H.C. Andersen i Aarhus

H.C. Andersen på Frijsenborg

Den danske digter og forfatter Hans Christian Andersen (1805-1875) har været i Aarhus mange gange mellem 1830 og 1868. I Jylland besøgte han også venner i både Silkeborg og på Frijsenborg gods.  Han var ude for en alvorlig ulykke ved Giber Å. Og så gjorde de århusianske køer indtryk på ham.

Hans Christian Andersen blev født 2. april 1805 i Odense, og døde 4. august 1875 i København. Han var søn af Anne Marie Andersdatter (1775-1833) og hendes trolovede skomager Hans Andersen (1782-1816).

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen. Og han vidste hvad han talte om. Hele sit liv rejste han utroligt meget, både i Danmark og i udlandet.

Andersen var flere gange i Aarhus gennem årene, dog altid i forbindelse med vidererejse til andre steder i Jylland. Han kendte et utal af mennesker, som han boede hos og besøgte, når han rejste rundt.

Denne artikel er koncentreret om H.C. Andersens berøring med Aarhus by, og i mindre grad om hans andre ophold og gøremål i det østjyske.


Indhold
H.C. Andersens vennerØstjylland 1830Mindehøjtideligheden i Jylland 1845Silkeborg 1850Vilhelmsborg 1853Ulykken ved Giber Å 1853Silkeborg 1853Køerne i AarhusDen store Jyllandsrejse 1859Frijsenborg 1863Frijsenborg 1865Sidste Østjyllandsrejse 1868

→ Læs mere Dagbøgerne om Aarhus.


H.C. Andersens venner

I Østjylland var det især fire familier, han besøgte:

A.F. Elmquist

I Aarhus var det udenrigskommissær A.F. Elmquist (1788-1868) der gennem 56 år var redaktør på Aarhuus Stiftstidende, og som ejede Aarhuus Stiftsbogtrykkerie. På trykkeriet udgav Elmquist et tidsskrift ”Læsefrugter paa Litteraturens Mark” der i årene 1818-1840 udkom i 66 bind hver på omkring 400 sider. Heri havde H.C. Andersen fået udgivet nogle af sine digte. Elmquist boede i Middelgade 73 (i dag: Mejlgade 48), Aarhus.

Han kom endvidere hos familien baron Ove Gyldencrone (1795-1853) på godset Vilhelmsborg der ligger i Beder, 10 km syd for Aarhus.

I Silkeborg var det Michael Drewsen (1804-1874)som Andersen opholdt sig hos. Drewsen, der bl.a. var rigsdagsmand, drev og udviklede Silkeborg Papirfabrik og betragtes som Silkeborgs grundlægger. Familien Drewsen havde omgang med kongehuset, og kong Frederik 7. besøgte familien flere gange.

Michael Drewsen

Endelig havde H.C. Andersen fra 1863 og til sin død forbindelse med Thyra Frijs (1812-1881) på Frijsenborg. Hun var gift med Christian Emil Krag-Juel-Frijs (1817-1896), greve til grevskabet Frijsenborg i Hammel 25 km vest for Aarhus. Greven var konseilspræsident, svarende til statsminister, i årene 1865-1870.

Østjylland i 1830

Mandag den 31. maj 1830 gik H.C. Andersen ombord på dampskibet Dania i København for at sejle til Aarhus. En tur der normalt ville tage 18 timer. Men det dårlige vejr betød, at ankomsten til Aarhus var forsinket, så han først ankom tirsdag aften. Herom beretter han i et brev til vennen Edvard Collin den 7. juni 1830:

” Efter Aftale skriver jeg da her fra Jyderne ældste By; nu skal De høre alle mine fata. I Luften sprang Dampskibet rigtignok ikke, men det var en grausom Tour; først Tirsdagaften Kl. 6 kom vi til Aars efter mange pederpaarske Lidelser … Vejret blev værre; vi maatte søge ind under  Sjellands Odde og faae Lods … Om Aftenen Kl. 6 kom vi til Aarhuus. Her er Alt i Bevægelse for Kongens Ankomst; Fangerne have faaet reent Straa og Drakenberg en ny Ligskjorte. Jeg var inviteret 6 Steder men blev hos Guldberg og Elmquist. Man viste mig saare megen Velvillie, kun synes jeg ikke om, at de skrev det selv i deres Avis, hvor godt de havde behandlet mig …”

Andersen henviser her til en notits, som Elmquist den 4. juni havde skrevet i Aarhuus Stifts-Tidende: ”Den geniale Digter, Hr. Andersen, har i et Par Dage, paa en Reise gjennem Jylland, opholdt sig iblandt os, og overalt fundet den Agtelse og Velvillie, hvortil hans skjønne Arbejder saa fuldelig berettige ham.”

