Julius Høegh-Guldberg

 

Julius Høegh-Guldberg havde en militær karriere, men blev også meget engageret i århusianske forhold, både som medlem af borgerrepræsentationen og ved filantropiske foretagender.

Julius Høegh-Guldberg. Med børnene Sophie Wilhelmine, Cathrine Marie og Christopher Julius Emil. Foto omkring 1850

Julius Høegh-Guldberg blev født 3. april 1779 i København, og døde 30. november 1861 i Aarhus og blev begravet på Søndre Kirkegård.

Han var søn af teologisk forfatter, historiker og stiftamtmand Ove Høegh-Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

Blev i 1805 gift i Aarhus Vor Frue Kirke med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835), med hvem han fik otte børn. I 1841 blev han gift i Aarhus Vor Frue Kirke med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899), med hvem han fik en søn.

Julius Høegh-Guldberg fik en militær karriere ved infanteriet hvor han fra 1782 som sekondløjtnant sluttede som oberst og land- og søkrigskommissær i Århus. Han udmærkede sig i Englandskrigene og blev i 1809 Ridder af Dannebrog og i 1859 Dannebrogsmand. I 1835 tog han sin afsked fra militæret.

Politisk engagement

I Aarhus var han fra 1840 til 1852 medlem af Borgerrepræsentationen, i 1842 til 1843 som dens formand. Som medlem heraf skrev han referater af møderne til brug for Aarhuus Stiftstidende, hvilket var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

I Aarhus bestred han mange forskellige politiske poster, eksempelvis som fattigforstander, kirkeinspektionen for Domsognet, budgetkomiteen, sundhedskommissionen, brandkommissionen, skolekommissionen og Vennelystkomiteen.

Silkeorme, museum og børneasyl

Forhistorisk Museum Aarhus, som fik gavn af Høegh-Guldbergs oldhistoriske samling. Foto 1900

Høegh-Guldberg var optaget af filantropisk arbejde for almenvellet. Således uddelte han gratis forædlede frugttræer til “flinke Landsbyskolelærere og fattige, men arbejdsomme Husmænd”, forsøgte sig med silkeormeavl og søgte at få andre optaget af sagen Han tog 1821 initiativet til oprettelsen af Aarhus Stiftsbibliotek og sørgede for, at der blev oprettet en afdeling med tekniske bøger for håndværkere. Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til det historisk-antikvariske selskab, der blev begyndelsen til Forhistorisk Museum i Aarhus.

Han var administrerende direktør for Prins Frederik Ferdinands Tegneskole (senere Teknisk Skole)  og blev regnet for skolens stifter. Han var også stifter af Spare- og Laanekassen samt siden af Arveprinsesse Carolines Børneasyl.

Vennelyst

I 1825 lejede Høegh-Guldberg af kommunen de såkaldte “Folddumper” uden for Studsgades port og beplantede dem i årene, der fulgte. Han fik hurtigt gang i beplantningen, og området blev snart kendt blandt århusianerne som ‘Guldbergs Have’, mens hans selv allerede fra 1828 brugte navnet Vennelyst. Haven fik efterhånden smukke beplantninger med både vilde træer og frugttræer.


Nekrolog i Aarhuus Stifts=Tidende. Mandagen den 2den December 1861

Iforgaars Aftes er Oberst Julius Høegh-Guldberg, R. af Dbg. og Dbm., afgaaet ved Døden, i en Alder af 83 Aar. I ham har Aarhuus By tabt En af sine hæderligste og meest fortjente Mænd. I en meget lang Aarrække har han med den ham eiendommelige levende Iver og rastløse Virkelyst, hvilken først Oldingsalderen formaaede at dæmpe, uden dog at standse den, i mangfoldige Retninger udrettet meget Godt for denne By og dens Indvaanere, og erhvervet sig fuldgyldig Adkomst til varig og taknemmelig Ihukommelse. Alene Oprettelsen af den herværende hæderligt bekjendte Tegne- og Modelleringsskole for Haandværkere, hvilken væsentlig skyldes ham, og som han til sin Død vedblev at forestaae som administrerende Directeur – denne Skole, fra hvilken saa mange dygtige Mænd ere udgaaede – , maa sikkre ham saadan Adkomst. Men ogsaa i mangfoldige andre gavnlige og velgjørende Foranstaltninger har han, uafbrudt igjennem et halvt Aarhundrede, havt virksom og væsentlig Andeel; saaledes i Spare- og Laanekassens samt Børneasylets Stiftelse, i Oprettelsen af Selskabet til Fiskeriets Fremme, osv., osv. I de mange borgerlige Tillidsposter, han efterhaanden beklædte (som Borgerrepræsentant, som Medlem af Kirkeinspectionen osv.), udfoldede han en ufortrøde Virksomhed og en opofrende Interesse for det almindelige Vel. Han var de Fattiges og Nødlidendes virksomme Ven, altid rede til at komme dem til Hjælp med sin rige Erfaring, med Raad og Daad.

