i Aarhus, blev købmand.
  • Hendelche, født og død 1809 i Fredericia.
  • Hertz Rée, født 30. september 1810 i Fredericia, død 27. maj 1881 i København. Blev gift 29. maj 1839 i Aarhus med kusinen Mariane Rée, født 3. juni 1814 i Aalborg, død 22. januar 1901 i København. Hertz blev som nævnt tidligere optaget i faderens virksomhed i 1840’erne. I 1850 tog han borgerskab som købmand i Aarhus, og overtog herefter virksomheden, hvorefter faderen flyttede til København. Han havde dog ikke samme succes med forretningen, som faderen havde haft. Han deltog i byens offentlige liv. Blev valgmand til Landstingvalget, var medlem af Aarhus Borgerrepræsentation (byråd) 1851-1857, var med i ledelsen af byens borgerlige skydeselskab samt Grundlovsforeningen for Aarhus og Omegn. I begyndelsen af 1860’erne ophævede han virksomheden i Aarhus, og etablerede sig i København, hvor han døde i 1881.
  • Bernhard Philip Rée, født 18. juli 1813 i Aarhus, død 13. november 1868 i Aarhus. Blev gift to gange, først med Julie Hinrichsen (1812-1846), dernæst med Anne Marie Elisabeth Seedorff (1835-1900). Blev boghandler, samt redaktør og udgiver af Aalborg Stiftstidende. Var medlem af Folketinget og Landstinget, af Jydske Stænder og af den Grundlovgivende Forsamling. Bernhard fik to børn.
  • Frederikke, født 1814 i Aarhus, død 1889 i Aalborg. Blev gift med glasværksejer Søren Levinsen (1817-1887).
  • Joseph Hartvig, født 1816 i Aarhus død 1882 på Sindssygehospitalet i Aarhus.
  • Julius Rée, født 1. juni 1817 i Aarhus, død 3.september 1874 i København. Blev gift med Louise Lipmann (1824-1893). Blev købmand i Randers, hvor han blev medlem af havnekommissionen, borgerrepræsentationen og repræsentantskabet for den mosaiske menighed. Han var også medlem af Rigsrådets og Rigsdagens Folketing. Han var medstifter af Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, og skrev en del historiske afhandlinger, deriblandt ‘Nogle Undersøgelser over Norges Forhold i 1814’.
  • Anton Hartvig, født 1820 i Aarhus, død 1886 i København, blev en kendt pianist, der i Paris omgikkes Frédéric Chopin og F.W.M. Kalkbrenner. Blev gift med Ebba Olivia Kellgrén (1828-1891).
  • Vilhelm Hartvig, født 1822 i Aarhus, død 1881 i København.
  • Maria Vilhelmine, født 1823 i Aarhus, død 1902 i København, blev kongelig translatør.
  • Immanuel Hartvig, født 1825 i Aarhus, død 1859 i København, blev cand.phil. og boghandler.

Læs mere
Hartvig Philips Rées slægt på Lundskovs slægtsdatabase (nyt vinde)