Onsdag den 2. juni var Andersen rundt i Aarhus og på visit hos oberst Julius Høegh-Guldberg, der blandt meget andet i Aarhus havde anlagt Vennelystparken. Efter en middag hos Høegh-Guldberg i Frederiksgade nr. 592 (i dag nr. 32), var Andersen sammen med maleren Martinus Rørbye og adjunkt Frederik Snedorf Birch på en udflugt til Marselisborg Skov. Dagen efter var han på byrundtur med redaktør Elmquist, hvor de bl.a. så Domkirken og det mumificerede lig af Christian Drakenberg. Herom skriver han:

”Elmquist viste mig alle de øvrige Herligheder. I Kirken havde ellers en Gipser restaureret Epitaphierne og for at hans hvide Gips Hjørner kunde ligne det sorte Marmor ganske overmalet dette med hvid Vand-Farve.”

Han var dog ikke fuldt ud begejstret for opmærksomheden i Aarhus. I brev til Ludvig Læssøe skriver han 22. juni 1830:

”… og alle Byens Folk [i Viborg] viiste mig den største Opmærksomhed, ja meget mere end i Aarhuus skjøndt de der selv fortalte det i Avisen…”

Den 4. juni forlod H.C. Andersen Aarhus for at fortsætte Jyllandsrejsen mod Randers, Herregården Tjele og Viborg.

Den 10. juni rejste han atter tilbage til Aarhus.

”Fra Viborg kjørte jeg om natten over Hederne til Aarhuus i en skyllende Regn… i Aarhuus var alt Fryd og Glæde over Kongens Nærværelse…”

Kongen var Frederik den 6., som aflagde et sjældent besøg i Aarhus den 5. juni 1830, i hvilken anledning der var pyntet op og festivitas i byen.

Den 11. juni drog Andersen videre mod Skanderborg, hvorfra han den 14. juni fortsatte til Horsens, Vejle Kolding og herfra til Odense.

Mindehøjtidelighed i Jylland i 1845

I de kommende år foretog H.C. Andersen en masse rejser til udlandet, og vendte ikke tilbage til Østjylland igen før i 1845 hvor han var i Skanderborg i forbindelse med afsløringen af et mindesmærke, en buste af kong Frederik 6., der var død i 1840.

Sidst i juli 1845 kom Andersen til mindehøjtideligheden i Skanderborg med hestevogn fra Odense. Herfra tog han til Aarhus:

”… og før Afreisen beredte Aarhuus Borgere os, hjerteligt og velmeent, en Balfest, vi kom i lang Vognrække til deres By, men tidligere end de havde ventet os, og da vi skulde festligt modtages, blev vi varede ad om at vente lidt; vi maatte i den hede Sol holde lang tid udenfor Byen, alt for Ærens Skyld, og da vi saa kom ind paa Torvet, opstilledes vi i Rækker … jeg stod mellem de Opstillede, et par Borgere, een efter anden, kom, bukkede, vilde vide mit Navn, og da jeg sagde det, spurgte de: ‘det er dog ikke Digteren?’ jeg sagde ‘jo’, de bukkede igjen og gik, de gik Allesammen, ikke en eneste vilde have Digteren, eller maaske, skal jeg troe, som man bagefter høflig har sagt, de undte mig saa god en Vært, den allerbedste, saa at jeg tilsidst fik slet ingen. Jeg stod forladt og ene, som paa Slavemarkedet en Sort, hvem Ingen ville kjøbe; jeg alene maatte tye ind paa et Hotel udi den gode Stad Aarhuus.”

Den berømte digter måtte altså overnattede på hotel, da ingen havde inviteret ham til at bo hos sig.

Den 2. august rejste han med færgen til København.

Δ Til toppen

Silkeborg 1850

Silkeborg Papirfabrik. Tegning 1866

I 1850 gik turen til Silkeborg. Efter at have besøgt salmedigteren B.S. Ingemann i Sorø, tog Andersen videre til Kalundborg, hvorfra han tog damperen ‘Laaland’ til Aarhus. Den 26. maj skriver han i dagbogen:

”Det var meget godt Veir derude. Jeg blev slet ikke søesyg… Klokken 3 kom vi til Aarhuus; her var Drevsens [papirfabrikanten] Karl paa Broen og Schjern, som var kommet med Vognen fra Silkeborg… Fra hotel royal sendte jeg et Kort til Elmquist og kjørte Klokken 3½… I Aarhuus var jeg med Schjern [professor og historiker Frederik Schiern] inde i Domkirken, Orgelet spillede i det samme …  Klokken henved 9 var jeg paa Silkeborg, som er 6 Miil Vest for Aarhuus…”.

