Marcus Galthen Bech

 

Marcus Bech var en betydningsfuld fabrikant og købmand i Århus i 1800-tallet, der blandt andet producerede kradsuld.

Marcus Galthen Bech

Marcus Gottlieb Galthen Bech blev født den 13. marts 1795 i Urlev sogn, Vejle Amt, som søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech og Anna Mørch Galthen. Blev i 1827 gift i Århus med sin kusine Jacobine Caroline Jacobine Galthen (1804-1863). De fik 6 børn: Ane Magdalene, Caroline Maria, Oluf, Sara Jensine der blev gift med kunstmaleren Andreas Fritz, Mads og Marcus.

Han blev handelsuddannet i Aalborg og Oslo, og kom til Århus, hvor han den 26. november 1821 tog borgerskab som købmand. Samme år startede han forretning i den gamle købmandsgård, ‘Snells Gaard‘ fra 1593, som lå i Borgporten. Dele af gården, der senere blev kendt som ‘Marcus Bechs Gaard‘, findes genopbygget i Den Gamle By i Århus.

Fra købmandsgården handlede han blandt andet med bornholmske urværker, og store mængder papir. Han var også hørkræmmer, og havde over hundrede pjaltekræmmere, dvs. kludesamlere, fra hele Jylland til at samle gamle klude ind, som blev brugt til fremstilling af bl.a. kradsuld. Produktionen af kradsuld, som han startede i 1827, skete ved hjælp af en mølle drevet af heste i købmandsgården.

Kreaturben og skibsfart

Bechs Gård i Borgporten, Aarhus

I perioden 1831 til 1877 lejede og drev han møllerne i Marselisborgskoven som kradsuldsfabrikker. Faget havde han lært på en rejse i USA i 1840’erne.

Ligeledes indsamlede han ben fra kreaturer, der blev formalet og anvendt til gødning, som blev eksporteret til England.

Herudover drev han skibsredervirksomhed, og ejede skibet ‘Prinsesse Caroline’ der sejlede mellem Århus og København. Endvidere havde han part i skibet ‘Thetis’ der årligt sejlede til Grønland på sæltogter til brug for trankogning. Han fik tilmed sin egen udskibningshavn i Århus med en landingsbro ved den daværende gade Grønland.

Mange ansatte til lav løn

Efterhånden opbyggede han en stor virksomhed med op mod et par hundrede ansatte, og fik filialer i andre jyske byer. Han blev anerkendt for at skaffe arbejde til den fattige del af befolkningen, om end man påstod, han gav dem for lidt i løn. Hertil svarede Bech:

”… at Børn mellem 8 og 12 Aar kunne tjene 8 á 12 Skilling daglig, Drenge paa 15-16 Aar kan ofte i korte Vinterdage fortjene 3 Mark. Mangen Enke med sine 3 á 4 uopdragne Børn have ernæret sig af min Fabrik fra 40 til 60 Rigsdalere Aarligt, gamle Kvinder fra 60 til 70 Aar have ofte fortjent 40 til 60 Rigsdalere Aarligt, og gamle, halvt blinde Oldinge paa mellem 70 og 80 Aar kunne fortjene mellem 20 á 30 Rigsdalere.”

I 1841 solgte han kradsuld til England for 317.727 rigsdalere.

Marcus Bech gik fallit i både 1837 og 1847, men kom begge gange på fode igen.

Kradsuld er uldtrevler indvundet ved opkradsning og findeling af gammelt uldstof og af affald fra spinderier og væverier

Tillidshvervene

Bech var kaptajn for borgerbevæbningen i Århus og leder af byens artilleri. Han var også fattigforstander og medlem af borgerrepræsentationen 1843-1848. I Aarhus Handelsforening gjorde han et stort aktivt arbejde, ligesom han var aktiv i forbindelse med bymarkens udskiftning. I 1847 var han på valg til stænderforsamlingen, uden dog at blive valgt. I Århus indrettede han et offentligt russisk dampbad.

Marcus Bech døde i Århus den 4. juni 1863. Ved begravelsen deltog af stor forsamling af byens borgere.

Sønnerne tager over

Hans forretning blev overtaget af sønnerne Oluf (1830-1905) og Marcus Galthen Bech (1840-1918). De solgte et par år efter butikshandelen, for at hellige sig kradsuldsfabrikken. De leverede meget af deres kradsuld til Stampes fabrik i Århus – men det var ikke hans navn, der havde givet anledning til navnet stampemøller!

I 1877 nedlagde brødrene Bech kradsuldsfabrikationen på møllerne i Marselisborgskovene, og flyttede den til fabrikken i Borgporten i Århus, hvor der blev installeret dampmaskiner.

Oluf Bech udtrådte af virksomheden i 1880’erne, hvorefter broderen Marcus (den yngre) var eneejer. Han havde til sin død i 1918 gården Frederiksminde (senere Hestehavegård) som han benyttede til sommerbolig.

Læs mere om Marcus Galthen Bechs slægt på Lundskovs slægtdatabase (nyt vindue)