Og endnu paa andre Maader har han indlagt sig Fortjeneste. Det er en velbekjendt Sag, at Oberst Høegh-Guldberg har virket Meget til Forkjønnelse af Byen og dens nærmeste Omegn. Der, hvor nu det smukke “Vennelyst” findes med sine Blomster og frodigvoxende Træer, der laa for henved 40 Aar siden en hæslig, stinkende Møddingpøl. Denne var det, som under Guldbergs Hænder omdannedes til et Haveanlæg, der i mange Aar beholdt Navn af “Guldbergs Have”. Ogsaa mangen en anden Plantning skyldes ham, saasom over Bakkerne til Skoven og paa vor smukke Kirkegaard, til hvis seneste Forskjønnelse, ved det nys opførte Capel, han endnu i sine sidste Aar medvirkede.

Den Afdøde var en Søn af den i vort Fædrelands Historie navnkundige Statsminister (senere Stiftamtmand her i Aarhuus) Geheimeraad Ove Høegh-Guldberg, og Broder til Digteren, Prof. Frederik H.-G., saavelsom til den som dygtig Militair ansecte Generallieutn.H.-G. Vor Guldberg stod i sin Tid som Oflicier i 1ste jydske Infanteriregiment, men udtraadte tidlig af Tjenesten, og var senere i en Række af Aar Land- og Søkrigscommissair. Allerede i Aaret 1809 decoreredes han med Dannebrogsordenens Ridderkors, saa at han nu var den Ældste i denne Ordensklasse; med Dannebrogsmændenes Hæderstegn benaadcdes han den 28de Januar 1859, i Anledning af hans halvhundredaarige Jubilæum som Ridder.

Det var et langt, et hæderligt og for det Almene virksomt Liv, som nu har naaet sit Maal, – et Liv, hvis Frugter endnu længe ville komme Samfundet tilgode. Derfor ville ogsaa Medborgeres taknemmelige Hjerter bevare og frede om Julius Høegh-Guldbergs Minde!


Høegh-Guldberg slægten

⌈ BØRNENE ⌉

Julius Høegh-Guldberg og Margrethe Pallene Hahn fik børnene:

  1. Ove Christopher Høegh-Guldberg (1805-1869), der blev læge og etatsråd
  2. Emmerich Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881), der blev kunstmaler, forstander for Prins Frederik Ferdinands Tegne- og Søndagsskole i Århus (den senere Aarhus Tekniske Skole), og inspektør ved Aarhus Museum (senere Aarhus Kunstmuseum)
  3. Sophie Wilhelmine Høegh-Guldberg (1811-1812)
  4. Frederik Christian Julius Høegh-Guldberg (1813-1902), der blev stiftsprovst
  5. Sophie Wilhelmine Høegh-Guldberg (1816-1886), der blev konventualinde på  Støvringgård
  6. Cathrine Marie Petrea Høegh-Guldberg (1818 – 1892)
  7. Carl Ferdinand Høegh-Guldberg (1821 – 1886), der blev cand.jur., kancelliråd og underdirektør og kasserer i Kiøbstædernes almindelige Brandforsikring
  8. Hansine Margrethe Frederikke Hedevig Høegh-Guldberg (1825-1828)

Julius Høegh-Guldberg og Cathrine Johanne Emilie Friis fik sønnen

  1. Christoffer Julius Høegh-Guldberg (1842-1907), der blev overretssagfører i Århus

⌈ FORÆLDRENE ⌉

Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)

Gehejmestatsminister, historisk, teologisk forfatter og stiftamtmand for Aarhus Ove Høegh-Guldberg, født 1. september 1731 i Horsens, død 8. februar 1808 på Hald ved Viborg. Som retrætestilling blev han stiftamtmand i Aarhus Stift og tillige amtmand over Havreballegård og Stjernholm Amter.

Han var søn af købmand og bedemand Jørgen Pedersen Høeg fra Horsens og Helene Dorthea Ovesdatter Guldberg. Optog allerede i skolen moderens familienavn, og blev adlet med navnet Høegh-Guldberg i 1777. Gift 1. gang i 1762 med Cathrine Marie Nørlem (1736-1763). Gift 2. gang i 1769 med Lucie Emmerentze Nørlem (1738-1807) der var søster til hans første hustru.

Ove Høegh-Guldberg og Lucie Emmerentze Nørlem fik børnene:

  1. Juliane Marie Høegh-Guldberg (1770-1856),  der blev gift med baron Vilhelm Gyldenkrone, en slægtning i Marselis-familien
  2. Frederik Høegh-Guldberg (1771-1852), forfatter
  3. Jørgen Høegh-Guldberg (1773-1785)
  4. Peder Høegh-Guldberg (1774-1774)
  5. Peder Høegh-Guldberg (1776-1809), litterat
  6. Christian Høegh-Guldberg (1777-1867), officer
  7. Julius Høegh-Guldberg (1779-1861), officer
  8. Ferdinand Høegh-Guldberg (1780-1781)

¦→ SE OGSÅ  Høegh-Guldbergs slægt (Lundskovs slægtsdatabase – Konger og Fyrster, nyt vindue)