I Silkeborg opholdt han sig til 6. juni 1850, hvorefter han atter rejste hjemad denne gang over Them, Hunnerup, Horsens, Vejle og Fredericia, Kolding.

Vilhelmsborg 1853– ‘Mit Livs Eventyr’

I 1853 besøgte H.C. Andersen atter B.S. Ingemann i Sorø, hvorfra han den 8. juni drog videre mod Kalundborg. Herfra med dampskibet ‘Gerda’ til Aarhus, hvor han ankom samme eftermiddag ved 3-tiden. En vogn sendt af baron Gyldencrone førte ham videre til godset Vilhelmsborg i Beder, 10 km syd for Aarhus. Her opholdt han sig i 2 uger.

Til Henriette Collin beretter han i et brev:

”Igaar kom jeg hertil, blev meget hjertelig modtaget og fik to smukke Værelser med Udsigt til Haven og til over Skovene lige til Helgenæs, her er meget smukt … Da jeg igaar, med Dampskibet ”Gerda” forlod Kalundborg, tænkte jeg paa Kay og Gerda og paa hende, som Eventyrets Gerda blev kaldet op efter… Klokken 3 om Eftermiddagen naaede vi Aarhuus og en Time efter var jeg paa Vilhelmsborg…”

Den 17. juni var H.C. Andersen i Aarhus Teater, der dengang hed Polyhymnia og lå i Kannikegade, omtalt i brev den 3. juli 1853:

”Daglig gjorde vi Kjøretoure, især til ned til Stranden, der har deilige Skovskrænter og Udsigt til Molboelandet… En Aften tog jeg op til Aarhuus, hvor Sahlert, Schram og Madam Fossum have Scener af Røverborgen, Don Juan og Brylluppet ved Comosøen. Madam Foss udførte i det sidste Madam Sødrings Rolle og det slet ikke galt; Schram sang fortræffeligt; mellem Scenerne dandsede Hoppe og Jomfru Rostoek Charakteerdandse. Jeg talte med dem Allesammen, besøgte dem oppe paa Teatret…”

Andersens besøg på Vilhelmsborg blev den 19. juni annonceret i Aarhuus Stifts-Tidende: ”Digteren Professor H.C. Andersen er i denne Tid i Besøg hos Kammerherre Baron Güldencrone paa Vilhelmsborg.”

Ulykken ved Giber Å

Ulykkesstedet, broen over Giber Å ved Vilhelmsborg

Den 24. juni 1853 besøgte Andersen herregården Moesgård sammen med familien Gyldencrone og kaptajn, overlods og indrulleringschef Anthon Christian Kierulff.

Og her gik det galt, da de ved midnatstid kørte hjem fra Moesgård til Vilhelmsborg  i en landauer, som baron Gyldencrone selv kørte. Da hestevognen passerede broen over Giber å tæt ved Vilhelmsborg, skete ulykken, som Andersen bl.a. har beskrevet således til B.S. Ingemann:

”Paa Vilhelmsborg blev jeg noget over fjorten Dage og gjorde flere smukke Kjøretoure, paa een af de sidste, da vi en Nat kom hjem fra den nærliggende Mosgaard, kunde jeg let have knækket Arme og Been, men Lykken var mig og os Alle god, vi kom uskadte derfra. Den Vogn jeg var paa blev kjørt af Kammerherren, i Farten tjørnede den mod en høi Bro over et Vand, det ene Hjul gik udenfor, Jernrækværket paa Broen brast og Hestene rev Remmer og Tøi itu, løb afsted og slæbte Kammerherren med; jeg saae den ene Baronesse ligge paa Ansigtet hen af Veien, men jeg sad ganske rolig i Vognen, Ingen af os kom noget til; men De kan troe at da jeg siden laae i min Seng takkede jeg ret i mit Hjerte vor Herre for at jeg laae der med hele Lemmer…”

Søndag den 26. juni besøgte Andersen familien Anthon og Inger Kierulff i Dynkarken nr. 367, Aarhus – der i øvrigt havde en plejesøn der hed Carl Wilhelm Marius Gyldencrone (!):

”I Søndags tog jeg fra Vilhelmsborg, hvor der var smukt og godt at være. Søndagen tilbragte jeg i Aarhuus hos Kierulffs… Det er særdeles hjertelige Mennesker, og de indbyde mig, naar jeg et andet Aar kom til Aarhuus, da at boe hos dem…”

Silkeborg 1853 – ‘Mit Livs Eventyr’

Fra Vilhelmsborg tog Andersen atter til familien Drewsen i Silkeborg, hvor han opholdt sig fra 26. juni – 15. juli og igen 2. august til 6. september 1853. I den mellemliggende periode var han et smut på Glorup på Fyn.

