Marselis slægten

 

Navnet Marselis, som findes i flere sammenhænge i Aarhus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt tilbage fra 1600-tallet.

Selios Marselis (1600-1663)

Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis der blev født omkring 1575. Han døde i Hamborg 16. juli , . Han var gift med Anna l’Hermite (død 1652).

De fik 8 børn: Selios i 1600, Peter 1602, Gabriel 1609, Leonard 1611, Elisabeth 1613, Anna 1615, ny Anna 1616, David 1618.

Heraf de to fik tilknytning til Danmark. Det var Selio Marselis, og Gabriel Marselis.

Selios og Gabriel Marselis

Selio Marselis blev født 15. december 1600 i Rotterdam, og døde 20. marts 1663 i København. Han var storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling.

Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.

Gabriel Marselis (1609-1673)

Det var Gabriel Marselis, der blev født marts 1609 i Hamburg, og døde 5. april 1673 i Amsterdam, der blev stamfader til den Marselisslægt, som fik betydning for Aarhus.

Han var også hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV, og blev storleverandør til den danske hær og hoffet, og drev bjergværker i Norge. Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordgodser her i landet. Han blev adlet i 1665.

Han blev i 1635 gift med Isabeau van der Straaten, med hvem han fik 8 børn, blandt andre sønnerne Constantijn og Wilhelm.

Constantijn Marselis – Marselisborg og Constantinsborg

Constantin Marselis Lehn-Brev paa Friherskabet Marselisborg. 23. februar 1680 (første side)

Den ene søn, Constantijn van Marselis, døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark, var på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. Han blev, sammen med broderen Wilhelm, i 1667 kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser som faderen Gabriel havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård Havreballegård i Aarhus blev ophøjet til baroniet Marselisborg.

Han boede på Stadsgård, som efter ombygning i 1677 fik navnet Constantinsborg. Efter faderen død overtog han også flere store norske godser i bl.a. Buskeryd og Østfold Fylker.

Udover godserne ejede han også en stor gård på Store Torv i Aarhus ved Borgporten.

Efter hans død i 1699, fik enken, Sophie Elisabeth Charisius – med hvem han var blevet gift i 1670 – ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.

Sofie Elisabeth blev atter gift i 1703 med baron Peter Rodsteen. Hun døde 21. maj 1706,og blev under stor pragtudfoldelse sammen med sin mand begravet i Aarhus Domkirke. I Kirken er der et særligt kapel med Sofie Elisabeth og hendes to ægtefællers epitafium – der havde kostet 6450 rigsdalere, svarende til prisen for en halv snes af byens største købmandsgårde.

Constantijn og Sofie fik ingen børn.

Det er via ham flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet ‘Marselis’. Eksempelvis Marselisborg slot, Hotel Marselis, Marselisborg Gymnasium, Marselis Boulevard og Marselisborg Allé.

Wilhelm Marselis Güldencrone – Moesgård og Vilhelmsborg

Marselis våbenskjold

Constantijns bror, Wilhelm Christian van Marselis Güldencrone, født 14. august 1645 i Amsterdam, død 1683 på Vilhelmsborg ved Aarhus, blev baron og godsejer i Aarhus. Han blev i 1673 gift med den 13-årige (!) Regitze Sophie Vind. Han blev i 1679 optaget i friherrestanden, og fik tillagt navnet Güldencrone. I 1661 blev han optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene Moesgård og Skumstrup ved Aarhus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet Vilhelmsborg, der i dag er ridecenter.

Wilhelm og Regitze Sofie fik i 1682 opsat en altertavle i Mårslet kirke med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til Den gamle By i Aarhus. Wilhelm og Regitze blev begravet på Malling kirkegård.

Senere slægter af Wilhelm og Regitze gik under navnet Güldencrone. I 1904 fastslog Danmarks Justitsministerium, at navnet skal skrives Gyldenkrone.


Læs mere:

→ om Güldencrone på Moesgård Herregård
→ om  Marselis-slægtens stamtræ på Lundskovs slægtsdatabase, Konger & Fyrster (nyt vindue)