Det var under opholdet her, han var i gang med at skrive selvbiografien ”Mit livs Eventyr” som udkom i 1855.

Hans ophold på Vilhelmsborg denne gang var forlænget af Andersen selv, fordi han var bange for at rejse hjem over Aarhus på grund af koleraudbruddet dér.

Køerne i Aarhus

Køerne i Aarhus

Køerne i Aarhus har åbenbart gjort indtryk på H.C. Andersen (ligesom de gjorde hos Søren Kierkegaard). Under hans ophold i Hannover i Tyskland i juni 1844, skriver han i dagbogen:

”… Værelset er et Hjørne Værelse vi see ud af Vinduet ned ad Gaden, Ja der er det Køerne komme ligesom i Aarhuus, men de ere ikke uartige paa Gaden, man kan see her at de ere vante til Hovedstaden, ligeover for sidde øverst to nydelige Piger de veed det vist, for de see saameget herovre!”

Atter på en rejse i 1857 til Altona får køerne et ord med på vejen:

”Köenig, et stort skident Hotel, hvor man seer ud paa en Gade med slet Brolægning stinkende Rendestene og Køer der gaae her som i Aarhuus Gader…”

Δ Til toppen

Den store Jyllandsrejse i 1859

Diligence – post- og
persontransport
i Århus

I 1859 stod den atter på en rejse til Østjylland. Den 20. juni rejste Andersen med skib fra Korsør til Aarhus.

”Kjørt fra Basnæs til Korsøer og med Dampskibet Gerda, i smukt Veier til Aarhuus … I Aarhuus hilsede paa mig Hr Erslev [overlærer og geograf i Aarhus, Edvard Erslev], Lærer ved Skolen; fra Vinduerne kjendtes jeg af enkelte Damer. Klokken 10½ kom vi til Silkeborg og da Deligensen var tidligere kommet, var der Ingen at tage imod mig. Marryats vare her i Hotellet …  Drewsen selv er i Kjøbenhavn.”

Andersen opholdt sig hos Drewsen i et par uger, og rejste herfra videre til Nørre Vosborg, Vestjylland, Frederikshavn, Skagen, retur via Ålborg, Hobro, Randers, Viborg, Asmild Kloster.

Herfra tog han igen til Silkeborg, hvor han ankom 8. september 1859. Han turde dog ikke tage videre hjem over Aarhus, hvor koleraen nu også hærgede. Herom skriver han i dagbogen:

”Maven synes nu at være blevet haard, men er dog fornemmelig, Cholera i Horsens og Fredericia, ligesaa Aarhuus…”

”Til Aften kom Drewsen og Søn over Aarhuus, det var uhyggeligt at omfavnes af ham og høre tale om Choleraen der skulle faae fat i mig … Regn og Storm; glad over at jeg ikke gik til søes i nat med Ydun [dampskibet fra Aarhus].”

Den 10. september 1859 drog Andersen hjemover fra Silkeborg via Vejle.

Frijsenborg gods

Frijsenborg 1863

”… Kjørt med Fire Heste til Nyborg; paa Dampskibet traf jeg fru Weiss født Schønheider [Aarhusmølleren Andreas Weiss’s kone] med sine to nydelige Børn … Laae i Korsør. Blikstille Søen”,

skriver H.C. Andersen i dagbogen tirsdag den 7. juli 1863.

Og forsætter den 8. juli:

”Godt Veir. Ombord var Borgmester Linnemann og Kone … Paa Skibsbroen i Aarhuus hilsede Kjøbmand Lisberg [Aarhuskøbmand og brændevinsbrænder Hans H. Liisberg] paa mig. En Vogn fra Frisenborg ventede, da vi kom til Aarhuus lidt før fire og henimod halv syv var jeg paa Frisenborg, hvor jeg traf Læssøe med Kone, Søn og Svigermoder. Spiiste til Middag og gik tidlig tilsengs.”

Således startede Andersens ophold på godset Frijsenborg de næste 14 dage hos familien Frijs.

På Frijsenborg blev han under opholdet bl.a. fotograferet 7 gange af fotograf Henrik Tielemann, hvoraf der er velbevarede fotos.

Mens han opholdt sig dér, tog

”Grevinden og Børnene til Aarhuus for at bade i Havet”,

og han havde den 17. juli

”Drømt afskyeligt at alle mine Tænder faldt mig ud af Munden; overtroisk.”

Søndag den 19. juli 1863 var det tid til opbrud:

”Oppe Klokken 4 og saa efter om det blæste, det var Bygevejr. Gik igjen i Seng, oppe Kl ½ 7, fik Smørrebrød og Portviin med, Roser af alle Damerne. Thielemann fulgte med til Aarhuus. Ombord fik jeg besøg af Etatsraad Willemoes med Datter, Groth gav mig sin Kahyt, sad der under hele Reisen…. Indenrigs Minister Lehmann var ombord, han skal imorgen aabne Jernbanen fra Aarhuus til Viborg. Kl 4½ var vi i Korsøer…”

Δ Til toppen

Atter Frijsenborg i 1865

H.C. Andersen på Frijsenborg med Frijs-familien

To år senere gik turen atter til Frijsenborg. Den 12. juni 1865 ankom Andersen med dampskib fra Korsør til Aarhus.

”… Klokken ½11 toge vi fra Korsøer og først henimod 6 vare vi i Aarhuus. Consul Mørk var paa Landingspladsen og ledsagede mig til Vertshuset, han skaffet mig ihast en Vogn med Kalesche, og efter at jeg var barberet kjørte jeg… Klokken var over 6 da jeg forlod Aarhuus … Klokken før ni var jeg paa Frijsenborg og blev meget venligt modtaget…”

Under opholdet denne gang, var han bl.a. den 15. juni en tur til ejendommen Favrskov ved Hadsten:

”… Kjør med Grevinden, Baronesse Taube og Kammerherreinde Mine Krieger til Fauerskou som nu bygges om og ligger nærved Jernbane-Stationen… i den sandede gammeldags Have saae Jernbanetoget bruse forbi, fra Randers, det til Randers saae vi senere da vi kjørte hjem hvor vi kom henimod ni… I Aarhuus Aviis, hører jeg, stod alt i Forgaars om min Ankomst her til Frijsenborg.”

Kalechevogn tegnet af H.C. Andersen – her dog i dagbog på Tysklandsrejse i 1831

Dette ”alt” i Aarhuus Aviis, var nu ikke alverden; en notits i Aarhuus Stifts-Tidende tirsdag den 13. juni 1865: ”Digteren Prof. H.C. Andersen, passerede igaar her igjennem til Frijsenborg, hvor han efter Indbydelse vil opholde sig nogen Tid.”

Under opholdet i det østjyske var han også i Hem Præstegård, hvor han var en ugestid. Herefter til Randers, Hobro, og tilbage til Frijsenborg. Han støttede en basar i Hinnerup, men deltog ikke selv i den. Den 16. juli var det atter tid til hjemrejsen. Grevens vogn kørte ham til Aarhus, hvor han tog dampskibet mod Korsør.

Sidste Østjyllandsrejse 1868

Sidste gang Andersen var i Østjylland var i 1868, fra 17. til 30. august, hvor det atter var Frijsenborg, der var målet.

Ombord på dampskibet til Aarhus den 17. august mødte han på skibsbroen grev Moltke-Hvitfeldt. Det var en varm augustdag:

”Det var særdeles varmt, vi havde Solseil oppe, Vinden var med saa at vi ingen Luftning fik. Jeg tørstede meget og drak Øl. Klokken lidt over tre vare vi allerede i Aarhuus… Der var lukket Vogn, kjørt af en Bondeklædt Karl efter mig fra Frisenborg… Klokken lidt før 6 var jeg paa Frisenborg, lille Clara tog imod mig…”

Augustvejret var dog også dengang lunefuldt, for senere på måneden noterede han:

”I Aarhuus er faldet Iis saa store som Bolscher, Regnen har strømet saa Gjæs svømmede midt paa Gaden.”

Hans gennemrejse i Aarhus blev også denne gang bemærket i Aarhuus Stifts-Tidende, der den 18. august noterede: ”Digteren, Etatsraad H.C. Andersen passerede i gaar herigjennem, kommende med Postskibet fra Korsør, for at rejse til Frijsenborg, hvor han vil aflægge et Sommerbesøg.”

Den 30. august 1868 tog han atter fra Frijsenborg. Dette var hans sidste besøg i Østjylland. Han vedligeholdt dog forbindelsen med grevinde Thyra Frijs-Frijsenborg, som han sendte det sidste brev den 27. januar 1875.

Syv år efter det sidste besøg i Østjylland, den 4. august 1875, døde Hans Christian Andersen i sit hjem i København, antagelig af leverkræft.

Δ Til toppen

Læs mere Dagbøgerne om Aarhus.


≡ Kilder og litteratur
Om H.C.Andersen og hans Jyllands-rejser